Det er som om at jeg har en tendens til at lytte til meget melankolsk musik når det bliver sommer. I 2013 havde Sigur Rós f.eks. en stor plads i mit hjerte, dels pga. deres fremragende plade Kveikur fra samme år, og ikke mindst også fordi de spillede en smuk smuk koncert på Roskilde Festival samme år. Fordi jeg har lyttet så meget til Minor Victories og Explosions In The Sky de sidste par uger, er jeg havnet i Sigur Rós land igen og pladen Takk… fra 2005 har endelig åbnet sig for mig;
Radiohead har også fået en lille revival efter at jeg hørte noget af deres nye materiale i den lokale pladeforretning sidste fredag, og nummeret Daydreaming fra deres nye plade A Moon Shaped Pool har gjort indtryk;
Når det så bliver lidt for højtragende og melankolsk, skifter jeg over til Caribou;
Vi slutter lige sommer-lydtapetet af i et lidt mere muntert hjørne her med amerikanske BØRNS, som jeg først for nyligt har spottet, er blevet ret glad for og ser frem til at opleve live på onsdag d. 29. juni i Amager Bio;
Det er et lidt blandet sommer lydtapet, men det beskriver meget godt hvor jeg er lige nu.