Det er blevet tid til den årlige optakt til SPOT Festival, og vi starter optakten i barndommens land sammen med SPOT-aktuelle Bisse, for han udgav sidste år sit såkaldte barndomsalbum “19. 6. 87” opkaldt efter den dag og det år han blev født. Det var meningen at pladen skulle udkomme på hans 30 års fødselsdag d. 19. juni 2017…men omstændighederne gjorde at det først blev d. 22. september 2017. Det er nu et halvt år siden, og i Bisse’s Showbizze land, er det meget lang tid at vente med at skrive om en plade, for der er sikkert allerede én mere på vej lige om hjørnet. Første single er allerede udkommet med en dertilhørende flot video der bl.a. viser en bogstaveligt talt nøgen Bisse rundt omkring i verdens flotte landskaber. Jeg skriver bogstaveligt talt, fordi hans signatur-agtige uglede og afblegede lange hår er skrabet fuldstændig af, sammen med hans ellers så markante øjenbryn. Meget fascinerende syn, men for youtube et så markant og lige-på-grænsen syn, at man, for at kunne se videoen skal logge ind og acceptere at man nu er vidne til et syn som måske ikke alle vil acceptere. Jeg er vild med den måde at trække tingene til grænserne på;
Men tilbage til barndommen og den fine plade der udkom sidste år, hvor Bisse inviterer os med på en tur igennem hans barndom. En barndom jeg på mange måder kan genkende rigtig mange ting fra, og drage over på min egen opvækst. Jeg er blot to år ældre end Thorbjørn, som er inde i Bisse, så vi har derfor omgivet os med mange af de samme ting i vores barndom, såsom Red Alert, Sim City 3000, The Sims, guldfisk, fester i fritteren, Kim Larsen plader, bedsteforældre, og ikke mindst hjemmevideoer m.m.
Vil du ik hjem og lege
på Morsøvej 30
: sammen med migVi kan fodre guldfiskene
og kæle med felix og freja
Vi har også en kanin
den hedder ninus
Og jeg skal også vise dig
min samling af kinderæg overraskelser
og vi skal bytte dinosaurer
Hvad med min langhals for din raptor?
Så ka vi bruge vores computertid bagefter
Du må godt starte med at styreCounterstrike
Heroes of Might and Magic
Diablo
Grim Fandango
Red Alert
: Ta-Ta-Ta-Ta-Tatanja!
Jeg er vild med æstetikken omkring barndomspladen, for lige præcis sidste år, havde jeg langt om længe fået min far overtalt til at vi skulle få digitaliseret alle de mange hjemmevideoer, som han for flere år siden havde lagt over fra VHS til DVD. Så opgaven var lige for, og en (for mig) guldskat af en anden tid er nu pakket sammen med sløjfe og bånd på en lille harddisk. En nostalgisk proces som jeg ved Thorbjørn også har været igennem i forbindelse med indspilningen af denne her plade. Jeg er nok den i vores familie der altid har holdt allermest af de gamle hjemmevideoer, og den nostalgi de oser af. Der er klip fra de utalligt mange børnefødselsdage, hvor man var omgivet af hele den pukkelryggede. Farmor og mormor levede stadig, og mændene skulle altid se bold, selvom vi stadig spiste;
Eller i de år vores faster boede hjemme hos os, og jeg som altid skulle lege frisør med hendes hår, imens hun underholdte min lillebror;
Det er kort sagt en æstetik, en fortælling, og et univers jeg kan nikke meget genkendende til, og er nok også den Bisse-plade jeg indtil videre er blevet allergladest for. For her er plads til både barndommens farverige landskaber, med kastanjedyr, drømme, guldfisk, børnefødselsdagene, røde kinder osv. Men der er også plads til melankolien på smukkeste vis. Først og fremmest i sangen om hans barnepige der døde i en trafikulykke, hvor han synger om at sidde for sig selv og at have godt af at kede sig lidt, og lade minderne flyde igennem systemet om sin første kærlighed. Men også med sangen om sin far der på mirakuløst vis overlevede en blodprop i hjernen, i sangen “Drøm til Min Far“, som undertegnede stiftede bekendtskab med for første gang til koncerten i Store Vega, hvilket resulterede i de største kuldegysninger og en klump i halsen;
Det er selvfølgelig ikke én til én de samme begivenheder der nødvendigvis kunne beskrive mine melankolske dele af min barndom, men døden var da også en del af den, og min far har ikke været døden nær, men har kæmpet med livet på anden vis. Jeg tænker i forstår, og jeg tænker at alle der er født i 80’erne ville kunne identificere sig med denne helstøbte plade, der rummer det hele, som jeg håber at vi får lov til at opleve live på SPOT Festival d. 9.-13. maj.. For jeg tænker som nævnt, at Bisse nok er godt på vej videre – for det går jo hurtigt i Showbizze-land – men jeg bevarer mit spinkle håb for at han vil fyre op under nogle af favoritterne fra barndommens land.