The Eclectic Moniker

årets danske plader 2013 – rikke

Så er turen kommet til årets fedeste danske plader, og jeg kan hilse og sige at det bestemt ikke har været nemt! Jeg har dog fundet frem til 10 styks som i kan tjekke ud herunder.

10. Kissaway Trail – Breach

– Kissaway Trail er et band jeg i rigtig mange år har haft afskrevet fuldstændig. Hvorfor husker jeg ikke rigtig længere… Bandet har dog præsteret at få min opmærksomhed med pladen her, som efter min mening er deres fedeste udspil til dato.

<a href="http://kissawaytrail.bandcamp.com/album/breach">BREACH by Kissaway Trail</a>

9. Ocean View – Ocean.Puke.Future

– Jeg bookede Shiny Darkly og Ocean View for et års tid siden til Poetry In Mono. Til at starte med var jeg ikke så tosset med Ocean Views mere skramlede lyd. Men efter at have oplevet dem live, var jeg solgt. Ocean View formår at have melodien og riffet med i de fleste af deres sange på trods af det lidt punkede udtryk. Numre som Blood og Cake er især sprøde numre, men jo mere du får lyttet til EP’en, jo bedre bliver samtlige 5 numre:

<a href="http://thebigoilrecordingcompany.bandcamp.com/album/oil006-ocean-puke-future">[OIL006] OCEAN.PUKE.FUTURE. by Ocean View</a>

8. Lars and The Hands of Light – Baby We Could Die Tomorrow

– Her er tale om en rigtig god indie-pop plade der har lidt af det hele. Lige fra strygere, til synthezisers, håndklap og tamburiner. Og for at det ikke skulle være nok, er der adskillige referencer til de glade 60’ere. Jeg er solgt.

7. Ice Cream Cathedral – The Drowsy Kingdom

– Det er en rigtig fin debutplade det her. Den er fyldt med dejlige små popnumre som sidder fast lang tid efter man har lyttet til dem. Den er perfekt til søvnige søndage.

<a href="http://icecreamcathedral.bandcamp.com/album/the-drowsy-kingdom">The Drowsy Kingdom by Ice Cream Cathedral</a>

6. Trentemøller – Lost

– Denne her havde jeg nok ikke lige regnet med ville ende på denne liste da jeg første gang trykkede play. Men det er bestemt en plade der har fået lov til at vokse på mig, og jeg synes det pynter med alle gæstemusikerne. Åbningsnummeret The Dream feat. Low har den vildeste Twin Peaks stemning over sig, en serie jeg først har fået mig sammen til at se i år. Jeg kom til at lytte til den instrumentale udgave af pladen en dag, hvilket kun understregede denne her dystre filmiske lydtapet som Trentemøller har skabt på Lost. Sangen Candy Tongue feat. Marie Fisker er også et meget godt eksempel på det. Jeg er vild med det!

5. 4 Guys From The Future – Adagio

– En meget spændende plade der indeholder både nogle dejlige indie-pop numre med kant til den noget mere støjende og aggressive Corruption der nærmest gør én i tvivl om om man er ved at lytte til den rigtige plade…det er dog kun det første minuts tid der får én til at føle sådan hvorefter nummeret går over i det mere melodiske og rolige igen. Der er selvfølgelig også de helt stille numre som No Morning Comes og Signposts (som har en snert Beatles over sig). Kan varmt anbefales.

4. Jomi Massage – Primitives

– Jeg har altid været stor beundrer af Signe Høirup Wille-Jørgensen, hvadend det har været i Speaker Bite Me eller hendes soloprojekt, Jomi Massage. Vi er begge her på bloggen især begejstrede for pladen Aloud fra 2004. Jeg husker tydeligt en koncert med hende på Pitstop hvor hun snakkede om at “indramme skrøbeligheden og udtrykke den voldsomt”, hvilket hun i den grad også fik gjort på førnævnte plade. Men det er i et noget mere dystert og knap så støjende hjørne hun befinder sig i på Primitives her. Det er en plade der er perfekt til en god lang køretur på de jyske landeveje en mørk vinteraften hvor man ikke bestiller andet end at stirre lige ud i mørket og lader musikken styre ens tankegang for en stund.

3. Mechanical Bird – Bitter Herbs

– Bitter Herbs er en plade der er vokset på mig lyt for lyt. Jeg blev på et tidspunkt bedt om at forklare hvad Mechanical Bird var på en størrelse, og mit svar var:

Det er et dansk band, bestående af en række dygtige musikere (som nærmest allesammen også spiller med i Hymns From Nineveh og nogle af dem er også med i det danske band Kloster) med Jakob Brixen i centrum som sangskriver. De udgav et par EP’er inden albummet her, hvor der var gang i den mere traditionelle singer/songwriter stil med højt til loftet. Men her på albummet er de dykket ned i de psykedeliske 60’ere, og der er kommet lidt mere krudt på…et rigtig godt træk hvis du spørger mig.

2. Nanome – Everything That Moves

– Det her er en plade vi begge her på blaavinyl har set frem til, og den levede i den grad op til forventningerne. Hvis man spørger mig, er det én af de mest undervurderede danske udgivelser fra i år! Numre som To The Woods og Cave har alle dage været mine favoritter, men Hurter, Plain Talk og Empty House er også stærke numre. Det er i det hele taget svært ikke at holde af hele pladen. Der er både plads til det melankolske og eftertænksomme, som Soffie Viemose er en sand mesterinde i, men også det mere dansable. Hør hele pladen her.

1. Mouritz/Hørslev – Allermindst Dig Selv

Den opmærksomme læser havde nok allerede i begyndelsen af denne måned gættet sig til at denne plade ville finde vej til årslisten. Og det er skam ikke uden grund. Undertegnede har det sjældent godt med dansksproget musik, men Mouritz/Hørslev har det som skal til for at kravle ind under huden på mig. Absolutte højdepunkt for mig på pladen er faktisk åbningsnummeret Alting Var Smukkere, stærkt efterfulgt af Gaver Af Ild;

natten kan afbryde én / når man er lige midt i noget forbudt / jeg forsøgte at gøre dig tilpas / det har jeg siden fortrudt

Det er en meget vellykket plade, som er perfekt at have i ørerne når man cykler rundt i Københavns vinterkolde gader.

Andre danske plader fra i år som jeg skal have lyttet lidt mere til:
Scarlet Chives – This is Protection
The Eclectic Moniker – Continents
Waldo & Marsha – Zoo
Ulige Numre – Nu Til Dags
Mellemblond – Lysvågen
Hymns From Nineveh – Visions
Ring Them Bells – Ring Them Bells
Halasan Bazar – Space Junk

Så der er rigeligt at gå i krig med. Godt Nytår!

årets danske plader 2012

Traditionen tro afslutter vi her på blaavinyl.dk året med vores bud på hvilke plader, der har fyldt rigtig meget i vores øregange det seneste år. Reglerne er simple; udgivelserne skal være udkommet i 2012, og vi skelner ikke imellem album og EP. Vi skal dog lige gøre opmærksom på, at det har været et drønsvært valg i år, både på den danske såvel som på den udenlandske liste, da der har været overdrevet mange fede udgivelser at vælge imellem, ligesom der også er en del, der enten er gået vores ører forbi eller, som vi ganske enkelt ikke har haft tid til at få ind under huden, men her er listerne over de plader, vi synes har været de bedste danske udgivelser i 2012:

Rikke:
Sådanne lister her er selvfølgelig altid præget af rene musikalske perler og ligeså af musikalske perler der har ført til en række gode oplevelser i løbet af året, som for evigt vil minde én om hvilket fantastisk år, det har været på både godt og ondt. Det er på baggrund af dette, jeg har lavet min liste, som bestemt ikke var nem at komme frem til:

10. Teitur – Four Songs
– Med denne EP er Teitur på vej tilbage til sine rødder, og det er jeg ovenud glad for. Jeg har hørt den rigtig meget og især åbningsnummeret Home har gjort indtryk. Man kan kun håbe på at han fortsætter stilen på sin næste plade, det ville pynte.

9. Efterklang – Piramida
– Det er jo en ret vild historie denne plades byggesten er brygget på. Om ikke andet er resultatet blevet intet mindre end fantastisk flot. Efterklang er gået lidt væk fra det poppede udtryk de havde på deres forrige plade, og tilbage til det lidt mere eksperimenterende. Undertegnede var så heldig at opleve dem i Radiohusets koncertsal i forbindelse med 60 minutes konceptet i oktober, og det var en lækker oplevelse.

8. The New Spring – Secret Amour
– Det har taget mig en del tid at komme ind på denne her plade, men det har jo samtidig krævet en masse gennemlytninger. Min favorit på pladen er Poet’s Mouth og den minder mig om en dejlig aften jeg havde i foråret i selskab med Xiu Xiu og The New Spring på Stengade, og om en tømmermændsramt dag på festival på Bornholm hvor Kallesøe troppede op i shorts og spillede på scenen med Hammershus i baggrunden. Skønne minder.

7. Snake & Jet’s Amazing Bullit Band – Stuff That Rotates
– Som jeg rigtigt nok forudsagde, var det her en plade jeg satte rigtig meget på i sommers fordi den har den der vibe.

6. Islets of Dust – People and Birds
– Virkelig virkelig smuk EP, som har haft mange gennemlytninger siden den udkom midt i 2012. Den skal bare høres!

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/44310918″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

5. Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette
– Jeg har ikke altid haft det lige nemt med dansksproget musik på trods af at være vokset op med det (Anne Linnet, Gasolin osv.), men denne her plade er jo fantastisk. Om det er fordi Hjelm’s specielle stemme passer rigtig godt til det dansksprogede eller om det er fordi pladen giver association til min barndoms lydspor, er ikke helt til at sætte finger på. Men pladen har fanget min opmærksomhed og jeg har skamlyttet til den i år, så selvfølgelig skulle den være på denne her liste.

4. The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
– Hvor mange danske bands er det lige der kan prale af at kunne skabe den perfekte calypso-fest? Der er kun 1, og det er The Eclectic Moniker, som var prikken over i’et i min white russians brandert på sommerens WonderFestiwall på Bornholm. En koncert der var skyld i at jeg kom for sent til en overdådig middag på Hammershus Caféen, men det var bestemt det hele værd. Denne her plade skriger af sommer, og jeg elsker den!

3. Jetsi Kain – EP
– Jeg har efterhånden fulgt disse drenge rimlig tæt i små 3 år, så det var rigtig fedt at opleve dem blomstre op her i 2012 med EP udgivelse og se at de fik deres bagland på plads, samt langt om længe overbevist mig om at deres nye bandnavn kunne det det skulle. Når det så er sagt, så var det fedt endelig at opleve noget af alt deres fede materiale i velindspillede og velproducerede versioner som man kan her på EP’en. Jeg er spændt på at høre deres debutalbum som skal indspilles i foråret. Måske 2013 for alvor bliver deres år?

2. Jacob Bellens – The Daisy Age
– Det er ikke mange måneder jeg har haft til at nyde denne plade, men for fanden da…! Som jeg også skrev, så sker det ikke særlig tit at en plade tager mig med sådan en storm fra første lyt. Derudover er Bellens’ stemme jo aldrig til at stå for. Det er en meget behagelig plade.

1. Asbjørn – Sunken Ships
– Er der en plade og en artist der har fyldt meget i mit 2012, så er det uden tvivl Asbjørn. Magen til musikalsk talent skal man lede længe efter. Det er især live han formår at vise det, men det skinner også igennem på denne fine debutplade. Min indre poptøs bliver virkelig pleaset her og hvis du spørger mig, er det nok én af de mest undervurderede danske udgivelser i år!

Rune:

Det har været et ganske udmærket år i dansk musik, der dog overordnet set, var en kende stærkere i fjor. Det skal dog ikke overskygge, de ganske formidable plader, der bliver nævnt nedenfor. For der har virkelig været nogle – for undertegnede – skæve indslag, der bringer overraskelse for en selv. En Town Portal-plade. En heldyrket elektronisk plade som Taragana Pyjarama – og 80’er-kitch med Cæcilie Trier. Nuvel, et godt år – der ansporer til optimisme for 2013. Tak 2012.

10. Jakob Bro / Thomas Knak – Bro/Knak

– Et virkelig dejligt album af den dynamiske duo Jakob Bro og Thomas Knak. Den ene halvdel er uden de elektroniske elementer, men er virkelig smukt bygget op, mens Knaks elektroniske takes på materialet er en sand fornøjelse.

09. Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette

– Et af de bedste dansksprogede albums i meget lang tid. En Larsen og en Nørlund samlet i et kækt udtryk med sproglige og lyriske twist. Alibi og Scenen Skifter Nu er decideret fremragende.

08. Chorus Grant – …And the Villa Nova

– Kristian Finne Kristensens soloprojekt Chorus Grant stikker faktisk i ret mange retninger, men det gør, at pladen, …And the Villa Nova virkelig kan bruges meget i forskellige sammenhænge. En plade, hvor jeg har numrene meget for sig. Til gengæld har jeg hørt dem utrolig meget. Blood Brothers, Everything Red, Her Face In The Sun og Big Guns er virkelig stærkt materiale – jeg ser frem til at lytte til Kristensens nye projekt Cancer – sammen med Nikolaj Vonsild.

07. Kala-OK – Reminiscience of a Bodily Blues

– Et rigtig drømmende og 60’er-poppet album. Der er både plads til bredende horisonter og The Beatles-referencer, uden at det tager overhånd. Virkelig dejlig plade.

06. Jacob Bellens – The Daisy Age

– Murder og I Got You On Tape-medlemmet har ganske enkelt leveret en formidabel plade, der med sin ro og eftertænksomme lyrik virkelig er en af årets bedre udgivelser. Heart Of Africa og Champion Sound er mine personlige favoritter.

05. Efterklang – Piramida

– Den danske – nu trio – har undergået en spændende proces med deres seneste album Piramida. Med field recordings fra en forladt by i Svalbard er historiefortællingen på plads, men det bliver heldigvis bakket op af en virkelig interessant skive.

04. CTM – Variations

– Cæcilie Trier har for alvor bevæget sig ud af en tangent på Variations, hvor hun med kitch 80’er-stemning etablerer et meget dragende univers med sine dybe fyldige stemme. Et meget spændende projekt, som snart skulle være klar med en udgivelse mere.

03. Town Portal – Chronopoly

– Gruppen har leveret et top tre-album i år med sin progressive stemningsfulde instrumentalmusik, hvor kompleksitet ikke overstiger det kunstneriske udtryk. Chronopoly er så levende en plade, at den konsekvent kalder på mere – jo mere du lytter.

02. Taragana Pyjarama – Tipped Bowls

– Nick Kold Eriksens sfæriske løb på Tipped Bowls er ganske fortryllende og vanedannende. De momentvis strukturerede figurer, der bliver suppleret af mere uhåndgribelige musikalske billeder, er en ganske formidabel duo, som stadig gør den en fast spilleliste på iTunes-biblioteket.

01. The New Spring – Secret Armor

– Med Secret Armor har The New Spring endnu engang fundet vej til top tre med sin inspirerende guitar-baserede singer/songwriter-stil. Der er en anderledes guitarklang over dette album. Der er mere fylde, og en større varme end på det fremragende The New Spring. Secret Armor tager mig et sted hen, hvor jeg glemmer tid og sted. Pladen fremstår jævn, men uden at det er negativt, for det betyder, at den bedste bliver hørt i sin fulde længde – ja, igen og igen. Med nedlæggelsen af Shout Wellington Air Force bliver det desuden meget spændende at følge, hvad Bastian Kallesøes næste projekt bliver.

lyden af sommer

Kender i det med at der bare er en række plader der har denne her lyd af sommer, og som bliver støvet af år efter år? Sådan et par stykker har jeg i hvert fald, og indimellem sker det at der bliver tilføjet nogle. Mine to faste plader som kommer frem hvert eneste år er The Velvet Undergrounds Loaded fra 1970 og J.K. & Co. psykedeliske vidunder Suddenly One Summer fra 1968, ligesom jeg også er inde på i dette indlæg fra sommeren 2010.

Hvert år vil der være nogle gode bud på nogle plader der vil komme til at følge én sommeren over. Plader der bare har den dér vibe.

Den ene som med garanti vil blive sat på en masse gange denne sommer, og som allerede er blevet hørt et utal af gange, er Snake & Jet’s Amazing Bullit Band’s seneste album Stuff That Rotates. Et band som har udviklet sig fra denne her skarpe surf-agtige lyd til den lidt mere 60’er vibe rock’n roll lyd. Jeg er lige så vild med deres nye lyd som med deres gamle. Lyt selv efter og forestil dig en eftermiddagschill på en varm strand:

Snake & Jet’s Amazing Bullit Band – Black Egg

En anden (knap så overraskende) plade som helt klart vil være at foretrække denne sommer, er selvfølgelig The Eclectic Moniker’s selvbetitlede debutalbum. Bandet tog undertegnede med på rejsen ind i deres sommeragtige naive caribiske tema da de sidste år vandt Karrierekanonen på Stengade, og jeg har siden haft fornøjelsen af at opleve dem i et kogende og dansende Lille Vega. Jeg elsker når der dukker sådanne bands op på den danske musikscene (!). For selvom teksterne på denne plade handler om ulykkelig kærlighed, mærker man slet ikke til den fordi de er pakket ind i sommer og sol. Træk i dit vildeste sommer outfit, find drinkskittet frem og se om du kan sidde stille til denne lille perle:
The Eclectic Moniker – Easter Island

Koncerter i 2011 – en top fem

Iceages amerikanske debut, Public Assembly, Brooklyn. Juni 2011.

Året der er gået har været et utrolig omfangsrigt koncert-år. Koncerten, der jo som flere antyder, (igen) får en større og større betydning, og som man kan mene, bliver en fare for kunstnerne hver især, da undertegnede (Rune) har en stigende fornemmelse af, at mange musikere kan risikere at udvande efterspørgslen ved netop, at være så tilgængelige overalt på livescenen.

Er det nogle gange nødvendigt at springe en by over her og der, for at bevare interessen? Eller sætte mere eksklusive arrangementer op? Jeg ved det ikke, det er egentlig bare en undren, jeg har gået med, og det er ikke nødvendigvis korrekt, men eksklusivitet er da en efterspurgt ting, og hvis man kan sige, at man har været til et arrangement, som kun 100 har set – så tror jeg, at det har en noget større effekt på publikum, end hvis der er 1000, der har set dig.

Jeg tror endda, at man kan tillade sig, at skrue prisen tilsvarende op – har man et produkt, der er godt nok.

En ting er dog sikkert. Det må højne kvaliteten, at selv ikke udgivne kunstnere, kan turnere vidt og bredt (Reptile & Retard aka. Retard Youth, Deer Bear og mange flere), og nye debuterende danske kunstnere, der har fået vind i sejlene (iceage (billedet), Dad Rocks! og mange flere).

Her følger ikke mindst vores ydmyge bud på en liveliste fra 2011. En svær opgave – skulle jeg hilse og sige.

Rune:

#5: (24-07-2011) Global Soul Night: Stevie Wonder, Ricky Minor & Friends (Janelle Monae, Charles Bradley, Sharon Jones, Grace Potter o.m.fl.), Hollywood Bowl, LA:

– En vanvittig oplevelse i Los Angeles. Købte billetter for lidt over hundrede kroner, og fik altså virkelig mange verdensstjerner for pengene. Det var Global Soul Night, som egentlig var en tribute i anledning af Marvin Gaye-pladen What’s Going On’s 40-årige jubilæum.

– Janelle Monae og Charles Bradley, der optrådte som gæster, havde imidlertid kørt på min mp3-afspiller hele sommeren, så det var helt utrolig fedt, at opleve dem i selskab med Wonder, og så på en legendarisk scene, som Hollywood Bowl er (The Beatles spillede der blandt andet i august 1964 og august 1965, som siden hen er udgivet på et livealbum).

#4: (02-06-2011) Ariel Pink’s Haunted Grafitti + R. Stevie Moore, Irving Plaza, New York

– En vanvittig koncert med altid fantastiske Ariel Pink og co. Den blev ikke mindre vanvittig af, at R. Stevie Moore – Ariel Pinks mentor – varmede op. Han kom ud, som det ses på billedet og råbte: “SWAG!” Efterfulgt af: “This is for all the bitches in the house”. Så er man ligesom i gang. Tydelige musikalske paralleliteter, og Ariel Pink var da også at finde på et par numre.

– Ariel Pink’s Haunted Grafitti leverede virkelig varen, og når de kan fyre numre som: Bright Lit Blue Skies, L’estat (acc. to the widow’s maid), Fright Night (Nevermore), Round and Round og ikke mindst Berverly Kills af fra Before Today-pladen, så er undertegnede solgt.

#3: (06-05-2011) The Antlers (Pre-tour concert – performing Burst Apart), Knitting Factory, Brooklyn:

– Jeg opholdt mig tre måneder i New York i foråret, og der købte jeg billet til en koncert i starten af The Antlers’ tour. Pludselig så jeg dog, at de holdte en pre-tour koncert på et mindre spillested. Den var gratis, men startede først på den gode side af midnat. Jeg tror, at jeg så koncerten med 100 andre, og vi fik seriøst noget “for pengene”.

– De spillede hele Burst Apart-pladen fra ende til anden, og derefter fulgte et par favoritter. Det var voldsomt intenst på det lille spillested Knitting Factory (der i øvrigt lå på Manhattan i gamle dage, og hvor der findes en fantastisk bootleg-optagelse med Jeff Buckley fra dette sted).

Du kan faktisk downloade hele The Antlers-koncerten via NYCtaper.

#2: (22-07-2011) Soundgarden + The Mars Volta, Forum, Inglewood, LA:

– Soundgarden OG The Mars Volta på samme aften var næsten for godt til at være sandt for mit lille rockhjerte. Chris Cornell har stået på toppen af min liste, over folk jeg SKAL opleve, så jeg var svært tilfreds med, at kunne krydse denne af.

– Som det fremgår af billedet, var det ikke de bedste pladser, men det gjorde nu ikke så meget. Vi fik alt, hvad vi overhovedet kunne bede om – tror gruppen spillede i 2 1/2 time. Jeg nød især torden-riffet fra 4th of July, men generelt bare en fantastisk oplevelse fra reunion-gruppen.

#1: (16-06-2011) Atlas Sound + White Rainbow + Lichens, St. Cecilia’s Church, Brooklyn

– Min bedste koncertoplevelse i år var Bradford Cox i Atlas Sound i en kirke i Brooklyn i forbindelse med Northside Festival (ja det hedder den faktisk også). Derudover havde han fået følgeskab af to elektroniske connoisseurs, hvor især White Rainbow er stærkt anbefalelsesværdig (Check især dette gratis album ud på Bandcamp).

– Cox spillede helt selv, med de pedaler på billedet ovenfor. Det var en af de koncerter, der i min bog har fået mærkatet: Magisk. Han spillede blandt andet Sheila og Walkabout, samt en del materiale fra Parallax der endnu ikke havde set dagens lys. Jeg hæftede mig dengang ved nummeret Terra Incognita – en lidt spøjs titel, man ikke lige sådan glemmer. Det er stadig en af mine favoritter fra 2011 – det nummer. Derudover var han bare helt afslappet og meget ydmyg, og folk var musestille – en stor respekt for denne mand, blev klart fornemmet, og det så sandelig helt fortjent. Må vi bede til en Roskilde koncert eller andet i det kommende år.

—

Rikke:
– Det er altså langt fra alle mine 5 koncert jeg har stemningsbilleder fra, men der er da et par stykker. Efter at have gennemgået mit koncertår 2011, er det gået op for mig hvor sjældent jeg egentlig kommer andre steder hen end Stengade for at se koncerter + at mange af dem jeg så endelig vælger at tage ud og se, ofte er de samme… Så måske et nytårsforsæt i 2012 skulle hedde flere koncerter? Det kunne dog alligevel godt blive til en top 5. For selvom det har været lidt sløvt med antallet, så har det alligevel været et år der har været rigt på de helt fede oplevelser…

#5: Teitur juleshow @ Loppen d. 16. december
– Det var én af de her aftener hvor man genopdager noget musik man ikke havde dyrket længe og det går op for én at man kan hver eneste sang udenad, som om man ikke havde bestilt andet. Alt i alt en fantastisk hyggelig og uformel tur ned ad memory lane og den skæve julemand med hans glowsticks, gjorde det ikke mindre underholdende.

#4: Take That @ Parken d. 15. juli

– En barndomsdrøm gik i opfyldelse ved et tilfælde, og det gik helt klart hen og blev én af de bedste koncertoplevelser i år. Det var stort!

#3: The Eclectic Moniker @ Lille Vega d. 4. november
– Sommer i Lille Vega i november. Jeg oplevede dette band for første gang da de vandt KarriereKanonen på Stengade i maj, hvor salen med ét forvandlede sig til én stor fest. Det samme skete i Lille Vega denne kolde november aften, hvor undertegnede og min medskribent her på bloggen begge havde en fantastisk oplevelse.

#2: Beirut @ Wellmont Theatre, New Jersey, NY 13. maj

– Det har altid været min drøm at opleve mindst 1 koncert i følgende storbyer rundt omkring i verden, London, Berlin, Amsterdam, New York og Paris, så det var derfor en drøm der gik i opfyldelse, da undertegnede og min kære medskribent oplevede denne koncert i det gamle teater i New Jersey. Ikke alene var musikken fantastisk, men det var også meget inspirerende at opleve hvordan amerikanernes koncertkultur er.

#1: The Antlers @ Lille Vega 27. november
– Det var lige med hængende hår at jeg ikke fik oplevet denne koncert pga. en tur på skadestuen som trak ud. Men på grund af stormen som hærgede over Danmark den selvsamme dag, blev koncerten heldigvis forsinket, så jeg kunne få fornøjelsen af at opleve én af de koncerter jeg har glædet mig allermest til i år, og den levede såsandelig også op til forventningerne. Smukt med smukt på!

the eclectic moniker

Selvom vi godt nok har skrevet meget om julemusik de sidste par indlæg, så er der noget musik, jeg simpelthen ikke kan lægge fra mig lige nu. Jeg er bagud med gruppen, som jo i løbet af 2011 har fået mere og mere omtale (er mit indtryk), og som ikke mindst spillede på årets Roskilde Festival, ligesom de løb med sejren i Karrierekanonen – The Eclectic Moniker.

Jeg tror, at jeg har hørt ep’en A Part Of Something Bigger 20 gange i løbet af weekenden og sidste uge. Musikken er jo meget sommeragtigt, men lige netop derfor, har det været et forfriskende indspark på undertegnedes playliste, der ofte bevæger sig mellem melankolsk og dyster musik i denne tid. Noget I får at føle de kommende dage.

Men nyd lige de her caribisk/afrikanske-toner med Frederik Vedersøs varme og behagelige vokal i front. Perkussion flyver om ørene, og lækre guitar melodier smyger sig ind og ud af din (med) nynnen. Noget siger mig, at Graceland har været med til indspilningerne til af understående materiale, men uden at det har bidraget med andet end en rød tråd for gruppen, der i særdeleshed har lavet noget meget lytteværdigt materiale.

Et album skulle være på vej, så snart det er muligt, skriver gruppen på facebook – lad det venligst være meget snart. Tralalala:

I think I’ll take a trip to barcelona, yeah / And pass the islands on my way to Gibraltar

A Part Of Something Bigger (via gruppens Bandcamp):

Hometapes (via gruppens Bandcamp):

ulige numre + den fjerde væg + dj’s: the eclectic moniker @ stengade

Det var ellers det sidste Poetry In Mono arrangement vi havde for i år i fredags (stemningsrapport følger senere i denne uge), men programmet på Stengade på torsdag, kunne næsten lige så godt have været en Poetry In Mono aften. Det er det dog ikke, men der er dømt indie med indie på alligevel.

Ulige Numre behøver nok ikke nærmere introduktion, men undertegnede har haft fornøjelsen af at opleve dem live et par gange eller 3 efterhånden, og man går ikke skuffet derfra. Jovist er det et meget ungt band, men man mærker det på ingen måde på deres liveoptræden. Tværtimod! Så gør dig selv den tjeneste og overvej kraftigt, om du ikke skulle give dig selv den chance at opleve dem på en dejlig intim scene på torsdag. Jeg har ladet mig fortælle af bandets bassist, Nick Lee Jerlung, at han faktisk har drømt om at spille på Stengade siden han var helt lille, så det er med garanti også en stor oplevelse for bandet der venter. Ville gerne have præsenteret jer for en anden sang end den velkendte København, men det har desværre ikke kunne lade sig gøre i denne omgang:

Inden Ulige Numre kommer på scenen, har Den Fjerde Væg fornøjelsen af at vise hvad de kan. Undertegnede har vist aldrig rigtig oplevet dem live, så jeg har også noget at se frem til. Bandet har sjovt nok ligget på Det Elektriske Barometer sammen med Ulige Numre i dette efterår, så det er ikke skudt helt ved siden af. Derudover er bandet klar med deres album Drengekys, som undertegnede har været så heldig at få lov til at lægge ører til, og indtil videre lyder det ikke dårligt. Synes dog ikke jeg har fået den hørt nok til at kunne komme med yderligere udtalelser om den. Men i kan få en smagsprøve her:

Som underholdning før, under og efter koncerterne, kommer ca. 4/9 af The Eclectic Moniker og vender plader. Både Rune og jeg overværede for nylig en meget festlig koncert med bandet i Lille Vega, hvor man absolut ikke kunne stå stille. Så der er lagt i ovnen til både den fineste og fedest stemning på Stengade denne aften.

Altsammen kun for sølle 60 kr. Kan anbefale at købe din billet i forsalg (her), hvis du vil sikre dig en plads, da der sikkert bliver rift om pladserne.
Læs mere om arrangementet på stengade.dk eller facebook. Håber vi ses!

BEMÆRK!: Første band går på scenen allerede kl. 21:30, så kom i god tid! 🙂