spot optakt: ida wenøe

Ida Wenøe

Vi fortsætter vores SPOT-optakt serie med en snak med Ida Wenøe om hvordan det har været at udgive hendes debutalbum, flytte til Berlin, spille i udlandet og meget andet:

Siden du spillede til det første blaavinyl.dk præsenterer… arrangement i Vanløse i oktober 2014, er du flyttet til Berlin, har udgivet din første plade og rejst en hel del. Kan du mærke forskel på din karriere fra da du boede i Danmark til du flyttede til Berlin?
Bestemt. En ting er hvad der sker uden om én, altså hvad det fysiske flyt fra Danmark til Berlin gør i form af netværk og de karrieremuligheder der udvides ved at være et nyt sted og i en større by, men det jeg faktisk har mest lyst til at fremhæve, og det der egentlig har betydet mest for mig er den indre blomstring flyttet har gjort for mig, hvilket afspejles i min musik og indirekte i min karriere. Ved at du flytter dig fra velkendt og sikker grund til et sted hvor alt er nyt, spændende og inspirerende, gør noget helt vildt for mit kreative og karrieremæssige fokus. Der er intet galt med København, og byen har et unikt musikmiljø, men jeg havde brug for at bevæge mig i et nyt tempo, se verden med nye øjne, og Berlin er måske bare første stop på en længere musikalsk rejse.

At dømme ud fra alle dine udenlandsrejser kunne det tyde på at din debutplade er blevet bedre modtaget i udlandet. Er det korrekt antaget?
Det kan man måske godt sige. Faktisk tror jeg stadig at min plade er lidt hemmelig i Danmark. Den er mest blevet eksponeret gennem mine koncerter, og det er til gengæld også her folk finder frem til den. Jeg har en vinyl-release på vej her et halvt år efter selve udgivelsen, hvor jeg vil lave noget larm og så må vi se om Danmark vil være med. Der er udlandet lidt en anden historie, hvor pladen og jeg er blevet modtaget med åbne arme og iver. Specielt i USA og England hvor jeg har haft meget fokus den sidste tid. Man kan også godt sige at jeg har gjort mange ting lidt i den omvendte rækkefølge med min debutplade. Jeg har fokuseret utrolig meget på at spille koncerter og på den måde vinde folks hjerter. Faktisk er pladen stadig ikke udgivet officielt i udlandet, så der er også en plan om Engelsk udgivelse i den nærmeste fremtid.

Hvorfor tror du det er sådan?
Jeg har erfaret at min musik kan noget for det engelsktalende folk. Jeg tror det er et behag i både en genkendelse og noget for dem eksotisk. Den nordiske folk-noir som de kalder min musik. Hvor jeg har skulle kæmpe lidt med de danske radiostationer, er jeg strøget lige ind på BBC radio 6 uden jeg selv anede at de havde modtaget min musik. De danske radiostationer har bestemt heller ikke gjort det nemmere for niche musik at blive spillet, og radio er bare et oplagt sted at få eksponering i et land hvor der bliver affødt nye indie bands hver evig eneste dag. Så lad mig sige det sådan; jeg er på ingen måde færdig med Danmark, jeg vil altid gøre hvad jeg kan for at udbrede min musik der, men når udlandet står og hiver i én, sidder jeg på det første fly mod verden.

Kan se at du netop har været på en UK tour, hvordan blev din musik modtaget derovre?
Det var bare en helt vild tur! Jeg var ret overvældet over folks modtagelse, specielt fordi England har et lidt dårligt tour-ry musikere i mellem. Men min nye engelske booker havde nøje udvalgt nogle steder der passede til musikken. Bl.a. spillede vi en koncert i et gammelt nedlagt kloster i Deal som blev broadcast’et live. Det var det smukkeste venue jeg nogensinde har spillet i med den flotteste udsmykkede baggrund af kirkemosaik i alskens farver.

Er det din første tour derovre?
Det er første sammenhængende tour under mit navn, men ellers har jeg også været der henne end del med mit gamle band Boho Dancer

Jeg kan se på SPOT programmet at du stiller op med The Silver Chords, er det dit backingband eller? Hvem er det?
The Silver Chords er mit musikerkollektiv. Jeg bruger forskellige konstellationer ud fra typen af job, humør, og hvem der kan. I England var jeg af sted med Anders Mathiasen (Vessel, Murder) på klassisk guitar, kor og bas, og Rolf Hansen (Il Tempo Gigante) på lap-steel, percussion og kor. Til spot er det igen med Anders, men tredje mand er Hal Joseph Parfitt-Murray (Basco) på violin og Mendola. Udover dem består musikkollektivet også af Katrine Stochholm (Under Byen), Nikolaj Busk (Dreamer’s Circus) og Anma, og udvides stadig. Jeg kan godt lidt at se musikken som en organisk størrelse der kan ændre form uden om kernen som er selve kompositionerne. The Silver Chords kommer at ordet ”Silver Cord” som er den usynlige streng der forbinder det fysiske jeg med sjælen, og mit kollektiv mener jeg netop er med til at gøre dette; transcendere det fysiske jeg.

Hvad ser du frem til på SPOT Festival udover at spille?
En af mine favorit ting under Spot er noget jeg har nydt at gøre de sidste par år. Jeg prøver at lave så få aftaler som muligt, (udover de nødvendige brancheting…) og tager så mig selv under armen og falder tilfældigt ind i mennesker og tilfældige koncerter. Da der er så mange mennesker og musikere og koncerter på en gang, kan jeg bedst lide at angribe det på en mere fri måde, så jeg ikke stresser mig selv, dette giver de uventede gode og unikke oplevelser.

Hør andensinglen ‘Time of Ghosts‘ fra debutpladen her:

Spot Festival here we go again

Som det er hvert år omkring denne tid, skal denne blog selvfølgelig afsted til årets SPOT Festival. For undertegnedes vedkommende er det den 9. gang i træk, så man kan vel efterhånden kalde sig en veteran. Jeg glæder mig i hvert fald som et lille barn, som jeg altid gør. Det er og bliver én af mine yndlingsfestivaler. Og i år er ambitionerne høje, da jeg har en plan om at nå at se samtlige af følgende navne:

FREDAG:
CopCol – live reworked by T. Finland & Mikkel Meyer
Masha Qrella (DE) & Dangers of the Sea (DK)
Age of Giants
RebekkaMaria & The Hymnboy
Vessel
LCMDF
Waldo & Marsha
Carlis
Choir of Young Believers
Donkeyboy
Young Dinosaur
Lovespeed
Reptile Youth

LØRDAG:
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band
Marybell Katastrophy (DK) & Nils Frahm (DE)
Shiny Darkly
In Memoirs
Indianna Dawn
Of The Wand & The Moon
My Bubba & Mi
Lukas Graham
Green Pitch
Rum 37
Mellemblond
Asbjørn
Prinspóló
Taragana Pyjarama
The Echo Vamper
Chorus Grant

Der er jo altid nogen man ser mere frem til end andre. Nogle af dem fordi man har set dem før og ser frem til at se hvordan og om de har udviklet sig, og andre fordi man har læst og hørt så meget godt om dem, men endnu ikke fået dem set. Det skal dog lige nævnes at der kun er 5 af ovennævnte navne jeg har set før, så jeg synes selv jeg har været dygtig til at overholde mit dogme i år. Nu må vi bare se om det holder i virkeligheden.

Som altid sker der også en masse andre ting udenfor SPOT, som oftest gør forvirringen større. I hvert fald for mig, hvilket resulterer i at jeg år for år prøver at navigere udenom disse arrangementer og kun fokusere på hvad der sker på selve festivalen. Men det er efterhånden svært kun at holde fokus, dels fordi disse arrangementer med årene har udviklet sig til nogle federe og federe arrangementer og knap så meget hemmelighedskrammeri, men dels også fordi at der ofte følger goder som gratis drikkelse og lignende med til disse arrangementer (har dog planer om at holde en nogenlunde sober SPOT i år, da der jo er lagt et stramt program for dagen). Så jeg har derfor sat mig for at starte min SPOT festival fredag med Pumpehusets Dayparty i M.P. Bruunsgade

Tjek det ud her.

Lørdag går turen – medmindre et seminar kommer i vejen – til V58, som jeg endnu mangler at stifte bekendtskab med i den virkelige verden, hvor en flok musikelskere har fundet sammen og stablet denne dayparty på benene: