Tag: Figurines

gæsteindlæg – young dinosaur anbefaler

Young Dinosaur

Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:

Frederik:
Fucked Up – Turn The Season

– Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.

Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib

– Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu

Eske:
Don McLean – American Pie

– Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.

Bjarke:
Lucky Bird – Disappear

– Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!

Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes

– Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!

Find mere information om arrangementet her. Vi ses! 🙂

gæsteindlæg – waldo & marsha anbefaler

Waldo & Marsha

Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:

Gladys Knight – Licence to Kill

– Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.

The Beach Boys – We’ll Run Away

– Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.

The Beatles – Real Love

– Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!

Pilot – Just A Smile

– Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.

The Chemical Brothers – Another World

– Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!

poetry in mono #11 i glimt

For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.

Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.

Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:

Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.

Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!

Tak til Jakob Møldrup Petersen for billeder.

Beskriv dit musikalske univers på 30 dage del 1

Der dukker i ny og næ en sjov lille ting op på sociale medier som Facebook, som udfordrer dit musikalske univers på den ene eller den anden måde. Den seneste er den såkaldte 30 days challenge, hvor du på 30 dage med sange skal beskrive nærmest hver eneste krog af dit personlige musikalske univers. Jeg er en sucker for lister som denne, og har valgt ikke at spamme min Facebook med det, men derimod bruge 3 indlæg på det her på vinylen over de næste 3 dage. Så bær over med mig : )
Det er ikke alle valg der kan holde til at lade musikken tale for sig selv, så derfor har jeg kommenteret de forskellige valg nederst i indlægget.

day 01 – your favorite song: Ed Harcourt – God Protect Your Soul
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/13199089″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 02 – your least favorite song: The Storm – Lullaby

day 03 – a song that makes you happy: The Lovin’ Spoonful – Daydream
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/3507878″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 04 – a song that makes you sad: Regina Spektor – Samson

day 05 – a song that reminds you of someone: Figurines – Let’s Head Out

day 06 – a song that reminds you of somewhere: The Libertines – Time For Heroes

day 07 – a song that reminds you of a certain event: The Beatles – I Am The Walrus

day 08 – a song that you know all the words to: Ben Kweller – In Other Words

day 09 – a song that you can dance to: Jet – Are You Gonna Be My Girl
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/252562″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 10 – a song that makes you fall asleep: múm – We Have A Map Of The Piano

Kommentarer:
#1: Som jeg så ofte har gjort udtryk for herinde på bloggen, er Here Be Monsters pladen fra 2001, altid en plade der vil have en særlig plads i mit hjerte. Og denne sang ikke mindst. Selvom jeg da har så mange andre favoritsange.

#2: Jeg har aldrig forstået det band.

#3: Dejlig dejlig sang.

#4: Denne sang må tage prisen for at være den sang der i en lang periode var bandlyst fra mine højttalere. Den er dog budt velkommen igen, og det er en dejlig sang.

#5: Den har godt nok været svær! Der er rigtig mange sange der minder mig om rigtig mange forskellige mennesker på godt og ondt. Men jeg endte ud med denne, som minder mig om min kære veninde Marlene, som i en periode var ved at drive mig til vanvid ved at gå rundt og synge denne konstant. Hende og jeg har iøvrigt en masse Figurines numre som fællesfavoritter.

#6: Denne sang og i det hele taget det album minder mig om Klostret (studenterhuset) i Kolding, da vi ofte hørte det når vi havde arbejdsweekender.

#7: Den minder mig om da jeg var i Abbey Road studierne for små 7 år siden. Denne sang spillede inde i mit hoved da jeg vågnede den morgen jeg skulle afsted, og det fortsatte den med at gøre stort set begge aftener jeg var i studierne. En dejlig tur og et skønt minde.

#8: Puha, igen et der er mange bud på. Her er ét af dem og iøvrigt en smuk tekst.

#9: Den er en sikker vinder hver gang! Jeg ønsker mig stadig en tambourin til min fødselsdag.

#10: Der var en lang periode for en del år siden hvor jeg havde svært ved at falde i søvn hvis ikke jeg satte múm’s Finally We Are No One plade på fra 2002. Og det var næsten altid det her nummer jeg faldt hen til. Det er en dejlig plade, og efter min mening skal der altid være plads til plader som denne i enhver pladesamling.

2010 pt. 2 – Årets Danske Plader

Endelig kom turen til årets plader! Endnu et år med et væld af gode udgivelser…ja så mange at man knap nok har kunne finde tid til at lytte dem alle igennem, eller overhovedet nå at opfatte at pladen kom på gaden. Vi her på blaa vinyl har taget luppen i hånden og fundet frem til de bedste danske plader fra det ganske år:

RIKKE:
1. Murder – Gospel of Man
– Ja, det var vel ingen overraskelse efter min lille anmeldelse af pladen her, hvor denne plade ville ende henne på min liste over årets danske plader. Det er, bortset fra Efterklangs plade, helt klart den plade der har fulgt mig mest i løbet af 2010, og det er jo ikke uden grund.

2. Treefight For Sunlight – A Collection of Vibrations for Your Skull
– Én af mine venner kom hen til mig i foråret og sagde at jeg skulle give dette band en lytter, da han bestemt mente at de lige ville være noget for mig, og ret han fik. Især efter at jeg erhvervede pladen på vinyl for et par måneder siden, har jeg nydt at opleve pladen på ny for hver gang jeg satte den på.

3. Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
– Jeg kendte ikke bandet her før i år, hvor de udgav denne fremragende plade, som virkelig overraskede mig lige fra første lyt. Jeg har også haft fornøjelsen af at opleve dem live i løbet af det ganske år, og er ikke blevet skuffet.

4. Efterklang – Magic Chairs
– Denne plade reddede virkelig mit forår siden jeg fik pladen i hånden i januar måned (man har vel lov at være heldig), og vi råhørte den hver gang vi vaskede op og næsten hver gang vi spiste, så min roommate til sidst forbød mig at sætte den på. Hehe. Efterklang har på mange måder haft indflydelse på mit liv i løbet af 2010.

5. Mechanical Bird – Daughter of the Wind (EP)
– Jeg har igen i år valgt at se bort fra forskellen på EP og album, da der i mine øjne efterhånden ingen forskel er. Og sætter derfor denne lækre EP på min liste, da han er blandt mine nye favoritter på den danske singer/songwriter scene. Hold nu godt øje med ham.

6. Figurines – Figurines
– Det er efterhånden gået op for mig hvor meget indflydelse Figurines egentlig har haft på mit liv, da de dukker op som soundtrack til en hel del minder efterhånden. De har heller ej skuffet mig på denne plade fra i år, hvor de igen beviser hvor alsidige de kan være på trods af Christian Hjelms unikke og meget genkendelige stemme.

7. Thee Attacks – That’s Mister Attack To You
– Endelig! Noget råt og rebelsk rock’n’roll, som nogle gange kan bringe mig i tvivl om hvadend det er musik fra 60erne jeg lytter til eller ej. Det er skønt, dansabelt og måske en anelse ensformigt, men det gør nu ikke noget, for man kan aldrig få for meget rock’n’roll. Bandet er iøvrigt sindssygt livlige på en scene, hvilket også bringer et kæmpe + til placeringen her.

8. 4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
– Jeg har kun ejet pladen her i et par måneder, men den har formået at suge mig ind lige midt i lydbilledet hver gang jeg har sat den på. Min mission i 2011 må være at få oplevet det i levende live.

RUNE:
05. Chimes And Bells: Chimes And Bells
– Til et andet Bella Union-band. De indfriede mine meget høje forventninger, men det tog længere tid end først antaget. Jeg havde personligt lidt svært ved at finde ind til albummet som helhed ved den talentfulde gruppe – anført af Cæcilie Trier, men jeg skal love for, at den sidste måneds tid har gjort underværker. Det er ganske enkelt en plade, der kræver mere tid end de fleste – for mig ikke mindst, men man blive ved den søde grød belønnet for sin tålmodighed. Efterklangs Magic Chairs måtte desværre vige pladsen for Chimes And Bells’ længe ventede debut.

04. Treefight For Sunlight: A Collection Of Vibrations For Your Skull

– Fremragende debutalbum fra et band der kom ud af ingenting. Den røde vinyl, der nu pryder min vinylsamling, vil stå som et af de mest melodisk stærke, og mest velarrangerede danske albums jeg har hørt længe. Til dem der ikke ved det, så synger næsten alle bandmedlemmer solo på et eller andet tidspunkt, hvilket man kan være vidne til live. Det er meget atypisk, og i øvrigt uden at det sænker kvaliteten. Pladekontrakt med Bella Union i det britiske er da så sandelig heller ikke ufortjent på denne kraftpræstation af en debut.

03. The Malpractice: Tectonics
– Tectonics er en umanerlig gennemført plade, fremført af Johannes Gammelby (Beta Satan, I Am Bones m.fl.) og dennes kumpaner fra Beta Satan. Lyden skabt omkring The Malpractice er både dyster, aggressiv, optimistisk, fandenivoldsk, melodisk, ironisk og højtråbende. De mest lavmælte, som Million Dollar Boy og The Human Condition, og de mest højtråbende som Fault Lines og It’s All About Love er værd at fremhæve, men pladen er så sandelig værd at høre i sin kompakte helhed.

02. Shout Wellington Air Force: Clean Sunset
– 
Debutalbummet fra Wellingtons Luftstyrker blæste mig fuldstændig væk. On The Shore var det første nummer, der tog mig, mens albumåbneren Cherry Glands også er værd at fremhæve. Albummet er så hamrende indie – på den gode måde, skal det lige siges – og det virker virkelig ambitiøst. De holder sig ikke tilbage for at krænge deres inderste indre ud. Clean Sunset har en utrolig spændende lydbearbejdning, og generelt er der gjort meget for at holde en rød tråd. Fantastisk debut, der må være starten på noget stort.

01. 4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
– Et overordentligt solidt udspil af medlemmer fra Lily Electric, The Asteroid Galaxy Tour, Straight From The Harp, One Year From Home med flere. Det er en eminent blanding af improvisation og popmelodier på albummet, som gør albummet særdeles levedygtigt over tid, og for undertegnede har det betydet flere solide ahaoplevelser selv efter flere måneders intens lytning. De er ganske enkelt et fremtidens band, hvilket deres absurd høje niveau er et lyslevende eksempel på.

Danske udgivelser i år, der er meget værd at bemærke har i øvrigt været Under Byens Alt Er Tabt, den allerede nævnte Efterklang-plade Magic Chairs, The Rumour Said Fires The Arrogant, Sleep Party Peoples selvbetitlede debut, Pinkunoizus første Free Time, Agnes Obels Philharmonics, Bjørn Svins Browen og mange flere, der fortjener at blive nævnt.

De bedste koncerter i 2010

1 2 3 4 til deres allersidste koncert nogensinde på Fermaten i Herning d. 15. oktober 2010. Foto: Rikke Schlosser

Ingen årsgennemgang uden et indlæg om de koncerter der er værd at nævne fra endnu et år fyldt med musikalske oplevelser. Vi har valgt hver vores måde at placere og portrættere disse koncerter på, så bær over med et lidt halvlangt indlæg…det manglede vel også bare efter de sidste par måneders jævnlige fravær…

RUNE:
En af de ting der har gjort, at det er så svært at vurdere 2010’s bedste koncerter er, at der har været så mange forbandet gode koncerter. Midlake, Lampchop, Broken Social Scene, LCD Soundsystem, Daniel Johnston og mange flere. Af danske koncerter har Under Byen, The Malpractice, 4 Guys From The Future, Treefight For Sunlight, Hymns From Nineveh, IGNUG, Kellermensch, Under Byen og Sleep Party People med flere brillieret, men toppen er:

1. Prince, Orange Scene, den 4. juli 2010
– Der er – som altid – mange meninger om de store (og dyre) navne, der bliver booket på Roskilde Festival. Det var der naturligvis også om Princes koncert på Roskilde i år, hvor Prince, som jeg egentlig aldrig har beskæftiget mig meget med, blæste mig fuldstændig væk. Virkelig solidt vel-spillende orkester og tilpas meget over-the-top fløde-vokal-indlevelse. Desuden hørte jeg kun koncerten til og med Purple Rain, som må være det nummer, der er den ultimative festival-slutter. Jeg har hørt en sige, at det Prince er god til – det er at være Prince, og det må jeg så tilslutte mig.

2. Porcupine Tree, Train, den 4. oktober
– Jeg missede desværre gruppen på Roskilde, men jeg fik muligheden for at tage revanche med Porcupine Tree i Århus. Det melodiske og dystre prog-inspirerede rockband gav en fantastisk koncert. Gruppen spænder virkelig bredt. Selvom man ikke er meget til klassiske stereotypiske prog-metal/rock, der er ligeså tæt på alternativ rock i mange perioder, så er Porcupine Tree virkelig et bekendtskab værd for de fleste. Genial koncert med total teknisk overlegenhed.

3. Vi Sidder Bare Her, Mungo Park Kolding, den 25. september
– Det var Leth, Simpson, Toksvig og co.’s sidste koncert på deres turné, der i samme omgang var en afslutning på en festival til ære for Leth, der blev afholdt netop i Kolding. Koncerten var total udsolgt, og de herrer leverede en fantastisk hyggelig koncertoplevelse af de sjældne. Man kan altid diskutere, hvorvidt stemningen ikke fungerer bedre på pladerne, men når Leth sidder lige der, på scenen, og beretter om alskens ting og sager, så kan man ikke andet end blive fanget af omstændighederne. Der er mange favoritter blandt de betragtelige visdomsord fra Leth, tilsat kølig melankoli af Toksvig og Simpson.

4. Band Of Horses + Figurines, Voxhall, den 1. september
– Super koncert. Infinite Arms. Genialt band. Everything All the Time. Fantastisk stemme. Ikke meget mere at sige om det – se dem.

5. CODY, SPOT Festival & Voxhall – 2013, den 22. maj og den 4. september
– Jeg synes dette har været Codys år. Selvom deres debutalbum udkom i 2009, så synes jeg, at gruppen er opnået et internationalt niveau, hvilket de også er blevet/bliver belønnet med, med pladeudgivelse i USA og Europa. De to koncerter jeg var vidne til i år, var særdeles overbevisende, og på et niveau meget få danske kunstnere pt. kan præstere. SPOT-koncerten blæste alle væk, og Voxhall-koncerten havde charme. (Jeg har anmeldt begge koncerter her og her).

RIKKE:
Sidste år valgte jeg at placere koncerterne i en nummereret rækkefølge, men da det er svært at vurdere hvilken der har været den bedste, har jeg valgt blot at nævne dem i kronologisk rækkefølge:

2401: Slaraffenklang @ Skuespilshuset
– Kan du sige gåsehud?! Bandkollektivet her leverede den smukkeste koncert i de bedste omgivelser taget deres musikalske projekt i betragtning. En fantastisk oplevelse!

2603: Beach House @ Loppen
– Koncerten var præget af et stopfyldt Loppen, men når højttalerne serverer Beach House’s meget varme univers og en masse guf til øjet, er det svært ikke at blive ramt lige i hjertekulen.

1104: Murder + Hymns From Nineveh @ Planeten
– Igen et eksempel på en koncert der er placeret i de helt rette omgivelser. Faktisk er det ikke første gang en koncert oplevet på Planeten i Huset i Magstræde opnår toplisten over årets koncertoplevelser. Lyden og stemningen var helt i top, så det var svært ikke at få en vedvarende gåsehud. Jeg ser frem til at opleve mange mange flere koncerter med både Murder og Hymns From Nineveh i det kommende år, især i forbindelse med sidstnævntes længe ventede debutalbum, som er sat til release d. 22. februar. Men jeg tror det bliver svært at stikke denne aften!

1704: Efterklang @ Store Vega
– For første gang siden Placebo selv samme sted for 7 år siden, oplevede jeg en koncert fra allerbagerste række, og hvordan et band kan fylde en stor sal uden de store virkemidler. Det var en fabelagtig aften.

2105: Twins Twins @ SPOT
– Bandet valgte at gå hver til sit blot en uge efter denne koncert, som jeg ellers syntes de havde spillet fremragende. Jeg synes derfor at denne sidste koncert var værd at nævne blandt disse koncerter. Jeg savner dem.

0608: Forest & Crispian @ Debaser, Malmö
– For første gang nogensinde i Malmö (altså undertegnede) og for første gang til koncert i Sverige. Det var noget af en oplevelse at opleve drengene på hjemmebane og se hvordan svenskerne forstår at værdsætte bandets til tider skæve univers. Det var en fest uden lige, og jeg nød at stå og iagttage det hele på afstand. Det var samtidig en smagsprøve på hvad man ville kunne opleve til deres koncerter næste år (nu med 8 mand på scenen!), da de udgiver deres tredje album i starten af marts, og inden da en EP her til januar, så de vil forhåbenligt kunne opleves hist og pist i det ganske land i løbet af foråret.

1009: Hjaltalín @ Klub Geyser Festival
– Sikke en fest! Jeg ved ikke hvorfor, men jeg må undervurdere de islændinge gang på gang, da múm gjorde lidt samme stunt på mig sidste år. Hjaltalíns meget storslåede univers burde jo lægge op til en storladen koncertoplevelse med hele svineriet…men istedet forvandlede et proppet Kulturhuset Islands Brygge sig til et stort diskotek med fælles sang på toppen!

3009: 1 2 3 4 + Börsenfieber feat. Nikolaj Nørlund, Pato og Christian Hjelm + DJs @ Musikcaféen
– Endnu et band i opløsning…denne gang var det dog valgt inden koncerterne var spillet, så der var derfor denne aften lagt i ovnen til noget af en fest. Det var dog ikke undertegnedes sidste koncert med 1 2 3 4, men det var en meget mindeværdig aften fyldt til randen med kærlighed. Læs mere om den her.

0311: Ed Harcourt @ Lille Vega
– Som jeg har været inde på før her på bloggen, kan en koncert med denne fyr gå begge veje. Men denne gang gik det den rigtige vej, og blev til den bedste koncert jeg nogensinde har oplevet med ham. Har aldrig oplevet ham i så meget hopla! Læs mere om koncerten her.

1012 The Tallest Man On Earth @ Lille Vega
– Jeg kendte som sagt kun 1 album og 1 single med manden inden jeg trådte ind i et udsolgt Lille Vega fyldt med fællessang og dejlig stemning. Denne mand må og skal opleves i levende live, hvor hans skærbrænderstemme og fantastiske guitarspil virkelig kommer til sin fulde ret (selvom der nu også er en vis charme over de skrattede versioner af sangene på pladerne). Fantastisk aften!

2010 del 1

Som enhver anden musiknørd, er det ganske normalt, ja nærmest et krav at have en profil på last.fm. Vi her på blaa vinyl har haft det i snart 6 år, hvilket er blevet til en hel del afspilninger i tidens løb (læs: gennemsnitligt 10.000 sange pr. år). Det er pænt mange sange i nogles ører, især når man tænker på at vi også dyrker vinylen i stor grad på sidelinjen. Men derfor kan det stadig være sjovt..specielt her i dagene op til afsløringen af vores toplister over 2010, at lægge vores last.fm top 10 lister op her på siden. Dels fordi at de måske afspejler vores top 10 lister selvom ikke alle kunstnere på listerne har været aktuelle i 2010, som er kravet på vores lister, som vi offentliggør herinde på fredag:

Runes mest populære artister og albums i 2010:
1. Kings of Convenience (272)
2. CODY (199)
3. Raekwon (147)
4. Elliott Smith (145)
5. Agnes Obel (124)
6. M. Ward (122)
7. Mew (118)
8. Midlake (115)
9. Gorillaz (107)
10. jj (106)

10 mest spillede albums:
1. Kings of Convenience – Declaration of Dependence
2. CODY – Songs
3. Raekwon – Only Built 4 Cuban Linx, Pt. II
4. Mew – No More Stories Are Told Today, I’m Sorry, They Washed Away
5. Agnes Obel – Philharmonics
6. Larsen & Furious Jane – The Big Payoff (Torsten Larsen solo)
7. Gorillaz – Plastic Beach
8. Shout Wellington Air Force – Clean Sunset
9. Electrojuice – Solrock
10. Elliott Smith – New Moon

Rikkes mest populære artister og albums i 2010:
1. Ed Harcourt
2. Murder
3. Forest & Crispian
4. Loney, Dear
5. Figurines
6. The Bear That wasn’t
7. Kings of Convenience
8. Efterklang
9. Hymns From Nineveh
10. Twins Twins

10 mest spillede albums:
1. The Bear That Wasn’t – And So It Is Morning Dew
2. Ed Harcourt – Lustre
3. Twins Twins – Until Dawn
4. Efterklang – Magic Chairs
5. Hjaltalín – Terminal
6. Isbells – Isbells
7. Murder – Gospel of Man
8. Arthur Russell – Love Is Overtaking Me
9. The Acorn – Glory Hope Mountain
10. The Antlers – Hospice

Måske i via ovenstående lister kan gætte jer frem til hvilke albums der når igennem nåleøjet til årets lister over årets bedste albums på fredag? 🙂

blaa mandag #17

Den første gang jeg nogensinde stiftede bekendtskab med Figurines, var da de varmede op for Mark Olson, The Creek Dippers feat. Victoria Williams i Voxhall d. 13. marts 2003. Det var en veninde der havde lokket mig til at købe en billet til en værdi af 110 kr + gebyr, og tage turen fra Kolding til Århus, bare for at se opvarmningsbandet. Jeg kan huske at jeg syntes det havde været en lidt småpebret tur, bare for at se et opvarmningsband, for vi blev ikke og så hovednavnet, hvilket vi siden hen har fået høvl for. Jeg husker ikke engang om Figurines var godt eller ej. Men et eller andet indtryk må de have gjort, for jeg har oplevet dem live syv gange siden, ejer samtlige af deres plader og har endda selv stået bag én af koncerterne.

Siden 2003, er de blomstret op igennem tre unikke albums, Shake A Mountain (2003), Skeleton (2005) og When The Deer Wore Blue (2007), fået en del mere opmærksomhed her i DK og nået næsten en hel omgang om kloden. Derudover har bandet igennem tiden skiftet ansigter og form. Først med den nu tidligere bassist, Andreas Toft’s exit i 2006 og siden med den nye bassist Mads Kjærgaard plus udvidelse med Malthe Fischer (Oh No Ono) på tangenter, hvor sidstnævnte siden er skiftet ud med Jens Ramon og Mads Kjærgaard har meldt sin exit. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke ved hvor Kristian Volden (trommer) er forsvundet hen, men Figurines anno 2010, består kun af Christian Hjelm (vokal/guitar), Claus Johansen (guitar/trommer) og Jens Ramon (tangenter), hvoraf de to førstnævnte er de eneste oprindelige tilbageværende medlemmer.

De udgiver en EP næste mandag d. 3. maj, som forløber til deres fjerde album der ventes ude til efteråret. EP’en indeholder udover førstesinglen Lucky To Love (som iøvrigt også er titlen på EP’en), covernumrene Television Time (The Mopeds (det svenske 90’er band)) og New Orleans Instrumental No. 1 (R.E.M.), hvoraf førstnævnte cover er det mest iørefaldende og lækreste af de to hvis du spørger mig. Ydermere indeholder den dels en tidligere uudgivet sang Drag The Mood fra indspilningerne til When The Deer Wore Blue og en alternativ version, eller demo om man vil, af Poughkeepsie som er endnu en sang der kommer med på den kommende plade. Vi har her på blaa vinyl været så heldige, at få lov til at dele (streame) den nye single med jer kære læsere, så nyd det:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/figurines-lucky-to-love” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ width=”100%” height=”81″ ]

Figurines er et band der for mig mest har prydet diverse festmiks igennem årene. Og da jeg i sin tid bookede dem til studenterhuset, havde jeg ingen anelse om hvor store de havde vokset sig. Men det gik hurtigt op for mig, da folk gik helt amok og skulderklappene ingen ende vil tage. Jeg var med til deres sidste koncert på deres turné i efteråret, hvor både Mads Kjærgaard og Kristian Volden spillede deres sidste Figurines koncert. Det var en overvældende oplevelse at stå der på balkonen og overvære et udsolgt Lille Vega hylde et band der i en sådan grad havde fortjent det. Det føltes virkelig som om et kapitel lukkede og et nyt startede. Jeg følte virkelig hvor meget jeg egentlig holder af dette band på denne aften og hvor mange minder deres musik har bragt med sig med årene. Og når det så er sagt, vil jeg her slutte indlægget af med én af mine favoritter fra deres seneste album: