der er et yndigt land…

det er svært at stå ved ovenstående sætning i disse dage hvor regeringspolitikerne inde på landets nok eneste og største ghetto, fokuserer mere på flygtninge/migranter/udlændinge, end på at gøre en seriøs indsats for klima, biodiversitet og lignende. man ved ikke om man skal grine eller græde, eller gøre begge dele og bare håbe på, at der bliver udskrevet valg meget snart, og så håbe på at folk er ved at vågne op fra symbolpolitikkens klamme greb. et danmark og danskere, som Bisse på så fint vis tager under revision på hans seneste og smukkeste plade til dato; “Tanmaurk“, og i særdeleshed på første singlen ‘Grand Danois‘;

der ligger landet
med det fladstrakte motorvejsnet
og fladmaste boligkomplekser
med de fladtrådte fladlandsbeboere
med deres flade baghoveder
flader de den ud på deres flade
foran fladskærmene
som rydder hele sendefladen
for den særligt fladpandede fladlandsunderholdning
flade af grin
bli’r fladlandsfolket
forfladiget aften efter aften
et land som kan se temmeligt overfladisk ud
men sådan ligger landet
og hvis du vil være fladlandsbeboer
må du som det første
lægge dig fladt ned
:fladt ned:
læg dig fladt ned

der ligger landet
lavlandet
omskyllet af havet
gennemskåret af de lavstammede bølger
ligger de lavestbydende øer
mellem de lavvandede bugter og bælter
med de lavtliggende lavenergisbyer
med de lavtstående lavlandsbeboere
og de laverestående indvandrere
lavindkomstgrupper
lavkulturer og lavprisselskaber
lousy politikere
der taler til den laveste fællesnævner
et land så lavt
at høj som lav
er i samme lave øjenhøjde
et land så lavt
at selv det laveste må holdes i hævd
et land så lavt
at ingen tør sige det højt
et land så lavt
at alle lider af højdeskræk
et land så lavt
at det snart må synke i havet
et land der lever på lavvande
:et land på lånte lavvande!:

:sit!
sit!
sit!:
sssssssssssssssssssssit!

march! march!
ud i marken
drenge og piger
der ligger landet
ude i de monokulturelle marker
ude i de universelle supermarkeder
skum de oppumpede boligmarkeder
ryd de forladte markedspladser
genvind de tabte markedsandele
æd de rådne bananer
tøm jeres whiskybælter
læg markerne brak
til skræk og advarsel for de tilrejsende
sådan ligger landet
langt ude på Lars Tyndskids marker
og ofte har Lars været på Herrens mark
men med årene har Herren
opgivet at herse med Lars
:med årene har Herren
opgivet at herse med Lars:
med årene er Lars
blevet herre i eget hus

Dänemark! Dänemark!
dein Niederdeutch war noch nie ganz gut
Denemarken! Denemarken!
uw Nederlanders klinkt als een aardappel in je mond
Danmark! Danmark!
vi har Abba och ni har Aqua!
Danmark! Danmark!
dere har Aqua og vi har Aha!
Danemark! Danemark!
C’est vous les grands danois?
Dinamarca! Dinamarca!
Te pareces a los cerdos que matas!
Denmark! Denmark!
A nation of bloody bacon!

:højvandet kommer
march! march!
Herren kalder!
Lars! Lars!
højsandet kommer!
march! march!
højlandet kalder!
Lars! Lars!:

: det’ en Grand Danois!:
det blev en Grand Danois!

det’ en mujahediner med en AK-47
Storkorsridder af Team Rynkeby
Den Store Nedbringer af Sygehusventetiden
Amtsnedlæggeren
Regionsgrundlæggeren
Betvingeren af
Julefrokoster, Storbyferier, Kasinoer,
Limousiner, Diskoteker og Luksushoteller
Abu Dhabi
Rio de Janeiro
Seoul
:første klasse!:
152.000 kroner til sko og tøj
Kommandør af 1. grad
Storryger
Lykkerider
Grand Danois!
det’ en Grand Danois!
ik’ en Deutsche Dogge
ik’ en skødehund
ik’ en Chihuahua
men en Grand Danois!
:det’ en Grand Danois!:
jeg’ en Grand Danois!

min far blev provokeret ret så meget, da jeg læste sangteksten op for mine forældre i sidste weekend; “flad og lav…hvordan kan man sige sådan om Danmark?!“. han forstod ikke at Bisse rent faktisk rammer plet i beskrivelsen af vores land med et lag selvironi i overdrivelsens forstand. min mor tog det derimod meget pænt, og synes faktisk at teksten er meget fed; “jeg ved godt hvem der hentydes til når navnet Lars nævnes“, sagde hun, da jeg ville sikre mig at de var med på, at der var tale om statsministeren (læs: de er ikke helt så politisk anlagte som undertegnede). de har ikke hørt sangen, for min far ville have bedt mig slukke halvvejs igennem første vers. han ville ikke kunne rumme det høje loft som Bisse i samarbejde med Adi “Pushy Daddi” Zukanovic og Copenhagen Phil har tryllet frem, både på denne sang, såvel som på stort set resten af pladen. med undtagelse af den fine ode til ‘Verdens Ældste Kitesurfer‘ Poul, som i mine ører er blevet optaget ved Poul’s gravsten ved havet, lige der under havtornen.

spørger du mig er det som om at Bisse har været en tur både i fortidens og fremtidens danmark og har formået at beskrive både fortid, nutid, og fremtid på én og samme tid. første singlen er så spot on, at jeg især i disse dage ikke kan lade være med at lytte til ret meget andet, og skråle i takt i håb om at overdøve virkeligheden samtidig med at jeg bliver facet direkte med den i sangteksterne. at bruge titlen ‘Grand Danois‘ i en revy om danmark, er en genistreg i sig selv, da hunden af størrelse er kæmpe og stærk, men i virkeligheden kræver den noget helt specielt foder for at styrke knoglerne, så den kan holde sig selv oprejst på dens skrøbelige lange ben.

ved du heller ikke om du skal grine eller græde? så sæt Bisse’s danmarksrevy på pladespilleren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *