du generte forår

Shyshyshy_by_LasseSteinmetz_landscape_web

Det regner og det har givet undertegnede lyst til at dykke ned i vores indbakke, for at finde lækkert nyt musik, som man kan nyde til sin kop the. Følgende spændende aktuelle singler er dukket op;

Vi starter ud med de dejligt poppede folk i Shy Shy Shy, som har været buret inde i studiet hele sommeren, og nu er klar med deres første single i et godt stykke tid. Den er dejligt fængende, og handler ifølge Astrid Cortes fra bandet om “…alle dem, der bare lige er lidt sejere end én selv.“. Vi er spændte på at høre om resten af den kommende plade bliver lige så poppet og fængende:

Vi fortsætter med endnu en blog-favorit, nemlig The New Spring, som i dag udgiver sin første single fra sit kommende album. Et album vi glæder os til at få lov til at høre i sin helhed, da det er første gang at Bastian Kallesøe har samlet et helt band til indspilningerne af den nye plade, hvilket har resulteret i en kombination af de stærkeste sider af Kallesøes sangskrivning med en frisk og fyldig ny lyd. Førstsinglen her er bl.a. en hyldest til den store amerikanske komponist George Gershwin, som Kallesøe her forklarer lidt mere uddybende: “Sangen konfronterer den ultimative katastrofe: At vågne op og opdage at du er død. Denne opdagelse leder til en række af følelser. Der er den åbenlyse skuffelse over ikke at være i live længere. Og der er den ligeså åbenlyse fascination ved muligheden for endelig at kunne røre ved din egen døde krop. Og til sidst er der den flotte, lidt fjollede og i hvert fald komplet nytteløse erkendelse af, at du engang rent faktisk var i live. Det er meget passende også albummets sidste sang, måske kan man endda kalde den for albummets ‘død’.

Herudover er det også en hyldest til den store amerikanske komponist George Gershwin (manden bag klassikere som ‘Summertime’ og ‘Rhapsody in Blue’), der allerede som 38-årig døde af en hjernesvulst i 1937.

Vi slutter af med en ørehænger fra Dangers of The Sea, som i dag udgiver anden singlen til deres kommende album ‘Our Place in History‘ (ude d. 20. oktober). Det er en sang der handler om at komme igennem en krise, og det at komme ud på den anden side forandret med en lyst til at råbe sine omgivelser op. Et meget sigende tema for hvilken verden vi lever i idag på både det samfundsmæssige plan, såvel som det personlige plan. Et lys i efterårets melankolske mørke:

aarets plader 2014 – rune

79924_1000x1000

Hvis der er noget, der har været tegnende for musikåret 2014, så har det ganske enkelt været to ting for mig: Elektronisk musik og singer/songwritere af høj kaliber. Som min liste nedenfor eksemplificerer, så har der simpelthen været så meget god elektronisk musik i år. Gamle og nye kunstnere. Derudover er der mange genremæssige afstikkere, før man også vil finde en del mere singer/songwriter baseret musik. Helt ærligt, så har det været ekstremt svært at følge med alt den gode musik, der er kommet i år. Jeg føler virkelig, at jeg stadig mangler at høre en masse, jeg virkelig gerne ville have hørt. Forhåbentlig når jeg det i det nye – ellers må jeg ønske mig en pude som ovenstående. Her kommer mine lister – (kunne ikke begrænse min danske liste til fem, så det bliver en 6’er).

TOP 6 – DANMARK
6. The New Spring – Late Bloomer

TAMB074-web

Endnu et stilsikkert træk fra den glimrende singer/songwriter Bastian Kallesøe på Late Bloomer. Albummet besidder en ro, samtidig med en håndfuld meget imødekommende sange. Desuden er den minimalistiske produktion (ingen brug af digitale effekter) et friskt pust og et kærkomment ‘benspænd’, ligesom albummets umiddelbarhed er til at tage og føle på.

5. Treefight For Sunlight – Pizza

PIZZA_DIGI

Denne plade besidder måske årets bedste sang fra dansk grund. Come Closer er et fantastisk popnummer af den legesyge slags. Siden debuten A Collection of Vibration for Your Skull fra 2010 har vi her på bloggen kigget meget længe efter opfølgeren, og Pizza skuffer sandelig ikke. Opfindsomheden fra debuten er intakt, og denne plader oser ganske enkelt af spilleglæde, når det er allerbedst. Thulebasen ejede 2011 med Raga Gemini (for mig), Kiss Kiss Kiss gjorde det med In It Deep i 2012, TFS gør det for mig med Come Closer i 2014.

4. Iceage – Plowing into the Field of Love

9bcb510c

I mine øjne den bedste plader iceage har begået. Det er måske den mindst ‘rå’ plade gruppen har lavet hidtil, i hvert fald hvis man tænker i klassisk ‘punk’ forstand, men teksterne oser af råhed, ærlighed og stadig en masse undertrykte aggressioner. Det er måske først på denne plade, at jeg for alvor forstår iceage – også selvom jeg også værdsatte gruppens første voldsomme nossespark på New Brigade – men det her rykker for mig. Fantastisk og meget afvekslende plade.

3. Blaue Blume – Beau & Lorette

bb-ep-1440

Årets største overraskelse. Intent mindre. Gruppen fra Kolding kommer med nogle fremragende og intense sange tilsat præcist den rette formel af pop, alternative tilgange og instrumental kunnen (som for eksempel Jeff Buckley gjorde det). Jeg mener stadig, at gruppens forsanger Jonas Schmidt er en, der vil nå meget langt på de danske- som udenlandske scener mange år frem. Fremragende EP.

2. Martin Ryum – Findes

martinryum

Martin Ryum vendte tilbage med sit solomateriale, der blandt andet kunne opleves på 2013-udgaven af Frost Festival. Fortolkninger af Inger Christensens lyrik tilsat Ryum’sk melankoli og minimalistike arrangementer. Det er ikke umiddelbart materiale, men det er sange, der gror og gror på en i takt med at ordene betydning åbenbarer sig. For mig er Findes en smuk opfølgning til den aldeles glimrende 10 år gamle debut, Uden Garanti.

1. Chorus Grant – Space

DIGImSTICKER

Den bedste plade udgivet i Danmark er endnu en plade fra pladeselskabet Tambourhinoceros. Space, er album nummer to af Kristian Finne Kristensen aka Chrous Grant, og for dælen hvor er der vellyd for alle 160 DKK (hvis man har købt den på vinyl). Så meget luft, liv og kvalitet. Det er meget lang tid siden, at engelsk-sproget musik har lydt så godt, som det gør i selskab med Kristensen (der iøvrigt også udmærker sig ved, at være med på en anden af årets lyspunkter: Cancer-debuten, Ragazzi ). O Everyone er ligeledes en af de bedste albumåbnere, der er lavet i år.

TOP 10 – INTERNATIONALT
10. Run the Jewels – Run the Jewels 2

RunTheJewelsRTJ2

Den måtte med på listen. Run the Jewels er en hidsig cocktail, og de er det eneste hiphop-indslag på min liste i år. Den gamle teenage-kærlighed til Rage Against the Machine fik nyt liv efter Zack De La Rochas glimrende indspark (der nærmest er samplet til sangens grundsten) til sangen Close Your Eyes (And Count To Fuck). Resten af pladen er også fremragende, og den er om muligt stærkere end debuten fra 2013. Begræder at jeg ikke har fanget dem nogen af de to gange, de har været i Danmark, men ser frem til Roskilde Festival efter netop denne annoncering.

9. Teengirl Fantasy – Thermal EP

Teengirl_Fantasy_-_Thermal_EP

Teengirl Fantasty udgav Thermal i slutningen af november, og de nåede derfor lige nøjagtig med på denne liste. Endnu en ep på listen, som ‘kun’ består af to instrumentale numre, samt to skæringer med vokale bidrag. Det er en dejlig blanding af sfærisk elektronisk – nærmest dance – samt rytmiske indslag af den iltre slags. U Touch Me er et dejligt nummer, hvor Hoody (후디) står for de luftige vokale indslag. Et dejligt popnummer, der fuldender en stærk ep – som iøvrigt er akkompagneret af nogle smukke visuelle akkompagnementer på gruppens hjemmeside.

8. Margot & the Nuclear So and So’s – Slingshot To Heaven

91BQM9rClfL._SL1500_

Den amerikanske gruppe med det aparte navn: Margo & the Nuclear So and So’s er et dejligt og varmt bekendtskab inde bag ruderne i kulden i denne vintertid. Sling Shot to Heaven emmer af godt sangmæssigt håndværk, hvor sangene er ekstremt tematiske på en meget eksplicit (tekstmæssig) måde. Til tider er det næsten ordinært, det Margot og co. foretager sig, men tag ikke fejl, der er rigeligt at komme efter.

7. Thom Yorke – Tomorrow’s Modern Boxes

coverRadiohead-forsangeren Thom Yorke overraskede med en ny plade, der blot blev solgt via BitTorrent. Endnu en ‘ny’ måde at købe musik på. Interessant at Yorke efterprøver formatet. Det fik i hvert fald undertegnede til at bide på, da man ikke rigtig kunne høre musikken, hvis ikke man købte den der. Og da jeg er Spotify-junkie i mine hverdage, så er det faktisk overraskende hvor isolerede mange musikere bliver, hvis deres musik ikke er tilgængelig på Spotify. I hvert fald for mig, som ganske enkelt kan glemme dem, hvis det ikke er tilgængelig der. Skræmmende. Nuvel – Tomorrow’s Modern Boxes er mere Yorke, som vi kender ham, men den har været i fast rotation på min iTunes, og den kun anbefales på det kraftigste, hvis man normalt er til ham.

6. Ariel Pink – pom pom

arielpink_pompom_1500x1500

Ariel Pink bliver bare ved med at være sig selv, og gøre det endnu vildere og endnu mere gakket. Der er sådan en kitchet 80’er-horror lyd over nogle af hans numre, mens der konstant bliver leget med produktion og strukturmæssige opbygninger. Konstante overraskelser. Indimellem gemmer sig dog også fantastiske pop-gems. Put Your Number In My Phone er for eksempel skåret lige efter popskabelonen, men for søren hvor er det et dejligt nummer. Der er flere one hit wonders, der kunne lære meget af Ariel Pink. pom pom er endnu en fremragende plade fra den langhårede musiker.

5. FKA Twigs – LP1

TWIGS-FACEBOOK-AVATAREn særdeles spændende kvinde. Det er meget længe siden, at jeg har oplevet sonisk intimitet af samme kaliber, som jeg har det med Tahliah Debrett Barnett aka FKA Twigs på LP1. Der er masser af høj høj kvalitet på debutskiven, hvor ydmyghed går fremfor alt, men det er med en konstant bevidsthed om, at hun har noget at have det i. Underspillede tilnærmelser i lydlig form. Dragende og smukt.

4. Angel Olsen – Burn Your Fire For No Witness

burn-your-fire2

Et af de mest hårrejsende musikalske øjeblikke jeg har haft i år, var i selskab med Angel Olsen i Barcelona under hendes fremførsel af nummeret White Fire. Denne lille kvinde med sin elguitar tryllebandt ganske enkelt spillestedet Apolo. Det var hendes sidste nummer af denne koncert, og i de syv-otte minutter sangen varede stod pelsen næsten omme i nakken på mig. Sikke en dybde, sikke en sjæl denne kvinde synger med. Det er ikke for sjov, at der er flere, der har nævnt Olsen i samme åndedrag som Mr. Leonard Cohen. Hør denne kvinde.

3. The Range – Panasonic EP

artworks-000072576452-pbv8jt-originalEn vildt overset fyr fra Providence ved navn James Hinton. Han producerer simpelthen noget fantastisk elektronisk musik, hvor luftige beats og vokalsamples en masse går op i en højere enhed. Selvom dette ‘blot’ er en ep, så er der simpelthen så meget kvalitet og fremtid her, at det er svært ikke at smide Panasonic meget højt på min årsliste, for dette er om nogen, en fyr, jeg har hørt igen og igen og igen. Krydser fingre for en snarlig DK-koncert, da hans koncert på 2014-versionen af Primavera Sound desværre faldt en smule til jorden i en kombination af tekniske problemer, kulde, blæst og dårligt fremmøde – på plade er der dog ikke en finger at sætte.

2. Aphex Twin – Syro

aphex-twin-syro

En elektronisk aha-oplevelse af de helt store i 2014 blev den længe ventede Aphex Twin-plade, Syro. En fantastisk alsidig plade, der bliver ved med at overraske. Det er nærmest som at lytte til en symfoni eller en anden større komposition i mere klassisk forstand, når man er i selskab med Richard D. James. De små figurer, underfigurer, kontrasterende figurer, der bliver med at opstå. Den originale brug af lyde, produktion og vokal. Det hele spiller for mig, på Syro, der iøvrigt også er årets cover-art – hvis du spørger mig.

1. Sun Kil Moon – Benji

sun-kil-moon-benji-cover

“I’ll go to my grave with my melancholy”, synger Mark Kozelek på Benji, som er et foreløbigt højdepunkt for Kozelek som Sun Kil Moon. Han har begået intet ringere end et skæbnefyldt og ufattelig dragende mesterværk, der  høste nye lyttere. Oh sol og måne, hvor er det godt i selskab med en af melankoliens mestre – vi følger ham gerne med ind på skæbnernes gravplads. Den bedste plade jeg har hørt i flere år.

frost 2014

Frost 2014

FROST Festival startede allerede i sidste weekend med When Saints Go Machine i et totalt udsolgt forhenværende Danmarks Akvarium. I dag fortsætter festivallen der nu for 4. år i træk skaber nye koncertoplevelser i alternative omgivelser. På aftenens program finder vi Eggs Laid By Tigers, som vil spille hele 3 gratis koncerter i foyeren på Hotel Kong Arthur under temaet Songs From a Hotel Suite inspireret af bandets såkaldte ophavsmand, Dylan Thomas som levede og døde på Chelsea Hotel i New York. Også i aften kan man opleve 60 minutes of Indians, hvor Indians fremfører en hel times lækker såkaldt “indie-klassisk” musik i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester i det gamle Radiohus’ smukke koncertsal (også kaldet Det Kongelige Musikkonservatories koncertsal). De gentager succesen på lørdag på Kulturværftet i Helsingør. Begge dele kræver at man køber billet (se link nedenfor). Det skal nok blive rigtig fint og jeg ville ønske jeg havde tid og mulighed for at opleve det;

Også i morgen fredag er der et gratis FROST arrangement hvor FROST festival er gået sammen med Statens Museum for Kunst’s (SMK) fredagsarrangement også kaldet SMK Fridays. Det særlige ved det her arrangement, er at man ikke ved hvilke tre artister der vil spille op til bal i de forskellige udstillingsrum på museet før på selve dagen. I morgen er den ene af dem dog Spillemændene. Det er en enestående mulighed for at få en idé om hvilke bands der spiller på festivalen uden at det koster en rød reje.

Allerede på søndag kan man igen opleve Spillemændene gratis når FROST Festival gør brug af en såkaldt klassiker, nemlig Frost on ice ved skøjtebanen ved Frederiksbergs runddel. Vi må håbe at vejret bliver godt så man kan få en rigtig sprød søndagsudflugt ud af det.

FROST Festival varer en hel måned endnu og dukker op på steder som Chr. IV’s Bryghus, Bremen, Koncertkirken, pool party i Hollænderhallen, Huset KBH, Store Vega og Pumpehuset. Med navne som Erlend Øye, SOHN, Baby In Vain, of Montreal, Connan Mockasin, 4 Guys From The Future, Chorus Grant, Linkoban, The Mountains, The New Spring, Moonface, Lucky Dragons, Turboweekend og mange flere på plakaten.
Der er flere arrangementer der allerede er udsolgt eller er tæt på. Følg med og køb dine billetter her.

Undertegnede glæder sig personligt meget til of Montreal og 4 Guys From The Future, og efter at have lyttet til f.eks. SOHN, Moonface og Connan Mockasin, skulle man da være et skarn ikke at kigge forbi til dem også:

FROST Festival er et dejligt pust til den ellers så mørke og grå vinter, fordi festivalen fylder ens kalender med en masse fede musikoplevelser og det er vist en festival der er kommet for at blive.

gæsteindlæg – young dinosaur anbefaler

Young Dinosaur

Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:

Frederik:
Fucked Up – Turn The Season

Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.

Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib

Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu

Eske:
Don McLean – American Pie

Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.

Bjarke:
Lucky Bird – Disappear

Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!

Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes

Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!

Find mere information om arrangementet her. Vi ses! 🙂

gæsteindlæg – waldo & marsha anbefaler

Waldo & Marsha

Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:

Gladys Knight – Licence to Kill

Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.

The Beach Boys – We’ll Run Away

Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.

The Beatles – Real Love

Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!

Pilot – Just A Smile

Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.

The Chemical Brothers – Another World

Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!

poetry in mono #11 i glimt

For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.

Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.

Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:

Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.

Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!

Tak til Jakob Møldrup Petersen for billeder.

årets danske plader 2012

Traditionen tro afslutter vi her på blaavinyl.dk året med vores bud på hvilke plader, der har fyldt rigtig meget i vores øregange det seneste år. Reglerne er simple; udgivelserne skal være udkommet i 2012, og vi skelner ikke imellem album og EP. Vi skal dog lige gøre opmærksom på, at det har været et drønsvært valg i år, både på den danske såvel som på den udenlandske liste, da der har været overdrevet mange fede udgivelser at vælge imellem, ligesom der også er en del, der enten er gået vores ører forbi eller, som vi ganske enkelt ikke har haft tid til at få ind under huden, men her er listerne over de plader, vi synes har været de bedste danske udgivelser i 2012:

Rikke:
Sådanne lister her er selvfølgelig altid præget af rene musikalske perler og ligeså af musikalske perler der har ført til en række gode oplevelser i løbet af året, som for evigt vil minde én om hvilket fantastisk år, det har været på både godt og ondt. Det er på baggrund af dette, jeg har lavet min liste, som bestemt ikke var nem at komme frem til:

10. Teitur – Four Songs
– Med denne EP er Teitur på vej tilbage til sine rødder, og det er jeg ovenud glad for. Jeg har hørt den rigtig meget og især åbningsnummeret Home har gjort indtryk. Man kan kun håbe på at han fortsætter stilen på sin næste plade, det ville pynte.

9. Efterklang – Piramida
– Det er jo en ret vild historie denne plades byggesten er brygget på. Om ikke andet er resultatet blevet intet mindre end fantastisk flot. Efterklang er gået lidt væk fra det poppede udtryk de havde på deres forrige plade, og tilbage til det lidt mere eksperimenterende. Undertegnede var så heldig at opleve dem i Radiohusets koncertsal i forbindelse med 60 minutes konceptet i oktober, og det var en lækker oplevelse.

8. The New Spring – Secret Amour
– Det har taget mig en del tid at komme ind på denne her plade, men det har jo samtidig krævet en masse gennemlytninger. Min favorit på pladen er Poet’s Mouth og den minder mig om en dejlig aften jeg havde i foråret i selskab med Xiu Xiu og The New Spring på Stengade, og om en tømmermændsramt dag på festival på Bornholm hvor Kallesøe troppede op i shorts og spillede på scenen med Hammershus i baggrunden. Skønne minder.

7. Snake & Jet’s Amazing Bullit Band – Stuff That Rotates
– Som jeg rigtigt nok forudsagde, var det her en plade jeg satte rigtig meget på i sommers fordi den har den der vibe.

6. Islets of Dust – People and Birds
– Virkelig virkelig smuk EP, som har haft mange gennemlytninger siden den udkom midt i 2012. Den skal bare høres!

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/44310918″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

5. Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette
– Jeg har ikke altid haft det lige nemt med dansksproget musik på trods af at være vokset op med det (Anne Linnet, Gasolin osv.), men denne her plade er jo fantastisk. Om det er fordi Hjelm’s specielle stemme passer rigtig godt til det dansksprogede eller om det er fordi pladen giver association til min barndoms lydspor, er ikke helt til at sætte finger på. Men pladen har fanget min opmærksomhed og jeg har skamlyttet til den i år, så selvfølgelig skulle den være på denne her liste.

4. The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
– Hvor mange danske bands er det lige der kan prale af at kunne skabe den perfekte calypso-fest? Der er kun 1, og det er The Eclectic Moniker, som var prikken over i’et i min white russians brandert på sommerens WonderFestiwall på Bornholm. En koncert der var skyld i at jeg kom for sent til en overdådig middag på Hammershus Caféen, men det var bestemt det hele værd. Denne her plade skriger af sommer, og jeg elsker den!

3. Jetsi Kain – EP
– Jeg har efterhånden fulgt disse drenge rimlig tæt i små 3 år, så det var rigtig fedt at opleve dem blomstre op her i 2012 med EP udgivelse og se at de fik deres bagland på plads, samt langt om længe overbevist mig om at deres nye bandnavn kunne det det skulle. Når det så er sagt, så var det fedt endelig at opleve noget af alt deres fede materiale i velindspillede og velproducerede versioner som man kan her på EP’en. Jeg er spændt på at høre deres debutalbum som skal indspilles i foråret. Måske 2013 for alvor bliver deres år?

2. Jacob Bellens – The Daisy Age
– Det er ikke mange måneder jeg har haft til at nyde denne plade, men for fanden da…! Som jeg også skrev, så sker det ikke særlig tit at en plade tager mig med sådan en storm fra første lyt. Derudover er Bellens’ stemme jo aldrig til at stå for. Det er en meget behagelig plade.

1. Asbjørn – Sunken Ships
– Er der en plade og en artist der har fyldt meget i mit 2012, så er det uden tvivl Asbjørn. Magen til musikalsk talent skal man lede længe efter. Det er især live han formår at vise det, men det skinner også igennem på denne fine debutplade. Min indre poptøs bliver virkelig pleaset her og hvis du spørger mig, er det nok én af de mest undervurderede danske udgivelser i år!

Rune:

Det har været et ganske udmærket år i dansk musik, der dog overordnet set, var en kende stærkere i fjor. Det skal dog ikke overskygge, de ganske formidable plader, der bliver nævnt nedenfor. For der har virkelig været nogle – for undertegnede – skæve indslag, der bringer overraskelse for en selv. En Town Portal-plade. En heldyrket elektronisk plade som Taragana Pyjarama – og 80’er-kitch med Cæcilie Trier. Nuvel, et godt år – der ansporer til optimisme for 2013. Tak 2012.

10. Jakob Bro / Thomas Knak – Bro/Knak

– Et virkelig dejligt album af den dynamiske duo Jakob Bro og Thomas Knak. Den ene halvdel er uden de elektroniske elementer, men er virkelig smukt bygget op, mens Knaks elektroniske takes på materialet er en sand fornøjelse.

09. Christian Hjelm – Før Vi Blev Lette

– Et af de bedste dansksprogede albums i meget lang tid. En Larsen og en Nørlund samlet i et kækt udtryk med sproglige og lyriske twist. Alibi og Scenen Skifter Nu er decideret fremragende.

08. Chorus Grant – …And the Villa Nova

– Kristian Finne Kristensens soloprojekt Chorus Grant stikker faktisk i ret mange retninger, men det gør, at pladen, …And the Villa Nova virkelig kan bruges meget i forskellige sammenhænge. En plade, hvor jeg har numrene meget for sig. Til gengæld har jeg hørt dem utrolig meget. Blood Brothers, Everything Red, Her Face In The Sun og Big Guns er virkelig stærkt materiale – jeg ser frem til at lytte til Kristensens nye projekt Cancer – sammen med Nikolaj Vonsild.

07. Kala-OK – Reminiscience of a Bodily Blues

– Et rigtig drømmende og 60’er-poppet album. Der er både plads til bredende horisonter og The Beatles-referencer, uden at det tager overhånd. Virkelig dejlig plade.

06. Jacob Bellens – The Daisy Age

– Murder og I Got You On Tape-medlemmet har ganske enkelt leveret en formidabel plade, der med sin ro og eftertænksomme lyrik virkelig er en af årets bedre udgivelser. Heart Of Africa og Champion Sound er mine personlige favoritter.

05. Efterklang – Piramida

– Den danske – nu trio – har undergået en spændende proces med deres seneste album Piramida. Med field recordings fra en forladt by i Svalbard er historiefortællingen på plads, men det bliver heldigvis bakket op af en virkelig interessant skive.

04. CTM – Variations

– Cæcilie Trier har for alvor bevæget sig ud af en tangent på Variations, hvor hun med kitch 80’er-stemning etablerer et meget dragende univers med sine dybe fyldige stemme. Et meget spændende projekt, som snart skulle være klar med en udgivelse mere.

03. Town Portal – Chronopoly

– Gruppen har leveret et top tre-album i år med sin progressive stemningsfulde instrumentalmusik, hvor kompleksitet ikke overstiger det kunstneriske udtryk. Chronopoly er så levende en plade, at den konsekvent kalder på mere – jo mere du lytter.

02. Taragana Pyjarama – Tipped Bowls

– Nick Kold Eriksens sfæriske løb på Tipped Bowls er ganske fortryllende og vanedannende. De momentvis strukturerede figurer, der bliver suppleret af mere uhåndgribelige musikalske billeder, er en ganske formidabel duo, som stadig gør den en fast spilleliste på iTunes-biblioteket.

01. The New Spring – Secret Armor

– Med Secret Armor har The New Spring endnu engang fundet vej til top tre med sin inspirerende guitar-baserede singer/songwriter-stil.  Der er en anderledes guitarklang over dette album. Der er mere fylde, og en større varme end på det fremragende The New Spring. Secret Armor tager mig et sted hen, hvor jeg glemmer tid og sted. Pladen fremstår jævn, men uden at det er negativt, for det betyder, at den bedste bliver hørt i sin fulde længde – ja, igen og igen. Med nedlæggelsen af Shout Wellington Air Force bliver det desuden meget spændende at følge, hvad Bastian Kallesøes næste projekt bliver.