årets plader 2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze
Robyn – ‘Honey
CHINAH – ‘ANYONE
Teitur – ‘I Want To Be Kind

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!

spot 2014

spot festival

Traditionen tro skal undertegnede på SPOT. For andet år i træk dog uden min kære medskribent. I år har jeg dog knap haft tid eller overskud til at gå for meget i detaljen med hvad der egentlig sker fredag og lørdag på festivalen i modsætning til de andre år hvor jeg nærmest har været forberedt mindst en måned før. Så det bliver ikke den mest dybdegående anbefaling i denne omgang. Men om ikke andet er det bands jeg virkelig virkelig glæder mig til at se og derfor har høj prioritet i mit personlige SPOT program (som først bliver lagt endeligt senere i dag):

Jeg havde fornøjelsen af at se Blaue Blume allerede for et år siden på min fødselsdag på Stengade, da de varmede op for The Besnard Lakes. De er vokset en hel del i deres lydbillede siden dengang, men havde allerede på det tidspunkt fat i noget interessant. Jeg så dem igen her i weekenden på Offspring, men det foregik desværre på den mindst værdige scene på festivalen (Biergarten), så jeg satser bestemt på at stille mig i køen til Lille Sal i morgen aften og give dem en chance mere:

Utroligt interessant projekt som jeg for tiden følger tæt, er sangskriverkollektivet Lowly som med deres single Daydreamers har vækket min nysgerrighed for alvor. Der er ikke det møde, det seminar eller den anden koncert der kan gøre at jeg kommer til at glippe dem på SPOT når de spiller i Musikhuset Foyer lørdag aften:

Ice Cream Cathedral inviterede os med til en produktionsøver for nogle måneder siden, så vi kunne få løftet sløret lidt på hvor de er på vej hen i deres musikalske udtryk. Det er rigtig spændende det de har gang i. Én af favoritterne fra den dag, var helt klart Swans, som bandet senere har udgivet som single med en flot og lidt syret musikvideo som du kan se/høre herunder. Tjek dem ud natten til søndag på Atlas:

Den mest positive overraskelse på Offspring, var klar færørske Byrta. De kan opleves på Voxhall i morgen eftermiddag:

My Heart The Brave er en interessant størrelse. Jeg må ærligt indrømme at de skuffede lidt da jeg oplevede dem på Ideal Bar i vinters, men allerede kunne mærke hvordan de er begyndt at hvile i sig selv og deres scene performance efter at have oplevet de sidste 2-3 numre af deres koncert til Offspring i weekenden. Så jeg håber at kunne nå forbi og nå hele deres show på SPOT på lørdag på SCC scenen:

Jeg kunne blive ved med at komme med anbefalinger, men min tid er ved at løbe fra mig her, så jeg nøjes med lige at namedroppe de sidste par stykker som jeg helt klart vil mene er værd at tjekke ud:
4 Guys From The Future
The Malpractice
Disa (IS)
Maskinvåd
Treefight For Sunlight
Helmet Compass
Quick Quick Obey
Lydmor
Ring Them Bells
Shiny Darkly
Sleep Party People
The New Spring
Schultz and Forever

Vi ses måske på SPOT?

lagoon

The Malpractice

For et års tid siden blev jeg inviteret til Crunchy Frog’s store julefest i Pumpehuset hvor flere af deres bands spillede op til bal både på scenen i foyeren og hovedscenen. Ét af de bands jeg så allermest frem til at se, og som også overraskede mig allermest, var The Malpractice. Undertegnede har været svært begejstret for deres plade Tectonics fra 2010 (som iøvrigt stadig mangler at udkomme på vinyl!), og har glædet mig meget til at høre nyt fra bandet.

Til den førnævnte koncert serverede The Malpractice netop en række af de nye numre, og hold da op jeg blev blæst bagover!! Der er kommet ordentligt smadder på guitaren som er blevet en hel del tungere i lydudtrykket, såvel live som på plade. Bare hør disse to teasere:

MASS hedder den nye plade, og den udkommer d. 10. februar næste år. Det er et på én gang mere støjende og storladent The Malpractice, og vi kan lide det! Vi har her på bloggen eksklusivt fået lov til at streame førstesinglen Lagoon, som du kan høre her:

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

spot festival 2011

Traditionen tro skal undertegnede på denne tid af året en tur til Århus og nyde en masse musik i to hele dage på yndlingsfestivalen SPOT. Sidste år indebar den 7. af slagsen en masse arbejde i forbindelse med en praktik, men i år er der knap så meget at se til og dermed meget mere at se på og lytte til. Jeg har glædet mig meget, og sidder her i toget og forstår ikke helt at jeg allerede er på vej…

Det har været en meget hektisk tid her op til festivalen, så har knap haft tid eller overskud til at sætte mig ind i programmet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig at se følgende:
Let Me Play Your Guitar feat. Talking To Turtles (DE), Bigbang, Pil & Liv, The William Blakes, 4 Guys From The Future, Jenny Wilson feat. Tensta Gospel Choir, Darkness Falls, Just a Number 05272011, Mugison, Thulebasen, Helsinki Poetry, Girls in Airports, Treefight For Sunlight og Iceage…phew. Se det var bare i dag fredag…
Lørdag byder på: Hess Is More feat. Rasmus Zwicki, Some Speak of The Future, Dad Rocks!, Il Tempo Gigante, Deer Bear, Glass Arena, Raised Among Wolves, The Malpractice, Orka feat. Ben Osborne’s Noise of Art with The Pile and Dec Shoes og Messy Shelters.

Ud af alle de navne har jeg én stor favorit, som jeg virkelig ser frem til at opleve…nemlig The Malpractice. Fra at have været en plade som jeg synes brugte lidt for mange Kashmir’ske elementer, er Tectonics virkelig vokset på mig det sidste stykke tid, og jeg kan slet ikke stoppe med at lytte. Lyt selv:

Derudover ser jeg ekstra meget frem til Glass Arena efter min medskribents fine anmeldelse af dem tilbage i marts. Og jeg er meget nysgerrig på Helsinki Poetry, Raised Among Wolves og Deer Bear.

Bliver spændende at se hvor mange af dem jeg egentlig nåede og hvilke der overraskede eller skuffede, når vi når om på den anden side af festivalen…ha en dejlig weekend!

2010 pt. 2 – Årets Danske Plader

Endelig kom turen til årets plader! Endnu et år med et væld af gode udgivelser…ja så mange at man knap nok har kunne finde tid til at lytte dem alle igennem, eller overhovedet nå at opfatte at pladen kom på gaden. Vi her på blaa vinyl har taget luppen i hånden og fundet frem til de bedste danske plader fra det ganske år:

RIKKE:
1. Murder – Gospel of Man
– Ja, det var vel ingen overraskelse efter min lille anmeldelse af pladen her, hvor denne plade ville ende henne på min liste over årets danske plader. Det er, bortset fra Efterklangs plade, helt klart den plade der har fulgt mig mest i løbet af 2010, og det er jo ikke uden grund.

2. Treefight For Sunlight – A Collection of Vibrations for Your Skull
– Én af mine venner kom hen til mig i foråret og sagde at jeg skulle give dette band en lytter, da han bestemt mente at de lige ville være noget for mig, og ret han fik. Især efter at jeg erhvervede pladen på vinyl for et par måneder siden, har jeg nydt at opleve pladen på ny for hver gang jeg satte den på.

3. Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
– Jeg kendte ikke bandet her før i år, hvor de udgav denne fremragende plade, som virkelig overraskede mig lige fra første lyt. Jeg har også haft fornøjelsen af at opleve dem live i løbet af det ganske år, og er ikke blevet skuffet.

4. Efterklang – Magic Chairs
– Denne plade reddede virkelig mit forår siden jeg fik pladen i hånden i januar måned (man har vel lov at være heldig), og vi råhørte den hver gang vi vaskede op og næsten hver gang vi spiste, så min roommate til sidst forbød mig at sætte den på. Hehe. Efterklang har på mange måder haft indflydelse på mit liv i løbet af 2010.

5. Mechanical Bird – Daughter of the Wind (EP)
– Jeg har igen i år valgt at se bort fra forskellen på EP og album, da der i mine øjne efterhånden ingen forskel er. Og sætter derfor denne lækre EP på min liste, da han er blandt mine nye favoritter på den danske singer/songwriter scene. Hold nu godt øje med ham.

6. Figurines – Figurines
– Det er efterhånden gået op for mig hvor meget indflydelse Figurines egentlig har haft på mit liv, da de dukker op som soundtrack til en hel del minder efterhånden. De har heller ej skuffet mig på denne plade fra i år, hvor de igen beviser hvor alsidige de kan være på trods af Christian Hjelms unikke og meget genkendelige stemme.

7. Thee Attacks – That’s Mister Attack To You
– Endelig! Noget råt og rebelsk rock’n’roll, som nogle gange kan bringe mig i tvivl om hvadend det er musik fra 60erne jeg lytter til eller ej. Det er skønt, dansabelt og måske en anelse ensformigt, men det gør nu ikke noget, for man kan aldrig få for meget rock’n’roll. Bandet er iøvrigt sindssygt livlige på en scene, hvilket også bringer et kæmpe + til placeringen her.

8. 4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
– Jeg har kun ejet pladen her i et par måneder, men den har formået at suge mig ind lige midt i lydbilledet hver gang jeg har sat den på. Min mission i 2011 må være at få oplevet det i levende live.

RUNE:
05. Chimes And Bells: Chimes And Bells
– Til et andet Bella Union-band. De indfriede mine meget høje forventninger, men det tog længere tid end først antaget. Jeg havde personligt lidt svært ved at finde ind til albummet som helhed ved den talentfulde gruppe – anført af Cæcilie Trier, men jeg skal love for, at den sidste måneds tid har gjort underværker. Det er ganske enkelt en plade, der kræver mere tid end de fleste – for mig ikke mindst, men man blive ved den søde grød belønnet for sin tålmodighed. Efterklangs Magic Chairs måtte desværre vige pladsen for Chimes And Bells’ længe ventede debut.

04. Treefight For Sunlight: A Collection Of Vibrations For Your Skull

– Fremragende debutalbum fra et band der kom ud af ingenting. Den røde vinyl, der nu pryder min vinylsamling, vil stå som et af de mest melodisk stærke, og mest velarrangerede danske albums jeg har hørt længe. Til dem der ikke ved det, så synger næsten alle bandmedlemmer solo på et eller andet tidspunkt, hvilket man kan være vidne til live. Det er meget atypisk, og i øvrigt uden at det sænker kvaliteten. Pladekontrakt med Bella Union i det britiske er da så sandelig heller ikke ufortjent på denne kraftpræstation af en debut.

03. The Malpractice: Tectonics
– Tectonics er en umanerlig gennemført plade, fremført af Johannes Gammelby (Beta Satan, I Am Bones m.fl.) og dennes kumpaner fra Beta Satan. Lyden skabt omkring The Malpractice er både dyster, aggressiv, optimistisk, fandenivoldsk, melodisk, ironisk og højtråbende. De mest lavmælte, som Million Dollar Boy og The Human Condition, og de mest højtråbende som Fault Lines og It’s All About Love er værd at fremhæve, men pladen er så sandelig værd at høre i sin kompakte helhed.

02. Shout Wellington Air Force: Clean Sunset
– 
Debutalbummet fra Wellingtons Luftstyrker blæste mig fuldstændig væk. On The Shore var det første nummer, der tog mig, mens albumåbneren Cherry Glands også er værd at fremhæve. Albummet er så hamrende indie – på den gode måde, skal det lige siges – og det virker virkelig ambitiøst. De holder sig ikke tilbage for at krænge deres inderste indre ud. Clean Sunset har en utrolig spændende lydbearbejdning, og generelt er der gjort meget for at holde en rød tråd. Fantastisk debut, der må være starten på noget stort.

01. 4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
– Et overordentligt solidt udspil af medlemmer fra Lily Electric, The Asteroid Galaxy Tour, Straight From The Harp, One Year From Home med flere. Det er en eminent blanding af improvisation og popmelodier på albummet, som gør albummet særdeles levedygtigt over tid, og for undertegnede har det betydet flere solide ahaoplevelser selv efter flere måneders intens lytning. De er ganske enkelt et fremtidens band, hvilket deres absurd høje niveau er et lyslevende eksempel på.

Danske udgivelser i år, der er meget værd at bemærke har i øvrigt været Under Byens Alt Er Tabt, den allerede nævnte Efterklang-plade Magic Chairs, The Rumour Said Fires The Arrogant, Sleep Party Peoples selvbetitlede debut, Pinkunoizus første Free Time, Agnes Obels Philharmonics, Bjørn Svins Browen og mange flere, der fortjener at blive nævnt.

The Malpractice spiller “Pop Music”

The Malpractice
Foto: Mogens Kjeldsen aka Ramogens

Dem, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med den ganske formidable Tectonics af The Malpractice aka Johannes Gammelby, bør gøre det med det samme. Gammelby har allieret sig med Crunchy Frog, der har udgivet skiven, og den indeholder flere solide støj-pop-perler med en ordentlig spand attitude. Personlige favoritter afveksler løbende, hvilket blot vidner om det kvalitative niveau. Har du blot beskæftiget dig en smule med Johannes’ andre projekter, Beta Satan, I Am Bones med flere, så bør du ikke spare dig selv for nummeret Pop Music – og resten af pladen, der kandidere til et af årets bedste danske albums. The Malpractice har netop offentliggjort videoen til nummeret via Facebook: