Kategori: poetry in mono

Sæsonens sidste Poetry In Mono åbner dørene på Stengade på lørdag d. 19. april kl. 21. På plakaten har vi Heimatt og 4 Guys From The Future. På Stengades 1. sal (også kaldet Retrograd) vil Mads Axelsen vende plader det bedste han kan både før, imellem og til efterfesten. I anledning af dette fine arrangement, har Magnus Grilstad fra Heimatt skrevet et lille fint gæsteindlæg hvor han kommer med lidt forskellige anbefalinger. Tjek dem ud herunder:

The Attic Sleepers
TAS er Mathias og Matias, to dejlige mennesker som spiller en mindpleasing form for dream/pop, deres musik er dejlig blødt og rent på en måde hvor det behager sindet med sin melankoli, perfekt til en morgen med tømmermænd. Drengene er lige gået videre i KarriereKanonen, så mon ikke man kommer til at høre mere fra dem snart.

Dansk sommer
Den er ved at være på vej og man kan mærke det, men den må godt se at skynde sig – det er en fantastisk tid med smukke piger i sommerkjoler, kolde øl på Dronning Louises bro, distortion, og en tid hvor alle skal have danset vintermørket af sig. Kom sommer, kom sol!

North Fall
Lo-fi shoegaze indie med en super autentisk lyd, North Fall har vi spillet med før og de gør det virkelig godt, Anders Belling er som frontfigur meget autentisk i både udtryk og vokal. Deres debutalbum “Outside It’s Growing Light” udkom i januar og har høstet gode anmeldelser, bestemt et lyt værd!

Roskilde Festival
Verdens dejligste festival hvor mennesker slår sig løs og den gamle 70’er ånd stadig får lov at leve, et sted hvor fremmede mennesker mødes og skaber en helt unik fest sammen – et sted hvor man aldrig ved hvad der kommer til at ske. I år har vi været så heldige at få lov til at spille på Roskilde og vi glæder os helt vildt – en sand drengedrøm der går i opfyldelse, og vi lover et brag af en koncert til sommer.

Highasakite
Et fantastisk norsk band der har ramt en lyd der virkelig rammer den skandinaviske nerve – de har netop udgivet deres andet album “Silent Treatment” som er blevet rost til skyerne af anmelderne i Norge og som er et helt igennem fantastisk album.

Heimatt spiller til Poetry In Mono #17 på lørdag på Stengade. Vi glæder os! Find mere info og billetter ved at klikke på linket herunder:

På fredag løber den 16. Poetry In Mono af stablen på Stengade, og denne gang er det med navne som Fine Glindvad og Echo Me på plakaten. Undertegnede DJ’er under navnet Rikke Vinyl og har denne gang fået fint selskab af Simon Bjaaland, som på fredag går under navnet DJ Bjaaland. Vi sørger i hvert fald for at der bliver en hyggelig efterfest på 1. salen efter koncerterne. Traditionen tro skriver de to bands et gæsteindlæg her på bloggen, og i denne omgang er det Fine Glindvad der har fået ordet. Hendes indgangsvinkel er blevet at fortælle om de ting der har haft betydning for konstellationen Fine:

De tidlige teenageår
Jeg begyndte at lave musik i 12-13 års alderen. Der opstod mange konflikter inden i mig på det tidspunkt, som jeg havde svært ved at kapere, og det var nok dér behovet for at skabe mit eget opstod. Det var i den periode, jeg fandt ud af, hvilken effekt sangskrivning kunne have på mig. Det at konstatere virkeligheden omkring én, ikke nødvendigvis analysere den eller sige noget dybere om den, men blot omsætte iagttagelser til noget mere struktureret, og beskrive det, som ikke logisk skrider frem. Det blev jeg virkelig draget af! Der var både en frihed og noget selvdestruktivt dvælende ved det, hvilket stadig fascinerer mig i dag. En af de sange jeg skrev i den alder handlede om en veninde som jeg i perioder følte mig svigtet af, men som jeg ikke kunne leve uden. Ret sødt. Min far sendte den ind til en sangskriverkonkurrence som jeg endte med at vinde, og jeg fik lov til at spille på Vega som jeg på det tidspunkt ikke anede hvad var. Jeg faldt på vej op til scenen, men det var cool nok. Vandt faktisk over Mike Sheridan. Haha.

Engelsholm Højskole
Det var her jeg mødte min nuværende guitarist og pianist. Før jeg kom på Engelsholm var mine sange meget ”mig mig mig”. En pige ved sit klaver. Ærligt og sårbart. Ikke at den side af mig er forsvundet, men da jeg på højskolen mødte andre musikere, som kunne bringe noget nyt ind i min musik, blev jeg virkelig betaget af, hvordan en sang kan have mange forskellige udtryk. Skrøbelighed virker sommetider endnu stærkere når den får modspil af det modsatte. Vi har alle tre bandmedlemmer vidt forskellige musikbaggrunde: Jeg er vokset op med folk og bluegrass, min guitarist har sine rødder i jazz og indierock, og min pianists musikalske opdragelse har altid ligget i den klassiske klavermusik. På Engelsholm blev den elektroniske musik et samlingspunkt. Sangen ”Waking Up” skrev jeg sammen med en anden elektronisk musiker, Jesper Nørbæk, i forbindelse med et projekt på højskolen. Musikken kan give et praj om, hvilken lyd jeg
dyrker.

Joni Mitchell og James Blake
Joni Mitchell er lidt min helt. Op gennem min barndom har jeg lyttet ekstremt meget til
albummet ”Blue”, og jeg har et helt specielt forhold til hvert eneste nummer på pladen. Alligevel bliver jeg aldrig træt af den. For selvom jeg har hørt sangene over en million gange, fatter jeg stadig ikke helt, hvad de handler om. Hendes musik er på én gang enkel og kringlet, og jeg er sikker på, hun har sat sine spor i mig, selvom min musik slet ikke lyder som hendes. Da jeg hørte James Blakes udgave af ”Case Of You” blev jeg fuldstændig fortryllet, da jeg ikke troede den sang på nogen måde kunne forbedres. Det var her min kærlighed for James Blake og den elektroniske musik generelt begyndte at tage form.

Stina Nordenstam
Jeg bliver nødt til at have Stina Nordenstam med. Hun har i mange år været én af mine
absolut yndlingskunstnere, og hun er én af grundene til, jeg selv startede med at lave musik. Hendes stemme er præget af en naivitet, der i sin sødme nærmest vipper over til det uhyggelige, og så eksperimenterer hun altid med alle mulige former og genre.

Klassisk musik
◦ Min pianist var klassisk pianist før han begyndte at dyrke det elektroniske, hvilket klart
har haft en påvirkning på vores musik. Nok især inspirationen fra den klassiske harmonik. Live har det den fordel, at vi på trods af et elektronisk setup, hvor traditionen godtager backtrack af diverse elementer, selv er i stand til at spille det hele. Vi styrer fx selv al dynamik i synthesizeren fra en fodpedal.

Roskilde 2013
På sidste års Roskilde så jeg og drengene fra bandet nogle af de kunstnere vi finder
inspiration hos i vores musik. Heriblandt James Blake, Lykke Li, When Saints Go Machine og Sohn. Og så spillede min guitarist selv på festivalen i forbindelse med det elektroniske projekt, Sekuoia. Nummeret ”Lessons” af Sohn er et eksempel på den dobbelthed elektronisk musik kan indeholde. En sårbar inderlighed, og en kølig vildskab.

Læs mere om arrangementet her.

Forårets Poetry In Mono sæson blev skudt igang i torsdags til den 15. af slagsen med Navneløs og Rowbird på plakaten. Begge bands med en karakteristisk forsangerinde i front. Hvor Camilla fra Rowbird er ovre i den kraftfulde stemme i stil med f.eks. Kira Skov, er Lin fra Navneløs’ stemme mere skrøbelig i stil med f.eks. Henriette Sennenvaldt fra Under Byen. Begge stemmeudtryk som tilsammen skabte en meget stemningsfuld aften hvor musikken var i højsædet og lyden ikke mindst var i top.

Efter koncerterne fortsatte aftenen med efterfest på 1. salen hvor Stengade nu også har en bar. Kaspar Kaae (CODY) og Brian Batz (Sleep Party People) spillede en masse lækker musik og der var gang i dansegulvet.

Tak for en sjov og dejlig aften med højt humør og lækkert musik i skønne rammer. Vi ses igen fredag d. 21. marts til Poetry In Mono #16 med bl.a. Echo Me på plakaten (mere info følger meget snart på Poetry In Mono’s facebook side)

Her er lidt billeder:
© Rikke Schlosser