poetry in mono #19 i glimt

1

Den 19. Poetry In Mono var som altid en hyggelig og stemningsfuld aften. Shy Shy Shy lagde ud og satte stemningen med deres lettere legesyge popsange, og efter en kort pause blev det Waitress’s tur til at spille deres længeventede debutkoncert hvilket gik rigtig godt. Efter koncerterne kom Rikke på hårdt arbejde på Retrograd (Stengades 1. sal) som solo Sexy Sauce DJ, da Martin Ryum desværre var blevet syg. Men efter lidt opvarmning med nogle gode gamle klassikere, kom der lige så stille gang i dansegulvet og det endte ud i en vulgær farverig popbuket, hvor bl.a. et par tidligere Poetry In Mono darlings viste hvor skabet skulle stå på dansegulvet.

Vi takker Mathias Fredslund for den fine og stemningsfulde billedereportage herunder:

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

gæsteindlæg – waitress

waitress+shy
I dag udkommer Waitress’ debut EP Bilbao og på fredag spiller de sørme deres debut koncert på Poetry In Mono (Facebook Event). I den forbindelse bad vi dem traditionen tro om at skrive et gæsteindlæg. Det har resulteret i en bred vifte af anbefalinger herunder. Vi glæder os til at se jer på fredag, og Rikke glæder sig til at vende plader og mp3’er sammen med Martin Ryum (Speaker Bite Me) når de som Sexy Sauce DJs sørger for at sætte gang i dansegulvet til efterfesten på Retrograd (Stengades 1. sal) med blandede bolsjer der med garanti går lige i buksen og sørger for at det bliver svært at forlade dansegulvet.

Andreas:
Nu er det blevet forår igen, og så skal jeg ud og køre på min Velosolex 2200 igen. Den har stået i kælderen hele vinteren og samlet kræfter. Det fede ved en Velo er at man bliver glad når man kører rundt på den, og man får virkelig mange smil med på vejen af andre der synes den er super fed. Bonusinfo: Danmarks sejeste mand, Prinsgemalen, har også en Velo:
europe-145

John:
For en måned siden flyttede jeg til Holland. Nyt land, nyt sprog, ny by, nye mennesker, nyt liv. Disse tider af forandring plejer (i hvert fald for mig) at formes, og defineres meget af den musik man lytter til når man er midt i den – især i retrospekt – og derfor er jeg ofte ret forsigtig når jeg vælger mit soundtrack. Lige den her gang, havde jeg dog ikke selv mulighed for helt at styre hvad jeg hørte, fordi jeg ankom til et Holland midt i karnevalforberedelser. Der var showbands over det hele. En konstant lydtæppe af blæseinstrumenter og trommer der begik overgreb på alt fra den smukkeste Mozart til Deep Purple. Ofte samtidig. 24/7. De gange jeg var nødt til at navigere gennem min nye støjforurenede virkelighed prøvede jeg at skabe en fornemmelse af ro, et eget rum i alt kaos, for at undslippe denne sofistikerede hollandske auditive torture. Og det gjorde jeg med enorme lukkede hovedtelefoner, solbriller, og A Winged Victory for the Sullen på højeste virkelighedsbedøvende volume. Det kan virkelig anbefales.

Den her koncert er fantastisk.

Aske:
Jeg vil gerne anbefale at man ser Duplass-brødrenes serie Togetherness:

Jeg vil også gerne anbefale at man ikke skal tage solbriller på i metroen, fordi det er kikset. Så vil jeg gerne anbefale at man tilbringer mere tid udendørs – og at man snart burde få styr på sin økonomi og smøre sin kæde på sin cykel. Så burde man nok købe den nye Sufjan Stevens-plade, fordi den er garanteret god, men den er ikke kommet endnu så man bør nok vente:

Hvis man hører musik på sin iphone-earplugs får man heller ikke rigtig noget ud af det. Man burde købe et bedre anlæg. Eller få nogle rigtig gode hovedtelefoner. Til sidst vil jeg også gerne anbefale at lære at spille på et instrument, fordi det er sjovt og jeg snakker tit med folk der siger at de fortryder at de aldrig fik det lært.

gæsteindlæg – shy shy shy

I dag er der præcis 1 uge til sæsonens eneste Poetry In Mono. Den 19. i rækken og en aften hvor vi er så heldige at have Shy Shy Shy og Waitress på plakaten (Facebook event). Traditionen tro, får vi bands der spiller på Poetry In Mono til at lave et gæsteindlæg til bloggen her. I denne omgang gælder det Shy Shy Shy, som har valgt at lave en slags tour-dagbog om deres tur til Kolding og Odense for et par weekender siden. Hvis navnet Shy Shy Shy ikke lige siger dig noget, kan du lytte til dem herunder imens du læser om deres jyske/fynske eventyr:

Shy shy shy har netop taget hul på, hvad der med lidt god vilje kan kaldes bandets første tour. I dette indlæg vil vi sætte nogle ord på, hvordan sådan noget forløber i vores lille band.

Det er fredag, og vi mødes i øvelokalet på Nørrebro til en hurtig finpudsning af repertoiret. Til weekendens koncerter optræder vi som duo, da det giver gode muligheder for at rejse rundt og spille opvarmningsjobs. Dette har dog også betydet, at vi har måttet lave særlige arrangementer af vores sange, som fungerer uden vores rytmegruppe. I stedet for rytmegruppen, har vi allernådigst lånt en trommemaskine, der holder takten for os.

Efter at have øvet og pakket vores instrumenter sammen går turen mod Kolding, hvor aftenen byder på en supportkoncert. Som et næsten ubeskrevet blad i dansk populær musik foregår transporten ikke i de store nightlinere, når bandet ruller ud. Vi tyr til en proppet buslinie 5A, hvor vi akkurat får mast os ind med vores oppakning af udstyr. På hovedbanegården vil vi nå at proviantere inden turen går videre med DSB. Dankortsystemet er imidlertid gået ned, hvilket umuliggør foretagendet. Nogen tager dette med højere humør end andre. Denne nogen trøster dog den anden part med, der er mad i Kolding kl 19…
sss1

Vi når sikkert frem til Kolding og efter endt lydprøve står maden ganske rigtigt klar. Boller i karry. Det er noget, sådan et par eksiljyder kan forstå.

Indtil nu har Shy Shy Shy kun spillet koncerter i København, så vi er spændte på, om vi kan lokke et publikum til et par hundrede kilometer fra hjemmebanen. Vi kan ikke dy os for jævnligt at kigge ud i salen i ventetiden. Salen er gabende tom, men pludselig går døren op, og ind træder Astrids kære svigermor med sin nabo under armen. De skal dog ikke vise sig at være de eneste, der møder op. En tredje kvinde, vi ikke kan identificere, finder også vej til spillestedet.
Showtime! Vi spiller naturligvis det bedste, vi har lært, så svigermor får sig en på opleveren. Det lille publikum lytter, og lader sig indfange af musikken. Nu var de i princippet også taget som gidsler i en situation, hvor det ville være pinligt at gå, eller for den sags skyld bare gå på toilettet. Jane Doe tager sig dog friheden til at finde mobiltelefonen frem for at opfordre folk til at komme på facebookeventet.

sss2

Efter koncerten med det andet band pakkes bilen på rekordtid, og vi kører i samlet flok mod Odense, hvor vi lørdag skal spille koncert.
Vores managers gæstfrie forældre står for vores indlogering, og efter en god nats søvn tager vi på sightseeing. Astrid har over natten fået sig et forkølelsessår, men hvad gør det, når man kan dække det med en softice-næse.

sss3

Rygterne om gårsdagens storslåede koncert har spredt sig som en steppebrand, for da vi træder på scenen i Odense er der mindst 50 publikummer. Det kunne måske også have lidt at gøre med det andet bands tilhørsforhold til byen. Hvor om alt er, så er det simpelthen super skønt at spille for et publikum, og publikum synes også at nyde det. Efter koncerten går vi mod stationen for at returnere til København. Vi tager os til takke med en ståplads i gangarealet på et fyldt IC-tog. Åh, det glamourøse musikerliv.

Vi slutter med en troværdig statistisk fremskrivning af besøgstallene til vores koncerter i marts.
sss4