spot optakt – yebo


Vi fortsætter vores SPOT optakt bedste stil. Denne gang i hyggeligt selskab med Yebo (han ser ondere ud, end han i virkeligheden er) fra det legendariske pladeselskab Crunchy Frog, som også kan fejre 25 år i branchen i år, til en snak om SPOT Festival.

Hvad betyder SPOT Festival for dig?

Spot har eksisteret i 25 år – ligesom Crunchy Frog – så det har været en fast kompagnon gennem alle årene. I sin tid var det jo noget der forgik på spillesteder rundt omkring i landet. Snart sagt alle Crunchy bands gennem årene har spillet på SPOT fandt jeg ud af, da jeg skulle skrive nogle ord til deres 25 års-program. Så SPOT har faktisk betydet meget. Det er blevet en fast årlig ”picnic” for hele vores kontor og vel også for hele musikbranchen. Her møder vi gamle og nye venner, lytter på ny musik, og lærer også både fra os og lærer nyt på SPOT+. Hvad kan jeg sige? Jeg er fan.

Hov, reklameindslag: alle skal (må) komme til vores fødselsdagsfest på HeadQuarters torsdag den 2. maj. kl. 20 er der gratis gyldne damer og bagefter spiller D/troit og The Tremolo Beer Gut.

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du/I har repræsenteret på festivalen?

Ja bestemt. Mest udtalt for The Raveonettes, som jo blev hypet af David Fricke (red. senior editor fra Rolling Stone) efter han så dem på SPOT. Men også andre bands, som D/troit, PowerSolo, Thee Attacks etc. har fået meget ud af at spille for de danske og internationale delegerede. “

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009? 

Ha! 2009? Jeg er meget dårlig til at huske hvornår hvad skete. Men jeg kigger lige på hjemmesiden… [kigger lige på hjemmesiden]… åh, Beta Satan. Episk show. Jeg tror de blev signet til booking-bureauet FKP Scorpio i Tyskland pga. den koncert. Det er første gang jeg har oplevet at der nærmest var en ”bidding war” fra tyske live-agenter for et band. Beta Satan var bare for vilde… og de rør jo på sig igen. Har lige udsendt en påske-single som den først af en serie på 16 singler i forbindelse med Crunchys 25-års jubi. Den er fed. Beta Satan. Det var det eneste der skete på SPOT 2009 så vidt jeg ved.

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)? 

Her er nogle jeg gerne vil se – chancerne er at jeg misser det meste og opdager noget andet… du ved. Det er ikke anbefalinger, da jeg ikke har set dem endnu – haha: Bisse, Brunsten, Boundaries (har jeg set før, de er ret gode), Bremer/McCoy, Collider, Excelsior, Ghost Coast Choir, Jenny Wilson (vi arbejder ikke med denne plade, så jeg må godt…), Liss, Mavoureen, Motorique, Nils Gröndahl & Bjørn Friis,  Nive Nielsen, Sara Lew, The Broken Beats, Yung.”


årets plader 2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze
Robyn – ‘Honey
CHINAH – ‘ANYONE
Teitur – ‘I Want To Be Kind

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!

der er et yndigt land…

det er svært at stå ved ovenstående sætning i disse dage hvor regeringspolitikerne inde på landets nok eneste og største ghetto, fokuserer mere på flygtninge/migranter/udlændinge, end på at gøre en seriøs indsats for klima, biodiversitet og lignende. man ved ikke om man skal grine eller græde, eller gøre begge dele og bare håbe på, at der bliver udskrevet valg meget snart, og så håbe på at folk er ved at vågne op fra symbolpolitikkens klamme greb. et danmark og danskere, som Bisse på så fint vis tager under revision på hans seneste og smukkeste plade til dato; “Tanmaurk“, og i særdeleshed på første singlen ‘Grand Danois‘;

der ligger landet
med det fladstrakte motorvejsnet
og fladmaste boligkomplekser
med de fladtrådte fladlandsbeboere
med deres flade baghoveder
flader de den ud på deres flade
foran fladskærmene
som rydder hele sendefladen
for den særligt fladpandede fladlandsunderholdning
flade af grin
bli’r fladlandsfolket
forfladiget aften efter aften
et land som kan se temmeligt overfladisk ud
men sådan ligger landet
og hvis du vil være fladlandsbeboer
må du som det første
lægge dig fladt ned
:fladt ned:
læg dig fladt ned

der ligger landet
lavlandet
omskyllet af havet
gennemskåret af de lavstammede bølger
ligger de lavestbydende øer
mellem de lavvandede bugter og bælter
med de lavtliggende lavenergisbyer
med de lavtstående lavlandsbeboere
og de laverestående indvandrere
lavindkomstgrupper
lavkulturer og lavprisselskaber
lousy politikere
der taler til den laveste fællesnævner
et land så lavt
at høj som lav
er i samme lave øjenhøjde
et land så lavt
at selv det laveste må holdes i hævd
et land så lavt
at ingen tør sige det højt
et land så lavt
at alle lider af højdeskræk
et land så lavt
at det snart må synke i havet
et land der lever på lavvande
:et land på lånte lavvande!:

:sit!
sit!
sit!:
sssssssssssssssssssssit!

march! march!
ud i marken
drenge og piger
der ligger landet
ude i de monokulturelle marker
ude i de universelle supermarkeder
skum de oppumpede boligmarkeder
ryd de forladte markedspladser
genvind de tabte markedsandele
æd de rådne bananer
tøm jeres whiskybælter
læg markerne brak
til skræk og advarsel for de tilrejsende
sådan ligger landet
langt ude på Lars Tyndskids marker
og ofte har Lars været på Herrens mark
men med årene har Herren
opgivet at herse med Lars
:med årene har Herren
opgivet at herse med Lars:
med årene er Lars
blevet herre i eget hus

Dänemark! Dänemark!
dein Niederdeutch war noch nie ganz gut
Denemarken! Denemarken!
uw Nederlanders klinkt als een aardappel in je mond
Danmark! Danmark!
vi har Abba och ni har Aqua!
Danmark! Danmark!
dere har Aqua og vi har Aha!
Danemark! Danemark!
C’est vous les grands danois?
Dinamarca! Dinamarca!
Te pareces a los cerdos que matas!
Denmark! Denmark!
A nation of bloody bacon!

:højvandet kommer
march! march!
Herren kalder!
Lars! Lars!
højsandet kommer!
march! march!
højlandet kalder!
Lars! Lars!:

: det’ en Grand Danois!:
det blev en Grand Danois!

det’ en mujahediner med en AK-47
Storkorsridder af Team Rynkeby
Den Store Nedbringer af Sygehusventetiden
Amtsnedlæggeren
Regionsgrundlæggeren
Betvingeren af
Julefrokoster, Storbyferier, Kasinoer,
Limousiner, Diskoteker og Luksushoteller
Abu Dhabi
Rio de Janeiro
Seoul
:første klasse!:
152.000 kroner til sko og tøj
Kommandør af 1. grad
Storryger
Lykkerider
Grand Danois!
det’ en Grand Danois!
ik’ en Deutsche Dogge
ik’ en skødehund
ik’ en Chihuahua
men en Grand Danois!
:det’ en Grand Danois!:
jeg’ en Grand Danois!

min far blev provokeret ret så meget, da jeg læste sangteksten op for mine forældre i sidste weekend; “flad og lav…hvordan kan man sige sådan om Danmark?!“. han forstod ikke at Bisse rent faktisk rammer plet i beskrivelsen af vores land med et lag selvironi i overdrivelsens forstand. min mor tog det derimod meget pænt, og synes faktisk at teksten er meget fed; “jeg ved godt hvem der hentydes til når navnet Lars nævnes“, sagde hun, da jeg ville sikre mig at de var med på, at der var tale om statsministeren (læs: de er ikke helt så politisk anlagte som undertegnede). de har ikke hørt sangen, for min far ville have bedt mig slukke halvvejs igennem første vers. han ville ikke kunne rumme det høje loft som Bisse i samarbejde med Adi “Pushy Daddi” Zukanovic og Copenhagen Phil har tryllet frem, både på denne sang, såvel som på stort set resten af pladen. med undtagelse af den fine ode til ‘Verdens Ældste Kitesurfer‘ Poul, som i mine ører er blevet optaget ved Poul’s gravsten ved havet, lige der under havtornen.

spørger du mig er det som om at Bisse har været en tur både i fortidens og fremtidens danmark og har formået at beskrive både fortid, nutid, og fremtid på én og samme tid. første singlen er så spot on, at jeg især i disse dage ikke kan lade være med at lytte til ret meget andet, og skråle i takt i håb om at overdøve virkeligheden samtidig med at jeg bliver facet direkte med den i sangteksterne. at bruge titlen ‘Grand Danois‘ i en revy om danmark, er en genistreg i sig selv, da hunden af størrelse er kæmpe og stærk, men i virkeligheden kræver den noget helt specielt foder for at styrke knoglerne, så den kan holde sig selv oprejst på dens skrøbelige lange ben.

ved du heller ikke om du skal grine eller græde? så sæt Bisse’s danmarksrevy på pladespilleren.

spot optakt: bisse

Bisse

Det er blevet tid til den årlige optakt til SPOT Festival, og vi starter optakten i barndommens land sammen med SPOT-aktuelle Bisse, for han udgav sidste år sit såkaldte barndomsalbum “19. 6. 87” opkaldt efter den dag og det år han blev født. Det var meningen at pladen skulle udkomme på hans 30 års fødselsdag d. 19. juni 2017…men omstændighederne gjorde at det først blev d. 22. september 2017. Det er nu et halvt år siden, og i Bisse’s Showbizze land, er det meget lang tid at vente med at skrive om en plade, for der er sikkert allerede én mere på vej lige om hjørnet. Første single er allerede udkommet med en dertilhørende flot video der bl.a. viser en bogstaveligt talt nøgen Bisse rundt omkring i verdens flotte landskaber. Jeg skriver bogstaveligt talt, fordi hans signatur-agtige uglede og afblegede lange hår er skrabet fuldstændig af, sammen med hans ellers så markante øjenbryn. Meget fascinerende syn, men for youtube et så markant og lige-på-grænsen syn, at man, for at kunne se videoen skal logge ind og acceptere at man nu er vidne til et syn som måske ikke alle vil acceptere. Jeg er vild med den måde at trække tingene til grænserne på;

IMG_1187

Men tilbage til barndommen og den fine plade der udkom sidste år, hvor Bisse inviterer os med på en tur igennem hans barndom. En barndom jeg på mange måder kan genkende rigtig mange ting fra, og drage over på min egen opvækst. Jeg er blot to år ældre end Thorbjørn, som er inde i Bisse, så vi har derfor omgivet os med mange af de samme ting i vores barndom, såsom Red Alert, Sim City 3000, The Sims, guldfisk, fester i fritteren, Kim Larsen plader, bedsteforældre, og ikke mindst hjemmevideoer m.m.

bagsiden af barndomspladen
bagsiden af barndomspladen

Vil du ik hjem og lege
på Morsøvej 30
: sammen med mig

Vi kan fodre guldfiskene
og kæle med felix og freja
Vi har også en kanin
den hedder ninus
Og jeg skal også vise dig
min samling af kinderæg overraskelser
og vi skal bytte dinosaurer
Hvad med min langhals for din raptor?
Så ka vi bruge vores computertid bagefter
Du må godt starte med at styre

Counterstrike
Heroes of Might and Magic
Diablo
Grim Fandango
Red Alert
: Ta-Ta-Ta-Ta-Tatanja!

Jeg er vild med æstetikken omkring barndomspladen, for lige præcis sidste år, havde jeg langt om længe fået min far overtalt til at vi skulle få digitaliseret alle de mange hjemmevideoer, som han for flere år siden havde lagt over fra VHS til DVD. Så opgaven var lige for, og en (for mig) guldskat af en anden tid er nu pakket sammen med sløjfe og bånd på en lille harddisk. En nostalgisk proces som jeg ved Thorbjørn også har været igennem i forbindelse med indspilningen af denne her plade. Jeg er nok den i vores familie der altid har holdt allermest af de gamle hjemmevideoer, og den nostalgi de oser af. Der er klip fra de utalligt mange børnefødselsdage, hvor man var omgivet af hele den pukkelryggede. Farmor og mormor levede stadig, og mændene skulle altid se bold, selvom vi stadig spiste;

Familiefødselsdagen med både farmor og mormor, og mændene der altid skulle se bold
Familiefødselsdagen med både farmor og mormor, og mændene der altid skulle se bold (det er Rune der er imellem vores farmor og min mormor forrest i billedet)

Eller i de år vores faster boede hjemme hos os, og jeg som altid skulle lege frisør med hendes hår, imens hun underholdte min lillebror;
Yndlingsfasteren er indlagt til en omgang frisør, samtidig med at hun underholder lillebror

Det er kort sagt en æstetik, en fortælling, og et univers jeg kan nikke meget genkendende til, og er nok også den Bisse-plade jeg indtil videre er blevet allergladest for. For her er plads til både barndommens farverige landskaber, med kastanjedyr, drømme, guldfisk, børnefødselsdagene, røde kinder osv. Men der er også plads til melankolien på smukkeste vis. Først og fremmest i sangen om hans barnepige der døde i en trafikulykke, hvor han synger om at sidde for sig selv og at have godt af at kede sig lidt, og lade minderne flyde igennem systemet om sin første kærlighed. Men også med sangen om sin far der på mirakuløst vis overlevede en blodprop i hjernen, i sangen “Drøm til Min Far“, som undertegnede stiftede bekendtskab med for første gang til koncerten i Store Vega, hvilket resulterede i de største kuldegysninger og en klump i halsen;

Det er selvfølgelig ikke én til én de samme begivenheder der nødvendigvis kunne beskrive mine melankolske dele af min barndom, men døden var da også en del af den, og min far har ikke været døden nær, men har kæmpet med livet på anden vis. Jeg tænker i forstår, og jeg tænker at alle der er født i 80’erne ville kunne identificere sig med denne helstøbte plade, der rummer det hele, som jeg håber at vi får lov til at opleve live på SPOT Festival d. 9.-13. maj.. For jeg tænker som nævnt, at Bisse nok er godt på vej videre – for det går jo hurtigt i Showbizze-land – men jeg bevarer mit spinkle håb for at han vil fyre op under nogle af favoritterne fra barndommens land.

årets plader 2016 – rikke

vinyl

Så er tiden kommet til de traditionelle årslister her på vippen til et nyt år. Ifølge Spotify er dette de 10 sange jeg har lyttet allermest til i år, og på mange måder afspejler det også meget godt hvilke plader er der er i spil til dette års liste (med undtagelse af BØRNS, da den plade er fra 2015):

1.Scattered Ashes (Song For Richard)‘ – Minor Victories
2.Folk Arp‘ – Minor Victories
3.10,000′ Emerald Pools‘ – BØRNS
4.Daydreaming‘ – Radiohead
5.Furnaces‘ – Ed Harcourt
6.Electric Love‘ – BØRNS
7.Dionysus‘ – Ed Harcourt
8.Wilderness‘ – Explosions In The Sky
9.Away From Me‘ – CHINAH
10.American Money‘ – BØRNS

10. Nico Muhly & Teitur – ‘Confessions
Nico Muhly & Teitur
Et umage makkerpar indeed, den rolige og nede på jorden dansk-færing møder den hurtigt snakkende og kreative amerikanske Nico Muhly. Teitur lægger her sang og tekster til Nico Muhly’s smukt komponerede musik. Muhly er i mine ører én af de dygtigste yngre klassiske komponister vi har i verden, så denne plade er en kæmpe fornøjelse at lægge ører til. Hvis du er sulten på mere Muhly, så tjek Sam Amidon pladen ‘All Is Well‘ ud.

9. CHINAH – ‘Once The Lights Are On
CHINAH - Once The Light Are On
Endelig kom året hvor CHINAH endelig udkom med mere end blot singler. Denne EP har jeg ventet længe på, og den levede bestemt også op til mine forventninger. CHINAH er et af de få bands jeg har fulgt på sidelinjen siden før de fik deres bandnavn og en pladekontrakt, så det har været en stor fornøjelse at opleve hvor populære de er blevet på meget kort tid, først med et overvældende stort fremmøde til deres releasefest, og derefter at opleve dem modtage P3’s Talentpris. Virkelig stærkt!

8. Choir of Young Believers – ‘Grasque
Choir of Young Believers - Grasque
Blandingen af tekster på dansk og engelsk er sprød. Der er i det hele taget tale om en god skæv popplade her, som jeg især i foråret fik lyttet en del til.

7. Bisse – ‘Højlandet
Bisse - Højlandet
Én af årets absolutte store overraskelser har uden tvivl været Bisse. For hver gang man lytter til hans plader, opdager man en ny sproglig finurlighed og forelsker sig lidt mere. Live er han bestemt også en oplevelse værd.

6. Liima – ‘ii’
Liima - ii
Mit første møde med denne plade, var i forbindelse med bandets koncert på FROST Festival nede i det rå og nedlagte køkken på Hotel Astoria. En stor oplevelse, og helt klart en plade der var med til at skyde mit 2016 igang på bedste vis. Er spændt på at høre mere fra dem.

5. Radiohead – ‘A Moon Shaped Pool
Radiohead - A Moon Shaped Pool
Har i mange år haft et lettere anstrengt forhold til Radiohead, og det på trods af at jeg i al den tid har ejet i hvert fald 4 af deres plader. ‘Amnesiac‘ sneg sig dog for alvor ind på mig for nogle år siden, og siden dengang har jeg fået hørt en del mere Radiohead end nogensinde før. Da ‘A Moon Shaped Pool‘ udkom, stod jeg nede hos min lokale pladepusher og lyttede til en koncert, som de streamede. Da nummeret ‘Daydreaming‘ dukkede op, var jeg solgt på stedet. En virkelig virkelig dejlig plade.

4. Ed Harcourt – ‘Furnaces
EH_FURNACES-1024x1024
De af jer der har fulgt bloggen her længe, er ikke et sekund i tvivl om at Ed Harcourt i rigtig mange år har haft en helt speciel plads i mit hjerte. Pladen her har taget en del lyt før den lige så stille fik sneget sig ind under min hud, da det dels er nogle tunge emner Harcourt har bragt på banen, men også er en lidt rodet plade med meget forskellige numre. Hans debutplade ‘Here Be Monsters‘ fra 2001 vil til hver en tid være min favoritplade med ham, men denne plade kunne meget vel gå hen og lande et sted på en top 5 med hans udgivelser. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve ham live for 5. gang i mit liv d. 15. februar i Pumpehuset.

3. David Bowie – ‘Blackstar
David Bowie - Blackstar
Uden tvivl en plade der har ramt mange med storm. Især fordi den har denne her stærke symbolik, som kun blev vildere af at Bowie desværre gik hen og døde kort efter udgivelsen. Et vildere testamente findes ikke.

2. Explosions In The Sky – ‘The Wilderness
Explosions In The Sky - The Wilderness
Jeg hørte denne her plade enormt meget i slutspurten på mit speciale. Jeg har alle dage arbejdet effektivt på eksamensopgaver, hvis jeg har lyttet til Explosions In The Sky, eller klassisk musik. Og denne seneste plade fra de eksploderende skyer har hjulpet mig igennem det meste af mit speciale. Deres koncert i Pumpehuset d. 15. juni var også ét af årets absolutte højdepunkter.

1. Minor Victories – ‘Minor Victories
Minor Victories
Denne plade må nok være den plade jeg har lyttet allermest til i år. I forbindelse med et job jeg havde på et tidspunkt i løbet af i år, faldt jeg over denne her supergruppe af gode folk fra Mogwai, Editors og Slowdive, og det blev soundtracket for sommeren. De er på vej med en instrumental version af pladen, og jeg kan ikke vente til jeg får mulighed for at dagdrømme med den i mine ører.

Hvert år er der jo nogle plader der lige akkurat ikke når igennem nåleøjet, og eksempler herpå er Trentemøllers ‘Fixion, som er pissefed og fortsætter lidt i samme dystre spor som på hans forrige plade. Et andet eksempel er The Liberty Balance’s ‘Paper Mill hvor Mike Højgaards altid sprøde stemme fører dig igennem et lækkert musikalsk landskab.

Som en ekstra bonus, har jeg i år også valgt at lave en top 5 over de koncerter som gav mig de største kuldegysninger i løbet af 2016:
1. Minor Victories, 7. november i Pumpehuset
2. The Clientele, 20. august i Jazzhouse
3. Schultz and Forever, 20. maj på Stengade
4. Explosions In The Sky, 15. juni i Pumpehuset
5. FROST Festival: Liima, 17. februar på Hotel Astoria