Tag: Young Dinosaur

Gratis koncert i morgen

Vice & WIMP

I morgen spiller Waldo & Marsha og Young Dinosaur (som begge var på plakaten til vores 12. Poetry In Mono i foråret sidste år) + engelske Autobahn i et gammelt autoværksted på Papirøen. Det gør de i forbindelse med en VICE x WIMP Live Session, og det er ganske gratis + gratis drikkevarer til de første heldige.

Undertegnede kender ikke Autobahn lige så godt som de to danske bands, men det er et punkband fra Leeds som i morgen besøger Danmark for første gang. De skulle eftersigende være et af tidens mest bemærkelsesværdige live-acts med en nerve og en intensitet der bedst kan sammenlignes med nogle af de bands der stammer fra musikkollektivet Mayhem (Ice Age, Lower, Communions m.fl.). De er klart i den mere støjede ende i forhold til de to andre bands på plakaten:

Waldo & Marsha tegner derimod melodiske landskaber med deres psych-drømmepop, som de er hele 8 mand til at fremføre. De udgav sidste år deres anmelderroste debutplade Zoo og er eftersigende så småt på vej med nyt i 2015. De fik bl.a. Vinnie Who med på én af deres sange fra debuten, som du kan høre her:

Young Dinosaur er lige om lidt aktuelle med deres debutalbum, som man i de her dage kan smuglytte til inde på Soundvenue. Ligesom Waldo & Marsha, er Young Dinosaur et band jeg har fulgt igennem længere tid og er mindst lige så spændt på at følge fremover. De er nok det mest poppede indslag til denne Live Session. Her er deres vel nok mest kendte nummer fra deres EP som er produceret af Jens Ramon (Figurines):

Jeg regner med at kigge forbi, og håber da også at jeg kan hive Rune med hvis jeg er heldig. Læs mere om arrangementet her. Vi ses!

poetry in mono #12 i glimt

Endnu engang lykkedes det os at få arrangeret en aften der stod i den røde tråds tegn. Poetry In Mono #12 forløb fantastisk med den gode stemning og dejlig musik i førersædet.

Young Dinosaur var de første der indtog scenen og spillede en håndfuld nye sange såvel som gamle velkendte melodier. Drengene var i den grad i stødet, og er uden tvivl mere rocket live end på plade, hvilket er en dejlig ting.

Efter en lille pause i selskab med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) der vendte den ene plade efter den anden med bravour, var det tid til at det 8 mand store band, Waldo & Marsha skulle indtage scenen med deres lidt søvnige shoegaze. Publikum var mindst lige så tændte, og endnu en fed koncert blev gennemført.

Poetry In Mono er slut for denne sæson, men vender stærkt tilbage i efteråret med et mindst lige så stærkt program. Vi ses!

Tak til Thilde Mørup Christensen for at have taget alle de fede billeder. Se flere her.

gæsteindlæg – young dinosaur anbefaler

Young Dinosaur

Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:

Frederik:
Fucked Up – Turn The Season

– Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.

Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib

– Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu

Eske:
Don McLean – American Pie

– Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.

Bjarke:
Lucky Bird – Disappear

– Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!

Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes

– Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!

Find mere information om arrangementet her. Vi ses! 🙂

gæsteindlæg – waldo & marsha anbefaler

Waldo & Marsha

Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:

Gladys Knight – Licence to Kill

– Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.

The Beach Boys – We’ll Run Away

– Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.

The Beatles – Real Love

– Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!

Pilot – Just A Smile

– Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70’er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60’erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.

The Chemical Brothers – Another World

– Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!

poetry in mono #11 i glimt

For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.

Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.

Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:

Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.

Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!

Tak til Jakob Møldrup Petersen for billeder.

Spot Festival here we go again

Som det er hvert år omkring denne tid, skal denne blog selvfølgelig afsted til årets SPOT Festival. For undertegnedes vedkommende er det den 9. gang i træk, så man kan vel efterhånden kalde sig en veteran. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn, som jeg altid gør. Det er og bliver én af mine yndlingsfestivaler. Og i år er ambitionerne høje, da jeg har en plan om at nå at se samtlige af følgende navne:

FREDAG:
CopCol – live reworked by T. Finland & Mikkel Meyer
Masha Qrella (DE) & Dangers of the Sea (DK)
Age of Giants
RebekkaMaria & The Hymnboy
Vessel
LCMDF
Waldo & Marsha
Carlis
Choir of Young Believers
Donkeyboy
Young Dinosaur
Lovespeed
Reptile Youth

LØRDAG:
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band
Marybell Katastrophy (DK) & Nils Frahm (DE)
Shiny Darkly
In Memoirs
Indianna Dawn
Of The Wand & The Moon
My Bubba & Mi
Lukas Graham
Green Pitch
Rum 37
Mellemblond
Asbjørn
Prinspóló
Taragana Pyjarama
The Echo Vamper
Chorus Grant

Der er jo altid nogen man ser mere frem til end andre. Nogle af dem fordi man har set dem før og ser frem til at se hvordan og om de har udviklet sig, og andre fordi man har læst og hørt så meget godt om dem, men endnu ikke fået dem set. Det skal dog lige nævnes at der kun er 5 af ovennævnte navne jeg har set før, så jeg synes selv jeg har været dygtig til at overholde mit dogme i år. Nu må vi bare se om det holder i virkeligheden.

Som altid sker der også en masse andre ting udenfor SPOT, som oftest gør forvirringen større. I hvert fald for mig, hvilket resulterer i at jeg år for år prøver at navigere udenom disse arrangementer og kun fokusere på hvad der sker på selve festivalen. Men det er efterhånden svært kun at holde fokus, dels fordi disse arrangementer med årene har udviklet sig til nogle federe og federe arrangementer og knap så meget hemmelighedskrammeri, men dels også fordi at der ofte følger goder som gratis drikkelse og lignende med til disse arrangementer (har dog planer om at holde en nogenlunde sober SPOT i år, da der jo er lagt et stramt program for dagen). Så jeg har derfor sat mig for at starte min SPOT festival fredag med Pumpehusets Dayparty i M.P. Bruunsgade

Tjek det ud her.

Lørdag går turen – medmindre et seminar kommer i vejen – til V58, som jeg endnu mangler at stifte bekendtskab med i den virkelige verden, hvor en flok musikelskere har fundet sammen og stablet denne dayparty på benene: