genre- og netværksspillesteder

i morgen må spillestederne genåbne. nogle af dem har været lukket helt siden marts 2020, og andre siden jul. de helt præcise retningslinjer for genåbningen, kender ingen endnu, men der bliver uden tvivl en masse af slagsen. COVID-19 har ændret rigtig meget i vores dagligdag, og kommer nok desværre til at fortsætte med at gøre det længe endnu. men én god ting er der da kommet ud af pandemien; en ny støttemodel til de rytmiske spillesteder, og dermed lidt flere penge til området – nærmere betegnet 46 mio kr fordelt over de næste fire år. i første omgang er det en forsøgsordning, som kører over de næste fire år, men det er ambitionen at ordningen bliver permanent.

da landet lukkede ned for lidt over et år siden, var det spillestederne der lukkede ned først, og i den forbindelse blev det for første gang meget tydeligt, at de eksisterende støttemodeller (honorarstøttede og regionale) efterlader nogle spillesteder imellem to stole. så politikerne og dansk live (spillestedernes og festivalernes interesseorganisation) lagde hovederne i blød, og kom frem til at en del af løsningen måtte være;

  • genre- og netværksspillesteder
  • nye formater til livescenen

førstnævnte ordning henvender sig til de honorarstøttede spillesteder, og den sidstnævnte henvender sig til de regionale spillesteder. især førstnævnte læner sig op ad en ordning man i efterhånden en hel del år har kaldt på i branchen, hvor man bl.a. har være vidne til at honorarstøtteordningen er blevet udhulet, da der ikke er blevet tilført flere penge over en længere periode.

ved første øjekast tænker man om der nu dukker en masse specifikke genre-spillesteder op med fokus på særlige genrer, men det er ikke sådan det kommer til at forholde sig, da det er meningen at spillestederne der ansøger om at blive det, selv bestemmer om de vil lægge mest vægt på det genremæssige eller det netværksmæssige i deres ansøgning.

genre: spillesteder der gør noget helt særligt for nicher og visse genre.

netværk: samarbejde på tværs af spillesteder og andre samarbejdspartnere.

spillestederne bliver ikke udpeget til at være enten det ene eller det andet. man er begge dele, men det kan så variere fra spillested til spillested hvad der lægges mest vægt på. derudover er det en ambition at hvert spillested der udpeges, kan regne med at modtage et statstilskud på omkring 1 mio kr årligt, på den betingelse, at man får fuld opbakning fra kommunen, og at kommunen også støtter med et væsentligt årligt tilskud. i sin tid, da man vedtog ‘spillestedsloven’ og støttemodellerne til rytmiske spillesteder, besluttede man sig for at honorarstøttede spillesteder som udgangspunkt ikke kunne modtage lige så meget i støtte, som de regionale spillesteder, der modtager mindst 1 mio i årlig støtte. tilgengæld bliver der stillet væsentligt flere krav til de regionale, hvorimod de nye genre- og netværksspillesteder på trods af ligheden med størrelsen på støtten, ikke kommer til at have lige så mange krav.

grundtanken med de nye genre- og netværksspillesteder – som man regner med at der kommer til at være cirka 10 af fordelt på landsplan – er at få skabt mere samarbejde og mere sammenhæng i musiklivet.

da jeg skrev mit speciale i 2015-2016 om ‘spillestedsloven’, lavede jeg både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse af spillestedslandskabet. herigennem kom jeg grundlæggende frem til, at det ikke var selve ‘spillestedsloven’ den var gal med, men derimod udmøntningen af den. sagt på en anden måde, de daværende støttemodeller og udmøntningen af dem, måske var for firkantede i forhold til hvordan virkeligheden er nu her 15-20 år efter vedtagelsen af loven.

der var dels en efterspørgsel for at sætte tariffen lidt mere fri end den er i dag, f.eks. dele den op i to forskellige – én til vækstlag og én til de mere etablerede. der var efterspørgsel på at udvide honorarstøtteordningen, så man kunne få enten 1-årig og 2-årig bevilling af staten (indtil videre er det så vidt jeg ved, kun i københavns kommune man har testet de 2-årige bevillinger). yderligere var der også behov for mere støtte til driftsudgifter, da honorarstøtte (tariffen) udelukkende er øremærket musikerne. til sidst kritiserede man den meget kvantitative måde at måle spillestederne på med K1, K2, og K3 koncerter.

hele diskussionen om tariffens størrelse er en konstant diskussion på højde med den evige diskussion om hvornår noget er kunst eller ej – sagt med andre ord – man er ikke kommet videre. når det kommer til 1-årige vs. 2-årige bevillinger, så bliver det som udgangspunkt ikke noget man kommer til at operere med på statsligt niveau, da man er af den opfattelse at 2-årige bevillinger udvander den fleksibilitet, som er grundstenen i honorarstøtteordningen. derimod kan man sige at efterspørgslen på støtte til driftsudgifter mere eller mindre bliver mødt med den nye ordning, men til gengæld frafalder honorarstøtten – så jeg vil dog ikke mene at man kan sige at ordningen har løst dette problem 100% heller. til sidst, kræver den nye ordning også fortsat at spillestederne sætter nogle kvantitative mål med K1, K2, og K3 koncerter, hvor de ansøgende spillesteder ud fra deres demografi skal sætte mål for hvor mange små (K1), mellemstore (K2), og store (K3) koncerter de regner med at afholde i perioden de ansøger om (resten af 2021 eller 2022-2024).

jeg har talt med michael marino, som er spillestedsleder for huset i hasserisgade om den nye ordning. marino svarede i sin tid også på min kvantitative undersøgelse, hvor han bl.a. svarede følgende på hvordan han synes støttesystemet virker;

tariffens årlige stigning udhuler støtten som man modtager fra kommunen. når disse beløb ikke følges ad bliver flere og flere penge brugt til at modsvare den støtte som modtages fra kunstrådet.

– michael marino 2015

marino er stadig enig i det han sagde i 2015, da;

honorarstøtteordningen udhules (fortsat red.) af at det kommunale tilskud ikke reguleres efter tarifstigningerne. statens kunstfond korrigerer løbende størrelsen på deres honorar løbende størrelsen på deres honorarklip, men da de heller ikke får nye penge ind i honorarstøtten, så bliver der jo bare med tiden færre og færre honorarklip at dele ud af. det har vi jo blandt andet set konsekvensen af, da projektstøtteudvalget besluttede, at man ikke længere kunne honorere lydmænd med klip fra staten.”

– michael marino 2021

marino ser ikke den nye støttemodel som en løsning på de indbyggede problematikker som ligger i honorarstøtteordningen (som nævnt af undertegnede ovenfor citaterne), men den løser midlertidigt problemet med udhulningen af ordningen, da de spillesteder der bliver udnævnt som genre- og netværksspillesteder, ikke også kan modtage honorarstøtte. på den led bliver der frigivet flere honorarklip til de spillesteder der ikke bliver udnævnt, og det er ikke få klip, da man går ud fra at de spillesteder der søger og bliver udnævnt, også er nogle af de spillesteder der i dag modtager en væsentlig andel af honorarklippene.

den nye ordning for netværks- og genrespillesteder ser jeg til gengæld som et “nu rydder vi bordet” format, hvor vi skal kigge på helt nye udviklingsmuligheder, samarbejder (og netværk), og nye måder at tænke spillesteder på generelt. mindre facilitering og mere kuratering, og mindre stordrift og mere projektudvikling. (…) det fede er jo, at der bliver lagt op til spillestederne hvordan de vil arbejde med genererne og aktivere forskellige netværk. mit blik på hvad et netværks- og genrespillested kan være, kan være noget helt andet end hvad et spillested i esbjerg eller en arrangør i nakskov definerer.

– michael marino

det bliver rigtig spændende at se hvilke spillesteder der bliver udpeget for resten af 2021, og igen hvilke der bliver udpeget i slutningen af 2021 for perioden 2022-2024. det bliver i det hele taget rigtig spændende at følge ordningen, og evalueringerne af den. måske kommer der flere ordninger? måske ender det hele med en ændring af ‘spillestedsloven’, som faktisk fylder 21 år d. 17. maj (nørdeinfo: den blev vedtaget d. 17. maj 2000 ved et klart flertal i folketingssalen på 93 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 11 (DF og FRI)). uanset, så glæder vi os her på bloggen til at følge udviklingen af området.


Leave a Reply