årets plader 2016 – rikke

vinyl

Så er tiden kommet til de traditionelle årslister her på vippen til et nyt år. Ifølge Spotify er dette de 10 sange jeg har lyttet allermest til i år, og på mange måder afspejler det også meget godt hvilke plader er der er i spil til dette års liste (med undtagelse af BØRNS, da den plade er fra 2015):

1.Scattered Ashes (Song For Richard)‘ – Minor Victories
2.Folk Arp‘ – Minor Victories
3.10,000′ Emerald Pools‘ – BØRNS
4.Daydreaming‘ – Radiohead
5.Furnaces‘ – Ed Harcourt
6.Electric Love‘ – BØRNS
7.Dionysus‘ – Ed Harcourt
8.Wilderness‘ – Explosions In The Sky
9.Away From Me‘ – CHINAH
10.American Money‘ – BØRNS

10. Nico Muhly & Teitur – ‘Confessions
Nico Muhly & Teitur
Et umage makkerpar indeed, den rolige og nede på jorden dansk-færing møder den hurtigt snakkende og kreative amerikanske Nico Muhly. Teitur lægger her sang og tekster til Nico Muhly’s smukt komponerede musik. Muhly er i mine ører én af de dygtigste yngre klassiske komponister vi har i verden, så denne plade er en kæmpe fornøjelse at lægge ører til. Hvis du er sulten på mere Muhly, så tjek Sam Amidon pladen ‘All Is Well‘ ud.

9. CHINAH – ‘Once The Lights Are On
CHINAH - Once The Light Are On
Endelig kom året hvor CHINAH endelig udkom med mere end blot singler. Denne EP har jeg ventet længe på, og den levede bestemt også op til mine forventninger. CHINAH er et af de få bands jeg har fulgt på sidelinjen siden før de fik deres bandnavn og en pladekontrakt, så det har været en stor fornøjelse at opleve hvor populære de er blevet på meget kort tid, først med et overvældende stort fremmøde til deres releasefest, og derefter at opleve dem modtage P3’s Talentpris. Virkelig stærkt!

8. Choir of Young Believers – ‘Grasque
Choir of Young Believers - Grasque
Blandingen af tekster på dansk og engelsk er sprød. Der er i det hele taget tale om en god skæv popplade her, som jeg især i foråret fik lyttet en del til.

7. Bisse – ‘Højlandet
Bisse - Højlandet
Én af årets absolutte store overraskelser har uden tvivl været Bisse. For hver gang man lytter til hans plader, opdager man en ny sproglig finurlighed og forelsker sig lidt mere. Live er han bestemt også en oplevelse værd.

6. Liima – ‘ii’
Liima - ii
Mit første møde med denne plade, var i forbindelse med bandets koncert på FROST Festival nede i det rå og nedlagte køkken på Hotel Astoria. En stor oplevelse, og helt klart en plade der var med til at skyde mit 2016 igang på bedste vis. Er spændt på at høre mere fra dem.

5. Radiohead – ‘A Moon Shaped Pool
Radiohead - A Moon Shaped Pool
Har i mange år haft et lettere anstrengt forhold til Radiohead, og det på trods af at jeg i al den tid har ejet i hvert fald 4 af deres plader. ‘Amnesiac‘ sneg sig dog for alvor ind på mig for nogle år siden, og siden dengang har jeg fået hørt en del mere Radiohead end nogensinde før. Da ‘A Moon Shaped Pool‘ udkom, stod jeg nede hos min lokale pladepusher og lyttede til en koncert, som de streamede. Da nummeret ‘Daydreaming‘ dukkede op, var jeg solgt på stedet. En virkelig virkelig dejlig plade.

4. Ed Harcourt – ‘Furnaces
EH_FURNACES-1024x1024
De af jer der har fulgt bloggen her længe, er ikke et sekund i tvivl om at Ed Harcourt i rigtig mange år har haft en helt speciel plads i mit hjerte. Pladen her har taget en del lyt før den lige så stille fik sneget sig ind under min hud, da det dels er nogle tunge emner Harcourt har bragt på banen, men også er en lidt rodet plade med meget forskellige numre. Hans debutplade ‘Here Be Monsters‘ fra 2001 vil til hver en tid være min favoritplade med ham, men denne plade kunne meget vel gå hen og lande et sted på en top 5 med hans udgivelser. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve ham live for 5. gang i mit liv d. 15. februar i Pumpehuset.

3. David Bowie – ‘Blackstar
David Bowie - Blackstar
Uden tvivl en plade der har ramt mange med storm. Især fordi den har denne her stærke symbolik, som kun blev vildere af at Bowie desværre gik hen og døde kort efter udgivelsen. Et vildere testamente findes ikke.

2. Explosions In The Sky – ‘The Wilderness
Explosions In The Sky - The Wilderness
Jeg hørte denne her plade enormt meget i slutspurten på mit speciale. Jeg har alle dage arbejdet effektivt på eksamensopgaver, hvis jeg har lyttet til Explosions In The Sky, eller klassisk musik. Og denne seneste plade fra de eksploderende skyer har hjulpet mig igennem det meste af mit speciale. Deres koncert i Pumpehuset d. 15. juni var også ét af årets absolutte højdepunkter.

1. Minor Victories – ‘Minor Victories
Minor Victories
Denne plade må nok være den plade jeg har lyttet allermest til i år. I forbindelse med et job jeg havde på et tidspunkt i løbet af i år, faldt jeg over denne her supergruppe af gode folk fra Mogwai, Editors og Slowdive, og det blev soundtracket for sommeren. De er på vej med en instrumental version af pladen, og jeg kan ikke vente til jeg får mulighed for at dagdrømme med den i mine ører.

Hvert år er der jo nogle plader der lige akkurat ikke når igennem nåleøjet, og eksempler herpå er Trentemøllers ‘Fixion, som er pissefed og fortsætter lidt i samme dystre spor som på hans forrige plade. Et andet eksempel er The Liberty Balance’s ‘Paper Mill hvor Mike Højgaards altid sprøde stemme fører dig igennem et lækkert musikalsk landskab.

Som en ekstra bonus, har jeg i år også valgt at lave en top 5 over de koncerter som gav mig de største kuldegysninger i løbet af 2016:
1. Minor Victories, 7. november i Pumpehuset
2. The Clientele, 20. august i Jazzhouse
3. Schultz and Forever, 20. maj på Stengade
4. Explosions In The Sky, 15. juni i Pumpehuset
5. FROST Festival: Liima, 17. februar på Hotel Astoria

sommer lydtapet

Sommertid

Det er som om at jeg har en tendens til at lytte til meget melankolsk musik når det bliver sommer. I 2013 havde Sigur Rós f.eks. en stor plads i mit hjerte, dels pga. deres fremragende plade Kveikur fra samme år, og ikke mindst også fordi de spillede en smuk smuk koncert på Roskilde Festival samme år. Fordi jeg har lyttet så meget til Minor Victories og Explosions In The Sky de sidste par uger, er jeg havnet i Sigur Rós land igen og pladen Takk… fra 2005 har endelig åbnet sig for mig;

Radiohead har også fået en lille revival efter at jeg hørte noget af deres nye materiale i den lokale pladeforretning sidste fredag, og nummeret Daydreaming fra deres nye plade A Moon Shaped Pool har gjort indtryk;

Når det så bliver lidt for højtragende og melankolsk, skifter jeg over til Caribou;

Vi slutter lige sommer-lydtapetet af i et lidt mere muntert hjørne her med amerikanske BØRNS, som jeg først for nyligt har spottet, er blevet ret glad for og ser frem til at opleve live på onsdag d. 29. juni i Amager Bio;

Det er et lidt blandet sommer lydtapet, men det beskriver meget godt hvor jeg er lige nu.

skyerne der eksploderer

Explosions In The Sky

Explosions In The Sky er et band der formår at skrive musik som følger mig i tykt og tyndt. Der er kørt mange togturer, roadtrips og cykelture hvor der er tegnet mange tanker i skyerne, og der er nærmest ikke den skoleopgave der ikke er blevet skrevet med Explosions In The Sky i ørerne. Hele slutspurten af mit speciale foregik nærmest kun med bandets seneste plade ‘The Wilderness‘ på repeat. Kort sagt; jeg er og forbliver forelsket i deres post-rockede instrumentale univers, og glæder mig som et lille barn til at se dem på Pumpehuset om lidt under 2 uger.

Det vil blive anden gang jeg oplever dem live. Første gang var i Lille Vega i 2007, hvor jeg var endt med at stå lige bagved et råsnavende kærestepar på 3. række. De irriterede mig grænseløst indtil en frisk amerikaner kom mig til undsætning og på den mest mærkværdige måde fik råbt: “get a room!” til dem, hvorefter de forsvandt som dug for solen, og jeg kunne nyde resten af eksplosionerne i fred, kun lettere forstyrret af amerikaneren, der havde et helt absurd energi-niveau i forhold til min veninde og jeg. Men det var uanset hvad så vidt jeg husker en rigtig god koncert, og jeg var ikke alene endnu en skøn musik-oplevelse rigere, men også en ven rigere. Bandet har siden dengang udgivet 2 skønne skønne plader (‘Take Care, Take Care, Take Care‘ fra 2011, og så her for nogle måneder siden ‘The Wilderness‘), og har dermed udvidet bagkataloget betragteligt siden jeg oplevede dem sidst, så det bliver spændende at se hvilke numre de vælger at spille d. 15. juni.

Det skal selvfølgelig lige nævnes at bandet ikke har ligget på den lade side i de 5 år der er gået imellem forrige og seneste plade, da der også lige har været tid til at lave hele 3 film soundtracks. 2 af dem i 2013 (Prince Avalanche og Lone Survivor) og den seneste i 2015 (Manglehorn).

Hvis du ikke lige ved hvem de er, så tjek dem ud herunder. Først med førstesinglen fra seneste plade kaldet ‘Disentegration Anxiety‘:

Og den smukkeste musikvideo til ‘Postcard from 1952‘ der er fra deres plade ‘Take Care, Take Care, Take Care‘ (2011):

Eller denne søde musikvideo til Be Comfortable, Creature, som også er fra ‘Take Care, Take Care, Take Care‘:

good ol’ forelskelse

Forelskelse er en underlig størrelse, som kan give både lykkelige stunder såvel som ulykkelige stunder. Forelskelse kan kort sagt have mange ansigter, faconer og udfald, og ikke mindst forandre et menneske. Grunden til at forelskelse er endt som udgangspunkt for det her indlæg, har noget at gøre med at der det seneste døgn er blevet udgivet et par nye videoer med nogle ar mine favorit artister, som på hver deres måde behandler emnet, og i den forbindelse er jeg faldet over et par andre videoer af lidt ældre dato med lidt samme emne, men igen beskrevet på helt helt andre måder:

Én af de nye videoer, er den europæiske udgave af musikvideoen til Loney Dears ‘Loney Blues‘ fra hans plade Hall Music fra sidste år. Det er egentlig en meget simpel video, men den har den her dejligt gennemblæste efterårs-stemning, som et eller andet sted rummer alt det en forelskelse også kan være:

Loney Dear – “Blues” OFFICIAL EUROPEAN VIDEO from 777 on Vimeo.

Asbjørn offentliggjorde også en ny video i går til sin kommende single ‘Bones Bad Bones‘ fra debutpladen Sunken Ships fra i år. Sangen handler om den her overvældende forelskelse, eller for at sætte Asbjørns egne ord på det: “that crazy-bubbly-uncontrollable desperation“, som dog er på det stadie hvor man stadig ikke kan hverken vise det eller fortælle det til den udkårne. Det er én af mine personlige favoritter fra pladen, så jeg blev glad for at se at der er lavet en video til den:

En anden, knap så ny video jeg faldt over i dag, er videoen til ‘Be Comfortable, Creature‘ fra Explosions In The Sky’s sjette studiealbum, Take Care, Take Care, Take Care fra sidste år. Den skildrer denne her for længst tabte forelskelse/kærlighed, og den hvileløse søgen efter den:

Den sidste video jeg faldt over i dag, er en video jeg ikke har set før i dag på trods af at det efterhånden er en ret gammel sag. Det er videoen til ‘Viðrar vel til loftárása‘ fra Sigur Rós’s andet album Ágætis byrjun fra 1999. Den handler om denne her tabubelagte første forelskelse, som jeg ikke vil beskrive meget nærmere, da videoen og musikken klarer det ganske godt:

smukke eksplosioner

De er fra Texas. Jeg har fulgt dem i snart 10 år, set dem live en enkelt gang og elsker at svæve væk i deres post rockede lydlandskaber. Explosions In The Sky har i dag offentliggjort en smuk smuk video til sangen Postcard From 1952 fra pladen Take Care, Take Care, Take Care (2011).

Det er en video som på smuk vis bringer dig igennem alle de klassiske barndomsminder på en forunderlig måde. Tag dine hovedtelefoner på, luk verden ude for en stund og tryk play: