poetry in mono #19 i glimt

1

Den 19. Poetry In Mono var som altid en hyggelig og stemningsfuld aften. Shy Shy Shy lagde ud og satte stemningen med deres lettere legesyge popsange, og efter en kort pause blev det Waitress’s tur til at spille deres længeventede debutkoncert hvilket gik rigtig godt. Efter koncerterne kom Rikke på hårdt arbejde på Retrograd (Stengades 1. sal) som solo Sexy Sauce DJ, da Martin Ryum desværre var blevet syg. Men efter lidt opvarmning med nogle gode gamle klassikere, kom der lige så stille gang i dansegulvet og det endte ud i en vulgær farverig popbuket, hvor bl.a. et par tidligere Poetry In Mono darlings viste hvor skabet skulle stå på dansegulvet.

Vi takker Mathias Fredslund for den fine og stemningsfulde billedereportage herunder:

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

gæsteindlæg – waitress

waitress+shy
I dag udkommer Waitress’ debut EP Bilbao og på fredag spiller de sørme deres debut koncert på Poetry In Mono (Facebook Event). I den forbindelse bad vi dem traditionen tro om at skrive et gæsteindlæg. Det har resulteret i en bred vifte af anbefalinger herunder. Vi glæder os til at se jer på fredag, og Rikke glæder sig til at vende plader og mp3’er sammen med Martin Ryum (Speaker Bite Me) når de som Sexy Sauce DJs sørger for at sætte gang i dansegulvet til efterfesten på Retrograd (Stengades 1. sal) med blandede bolsjer der med garanti går lige i buksen og sørger for at det bliver svært at forlade dansegulvet.

Andreas:
Nu er det blevet forår igen, og så skal jeg ud og køre på min Velosolex 2200 igen. Den har stået i kælderen hele vinteren og samlet kræfter. Det fede ved en Velo er at man bliver glad når man kører rundt på den, og man får virkelig mange smil med på vejen af andre der synes den er super fed. Bonusinfo: Danmarks sejeste mand, Prinsgemalen, har også en Velo:
europe-145

John:
For en måned siden flyttede jeg til Holland. Nyt land, nyt sprog, ny by, nye mennesker, nyt liv. Disse tider af forandring plejer (i hvert fald for mig) at formes, og defineres meget af den musik man lytter til når man er midt i den – især i retrospekt – og derfor er jeg ofte ret forsigtig når jeg vælger mit soundtrack. Lige den her gang, havde jeg dog ikke selv mulighed for helt at styre hvad jeg hørte, fordi jeg ankom til et Holland midt i karnevalforberedelser. Der var showbands over det hele. En konstant lydtæppe af blæseinstrumenter og trommer der begik overgreb på alt fra den smukkeste Mozart til Deep Purple. Ofte samtidig. 24/7. De gange jeg var nødt til at navigere gennem min nye støjforurenede virkelighed prøvede jeg at skabe en fornemmelse af ro, et eget rum i alt kaos, for at undslippe denne sofistikerede hollandske auditive torture. Og det gjorde jeg med enorme lukkede hovedtelefoner, solbriller, og A Winged Victory for the Sullen på højeste virkelighedsbedøvende volume. Det kan virkelig anbefales.

Den her koncert er fantastisk.

Aske:
Jeg vil gerne anbefale at man ser Duplass-brødrenes serie Togetherness:

Jeg vil også gerne anbefale at man ikke skal tage solbriller på i metroen, fordi det er kikset. Så vil jeg gerne anbefale at man tilbringer mere tid udendørs – og at man snart burde få styr på sin økonomi og smøre sin kæde på sin cykel. Så burde man nok købe den nye Sufjan Stevens-plade, fordi den er garanteret god, men den er ikke kommet endnu så man bør nok vente:

Hvis man hører musik på sin iphone-earplugs får man heller ikke rigtig noget ud af det. Man burde købe et bedre anlæg. Eller få nogle rigtig gode hovedtelefoner. Til sidst vil jeg også gerne anbefale at lære at spille på et instrument, fordi det er sjovt og jeg snakker tit med folk der siger at de fortryder at de aldrig fik det lært.

gæsteindlæg – shy shy shy

I dag er der præcis 1 uge til sæsonens eneste Poetry In Mono. Den 19. i rækken og en aften hvor vi er så heldige at have Shy Shy Shy og Waitress på plakaten (Facebook event). Traditionen tro, får vi bands der spiller på Poetry In Mono til at lave et gæsteindlæg til bloggen her. I denne omgang gælder det Shy Shy Shy, som har valgt at lave en slags tour-dagbog om deres tur til Kolding og Odense for et par weekender siden. Hvis navnet Shy Shy Shy ikke lige siger dig noget, kan du lytte til dem herunder imens du læser om deres jyske/fynske eventyr:

Shy shy shy har netop taget hul på, hvad der med lidt god vilje kan kaldes bandets første tour. I dette indlæg vil vi sætte nogle ord på, hvordan sådan noget forløber i vores lille band.

Det er fredag, og vi mødes i øvelokalet på Nørrebro til en hurtig finpudsning af repertoiret. Til weekendens koncerter optræder vi som duo, da det giver gode muligheder for at rejse rundt og spille opvarmningsjobs. Dette har dog også betydet, at vi har måttet lave særlige arrangementer af vores sange, som fungerer uden vores rytmegruppe. I stedet for rytmegruppen, har vi allernådigst lånt en trommemaskine, der holder takten for os.

Efter at have øvet og pakket vores instrumenter sammen går turen mod Kolding, hvor aftenen byder på en supportkoncert. Som et næsten ubeskrevet blad i dansk populær musik foregår transporten ikke i de store nightlinere, når bandet ruller ud. Vi tyr til en proppet buslinie 5A, hvor vi akkurat får mast os ind med vores oppakning af udstyr. På hovedbanegården vil vi nå at proviantere inden turen går videre med DSB. Dankortsystemet er imidlertid gået ned, hvilket umuliggør foretagendet. Nogen tager dette med højere humør end andre. Denne nogen trøster dog den anden part med, der er mad i Kolding kl 19…
sss1

Vi når sikkert frem til Kolding og efter endt lydprøve står maden ganske rigtigt klar. Boller i karry. Det er noget, sådan et par eksiljyder kan forstå.

Indtil nu har Shy Shy Shy kun spillet koncerter i København, så vi er spændte på, om vi kan lokke et publikum til et par hundrede kilometer fra hjemmebanen. Vi kan ikke dy os for jævnligt at kigge ud i salen i ventetiden. Salen er gabende tom, men pludselig går døren op, og ind træder Astrids kære svigermor med sin nabo under armen. De skal dog ikke vise sig at være de eneste, der møder op. En tredje kvinde, vi ikke kan identificere, finder også vej til spillestedet.
Showtime! Vi spiller naturligvis det bedste, vi har lært, så svigermor får sig en på opleveren. Det lille publikum lytter, og lader sig indfange af musikken. Nu var de i princippet også taget som gidsler i en situation, hvor det ville være pinligt at gå, eller for den sags skyld bare gå på toilettet. Jane Doe tager sig dog friheden til at finde mobiltelefonen frem for at opfordre folk til at komme på facebookeventet.

sss2

Efter koncerten med det andet band pakkes bilen på rekordtid, og vi kører i samlet flok mod Odense, hvor vi lørdag skal spille koncert.
Vores managers gæstfrie forældre står for vores indlogering, og efter en god nats søvn tager vi på sightseeing. Astrid har over natten fået sig et forkølelsessår, men hvad gør det, når man kan dække det med en softice-næse.

sss3

Rygterne om gårsdagens storslåede koncert har spredt sig som en steppebrand, for da vi træder på scenen i Odense er der mindst 50 publikummer. Det kunne måske også have lidt at gøre med det andet bands tilhørsforhold til byen. Hvor om alt er, så er det simpelthen super skønt at spille for et publikum, og publikum synes også at nyde det. Efter koncerten går vi mod stationen for at returnere til København. Vi tager os til takke med en ståplads i gangarealet på et fyldt IC-tog. Åh, det glamourøse musikerliv.

Vi slutter med en troværdig statistisk fremskrivning af besøgstallene til vores koncerter i marts.
sss4

poetry in mono #18 i glimt

DJ Stærosaurus

Det var den rareste Poetry In Mono aften vi havde i lørdags. Den endte med fællessang over DJ-anlægget (se billedet ovenover) og folk jeg mødte i løbet af aftenen var meget glade og tilfredse. Både Feel Freeze og Goldie Chorus gav dejlige koncerter med kant, og DJ Stærosaurus aka Andreas og Laurids fra Stærosaurus + spontan gæstebesøg af Rasmus Poulsen fra You.You.You. sørgede for en fest på Retrograd efter koncerterne. Tjek aftenen ud i billeder her:

(Højreklik på billederne når i har klikket på dem, og klik på “åben i nyt vindue” hvis i vil kunne se dem ordentligt)

Poetry In Mono har ændret koncept i denne sæson som mange af jer sikkert har bemærket, og kommer fra nu af ikke til at foregå cirka hver måned som det har gjort hidtil. Det bliver derimod en klubaften som fremover dukker op når det giver mening. Jeg kan derfor endnu ikke løfte sløret for hvornår vi næste gang kommer til at arrangere én af vores hyggelige Poetry In Mono aftener. Men i kan være helt sikre på at hvis i følger os på Facebook, så vil i være de første til at få det at vide. Klik her.

gæsteindlæg – goldie chorus

Goldie Chorus

Vi fortsætter traditionen op til Poetry In Mono på lørdag, hvor Emil fra Goldie Chorus i denne omgang har skrevet et gæsteindlæg ud fra hvad han synes er spændende og lader sig inspirere af. Udover Goldie Chorus, har vi også Feel Freeze på plakaten og Andreas og Laurids fra Stærosaurus til at skabe noget stemning fra DJpulten før, imellem og efter koncerterne.
Klik her for mere information om arrangementet. Vi ses!

Det synes jeg er spændende og derfor lader jeg mig inspirere af det:

Jeg er igennem de sidste år blevet meget betaget af en “mentalitet” inden for popmusikken som i hvert fald for mig, har været ny og anderledes. En tilgang til det at skrive og udøve musik og at være band/kunstner. Noget som jeg synes skaber og har skabt en opblomstring i branchen og generelt i musik miljøet.
Denne mentalitet kan jeg bedst beskrive som en til tider ironisk/selvironisk tilgang til det at lave og udøve musik. Denne “ironiske” tilgang gennemsyrer ikke musikken og lyrikken, men er for mig blot et gimmick som river lytteren og kunsteren ud af de vante rammer.
I erkendelse af at være meget mere poppet end jeg gik og forstillede mig jeg var, har denne mentalitet/tilgang været vigtig i min proces omkring Goldie Chorus. Både fordi at poppen hurtig blev for ren og for lettilgængeligt, men også fordi at jeg hurtigt indså at jeg ofte gik død i skriveprocesen med ideen om at alt det jeg lavede, var lavet før.
Så min åbenbaring har kort fortalt handlet om at bruge poppen, klicheerne, give sig selv lov til at tage tingene langt ud, men også smadre og ødelægge dem, for så igen at vende tilbage og lade poppen være pop. Generelt bare et frisk pust til en scene som efter min mening længe har haft brug for at blive blæst igennem

Her er der nogle eksempler på kunstnere som for mig har bidraget med at gøre poppen spændende og nytænkende.

Father John Misty (live i Letterman):

Ariel Pink:

Connan Mockasin:

Mac DeMarco:

Tame Impala:

gæsteindlæg – feel freeze

Feel Freeze

På lørdag åbner vi dørene til den 18. Poetry In Mono i rækken (og den eneste denne sæson). Denne aften præsenterer vi Goldie Chorus og Feel Freeze. Andreas og Laurids fra Stærosaurus kommer og vender plader før, imellem og efter koncerterne, så der er mange grunde til at sætte et kæmpe kryds i kalenderen. Traditionen tro har vi fået de to bands til at lave et gæsteindlæg her til bloggen. Vi starter ud med Feel Freeze hvor Mathias og Else fra bandet har valgt 3 sange hver.
Læs mere om eventet og køb billetter her.

Vi har valgt at præsentere 3 sange hver, som vi synes er inspirerende, rørende og ikke mindst meget anbefalelsesværdige. Det var ikke noget vi aftalte, men alle anbefalinger pointerer væsentlige budskaber om det at være menneske, og at være det sammen med hinanden, som vi hver især synes er mega vigtige at huske. Here it goes…:

Else #1: Four Tet – “Angel Echoes”

Det her nummer er vildt fedt fordi det har en del modsætningsforhold i sig. Det har rigtig meget nerve samtidig med det er ret monotont og så er der fed balance mellem det analoge og elektroniske samt det industrielle og organiske. Den samplede vokal er smuk og klippet på en lækker måde og så er budskabet mega fedt; ‘There is love in you’. Det konkluderer ligesom det selvfølgelige. Der er kærlighed i alle og enhver.

Mathias #1: Lo-Fang – ”#88

Jeg blev præsenteret for det her nummer, da vi var på tour i Asien fornyligt, og siden har jeg hørt det 100 gange. Det får lov til at udvikle sig helt eventyrligt udenom popsangens traditionelle opbygning, men alligevel synes jeg virkelig, at det samtidigt er en enormt god popsang. Jeg kender ikke andet med Lo-Fang, men er virkelig blevet ramt af stemningen her, og også den sparsomme instrumentering, hvor hvert enkelt element er tydeligt, men samtidig originalt og mega flot arrangeret.

Else #2: M.I.A – “Born Free”

Det her er en rigtig fed musikvideo. Videoen er fuld af budskaber og provokation. Som f.eks. hvordan mennesker opfører sig overfor hinanden – skaber syndebukke, mobber, slår ihjel og laver krige fordi vi vil have tingene på vores egen måde og har svært ved at give plads når noget er anderledes end vores egen opfattelse. Ydermere er det tilhørende soundtrack super fedt og progressivt. Det rør noget i en. Det er lækkert at blive skubbet til, udfordret og provokeret – sådan helt derud hvor man synes det er for meget nogle gange. Ligesom at kigge på noget rigtig klamt og blive ved med at kigge. Det er lidt som at sige dét højt, vi alle tænker.

Mathias #2: Jónsi – ”Go Do

Nogle dage vågner jeg, og har svært ved at samle mig om at tage ud og gøre ting i verden. Så kan jeg sidde fast i en bobbel af social angst, angst for at vælge forkert eller gøre forkerte ting. Når det sker, så sætter jeg den her på med Jónsi. Den minder mig om, at jeg ikke skal være bange for konsekvenserne af noget, at rigtigt og forkert ikke findes, men at det i virkeligheden handler om bare at gøre, at turde være sig selv og stole på, at mavefornemmelsen rækker meget meget langt.

”We should always know that we can do anything”

Else #3: Joan As Police Woman – “Start Of My Heart

Det her et super fedt nummer. Det er helt barberet, helt nøgent og meget ærligt – lige på og direkte. Som når man lægger alle kortene på bordet, lader masken falde og siger: ‘Sorry, jeg begik en fejl’ eller ‘Jeg elsker dig fandme’ eller ‘Jeg er ked af det, trøst mig’. Musikken, vokalen og teksten får virkelig disse budskaber og følelser frem på fremragende vis. Ikke noget pis. Videoen er tilmed enkel og komplimenterer budskaberne ret fint.

Mathias #3: Stefan Holmberg –  “Killers Walk Among Us

Stefan Holmberg – Killers Walk Among Us from Francois Dube on Vimeo.

I februar i år skulle vi spille en koncert på KB18 med to svenske bands, som vores booker havde været med til at sætte op. Lidt tid inden koncerten ringede vores booker og fortalte, at bandet Killers Walk Among Us ikke ville komme alligevel, fordi deres forsanger havde taget sit eget liv. Selvom jeg hverken kendte ham eller bandet, berørte det mig ret meget og jeg så en række videoer om bandet og lyttede til deres musik. Min hensigt var og er ikke at dyrke det morbide eller sensationelle i det skete, men blot at dele de ord, som Stefan sagde i det sidste interview: ”Det er vigtigt at have et udtryk i livet, for dagene går og pludselig så er det slut. Det er vigtigt at have noget, som kommer fra hjertet og at få sagt nogle ting om hvordan man ser på verden.” Det mindede mig om hvor skrøbelige vi er, og hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden og får sagt ting til hinanden, inden det er for sent.

poetry in mono #17 i glimt

4 Guys From The Future © Rikke Schlosser
4 Guys From The Future © Rikke Schlosser

Sæsonens sidste og den 17. Poetry In Mono blev veloverstået i lørdags på Stengade med to superoplagte bands. Undertegnede havde kun haft fornøjelsen af at opleve Heimatt i en akustisk version med Magnus Grilstad og sin guitar, men jeg kan da lige love for at der blev skruet op for tempoet med det 6 mand store band på scenen. Der var dømt folkemusik i det høje tempo der både skabte hygge og dansehumør i den halvfyldte sal.

Mads Axelsen
Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, havde vi fint besøg af Mads Axelsen (billedet ovenover) (Det Elektriske Barometer), som spillede noget rigtig lækkert musik. Undertegnede joinede ham efter koncerterne med min kasse vinyler under armen, og det kom der et par rigtig sjove og hyggelige timer ud af hvor vi rigtig fik nørdet igennem. Publikum nød det i fulde drag.

4 Guys From The Future spillede i lidt over en time og gav folk én på opleveren med numre fra både debutalbummet og sidste års meget roste Adagio. Koncertens højdepunkt var som forventet titelsangen fra forrige plade ‘Under The New Morning Sun‘ som flyder ud i ‘Corruption‘ fra Adagio der ender ud i et inferno af kontrolleret støj.

Det var alt i alt en vellykket aften med god musik, glade folk og den hyggelige gode stemning som Poetry In Mono netop sigter at skabe omkring musikken som er i centrum.
Vi glæder os rigtig meget til at se hvad Poetry In Mono kommer til at byde på i efteråret, indtil da kan i nyde et par glimt fra aftenen her:

Gæsteindlæg – 4 Guys From The Future® – Corruption (Free download, live videos, remix and lyrics)

4 Guys From The Future

I anledningen af Poetry In Mono arrangementet på lørdag (se mere info på flyeren til sidst i indlægget), har Bjarke Porsmose fra 4 Guys From The Future været så rar at lave et gæsteindlæg her til bloggen og forærer ovenikøbet et nummer fra deres seneste plade Adagio fra sidste år (iøvrigt eneste fællesnævner på både Runes og min danske topliste over de bedste plader fra sidste år). Han har valgt at skrive indlægget på engelsk for at kunne nå ud til bandets udenlandske fans også:


(feel free to download)

On destruction, decadence and arrogance

Corruption is the most aggressive song on the album Adagio from 2013. It is a burst of anger and shouts out an imperative of anti-decadence, an appeal mainly to myself in 2009 when the lyric was written (and of course anyone else feeling slightly hit by a bit of guilt). Corruption is thought of as the musical alter ego of the album, the song in which the whole album is reflected, thereby turning the expressions of the rest of the album up side down. That was the idea for placing it as the center of the album.

In this contribution to www.blaavinyl.dk, we have tried to collect a pile of information about the song. Above, we have linked to the original album version and, as a gift for you, made it downloadable – hope you’ll enjoy. Additionally we have searched the Internet and found a handful of live video recordings of Corruption from the years 2010-2014. It is a song we often play live and have done since it was written in 2009, it is always open to improvisation (especially the form is improvised). It is noisy, sometimes horrific, sometimes dark and sombre – always glowing in new ways. Here are five versions you can have fun comparing:

Le point éphémère, Paris, France (2011):

La Maison de l’étudiant, Caen, France (2011):

KB18, Copenhagenb, Denmark (2011):

La Flèche D’Or, Paris, France (2011):

Bremen, Copenhagen, Denmark (2014) (NEW – medley):

If you are one of those girls or boys with an urge to create new versions out of old material, you hereby get a link to the original stems from the album version. If you send a remix to us or post it somewhere on the web, let us know and we’ll send you a copy of our two vinyls Adagio (2013) and the debut album Under The New Morning Sun (2010) (of which we have very few copies left)

http://tambourhinoceros.net/files/stems/TAMB056/Corruption.zip

The lyrics for Corruption was written in 2009 and, besides from the personal anguish and imperative, it raises an explicit critique of the financial crisis arisen in 2008. The song, thereby, is an aggressive and politically loaded song – unlike the other songs of Adagio – criticizing cultures of economic decadence and arrogance. Well, it’s our precarious voice in the globalized downfall of the western political hemisphere:

Corruption
I was troubled today and nothing could release me
I had this moment, you know, where life shows you it’s happening now
I woke a little late and a look on her face was changing
I know she knew what it was, but was clever and didn’t say a thing
I have always been born to make a difference and take big decisions
but if you want someone to win you’ll have to want someone to loose
I did what could but the enzymes changed and
insanity comes and off you walk
Mind what you do ‘cause you wouldn’t do it if it wasn’t for us

I got lost in myself and I tried to think of what I’ve been doing
It’s getting more difficult changing the world
I wipe myself clean, today I build a shed for my treason
To me, money’s no reason: only is to those who need them
I know what I’ve done, but I can’t spend time judging my wrongs
I’ll never be one you, you’re just words and numbers to me too
Mind what you do ‘cause you wouldn’t do it if it wasn’t for us

Should you stumble across other recordings of Corruption on the internet, feel free to post ‘em in the comments (red. Click on the ‘Leave a response’) below.

Follow us here:
Tambourhinoceros
Spotify
Facebook

4 Guys From The Future spiller som ovennævnt til Poetry In Mono #17 på lørdag på Stengade sammen med Heimatt. Mads Axelsen fra Det Elektriske Barometer kommer og spiller op til bal på 1. salen (som nu har fået det fine navn Retrograd) både før, imellem og efter koncerterne. Det bliver smadderhyggeligt! Klik på flyeren nedenfor for mere info og link til billetter. Vi ses!

PIM 17 flyer