spot optakt: excelsior

Excelsior

Vi fortsætter vores SPOT optakt med Anja Tietze Lahrmann, som nogle af jer måske kender som forsanger i Ice Cream Cathedral, eller som det perfekte sidekick i ML Buch, og mange flere projekter og bands på kryds og tværs. Vi har været så heldig at fange hende her et par dag efter hendes debutkoncert på Stengade til Sneum Instituttet i søndags, til en snak om hendes nye soloprojekt Excelsior. Så sus ned i bunden af interviewet, tryk play og læs lidt om Excelsior:

Det er jo ikke nogen hemmelighed at man har kunne opleve dig rundt omkring i diverse bands, og især også i front i Ice Cream Cathedral, men det her er dit soloprojekt…hvordan opstod det?
Det at lave et soloprojekt havde jeg længe haft ambitioner om, også mens jeg var flittigt engageret i Ice Cream Cathedral. Men der skulle en fysisk luftforandring til, før projektet for alvor tog form, og det skete, da jeg udskiftede København med Sønderjylland for at starte studier i lyddesign. Der blev jeg konfronteret med en helt anden tilgang til lydskabelse og i kombination med de stillestående, provinsielle omgivelser fandt jeg tid, plads og rum til at nørkle i dybden og udforme de sange, som nu udgør Excelsior’s debut ‘Superimposed’.

Når man slår ordet Excelsior op på nettet, dukker der mange betydninger op. Hvad betyder det for dig? Og hvorfor lige netop det navn?
Ordet ”Excelsior” faldt jeg over i en digtsamling, hvor det blev brugt som udråbsord. Det sprang mig umiddelbart i øjnene visuelt, og da jeg slog ordet op på nettet, fandt jeg beskrivelsen ”ever upward”. Den tanke, at en bevægelse er ”ever upward”, altså en bevægelse, der aldrig ender, synes jeg var virkelig poetisk. Den passede med det samme på følelsen af at kaste sig ud i noget nyt uden at vide præcis, hvor det fører hen.

Hvad er fremtidsdrømmen for Excelsior?
Idéen og ambitionen er at skrive en masse ny musik i de kommende måneder og samtidig udvikle projektets live-setup. Excelsior er blevet et slags laboratorium, hvor formerne er plastiske og hele tiden under udvikling. Drømmen er derfor at holde fast i en åbenhed og en nysgerrighed efter konstant at søge afkrogene og uforudsigeligheden.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved din koncert på SPOT?
SPOT koncerten bliver spektakulær i og med at Excelsior debuterer som band! Det bliver helt sikkert en koncert præget af nærvær, nerver og spænding samt et band, der tør sætte sig selv og musikken på spil.

Hvad glæder du dig selv til at se på SPOT?
Equis, Narcosatanicos, Hong Kong og Savage Rose ☺

trailerpark festival

Trailerpark Festival

Vi beklager stilheden, men den har stået på sommerferie her på bloggen. En sommer der for undertegnedes vedkommende ikke har budt på så meget musik eller for den sags skyld festivaler. Men det skal der gøres noget ved i denne uge. Jeg skal nemlig på Trailerpark Festival og nyde nogle af de mange fine navne de har på programmet i år, og i den forbindelse løfter jeg her sløret for hvordan mit personlige Trailerpark Festival program ser ud:

TORSDAG:
CODY
– Jeg har godt nok lige set dem på PB43 Præsenterer… i maj måned. Men det vil da være en fornøjelse at opleve dem igen.
Ice Cream Cathedral
– Deres seneste plade ‘Sudden Anatomy‘ vokser gradvist på mig. Så jeg er spændt på at se dem igen nu hvor jeg kender deres nye materiale lidt bedre end jeg gjorde sidst jeg så dem.

Baby In Vain
– Tro det eller ej, men på trods af mange chancer, har jeg endnu ikke oplevet dette band live. Så NU skal det være!
Sekuoia
– Et band jeg ikke kender særlig godt endnu, men er meget nysgerrig på.
October Dance
– Jeg har fulgt det her band siden de sidste år spillede på Stengade. Drengene er pt. i studiet og jeg er spændt på at høre hvor de er på vej hen.

FREDAG:
Disa
– En sangerinde jeg ærligt må indrømme at jeg stadig har til gode, men glæder mig enormt meget til at opleve live efter at have set/hørt denne smukke video:

Le1f
– Min far hedder Leif, og selvom det her navn ikke er helt det samme og med garanti heller ikke har noget som helst med min far at gøre, så synes jeg det var spøjst da jeg faldt over det på festival programmet, og det virker til at vi har med en meget energisk herre at gøre her. Jeg er nysgerrig.
Reptile Youth
– Jeg har ikke oplevet det her band siden dengang de hed Reptile and Retard, hvor jeg var yderst overrasket over deres sceneshow. Det er nu ved at være en del år siden, så det bliver spændende at se dem igen.
Sleep Party People
– Bandet har netop udgivet deres tredje plade. En plade jeg endnu ikke har fået hørt, så mon ikke denne koncert ville være en perfekt intro til den?
The Felines
– Den første og eneste gang jeg har oplevet The Felines live, endte jeg oppe på scenen sammen med en helt masse danseglade mennesker. Det var en fest og en aften jeg sent glemmer. Lad os håbe at denne koncert kommer til at blive mindst lige så festlig.

LØRDAG:
Indians
– Har ikke set dem siden de var support for Larsen and Furious Jane på Stengade for nogle år siden, og det var så vidt jeg husker før de overhovedet havde udgivet deres debutplade. Så er ligesom mange af de andre navne jeg gerne vil se, spændt på at se og høre hvor de har bevæget sig hen siden.
Communions
– De var ret fine i Byhaven for en måneds tid siden, så glæder mig til at se dem igen.
Shiny Darkly
– Et Poetry In Mono navn, selvfølgelig skal jeg rocke med.
Christopher
– På årets SPOT Festival sneg jeg mig ind i SCC’s mørke sal sammen med en helt masse andre musikbranchefolk, som helst ikke ville opdages, men gerne ville se giraffen ligesom jeg. Det var på én gang en fascinerende og underholdende. Det er et virkelig dygtigt band han har bag sig og drengen kan jo synge. Jeg kan huske at folk undrede sig kraftigt over hvad en popdreng som Christopher lavede på SPOT Festival, men hvis man tænker over det har SPOT jo egentlig aldrig proklameret sig som en rock-festival eller lignende. Jovist er en stor del af programmet milevidt fra det Christopher repræsenterer, men det er jo ikke ensbetydende med at han ikke kan spille på festivalen. Det er lidt det samme tilfælde her…Trailerpark…den såkaldte hipster-festival har sat Christopher på deres program og jeg synes egentlig det er meget fedt selvom han ikke er min kop the. Men det bliver sgu da en fest og for nogle sikkert et kulturchok af mildere grad. Jeg er ret vild med den selvironi han og hans fans har;

årets danske plader 2013 – rikke

Nogle af årets danske plader

Så er turen kommet til årets fedeste danske plader, og jeg kan hilse og sige at det bestemt ikke har været nemt! Jeg har dog fundet frem til 10 styks som i kan tjekke ud herunder.

10. Kissaway Trail – Breach
Kissaway Trail - Breach
– Kissaway Trail er et band jeg i rigtig mange år har haft afskrevet fuldstændig. Hvorfor husker jeg ikke rigtig længere… Bandet har dog præsteret at få min opmærksomhed med pladen her, som efter min mening er deres fedeste udspil til dato.

9. Ocean View – Ocean.Puke.Future
Ocean View - Ocean.Puke.Future
– Jeg bookede Shiny Darkly og Ocean View for et års tid siden til Poetry In Mono. Til at starte med var jeg ikke så tosset med Ocean Views mere skramlede lyd. Men efter at have oplevet dem live, var jeg solgt. Ocean View formår at have melodien og riffet med i de fleste af deres sange på trods af det lidt punkede udtryk. Numre som Blood og Cake er især sprøde numre, men jo mere du får lyttet til EP’en, jo bedre bliver samtlige 5 numre:

8. Lars and The Hands of Light – Baby We Could Die Tomorrow
Lars and The Hands of Light - Baby We Could Die Tomorrow
– Her er tale om en rigtig god indie-pop plade der har lidt af det hele. Lige fra strygere, til synthezisers, håndklap og tamburiner. Og for at det ikke skulle være nok, er der adskillige referencer til de glade 60’ere. Jeg er solgt.

7. Ice Cream Cathedral – The Drowsy Kingdom
Ice Cream Cathedral - The Drowsy Kingdom - cover
– Det er en rigtig fin debutplade det her. Den er fyldt med dejlige små popnumre som sidder fast lang tid efter man har lyttet til dem. Den er perfekt til søvnige søndage.

6. Trentemøller – Lost
Trentemøller - Lost
– Denne her havde jeg nok ikke lige regnet med ville ende på denne liste da jeg første gang trykkede play. Men det er bestemt en plade der har fået lov til at vokse på mig, og jeg synes det pynter med alle gæstemusikerne. Åbningsnummeret The Dream feat. Low har den vildeste Twin Peaks stemning over sig, en serie jeg først har fået mig sammen til at se i år. Jeg kom til at lytte til den instrumentale udgave af pladen en dag, hvilket kun understregede denne her dystre filmiske lydtapet som Trentemøller har skabt på Lost. Sangen Candy Tongue feat. Marie Fisker er også et meget godt eksempel på det. Jeg er vild med det!

5. 4 Guys From The Future – Adagio
4 Guys From The Future - Adagio
– En meget spændende plade der indeholder både nogle dejlige indie-pop numre med kant til den noget mere støjende og aggressive Corruption der nærmest gør én i tvivl om om man er ved at lytte til den rigtige plade…det er dog kun det første minuts tid der får én til at føle sådan hvorefter nummeret går over i det mere melodiske og rolige igen. Der er selvfølgelig også de helt stille numre som No Morning Comes og Signposts (som har en snert Beatles over sig). Kan varmt anbefales.

4. Jomi Massage – Primitives
Jomi Massage - Primitives
– Jeg har altid været stor beundrer af Signe Høirup Wille-Jørgensen, hvadend det har været i Speaker Bite Me eller hendes soloprojekt, Jomi Massage. Vi er begge her på bloggen især begejstrede for pladen Aloud fra 2004. Jeg husker tydeligt en koncert med hende på Pitstop hvor hun snakkede om at “indramme skrøbeligheden og udtrykke den voldsomt”, hvilket hun i den grad også fik gjort på førnævnte plade. Men det er i et noget mere dystert og knap så støjende hjørne hun befinder sig i på Primitives her. Det er en plade der er perfekt til en god lang køretur på de jyske landeveje en mørk vinteraften hvor man ikke bestiller andet end at stirre lige ud i mørket og lader musikken styre ens tankegang for en stund.

3. Mechanical Bird – Bitter Herbs
Mechanical Bird - Bitter Herbs
Bitter Herbs er en plade der er vokset på mig lyt for lyt. Jeg blev på et tidspunkt bedt om at forklare hvad Mechanical Bird var på en størrelse, og mit svar var:

Det er et dansk band, bestående af en række dygtige musikere (som nærmest allesammen også spiller med i Hymns From Nineveh og nogle af dem er også med i det danske band Kloster) med Jakob Brixen i centrum som sangskriver. De udgav et par EP’er inden albummet her, hvor der var gang i den mere traditionelle singer/songwriter stil med højt til loftet. Men her på albummet er de dykket ned i de psykedeliske 60’ere, og der er kommet lidt mere krudt på…et rigtig godt træk hvis du spørger mig.

2. Nanome – Everything That Moves
Nanome - Everything that Moves
– Det her er en plade vi begge her på blaavinyl har set frem til, og den levede i den grad op til forventningerne. Hvis man spørger mig, er det én af de mest undervurderede danske udgivelser fra i år! Numre som To The Woods og Cave har alle dage været mine favoritter, men Hurter, Plain Talk og Empty House er også stærke numre. Det er i det hele taget svært ikke at holde af hele pladen. Der er både plads til det melankolske og eftertænksomme, som Soffie Viemose er en sand mesterinde i, men også det mere dansable. Hør hele pladen her.

1. Mouritz/Hørslev – Allermindst Dig Selv
Mouritz Hørslev - Allermindst  Dig Selv
Den opmærksomme læser havde nok allerede i begyndelsen af denne måned gættet sig til at denne plade ville finde vej til årslisten. Og det er skam ikke uden grund. Undertegnede har det sjældent godt med dansksproget musik, men Mouritz/Hørslev har det som skal til for at kravle ind under huden på mig. Absolutte højdepunkt for mig på pladen er faktisk åbningsnummeret Alting Var Smukkere, stærkt efterfulgt af Gaver Af Ild;

natten kan afbryde én / når man er lige midt i noget forbudt / jeg forsøgte at gøre dig tilpas / det har jeg siden fortrudt

Det er en meget vellykket plade, som er perfekt at have i ørerne når man cykler rundt i Københavns vinterkolde gader.

Andre danske plader fra i år som jeg skal have lyttet lidt mere til:
Scarlet Chives – This is Protection
The Eclectic Moniker – Continents
Waldo & Marsha – Zoo
Ulige Numre – Nu Til Dags
Mellemblond – Lysvågen
Hymns From Nineveh – Visions
Ring Them Bells – Ring Them Bells
Halasan Bazar – Space Junk

Så der er rigeligt at gå i krig med. Godt Nytår!

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på: