Tag: Sleep Party People

trailerpark festival

Trailerpark Festival

Vi beklager stilheden, men den har stået på sommerferie her på bloggen. En sommer der for undertegnedes vedkommende ikke har budt på så meget musik eller for den sags skyld festivaler. Men det skal der gøres noget ved i denne uge. Jeg skal nemlig på Trailerpark Festival og nyde nogle af de mange fine navne de har på programmet i år, og i den forbindelse løfter jeg her sløret for hvordan mit personlige Trailerpark Festival program ser ud:

TORSDAG:
CODY
– Jeg har godt nok lige set dem på PB43 Præsenterer… i maj måned. Men det vil da være en fornøjelse at opleve dem igen.
Ice Cream Cathedral
– Deres seneste plade ‘Sudden Anatomy‘ vokser gradvist på mig. Så jeg er spændt på at se dem igen nu hvor jeg kender deres nye materiale lidt bedre end jeg gjorde sidst jeg så dem.

Baby In Vain
– Tro det eller ej, men på trods af mange chancer, har jeg endnu ikke oplevet dette band live. Så NU skal det være!
Sekuoia
– Et band jeg ikke kender særlig godt endnu, men er meget nysgerrig på.
October Dance
– Jeg har fulgt det her band siden de sidste år spillede på Stengade. Drengene er pt. i studiet og jeg er spændt på at høre hvor de er på vej hen.

FREDAG:
Disa
– En sangerinde jeg ærligt må indrømme at jeg stadig har til gode, men glæder mig enormt meget til at opleve live efter at have set/hørt denne smukke video:

Le1f
– Min far hedder Leif, og selvom det her navn ikke er helt det samme og med garanti heller ikke har noget som helst med min far at gøre, så synes jeg det var spøjst da jeg faldt over det på festival programmet, og det virker til at vi har med en meget energisk herre at gøre her. Jeg er nysgerrig.
Reptile Youth
– Jeg har ikke oplevet det her band siden dengang de hed Reptile and Retard, hvor jeg var yderst overrasket over deres sceneshow. Det er nu ved at være en del år siden, så det bliver spændende at se dem igen.
Sleep Party People
– Bandet har netop udgivet deres tredje plade. En plade jeg endnu ikke har fået hørt, så mon ikke denne koncert ville være en perfekt intro til den?
The Felines
– Den første og eneste gang jeg har oplevet The Felines live, endte jeg oppe på scenen sammen med en helt masse danseglade mennesker. Det var en fest og en aften jeg sent glemmer. Lad os håbe at denne koncert kommer til at blive mindst lige så festlig.

LØRDAG:
Indians
– Har ikke set dem siden de var support for Larsen and Furious Jane på Stengade for nogle år siden, og det var så vidt jeg husker før de overhovedet havde udgivet deres debutplade. Så er ligesom mange af de andre navne jeg gerne vil se, spændt på at se og høre hvor de har bevæget sig hen siden.
Communions
– De var ret fine i Byhaven for en måneds tid siden, så glæder mig til at se dem igen.
Shiny Darkly
– Et Poetry In Mono navn, selvfølgelig skal jeg rocke med.
Christopher
– På årets SPOT Festival sneg jeg mig ind i SCC’s mørke sal sammen med en helt masse andre musikbranchefolk, som helst ikke ville opdages, men gerne ville se giraffen ligesom jeg. Det var på én gang en fascinerende og underholdende. Det er et virkelig dygtigt band han har bag sig og drengen kan jo synge. Jeg kan huske at folk undrede sig kraftigt over hvad en popdreng som Christopher lavede på SPOT Festival, men hvis man tænker over det har SPOT jo egentlig aldrig proklameret sig som en rock-festival eller lignende. Jovist er en stor del af programmet milevidt fra det Christopher repræsenterer, men det er jo ikke ensbetydende med at han ikke kan spille på festivalen. Det er lidt det samme tilfælde her…Trailerpark…den såkaldte hipster-festival har sat Christopher på deres program og jeg synes egentlig det er meget fedt selvom han ikke er min kop the. Men det bliver sgu da en fest og for nogle sikkert et kulturchok af mildere grad. Jeg er ret vild med den selvironi han og hans fans har;

gæsteindlæg – rowbird

Rowbird

Årets første Poetry In Mono nærmer sig med hastige dage. Det er den 15. Poetry In Mono i rækken og vi er glade for at kunne præsentere Navneløs og Rowbird på scenen på torsdag d. 30. januar kl. 21 på Stengade. Oppe på 1. salen vil Kaspar Kaae (CODY, Sleep Party People) og Brian Batz (Sleep Party People) sørge for at du får kridtet dine dansesko både før, imellem og efter koncerterne. Det bliver et brag af en aften! Indtil da kan du læse dette fine gæsteindlæg fra Camilla (billedet ovenover) fra Rowbird under overskriften “3 ting jeg ikke kan undvære når jeg laver musik…”:

Casiolover

Mit vintage casiotone keyboard! Det har fået en stor betydning for mit musikalske univers.. Siden jeg erhvervede mig det for ca. et år siden, har jeg ikke brugt andet til at skrive og arrangere mine sange ud fra. Den har en ganske cool trommemaskine og nogle fede orgel-og omnichordlignende lyde der er vildt seje.. Lydene giver også tit mine arrangementer en ‘lettere’ og knap så tung vibe, end når jeg skriver ud fra min guitar eller upright piano….

Heroes

I en tid hvor digitalisering hersker og betydningen af kunst helst skal kunne analyseres ud fra tal i et excel-ark, så har jeg brug for at lytte til og spejle mig i nogle af de kunstnere og musikere, der bekræfter mig i hvorfor musikken er så vigtig. Nogle kompromisløse kunstnere og musikere, der formår at bevare en ægthed, varme, nerve og frem for alt æstetikken omkring at få folk til at lytte til hele albums… på vinyl… og hele romantikken der omkring, som ellers synes at være ved at drukne.

Jeg er særlig begejstret for (småbesat af) Jack White. 

Han har altid en særlig holdning til samfund, kærlighed og måden at lytte til musik på, der både provokerer mig og gør mig lykkelig! Han er fascinerende produktiv, og ER efter min mening lig med god stil.

Den lille sorte

Her en min lille sorte Moleskine notesbog! Den bærer jeg med mig overalt.. arty-farty agtigt eller ej, så er det vigtigt for mig at kunne skrive ordene ned, lige når de kommer til mig og ikke fem minutter for sent. Jeg vågnede for nogle år tilbage en nat i et telt i Afrika med min storebror, hvor jeg helt panisk ikke kunne finde min bog, men jeg turde heller ikke at gå udenfor at lede efter den.. bad situation!

(…4)

Derudover kan jeg ikke undvære mit band. Nogle af os er ret nye sammen, andre har jeg spillet med over længere tid, men de er altid meget hurtigt på pletten, når jeg har skrevet noget nyt, og så går vi ofte direkte i studiet og forsøger at forme numrene. Det sidste halve år har jeg været mere produktiv end hidtil, og vi planlægger derfor en albumudgivelse i 2014. Det er noget vi glæder os helt vildt til at lave, og jeg kan næsten garantere, at der vil blive lagt usædvanligt meget kærlighed i den produktion. Jeg glæder mig.

Og vi glæder os til på torsdag!

Tjek Facebook eventet ud her.

Cop. Col.

Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener bestemt at jeg før har udråbt Planeten i Huset i Magstræde til min absolutte favorit scene i hele København (hvis ikke hele Danmark med) udover Stengade selvfølgelig. Fordi den er så dejlig intim og lyden for det meste er kanon. Disse dejlige omgivelser var med til at give mig en kæmpe oplevelse i lørdags, da jeg havde lagt billet ind på Copenhagen Collaboration, som den opmærksomme musikelsker sikkert er stødt på en gang eller to i løbet af den sidste uge, pga. deres fremragende coverversion af Band of Horses sang The Funeral;

Det er længe siden at jeg på den måde har kunne forsvinde ind i min helt egen bobbel og bare svæve væk med musikken. Jeg var især svært glad for de visuelle drømmescenarier de havde blæst op på bagvæggen, som stod i fin harmoni med musikken. Det var en rigtig god musikalsk oplevelse. Bandsene spillede sammen på kryds og tværs og mange af musikerne havde op til flere roller hele koncerten igennem. Af højdepunkter kan jeg nævne Before The Show (som efter min mening spillede 1 nummer for lidt), Sleep Party People (som jeg dog førhen ikke har været så glad for) og My Name Is Legion og Hellraiserten, som begge var store overraskelser. Førstnævnte fordi de med ét forvandlede scenen til et stort rave, hvor danseskoene ikke fik for lidt og sidstnævnte, fordi jeg aldrig før har hørt bandet og musikken tiltalte mig yderst meget. From Sarah var også et rigtig godt input og selvfølgelig var koncertens afslutning med hele banden på scenen der fremførte det førnævnte Band of Horses nummer det absolutte højdepunkt. Man kunne nærmest ikke have afsluttet en så dejlig aften bedre eller smukkere…og med disse ord kommer her et sidste stemningsbillede fra den netop nævnte afslutning:

2010 pt. 2 – Årets Danske Plader

Endelig kom turen til årets plader! Endnu et år med et væld af gode udgivelser…ja så mange at man knap nok har kunne finde tid til at lytte dem alle igennem, eller overhovedet nå at opfatte at pladen kom på gaden. Vi her på blaa vinyl har taget luppen i hånden og fundet frem til de bedste danske plader fra det ganske år:

RIKKE:
1. Murder – Gospel of Man
– Ja, det var vel ingen overraskelse efter min lille anmeldelse af pladen her, hvor denne plade ville ende henne på min liste over årets danske plader. Det er, bortset fra Efterklangs plade, helt klart den plade der har fulgt mig mest i løbet af 2010, og det er jo ikke uden grund.

2. Treefight For Sunlight – A Collection of Vibrations for Your Skull
– Én af mine venner kom hen til mig i foråret og sagde at jeg skulle give dette band en lytter, da han bestemt mente at de lige ville være noget for mig, og ret han fik. Især efter at jeg erhvervede pladen på vinyl for et par måneder siden, har jeg nydt at opleve pladen på ny for hver gang jeg satte den på.

3. Alcoholic Faith Mission – Let This Be The Last Night We Care
– Jeg kendte ikke bandet her før i år, hvor de udgav denne fremragende plade, som virkelig overraskede mig lige fra første lyt. Jeg har også haft fornøjelsen af at opleve dem live i løbet af det ganske år, og er ikke blevet skuffet.

4. Efterklang – Magic Chairs
– Denne plade reddede virkelig mit forår siden jeg fik pladen i hånden i januar måned (man har vel lov at være heldig), og vi råhørte den hver gang vi vaskede op og næsten hver gang vi spiste, så min roommate til sidst forbød mig at sætte den på. Hehe. Efterklang har på mange måder haft indflydelse på mit liv i løbet af 2010.

5. Mechanical Bird – Daughter of the Wind (EP)
– Jeg har igen i år valgt at se bort fra forskellen på EP og album, da der i mine øjne efterhånden ingen forskel er. Og sætter derfor denne lækre EP på min liste, da han er blandt mine nye favoritter på den danske singer/songwriter scene. Hold nu godt øje med ham.

6. Figurines – Figurines
– Det er efterhånden gået op for mig hvor meget indflydelse Figurines egentlig har haft på mit liv, da de dukker op som soundtrack til en hel del minder efterhånden. De har heller ej skuffet mig på denne plade fra i år, hvor de igen beviser hvor alsidige de kan være på trods af Christian Hjelms unikke og meget genkendelige stemme.

7. Thee Attacks – That’s Mister Attack To You
– Endelig! Noget råt og rebelsk rock’n’roll, som nogle gange kan bringe mig i tvivl om hvadend det er musik fra 60erne jeg lytter til eller ej. Det er skønt, dansabelt og måske en anelse ensformigt, men det gør nu ikke noget, for man kan aldrig få for meget rock’n’roll. Bandet er iøvrigt sindssygt livlige på en scene, hvilket også bringer et kæmpe + til placeringen her.

8. 4 Guys From The Future – Under The New Morning Sun
– Jeg har kun ejet pladen her i et par måneder, men den har formået at suge mig ind lige midt i lydbilledet hver gang jeg har sat den på. Min mission i 2011 må være at få oplevet det i levende live.

RUNE:
05. Chimes And Bells: Chimes And Bells
– Til et andet Bella Union-band. De indfriede mine meget høje forventninger, men det tog længere tid end først antaget. Jeg havde personligt lidt svært ved at finde ind til albummet som helhed ved den talentfulde gruppe – anført af Cæcilie Trier, men jeg skal love for, at den sidste måneds tid har gjort underværker. Det er ganske enkelt en plade, der kræver mere tid end de fleste – for mig ikke mindst, men man blive ved den søde grød belønnet for sin tålmodighed. Efterklangs Magic Chairs måtte desværre vige pladsen for Chimes And Bells’ længe ventede debut.

04. Treefight For Sunlight: A Collection Of Vibrations For Your Skull

– Fremragende debutalbum fra et band der kom ud af ingenting. Den røde vinyl, der nu pryder min vinylsamling, vil stå som et af de mest melodisk stærke, og mest velarrangerede danske albums jeg har hørt længe. Til dem der ikke ved det, så synger næsten alle bandmedlemmer solo på et eller andet tidspunkt, hvilket man kan være vidne til live. Det er meget atypisk, og i øvrigt uden at det sænker kvaliteten. Pladekontrakt med Bella Union i det britiske er da så sandelig heller ikke ufortjent på denne kraftpræstation af en debut.

03. The Malpractice: Tectonics
– Tectonics er en umanerlig gennemført plade, fremført af Johannes Gammelby (Beta Satan, I Am Bones m.fl.) og dennes kumpaner fra Beta Satan. Lyden skabt omkring The Malpractice er både dyster, aggressiv, optimistisk, fandenivoldsk, melodisk, ironisk og højtråbende. De mest lavmælte, som Million Dollar Boy og The Human Condition, og de mest højtråbende som Fault Lines og It’s All About Love er værd at fremhæve, men pladen er så sandelig værd at høre i sin kompakte helhed.

02. Shout Wellington Air Force: Clean Sunset
– 
Debutalbummet fra Wellingtons Luftstyrker blæste mig fuldstændig væk. On The Shore var det første nummer, der tog mig, mens albumåbneren Cherry Glands også er værd at fremhæve. Albummet er så hamrende indie – på den gode måde, skal det lige siges – og det virker virkelig ambitiøst. De holder sig ikke tilbage for at krænge deres inderste indre ud. Clean Sunset har en utrolig spændende lydbearbejdning, og generelt er der gjort meget for at holde en rød tråd. Fantastisk debut, der må være starten på noget stort.

01. 4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
– Et overordentligt solidt udspil af medlemmer fra Lily Electric, The Asteroid Galaxy Tour, Straight From The Harp, One Year From Home med flere. Det er en eminent blanding af improvisation og popmelodier på albummet, som gør albummet særdeles levedygtigt over tid, og for undertegnede har det betydet flere solide ahaoplevelser selv efter flere måneders intens lytning. De er ganske enkelt et fremtidens band, hvilket deres absurd høje niveau er et lyslevende eksempel på.

Danske udgivelser i år, der er meget værd at bemærke har i øvrigt været Under Byens Alt Er Tabt, den allerede nævnte Efterklang-plade Magic Chairs, The Rumour Said Fires The Arrogant, Sleep Party Peoples selvbetitlede debut, Pinkunoizus første Free Time, Agnes Obels Philharmonics, Bjørn Svins Browen og mange flere, der fortjener at blive nævnt.

Et pragtfuldt efterår

Da The Tallest Man On Earth spillede for et fuldstændig proppet Din Nye Ven i foråret, og undertegnede måtte gå forgæves (ligesom rigtig mange andre), rygtedes det rimligt hurtigt efterfølgende, at han ville vende stærkt tilbage til efteråret og højst sandsynligt i Lille Vega. Rygtet talte sandt, og den koncert er nu én af de koncerter jeg glæder mig allermest til i det kommende efterår, sammen med en række andre koncerter og events. Herunder er mit bud på hvad der er et godt koncertefterår i København (Rune kommer med sit bud på Århus nederst):

September
09-110910: Klub Geyser Festival
200910: Phosphorescent, Lille Vega
210910: Blonde Redhead, Lille Vega
23-250910: Independent Waves
250910: Mystery Jets, Lille Vega

Oktober
101010: Ken Gudman Prisen, Amager Bio
141010: of Montreal, Amager Bio
231010: The Divine Comedy, Lille Vega
241010: Ariel Pink’s Haunted Grafitti, Loppen

November
031110: Ed Harcourt, Lille Vega
221110: The Walkmen, Amager Bio

December
031210: Foals, Lille Vega
091210: The Drums, Lille Vega

101210: The Tallest Man On Earth, Lille Vega

Som overskriften af indlægget bærer præg af, så er dette efterår fuldstændig spækket med gode kunstnere, både i København, hvad Rikkes liste eksemplificerer, men så sandelig også i Århus. Undertegnede har udformet en liste med de koncerter, som jeg i allerhøjeste grad vil bestræbe mig på at være til stede ved. Derudover skydes semestret i gang af Århus Festuge, som i år gentager de succesfulde koncertaftenener 2013 og The Medium Rare Sessions. En af sidste års bedste koncerter, var netop ved The Medium Rare Sessions, hvor konceptet er, at det samme backing-band (The DeSoto Caucus) hele aftenen med skiftende kunstnere (Se blandt andet mere om det på denne liste). Medium Rare Sessions løber i år af stablen den 31. august og den 2. september. Den efterfølges af 2013, der finder sted den 3. og 4. september med navne som FM Belfast og Cody. Derudover er der også arrangeret musik på Bispetorv foran domkirken endnu engang, hvor der er musikere fra hele sprektret. Der er for eksempel en række anbefalesesværdige Karrierekanon-bands, samt større mere etablerede bands. Anbefales kan også det uofficielle åbningsarrangement i morgen, torsdag den 26. august, hvor et navn som Staff Benda Bilili, som undertegnede dansede natten lang til på årets Roskilde Festival, optræder. Særdeles anbefalesesværdigt. Se mere af programmet her.

Nå, men udover at festugen endnu engang sætte koncert-sæsonen i gang, så er for alvor også skruet op for blusset hos spillestederne. Jeg vil ikke umiddelbart kommentere så meget på min liste, men jeg vil blot understrege og anbefale at man tager ind og ser Teenage Fanclub og Ariel Pink’s Haunted Graffiti. Fantastiske gamle powerpoppere og ikke mindst 80’er-skizo-indie-pop fra i år. Det er jeg personligt sikker på, bliver nogle af Århus’ musikalske højdepunkter i år. De to og så The Magic Numbers…og Midlake…ogLamchop…og…arhh hvor er der mange!

September:
010910: Band Of Horses, Voxhall
030910: Omar Souleyman, Atlas
040910: 2013 – Cody + Simon Lynge, Voxhall (Som en af to aftenen med 2013 i Århus Festuge)
090910: Hjaltalín, Train
230910 – 250910: Newbees Festival 2010, Studenterhus Aarhus
300910: Mimas + Dad Rocks! + Kings Light Infantry, Musikcaféen Århus

Oktober:
011010: Sleep Party People + Shout Wellington Airforce, Musikcaféen Århus
041010: Porcupine Tree, Train
081010 + 091010: RECession Festival, Voxhall + Vestergade 58 (Heriblandt Thee Attacks, Ghost Society, Reptile And Retard m. fl.)
181010: The Magic Numbers, Voxhall
251010: Ariel Pink’s Haunted Graffiti, Voxhall

November:
071110: No Age, Voxhall
091110: Murder (Duo), Musikcaféen Århus (Den første af to koncerter)
141110: Teenage Fanclub, Voxhall
171110: Midlake, Voxhall
201110: Respekt Part 1 (Østkyst Hustlers + MC Einar + Humleridderne), Scandinavian Congress Center Århus
211110: Imogen Heap, Voxhall
231110: Broken Social Scene, Voxhall
281110: Lambchop, Voxhall

Roskilde Festival 2010 – Prologen

Det var ikke kun solen der fik publikum til at smile på Pavillion-scenen fra søndag til onsdag. Foto: Rune Schlosser

Så er årets Roskilde festival 2010 overstået, og på diverse sider er koncerterne blevet gjort op for i meget stor stil. Derfor vil jeg fatte mig i korthed, da man kan finde de fleste anmeldelser udført meget sobert, og sikkert også mens de var præsente ved de anmeldere, der har været tilstede. Jeg må erklære mig enig, i de fleste anmeldelser jeg har læst, mindre enig i nogen andre og fuldstændig uenig i enkelte tilfælde. Det har dog været en uge med musikalske indsprøjtninger, der gav forskellige følelsesmæssige og musikalske afkast. Den vil for vores vedkommende være delt op i to-tre indlæg, startende med de navne undertegnede var vidne til ved årets camping dage, som blandt andet var: Kandy Kolered Tangerine, Mescalin, Baby, Sleep Party People, Chimes And Bells, IGNUG med flere.

Smuk rock til den alternative side

Kandy Kolered Tangerine. Foto: Rasmus Weng Karlsen

Kandy Kolered Tangerine var en af de mest positive overraskelser i opvarmningsdagene, nærmere betegnet søndag eftermiddag. Deres virkelig gennemførte støv/americana rock var virkelig til at tage og føle på. I enkelte anmeldelser fik de en del kritik, men jeg må sige at på trods af deres lyd, som i høj grad er omsiggribende på de fleste numre, så havde de en nerve og en umiddelbarhed, som jeg er ret overbevist om også holder på længere sigt. Jeg har i hvert fald givet både Babylove og Flow, de to numre der er vedlagt herunder, et grundigt lyt, og de vokser virkelig på en. I forbindelse med Spot hørte jeg flere anbefalinger af bandet, men bedre sent end aldrig. Det er horisontalt, støjet, skramlet og melodisk – jeg må anbefale dem videre på det allerkraftigste.

Bandet kan bl.a. opleves den 26/8 i år på Musikcaféen i Århus.

Se et klip fra koncerten her.

Kandy Kolered Tangerine – Babylove (Single Edit):

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl2/kandy-kolored-tangerine-babylove-single-edit” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Kandy Kolored Tangerine – Flow:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl2/kandy-kolored-tangerine-flow” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Retro-rock med sukker på

Mescalin, Baby. Foto: Rasmus Weng Karlsen

Karrierekanon-vinderne Mescalin, Baby, gjorde så sandelig også en god figur mandag eftermiddag. Hvis man har dyrket diverse retro-rock bands som The Blue Van eller hvad vi ellers har på den danske scene, så kan man helt sikkert også godt lide Mescalin, Baby. Det spiller  vanvittig dansabelt, medrivende og i kraft af forsanger Marc Facchini-Madsen, har de en stærk tovtrækker til de bagerste rækker af publikum. Bandet har også på speak-prægede passager som det blandt andet høres hos den velbevarede hemmelighed fra 1970 Sixto Rodriguez (om det konkret har været en inspiration ved undertegnede dog ikke). Her på blaa vinyl er vi glade for rock med stort R, og på Roskilde leverede Mescalin, Baby en solid præstation med netop det.

Se et klip fra koncerten her.

Mescalin, Baby – There’s A Home For You Somewhere (Else)

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl2/mescalin-baby-theres-a-home-for-you-somewhere-else” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Indadvendt melodisk shoegaze

SSP. Foto: Christian Hjorth

Sleep Party Peoples indadvendte, shoegaze, dream-pop er en helt anden stemning. Undertegnede så/lyttede udenfor Pavillion-teltet og nød det i allerhøjeste grad. SSP er blevet hypet meget det sidste halve års tid, derfor er det nok ikke nogen stor overraskelse, at vi nævner dem, men Brian Batz’ projekt er virkelig et af årets favoritter. De spillede godt, og det passede godt til den afslappede stemning på Pavillion, men undertegnede vil til enhver tid foretrække de vippende kaninhoveder på en skummel Musikcafé i Århus (som bliver en realitet den 1/10 i år sammen med Shout Wellington Airforce!). Udover at koncerten var dragende, så se eventuelt bandets fremragende indspilninger (og andres) i forbindelse med The Copenhagen X-Sessions.

Sleep Party People – The Dwarf And The Horse (Fra vores kollegaer på regnsky)

Vidunderlige samklange

Chimes And Bells. Foto: Lærke Posselt

Vi har før kastet props efter Chimes And Bells her på bloggen. De skuffede ikke på Roskilde. Deres inderlige art-rock med Cæcilie Trier i front og Jannis NM på back-up er (stadig) en vidunderlig kombination. De to vokalers klang er en sand fryd for øret, og de spillede tilmed nogle nye numre  (et af dem også på tidligere omtalte X-sessions). De spillede overbevisende ,og folk var virkelig betaget, men jeg har det på samme måde med Chimes And Bells, som jeg har det med Sleep Party People. De skal helst ses ekstrem intimt. En af de plader jeg har de største forventninger til i 2010.

Se et af de nye numre her (og lyt til et par gamle):

Se desuden et klip fra koncerten her.

Chimes And Bells – Stand Still:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl2/chimes-and-bells-stand-still” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Chimes And Bells – Golden Sweater:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl2/chimes-and-bells-golden-sweater” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

IGNUG = IGNITE

IGNUG. Foto: Rasmus Weng Karlsen

Eftersom jeg både havde hørt SSP og Chimes And Bells før Roskilde, var den anden af de to største live-oplevelser i de indledende dage (udovover KKT) IGNUG. De vandt også årets Karrierekanon, og det er så sandelig ikke uberettiget. Det er et yderst kvalificeret live-band. De tog mig ganske enkelt med mine støvede festival shorts nede om anklerne. Ruby Renaissance er bandets front-persona, mens bandet giver den for fulde gardiner med deres dansable og finurlige electro-pop. Bandet besad også en forfriske selvtillid, da de indtog scenen, og de virkede som om, at det vitterligt er på en scene, de høre hjemme. Enhver der får lejligheden til at opleve bandet live, bør ikke lade chancen gå forbi. Professionelt og meget gennemført. Vokalmæssigt er Ruby R. eminent, mens han slægter enkelte kendte vokaler på. Jeg er ret sikker på, at han stod forrest i båsen ,da den sidste kunstner lukkede Orange scene – så har jeg vidst ikke sagt for meget.

Det anbefales på det kraftigste at man ser følgende klip fra koncerten her (mine html-kode egenskaber er skrantende).

Link til IGNUGs MySpace.

Bolsjeposen blandes

Udover de nævnte orkestre, overværede undertegnede også 80’er electro-pop bandet Kill Screen Music og minimal-techno talentet Eim Ick. Begge konstellationer gjorde en ganske udmærket figur. Fidus-pokalen vil dog helt sikkert gå til den lovende Eim Ick, mens Kill Screen Music klart gjorde sig bemærket med en vilje og en professionel attitude, men dog med noget der lugter langt væk af kommerciel elektro-pop, der skal udfylde hullet for Nephew mens de holder pause (Traffic er dog et catchy nummer). Velspillet musik, gammel lyd, der snerter Bono og andre fra samme skuffe på. Interessant og spændende er det dog for Kill Screen Music, at de har fået job på Roskilde med kun fem jobs i bagagen – lær venligst andre bands opskriften. Eim Ick skal opleves igen under rette club-lignende forhold.

Se flere klip fra campingdagene på Pavillion her og søg på “Roskilde Festival 2010 Live Concerts”(Roskilde Festivalens eget fremragende initiativ). Jeg har været elendig til at embedde Arkenas videoer.

Næste etape kommer snart…

Ømme fødder og udmattelsens sørgmodighed

Måske ikke den mest positive overskrift på et indlæg omhandlende den netop overståede SPOT Festival, som undertegnede havde en rigtig god en af. Jeg forlod pladsen for sidste gang i år i en taxa for snart to timer siden med tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen. Måneders forberedelser og resultaterne af disse var blevet leveret og afsluttet. På blot to dage. Mange håndtryk, indtryk og visitkort er blevet delt ud i løbet af to meget hektiske dage og aftener. Pladsen imellem Musikhuset og Ridehuset er vadet tyndt og fødderne dunker nu af smerte. Men alle minderne er bevaret og hjertet er fyldt til renden af kærlighed og kærligheden til musikken. Det er en dejlig fornemmelse der rumler i min mave, når jeg tænker tilbage på torsdag, fredag og lørdag. En fornemmelse af at have opnået netop alle de ting jeg kom for og mere til.

Egentlig oplevede jeg ikke så meget musik i år, men nåede da lige at få Slaraffenklang med i torsdags, hvilket var en smuk og underholdende oplevelse. Jeg kan godt lide at man kan mærke den der venskabelige ping-pong med et blink i øjet eller tre, som de to bands kører imellem hinanden. Både imellem numrene såvel som når musikken spiller og der bliver eksperimenteret på livet løs. Jeg glæder mig faktisk til allerede at opleve dem for tredje gang på torsdag d. 27. maj i Pumpehuset, hvor de skal spille dobbeltkoncert med Marybell Katastrophy og de søde Regnskyer kommer og vender plader (mere info fåes her).

Fredag nåede jeg på trods af travlhed forbi Label Love showcasen for at se Benni Hemm Hemm, hvilket var en fantastisk rar oplevelse. Akkompagneret med tre blæsere og velsignet med lækker lyd i et mørkt og tyst Archauz, var det ikke til at tage fejl af hvem der stod på scenen. Benni Hemm Hemm leverede et hyggeligt og velspillet lille set, og som det så ofte er på SPOT, var det lige kort nok. Så jeg håber at han kommer tilbage til Danmark meget snart og spiller en hel koncert med et størrer band.

Derudover nåede jeg forbi SPOT’s nye scene Pick-Up scenen, fredag aften for at se Twins Twins give den gas. Og det skal jeg da lige love for at de fik gjort! De leverede et tight og energisk set, som umuligt kan have skuffet nogen blandt det talrige fremmøde. Drengene kan roligt være stolte. Senere fik jeg fornøjelsen af at skulle være stand-in for ét af pladeselskaberne i DUP-boden og kunne derfra høre Alcoholic Faith Mission udføre en særdeles fremragende koncert nede i den anden ende af Ridehuset.

Lørdag mistede jeg hurtigt overblikket, og endte derfor kun at opleve snapshots af Betting On The Mouse, Sleep Party People, The Sad Lovers, Hunch Bettors, Marie-Louise Munck og Tremolo Beer Gut. Der var ellers sat ringe rundt om en masse andre navne + spændende seminarer, men prioriterede på starten af dagen nogle andre ting, og da jeg fik tid for mig selv igen, havde jeg mistet overblikket og tog blot tingene som de kom.

Én ting lod jeg dog ikke gå min næse (ører) forbi, og det var SPOT efterfesten nede på Studenterhuset hvor bl.a. Bodebrixen spillede op til dans, smil og sang, i selskab med en masse farverige balloner og intense regnbyger af glitrende konfetti. Det var én stor fest med det efterhånden meget velspillende band, og det gik lige i mit blod og smilebånd og fuldendte den fantastiske SPOT Festival, for mit vedkommende, på den bedst tænkelige måde.

SPOT Festival og DUP

Hvis i synes her har været lidt stille i nogle halvlange perioder på det sidste, har vi en god forklaring. Rune har dels travlt med eksamen og en nedbrudt computer, og undertegnede har været (og er stadig) i praktik hos DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber), som har indebåret en masse travlhed og meget lidt overskud til at skrive indlæg her. I må dels af samme grund desværre undværre det ugentlige blaa mandag indlæg i morgen. Men det overlever i nok når nu jeg skriver det her indlæg i aften.

De af jer der har været på SPOT før, har sikkert stiftet bekendtskab med det såkaldte DUP-telt, som har været at finde på pladsen de sidste par år (er usikker på hvor mange år det egentlig har været der, da jeg først stiftede bekendtskab med det for 2-3 år siden). Dette telt er i år rykket ind i Ridehuset, og har fået hele 2 scener og meget bedre udstyr til at afvikle det hele (wow!). Udover DUP, vil også ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og P3 være repræsenteret i det store gamle hus. Jeg har i forbindelse med min praktik arbejdet på højtryk for at få det puslespil, der hedder afvikling til at gå op, samtidig med at jeg har skulle koordinere i forhold til DUP-boden, som også vil være at finde i Ridehuset i nærheden af den ene af scenerne. Som noget nyt i år, er det de forskellige tilmeldte pladeselskaber selv der står bag disken i boden og sælger plader. Man kan møde folk fra bl.a. A:Larm, Cope Records, Lolita Industri, Merger, Pony/Rec, Playground m.fl.

På de to scener vil man kunne opleve følgende bands:
Fredag:
ORA bands:
kl. 14:00: Vampire Blow
kl. 15:00: The Lovin’ Flickknives
kl. 16:00: Pløk
kl. 17:00: Wrong Side of Vegas

DUP bands:
kl. 18:00: Magnus Fra Gaarden
kl. 19:30: Claes Cem
kl. 21:00: Alcoholic Faith Mission
kl. 22:30: The New Heartaches
kl. 00:00: Dansk Fløde
kl. 01:00: I Got You On Tape

Lørdag:
kl. 12:00: DUP/Bandbase listening session

ORA bands:
kl. 14:00: Pinkunoizu
kl. 15:00: Bel Esprit

kl. 15:30: P3 Karrierekanonen

DUP bands:
kl. 16:40: Sleep Party People
kl. 18:00: The Sad Lovers
kl. 19:30: The Tremolo Beer Gut
kl. 21:00: 4Fod

kl. 21:40: P3 sessions

kl. 00:30: Supershine

Jeg har haft for travlt til at tjekke de navne ud, som jeg ikke kender på ovenstående liste, så vil derfor ikke anbefale nogen frem for andre. Men det skal nok blive interessant at opleve dem alle i løbet af de to dage. Jeg håber vi ses!