spot optakt: mantua

Mantua

Yes! Så er det i morgen SPOT løber af stablen, og vi bringer hermed sidste SPOT Optakt interview inden det går løs. Vi har i denne omgang fanget Silas Bjerregaard, som i år spiller på SPOT Festival med sit nye band Mantua, som vi er rigtig spændte på at opleve når de spiller i Lille Sal i Musikhuset på lørdag kl. 19:30.
I kan følge blaavinyl’s eskapader og anbefalinger på både vores instagram og twitter fra i morgen og resten af weekenden.
Hermed en dejlig catchy sang i kan læse interviewet til:

Hvordan og hvornår blev i dannet?
Vi begyndte at spille sammen i 2013, og i lang tid handlede det mest af alt om at hygge, spise noget god mad, og have tid til at jamme og høre ny musik. Det var først i 2015 at vi overhovedet begyndte at tænke på om vi måske skulle prøve at lave nogle sange færdige, have et bandnavn, og måske endda udgive noget. Men på det tidspunkt virkede det tilgengæld også som det naturlige næste skridt.

Jeg har læst mig til at i blev dannet med ønsket om at spille punk, men at dømme ud fra jeres første EP, så blev det aldrig til noget. Hvorfor ikke?
Jeg tror historien om at vi gerne ville spille punk, handler mere om at vi bare gerne ville have et frirum til at gøre lige hvad vi ville, mere end det handlede om en specifik musikstil. Tingene skulle være lige til, og umiddelbare, og vi skulle hver især have frit slag til at bidrage med det vi havde mest lyst til. Jeg havde måske nogle aggressioner jeg skulle ud med på det tidspunkt, og så brugte jeg ordet punk til at beskrive følelsen. I realiteten er vi ikke særligt punkede overhovedet, og fungerer meget bedre i et mere melodisk og mellow univers.

Spillede i nogensinde noget punk når i mødtes?
Vi spillede lidt forskellige covernumre i starten, bl.a. Black Sabbath, Cold War Kids og Nirvana. Men vist aldrig rigtig noget punk faktisk. Jeg er ikke afvisende for at kaste et Black Flag nummer ind i øveren for sjov skyld, men det bliver ikke noget vi tager ud at optræde med.

Er der nogen større mening bag navnet Mantua?
Mantua er en lille by i italien, ikke så langt fra Verona. Det er den by Romeo [fra Romeo & Julie] bliver sendt til i exil efter at han har slået Julies fætter Tybalt ihjel. Der sidder han så og venter på Julie, og hører om hendes død, men misser hendes brev, som forklarer den snedige plan. Så man kan vel kalde det en slags romantisk limbo. Men alt det er faktisk bare en overbygning.

Det er ingen hemmelighed at to af jer har gang i veletablerede bands ved siden af projektet her, som jeg kan forestille mig har nogle ret bestemte rutiner omkring sangskrivning og de processer der ligger i det at være band. Er Mantua et forsøg med at bryde med de rutiner, og for at få afløb for de ting i ikke kan få afløb fra i de andre projekter?
Det var helt klart sådan det startede. Både VETO og Turboweekend er jo ret synth-tunge bands, og bands som gå meget op i produktion og lyddesign. Det kan til tider være en lidt langsommelig proces, og på det tidspunkt hvor vi dannede Mantua, havde både Jens og jeg brug for et alternativt forum. I mellemtiden er der jo så også sket forandringer i både VETO’s og Turboweekends proces, men det er stadig helt forskellige konstellationer, som giver helt forskellige afkast. Én af de ting jeg har lært ved at spille og skrive med Mantua sideløbende, er helt klart at give mere slip, og lade gruppen frembringe det som gruppen frembringer. Både inden i mig, og ude i fællesskabet. På den måde stjæler de to projekter heller ikke kreativt fra hinanden.

Jeg mødte dig da i var ved at lægge sidste hånd på jeres første EP sidste år, og kunne tydeligt mærke din begejstring over at have prøvet at stå for hele processen, lige fra indspilning til producering og mastering. Hvorfor valgte i at stå for det hele selv?
Det var nok ikke et bevidst valg at producere EP 1 alene. Det var mere fordi der ikke var nogen der foreslog en producer, og så gør man det jo bare selv. Det var også lidt et tilfælde at jeg endte med at mixe den selv. Jeg tror det kom naturligt at jeg havde haft fingrene så meget nede i kagedejen, og derfor nemmere kunne tappe ind til den lyd vi gerne ville frem til.
Det var dog også et ret stort arbejde, som strakte sig over meget lang tid, og derfor valgte vi en anden model på EP2, hvor vi skrev numrene helt færdigt i øvelokalet, og øvede dem op sammen med vores ekstra guitarist Mads, og så hev vi Nikolaj Nielsen ind, som både hjalp med at indspille numrene, og mixede dem. Det var både grænseoverskridende at give kontrollen fra sig, men også befriende. Og jeg synes sgu’ resultatet er blevet rigtig fedt.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Det er jo kun 2. gang nogensinde at numrene bliver spillet live for et publikum, og første gang er bare dagen inden, så jeg glæder mig personligt til at lade numre leve. Spot publikum plejer at være et super nærværende publikum, som virkeligt er tilstede for musikken, så jeg tror vi kan skabe noget magi.

Hvad glæder i jer selv til at se på SPOT?
Der er jo simpelthen så meget godt på programmet, og jeg har ike engang fået lyttet på en trediedel endnu, men jeg ville rigtig gerne nå at høre Lord Siva, Communions og Kikos (som er mine gamle band-mates Valdemar Have og David Klinke). De bedste koncerter kan også nogle gange være dem man er total uforberedt på.

Mantua udgiver deres anden EP på fredag og holder release, samt spiller deres debutkoncert på Bremen. Det er gratis, og eventet findes her. Hvis du som os er på SPOT, så venter vi blot til lørdag, hvor vi kan få lov til at opleve bandets anden koncert nogensinde i Lille Sal kl. 19:30.

frost 2014

Frost 2014

FROST Festival startede allerede i sidste weekend med When Saints Go Machine i et totalt udsolgt forhenværende Danmarks Akvarium. I dag fortsætter festivallen der nu for 4. år i træk skaber nye koncertoplevelser i alternative omgivelser. På aftenens program finder vi Eggs Laid By Tigers, som vil spille hele 3 gratis koncerter i foyeren på Hotel Kong Arthur under temaet Songs From a Hotel Suite inspireret af bandets såkaldte ophavsmand, Dylan Thomas som levede og døde på Chelsea Hotel i New York. Også i aften kan man opleve 60 minutes of Indians, hvor Indians fremfører en hel times lækker såkaldt “indie-klassisk” musik i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester i det gamle Radiohus’ smukke koncertsal (også kaldet Det Kongelige Musikkonservatories koncertsal). De gentager succesen på lørdag på Kulturværftet i Helsingør. Begge dele kræver at man køber billet (se link nedenfor). Det skal nok blive rigtig fint og jeg ville ønske jeg havde tid og mulighed for at opleve det;

Også i morgen fredag er der et gratis FROST arrangement hvor FROST festival er gået sammen med Statens Museum for Kunst’s (SMK) fredagsarrangement også kaldet SMK Fridays. Det særlige ved det her arrangement, er at man ikke ved hvilke tre artister der vil spille op til bal i de forskellige udstillingsrum på museet før på selve dagen. I morgen er den ene af dem dog Spillemændene. Det er en enestående mulighed for at få en idé om hvilke bands der spiller på festivalen uden at det koster en rød reje.

Allerede på søndag kan man igen opleve Spillemændene gratis når FROST Festival gør brug af en såkaldt klassiker, nemlig Frost on ice ved skøjtebanen ved Frederiksbergs runddel. Vi må håbe at vejret bliver godt så man kan få en rigtig sprød søndagsudflugt ud af det.

FROST Festival varer en hel måned endnu og dukker op på steder som Chr. IV’s Bryghus, Bremen, Koncertkirken, pool party i Hollænderhallen, Huset KBH, Store Vega og Pumpehuset. Med navne som Erlend Øye, SOHN, Baby In Vain, of Montreal, Connan Mockasin, 4 Guys From The Future, Chorus Grant, Linkoban, The Mountains, The New Spring, Moonface, Lucky Dragons, Turboweekend og mange flere på plakaten.
Der er flere arrangementer der allerede er udsolgt eller er tæt på. Følg med og køb dine billetter her.

Undertegnede glæder sig personligt meget til of Montreal og 4 Guys From The Future, og efter at have lyttet til f.eks. SOHN, Moonface og Connan Mockasin, skulle man da være et skarn ikke at kigge forbi til dem også:

FROST Festival er et dejligt pust til den ellers så mørke og grå vinter, fordi festivalen fylder ens kalender med en masse fede musikoplevelser og det er vist en festival der er kommet for at blive.

Blogger udenfor sin komfortzone

Quadron på Pickup scenen på Spot 2010 - Foto af Frederik Arhøj fra Gaffa.dk

Titlen siger vidst det hele. Denne blogger er ude på dybt vand. Soul – næ nu har man da aldrig. Det er vidst ikke noget for mig (udover Northern Soul naturligvis og andre efterdønninger – bevares), i hvert fald ikke før nu. En lille hurtig anbefaler til genrenysgerrige individer der, ligesom denne blogger, har brug for en musikalsk overspringshandling. Sagen er den, at nummeret der ligger til download allernederst i dette indlæg, har kørt i medium-rotation på undertegnedes playliste. Medium må siges at være over gennemsnittet, når det kommer til soul’ede indslag. Lige præcis det omtalte nummer, er måske det mindst soul’ede af kunstneren, så derfor kunne jeg godt tænke mig at stifte ordentlig bekendtskab med Coco Maja Hastrup og Robin Hannibal, som også spiller i Boom Clap Bachelors.

Jeg er bekendt med at Gaffa for nylig har postet dette nummer, men det, der egentlig satte min nysgerrighed i gang omkring Quadron var efter at have hørt musikken i filmen Se min kjole af Hella Joof fra 2009. Hvad er det for en behagelig stemme, der går igen? Det var tanken. Det fandt undertegnede så hurtigt ud af ved rulleteksten. Endnu en kunstner man burde have checket ud ved dette års Spot.

Quadron på Pickup scenen på Spot 2010 - Foto af Frederik Arhøj fra Gaffa.dk

Nå, det viste sig, at jeg kender ‘radio-nummeret’ Slippin’, som egentlig også er ret tjekket, større kendskab har jeg desværre ikke endnu til duoen. Jeg vil indtil videre sende anbefalingen videre af det omtalte nummer Slippin’ samt cover versionen af Herfra Hvor Vi Står (Skousen & Ingemann), som er fremført som en yderst smagfuld duet med Silas Bjerregaard fra Turboweekend. Ganske bemærkelsesværdig bedrift da nummeret måske er en smule fortærsket i mange sammenhænge. Det er denne version ikke.

Sommervarmen der ramte landet før weekenden, er smittet af på undertegnede, siden der pludselig skal anbefales glad sommer-soul. Nuvel charmerende og lækkert det er det. Den omtalte film kan forresten også anbefales på det varmeste, selvom temaet er af en mere trist og knap så sommerlig karakter.

Hvem vil med mig til Quadron koncert næste gang de er i Århus?

Download Quadron – Herfra Hvor Vi Står (Med Silas Bjerregaard)

Hør Slippin’ her:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/wereofftherails/quadron-slippin” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Quadron på MySpace.

Årets danske plader

Enten er det os der er blevet mere opmærksomme på den danske musikscene det seneste år, eller også ER der virkelig røget en hel del flere gode plader på gaden i det foregående år, end normalt. Derudover har det været meget svært at nå at høre alle de plader der er udkommet, så vores lister er baseret på nogle af de plader der er nået igennem mængderne til vores ører og hjerter. Men det har stadig været meget svært at holde sig indenfor en top 10, og det bliver endnu sværer når vi om en lille uges tid vender tilbage med vores udenlandske top 10’er. Indtil da, kan i herunder tjekke blaa vinyl’s to skribenters bud på hvilke danske plader der har været de bedste i 2009:

ÅRETS DANSKE TOP TI PLADER:

RUNES TOP TI:

10. KITTY WU – SOMEONE WAS HERE

En for undertegnede ventet plade, som heldigvis kom ud til det positive. Deres storby-post-punk elementer klæder i højere grad deres sange, og som altid synes jeg, det er i de stille numre Kitty Wu’s sjæl kommer flottest og tydeligst til udtryk. Pladen er dog stadig fremragende og bandet forbliver at være en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder.

9. THE RAVEONETTES – IN AND OUT OF CONTROL

En geni-streg af Sune Wagner og Sharin Foo, at gå i studiet med Thomas Troelsen. Først var jeg lidt skeptisk overfor samarbejdet, men jeg må sige, at de har fundet en fremragende balance på dette album, mellem tilgængelighed og støj. De høster velfortjent også roser i udlandet, samtidig med at bandet er vokset utrolig meget live (jvf. årets koncerter).

8. BALSTYRKO – JAGTEN PAA NOGET

Gode danske sange med charme. Jeg faldt pladask for pladen, og jeg synes at de leverer et meget interessant verdensbillede via deres lyrik. Blæs B. og Ane T. går fint i spænd, og jeg elsker især musikken når der skal hygges, for eksempel når det sner udenfor.

7. SILVER GLEAMING SOUND MACHINE – ALL TOMORROW’S GARDENS

Kraut-pop af første og øverste skuffe. Nummeret Hawk er fantastisk ørehængende, og hvis man giver dette mini-album tid, så kommer de andre sange også op til overfladen. Det er en solid udgivelse, og den har generelt også høstet mange roser. Det er med rette vil jeg mene, og derfor glæder jeg mig også til at opleve bandet live i det nye år. Hør det for din egen skyld.

6. MEW – NO MORE STORIES ARE TOLD TODAY…

Frengers var fremragende, så røg jeg af på And the Glass Handed Kites, men så røg jeg på igen på No More Stories… De præsterer nogle meget overbevisende og originale ting på denne komplicerede prog-pop-plade, med rytmer der ikke er hverdagskost. Jeg ærgrer mig meget over, at jeg missede deres koncerter for nylig, men jeg vil meget gerne se dette album opført live i 2010.

5. KELLERMENSCH – S.T.

En af de mere personlige overraskelse. Undertegnede havnede ved deres koncert i forbindelse med Spot festivalen, og selvom de ligger uden for min vanlige genre, var jeg meget overbevist af deres dystre kælder-æstetik. Albummet er mindst ligeså optimalt, og deres dynamik i forhold til at have to så forskelligartede forsangere, er et stærkt våben til deres udtryk. Jeg glæder mig til at se hvad de tager det til.

4. CHIMES AND BELLS – INTO PIECES OF WOOD (EP)

Cæcilie Triers vokal i Chimes And Bells spænder meget vidt, fra det dybeste dybe til de højeste fine intense toner. Det meget melankolske og indfangende univers bliver gør Into to Pieces of Wood, til dette års bedste danske EP. P.S. Et fuldlængde album næste gang tak!

3. I GOT YOU ON TAPE – SPINNING FOR THE CAUSE

De er Danmarks bedste rock-band, dog ikke med den klassiske jeg-kan-overtage-verden attitude, men med en tilbagelænet dygtighed, og en sangbog fyldt med favoritter. På Spinning for the Cause udvider IGYOT deres spændvidde og deres bredde, både musikalsk, vokalt og arrangementsmæssigt blandet med deres tilbagelænede stil, bliver en stilsigende måde at give resten af verden muligheden for at tage dem til sig. Suverænt album.

2. BAND ANE – TOO AND FREE

Too And Free kan få legesygheds-stemplet lige på midten af coveret, for der er så mange finurlige ting man opdager ved mange gennemlytninger, og de sporadiske og abrupte elementer går op i en meget høj enhed. Jeg håber virkelig Band Ane får succes med dette album, for det er i en elektronisk klasse for sig.

1. OH NO ONO – EGGS

Oh No Onos Eggs er meget svær at komme uden om. Den har vist en helt ny og meget ambitiøs side af den danske musikscene. Der er efter sigende lagt utrolig mange optage-timer i dette album, samtidig med at numrene på pladen er særdeles forskellige. Oh No Ono viser så mange sider af sig selv, og de viser at bare fordi, man kommer fra et lille land, så kan man godt skyde efter toppen af skyerne, også selv det i dette tilfælde er med æg. Dette årtis danske svar på Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band – fremragende præstation.

RIKKES TOP TI:

10. OH NO ONO – EGGS

Oh No Ono plejer ellers normalt ikke at være iblandt mine favoritter. Primært på grund Malthe Fischers heliumsramte Mickey Mouse stemme. Men Oh No Ono er vokset med opgaven, og selvom Fischers stemme stadig dominerer lydfladen til en vis grad, er det alligevel et imponerende værk de har stykket sammen. Det har uden tvivl været de mange mange optagetimer værd, som de har brugt på dem. Det komiske er, at jeg allerede inden jeg havde hørt pladen, så de tydelige Beatles-referencer (pga. coveret) som min med-skribent allerede har været inde på, men når man hører pladen, er man ikke et sekund i tvivl om hvor inspirationen blandt andet kommer fra.

9. TWINS TWINS – UNTIL DAWN

De kære aalborggensiske drenge, har langt om længe fået udgivet deres langspiller, som desværre er udkommet i næsten ubemærkethed, hvilket er en skam. Pladen indeholder alt det en indie-rock plade af denne kaliber skal indeholde; vokal-harmonier, synthezisers, de skæve taktarter og den energiske indie-guitar (ja, jeg misbruger indie-udtrykket her..beklager!) som vi kender den fra det tidlige Figurines.

8. TURBOWEEKEND – GHOST OF A CHANCE

Turboweekend har i år leveret en dejlig plade der er lidt mere afdæmpet end den første, hvilket har passet mig glimrende. De har stadig deres unikke lyd i behold, den er blot blevet meget mere sammenspillet, end på den første plade. Numre som Holiday, Sweet Jezebel, Trouble Is og Almost There! har i hvert fald været med til at farve min hverdag i løbet af 2009.

7. FACTORY45 – WOULD YOU TAKE OFF THE THINGS THAT YOU LIKE THE BEST?

Hvem havde troet at et dansk indie-rock band i den grad kunne bringe 60’erne til 00’erne på en så elegant og underspillet måde?! Ikke jeg. Faktisk, for at være ærlig, havde jeg svært ved at hoppe på vognen til at starte med. Men efter at have oplevet dem live, såvel akkustisk som med fuldt band, blev jeg endelig overbevist af deres charmerende tilgang til musikken, som mest af alt bringer mig tilbage til en moderne udgave af et hvilket som helst 60’er-pop-band med den pæne facade, men de rå rock’n roll hensigter ligger lige under huden og blinker til dig.

6. CODY – SONGS

Den første gang jeg hørte denne plade, bragte den straks tankerne hen på deres danske kollegaer i Larsen and Furious Jane (især på bandets to første fuldlængdeudspil), fordi deres lyd på så mange måder er så ens. Men efter et par gennemlytninger og fornøjelsen af at opleve dem live, kunne jeg alligevel godt slå sammenligningen til side og nyde musikken som den er – sin egen. Mange har kaldt det en country-folk plade, og det kan da også godt være at det er det, jeg synes blot det er en smuk én af slagsen.

5. THE LIBERTY BALANCE – THE LIBERTY BALANCE

Vi er i lidt samme boldgade som Cody, dog i en noget mere nedbarberet form. Jeg spottede dem på sommerens SPOT festival, og har næsten ikke kunne slippe dem siden. Slet ikke efter jeg fik pladen foræret og endelig fik sat titler på nogle af de fantastisk tunge, men svævende og alligevel forskellige numre som Viva (we all sing), You Hold My Hand og When The Whole World.

4. BODEBRIXEN – WHATSINSIDESWHATSOUTSIDE

De var også med på min top 5 sidste år, hvor jeg skrev en meget passende begrundelse som egentlig stadig passer. Og ja, vi kan diskutere hvor vidt en remixed plade gælder som en ny udgivelse eller ej, men jeg ser denne her som deres reelle debut, og synes også at den er langt mere sammenspillet end den første. Man kan ikke sidde stille (eller for den sags skyld lade være med at skråle med) fra ende til anden, og det synes jeg er fantastisk. Efter min mening skal der gerne være mindst én plade af denne slags med på enhver top XX liste. Kom så…frem med tambourinerne og dans!

3. SLARAFFENLAND – WE’RE ON YOUR SIDE

Denne plade er fantastisk fordi den har lige dele melankoli og glade toner, blandet sammen på en vidunderlig måde. Jeg har nydt rigtig godt af at cykle rundt i Københavns gader med denne plade i efterårets mange mørke og regnfulde eftermiddage og aftener. Det perfekte soundtrack på én eller anden finurlig måde. Skøn plade!

2. MOURITZ/HØRSLEV PROJEKTET – BLIK, BANG BANG

Det er de færreste dansksprogede albums jeg giver bare den mindste chance. Måske er det pga. Tue West der i sin tid spolerede denne scene godt og grundigt for mig…det er ikke til at sige. Men af de meget få dansksprogede plader jeg har hørt i år, er denne klart den bedste. Den er alsidig rent musikalsk, lige fra de følsomme ballader, over popnumrene og til de mere støjede elementer (sidstnævnte er jeg dog ikke så begejstret for), men mindst lige så meget også pga. lyrikken. Det er alt i alt en dejlig plade, og selvfølgelig skal der også være plads til en plade med modersmålet som hovedingrediensen, når man laver en dansk topliste.

1. HYMNS FROM NINEVEH – UNCOMPLICATED CHRISTMASSONGS

Det kan måske diskuteres hvorvidt en jule-EP kan indtage pladsen som årets bedste plade. Men jeg har ærligt talt også haft svært ved at placere de forskellige plader på deres rette pladser, og denne plade var den eneste hvor det føltes 100% rigtigt med 1. pladsen, mest fordi den er én af de mest lyttede plader i mit diskotek (bibliotek om i vil) den seneste tid, men også fordi at den er fremadsynet. Forstået på den måde, at jeg slet ikke kan vente med at høre Hymns’ rigtige album, som udkommer til august næste år. Dermed ikke sagt at de andre plader på listen ikke kan det samme…jeg har bare ikke oplevet det i sådan en grad med noget rigtig længe…og det må bestemt være et tegn!

Vi kommer med den udenlandske top 10 inden nytår, so stay tuned!
Glædelig jul 🙂

Spot Festival: Tivoli for voksne

Bodebrixen

SPOT festival er vel overstået. Og sikke en festival! Der var fart over feltet, både med at få hørt en masse musik, deltage i seminarer og møde en masse mennesker (velkendte som nye ansigter).

Torsdag:
Åbningsarrangementet i musikhuset –
Ave med symfoniorkester
Oh Land med symfoniorkester
When Saints Go Machine med strygere.

Sidstnævnte var jævnt kedeligt, jeg afskrev dem faktisk allerede på SPOT sidste år, men blev nødt til at blive hængende i år, da min medskribent herinde fra skulle anmelde alle tre koncerter. Så jeg gik desværre glip af Yann Tiersen…men har også hørt at det var umuligt at komme ind anyways. De første to navne var tilgengæld smukke oplevelser!

Fredag:
Bodebrixen (billedet)
The Asteroids Galaxy Tour
Are We Brothers
The William Blakes
The Olympics
Alloy Alloy
Mellemblond
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band
Turboweekend
Marybell Katastrophy
The Floor Is Made Of Lava

Lørdag:
Music For Modern Man
Maria Timm
Chin & The Ragga Pack
A Kid Hereafter Special Edition
Rumpistol
Must Go Radio
The Liberty Balance
Skammens Vogn
I Was A King
Mixtune For Cully
Tim Christensen
Oh No Ono

Det er selvfølgelig langt fra alle navne jeg har set fra start til slut, men dem jeg så hele showcases med, var Bodebrixen, The William Blakes, The Floor Is Made Of Lava, Mixtune For Cully og Oh No Ono. Nogle har jeg ikke set det hele af, fordi der var andre navne eller ting der skulle nåes midt i det hele, eller også fordi navnet ikke rigtig imponerede. Men sådan er det på SPOT…det er et Tivoli for voksne. Du får dit armbånd på den første dag, og så kan du ellers rende rundt som et lille barn fra forlystelse til forlystelse de næste par dage. Det er en fantastisk ting. 2 hele dage propfyldt med musik. Alle steder du drejer hovedet henimod, er der fyldt med musik. Ikke bare på scenen, men også når du passerer forbi diverse stande og folk der snakker. Musik musik musik. Et sandt paradis!

Jeg ved ikke om der var et musikalsk højdepunkt for mig i år. Dermed ikke sagt at alt det jeg har set var dårligt, tværtimod…højdepunkterne har bare for mit vedkommende været mere at finde på den personlige front, hvor der har været nogle grænser og lignende der er blevet flyttet og sådan. Se lidt reportager og interviews her.

Jeg nåede kun at deltage i to seminarer, men det var tilgengæld også to meget lærerige seminarer på hver deres måde. Det ene var Hvad nu spillemand ?, som primært kom til at omhandle problematikken omkring institutionaliseringen af de danske spillesteder, kriseramte spillesteder og vilkårene for det danske vækstlag og den dur. Ganske interessant. Det andet var nærmere et foredrag af Teitur’s manager Christian Ulf-Hansen, som fortalte om hans ti år sammen med Teitur og hvilken rutschebane tur det havde været. Det var superspændende og gav en meget dybere indsigt i Teitur’s karriere, end jeg nogensinde har haft i nogen anden musikers karriere.

Her er en rimlig komisk sang som han skrev på et tidspunkt, da han havde problemer med at få visum til USA, hvor han skulle på tour med Tina Dickow og Tobias Fröberg. De blev nødt til at starte touren uden ham, men han fik, som i kan høre i videoen, langt om længe sit visa af omveje:

En turboweekend

For lidt over et år siden, havde Klostret besøg af Turboweekend. Det gik ikke stille for sig, da drengene sidst på eftermiddagen ringer til mig og siger at de sidder fast i Korsør fordi det blæser for meget på Storebælt til at de kan komme over med deres trailer. Shit! Hvad stiller man op ?! Jeg forsøgte selvfølgelig at spørge diverse mennesker til råds om, hvilke slags køretøjer der så måtte krydse den forblæste bro, og om man overhovedet kunne anskaffe noget sådan en øde lørdag. Selvfølgelig kunne man ikke det, så det eneste vi kunne gøre, var at trisse rundt og håbe på at blæsten ville lægge sig, alt imens Turboweekend drengene måtte finde sig en kedelig motorvejscafé og få tiden til at gå der.

Timerne gik…klokken slog 20, så vi blev nødt til at åbne dørene for publikum og holde masken, for bandet kunne jo stadig nå det. Da klokken nærmede sig 21 (som som regel er den tid hvor vinden åbenbart plejer at lægge sig til ro på Storebælt)…havde vi virkelig nerverne uden på tøjet, og kunne efterhånden mærke hvor tærende denne rutschebane tur havde været. Det var en ren gyser, for tænk nu hvis de ikke kom! Hvad skulle vi så stille op??
Kl. 21:15 får jeg en sms fra bandet, der siger at de endelig er kommet over broen og endelig er vel på vej til Kolding og joker lidt med at de krydser fingre for at kunne komme over Lillebæltsbroen. Hehe.

Aftenen endte trods alt godt. De gik på omkring midnat istedet for kl. 22, som vi havde annonceret med. Og selvom folk havde været lige på randen til at blive utilfredse med ventetiden, havde det været det hele værd. For sikke en koncert! Se selv…
TW publikum

Jeg sidder igen i dag i lidt samme situation. Altså at alt er klappet og klart (næsten da) nede på Klostret til at modtage Turboweekend drengene senere på dagen. Forskellen denne gang, er bare at jeg har holdt øje med vejret og krydset fingre for at vi ikke havner i samme situation. Det tror jeg da heller ikke vi gør, men man kan jo aldrig vide sig helt sikker. Denne gang skal bandet endda blive i Kolding til i morgen, da de skal lave et DJ set på Pitstop kl. 2 i nat, når Klostret lukker. Jeg tror det bliver en lige så vild rutschebane tur denne gang, bare med flere behagelige sug i maven.

Lidt praktisk info:
Dørene åbnes kl. 20 til forfest med DJ Stefan From Kolding bag pulten på 1. sal.
Kl. 22:30 åbnes stueetagen hvor Turboweekend går på scenen kl. 23.
Efter koncerten fortsætter festen på 1. sal med DJ Stefan bag pulten igen indtil vi lukker kl. 2 hvor festen rykker videre til Pitstop.
På Pitstop står Silas fra Turboweekend bag pulten fra kl. 2 til ? og DJ Stefan From Kolding fortsætter bag pulten i Pornobaren.
Entré for hele dette herlige arrangement er blot 60 kr (dit armbånd fra Klostret giver gratis adgang til Pitstop fra kl. 2). Du skal blot huske dit gyldige studiekort til en videregående uddannelse.

Tid til lidt nyheder

Klostret

Da jeg sidder som formand for musikudvalget i byens studenterhus, også kaldet Klostret, har jeg jo i samarbejde med resten af udvalget og Godset et ansvar for at lave cirka 3 koncerter pr. semester. Det vil sige i alt 6 koncerter om året, og ligesom i modebranchen, er det meningen at man allerede i foråret skal beslutte hvad der skal på efterårsprogrammet og omvendt. Det gør at der hele tiden er arbejde, for det kræver at man er med på beatet og har en klar idé om hvad der rører på sig for tiden og hvad man vil have ned og spille hvornår. Vi har samtidig et hensyn at tage til byens alternative spillested, Pitstop. Så derfor vil vores profil fremover primært hedde danske upcomingbands.
Vores næste deadline er ifølge vores kontrakt, allerede d. 15. marts og vi har først lige i dag fået næsten hele forårsprogrammet på plads.

Det ser sådan her ud:

Entakt

Torsdag d. 19. marts kl. 20 åbner Klostret 1. salen til opvarmningsbajere, inden dørene ind til koncertsalen i stuen åbnes kl. 21:30, hvor bandet Entakt vil gå på scenen og fyre den af fra kl. 22. Entakt har med Jonas Villumsen i front, udgivet to dansksprogede fuldlængde albums og en EP, hvoraf det seneste udspil ‘På Bagsiden Af Europa‘ hører til den mere muntre ende af skalaen med en meget, hvad skal man sige, rundere og fyldigere lyd end på de forrige udspil, samt en masse gæster der udover Randi Laubek, også tæller medlemmer fra Didium & The Black Bonnie Picture, som ligesom Entakt tilbage i 2005, fik MyMusic’s (i dag kaldet Bandbase) legat sidste år. Jeg er personligt spændt på at se hvad denne koncert byder.
Entré: 50 kr

Maborosi + Mixtune For Cully + The Holiday Show

Lørdag d. 18. april er der lagt i ovnen til hele tre overraskelser i form af The Holiday Show, Maborosi og Mixtune For Cully.
Gaffa.dk var i går så flinke at reklamere lidt for Mixtune For Cully og bl.a. denne koncert. Så istedet for at forsøge på at skrive noget herinde der lyder bedre end det de skriver om Aage Hedensted’s projekt, kan du jo følge linket. Jeg havde fornøjelsen af at opleve det live på Godset i december, og blev positivt overrasket.
Maborosi blev allerede tilbage i 2005, spået af Gaffa til at blive store i det pågældende år, intet anende at der skulle gå hele 3 år før deres debutalbum ramte butikkerne. At der skulle gå så lang tid, skyldes bl.a. nogle af medlemmernes andre aktiviteter i bands som Dear og Moi Caprice. Med deres 70’er inspirerede pop-rock debutalbum ‘No Time Wasted‘ i bagagen, lægger de vejen forbi Klostret, og det kommer nok ikke til at gå stille for sig.
The Holiday Show modtog i 2006 ligeså MyMusic’s legat og har siden udgivet et knapt så rost debutalbum, men det afholder os nu ikke fra at se frem til hvad det synth-glade band har at byde på live.
Dørene åbner på 1. sal til opvarmningsbajere kl. 20 indtil dørene ind til koncertsalen åbnes kl. 21:30 med koncertstart kl. 22. Entré for hele dette herlige arrangement ligger på 60 kr.

Turboweekend

Lørdag d. 16. maj åbner Klostret endnu engang dørene op for en aften i selskab med Turboweekend. Drengene besøgte os også i marts sidste år, og satte godt gang i fødderne på de ca. 50 studerende der var mødt op og havde en god aften, på trods af forsinkelser og dårligt vejr. De har denne gang deres andet album med i baggagen, og vi glæder os rigtig meget til at høre hvad de har at byde på i denne omgang.
Fordi det er lørdag, og vi denne gang kun har 1 band at byde på, starter vi ud med forfest på 1. sal fra kl. 20-22:30 hvor dørene nede i stuen vil blive åbnet og koncerten går igang kl. 23. Turboweekend kan et eller andet med de midnatskoncerter. Så hold dig ej tilbage! Ydermere kan jeg tilføje at det er min fødselsdag dagen efter, så der bliver nok hverken dårligt vejr eller gået stille med dørene denne aften 🙂
Entré: 60 kr.

PS: Da Klostrets alkoholbevilling siger at alle gæster der befinder sig i bygningen skal kunne vise et gyldigt studiekort til en videregående uddannelse, er disse koncerter desværre kun forbeholdt de studerende. Det hedder jo heller ikke et studenterhus for ingenting!