Tag: The Velvet Underground

lyden af sommer

Kender i det med at der bare er en række plader der har denne her lyd af sommer, og som bliver støvet af år efter år? Sådan et par stykker har jeg i hvert fald, og indimellem sker det at der bliver tilføjet nogle. Mine to faste plader som kommer frem hvert eneste år er The Velvet Undergrounds Loaded fra 1970 og J.K. & Co. psykedeliske vidunder Suddenly One Summer fra 1968, ligesom jeg også er inde på i dette indlæg fra sommeren 2010.

Hvert år vil der være nogle gode bud på nogle plader der vil komme til at følge én sommeren over. Plader der bare har den dér vibe.

Den ene som med garanti vil blive sat på en masse gange denne sommer, og som allerede er blevet hørt et utal af gange, er Snake & Jet’s Amazing Bullit Band’s seneste album Stuff That Rotates. Et band som har udviklet sig fra denne her skarpe surf-agtige lyd til den lidt mere 60’er vibe rock’n roll lyd. Jeg er lige så vild med deres nye lyd som med deres gamle. Lyt selv efter og forestil dig en eftermiddagschill på en varm strand:

Snake & Jet’s Amazing Bullit Band – Black Egg

En anden (knap så overraskende) plade som helt klart vil være at foretrække denne sommer, er selvfølgelig The Eclectic Moniker’s selvbetitlede debutalbum. Bandet tog undertegnede med på rejsen ind i deres sommeragtige naive caribiske tema da de sidste år vandt Karrierekanonen på Stengade, og jeg har siden haft fornøjelsen af at opleve dem i et kogende og dansende Lille Vega. Jeg elsker når der dukker sådanne bands op på den danske musikscene (!). For selvom teksterne på denne plade handler om ulykkelig kærlighed, mærker man slet ikke til den fordi de er pakket ind i sommer og sol. Træk i dit vildeste sommer outfit, find drinkskittet frem og se om du kan sidde stille til denne lille perle:
The Eclectic Moniker – Easter Island

blaa mandag #25


Rune er taget på Roskilde, så jeg er alene på skansen og skal prøve og se om jeg kan udfylde det tomrum han efterlader sig her på bloggen. Jeg fortsætter i samme spor som i sidste uge, for sommeren har jo fået virkelig kul på siden. Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, er der bare et eller andet med mig, sommer og 60’er plader/musik, hvilket jeg her vil uddybe med at præsentere jer for følgende 60’er plader (ja okay, den ene er fra 1970, men den er i mine ører fra 60erne!). Det drejer sig om den velkendte Loaded af The Velvet Underground (1970):

Hvor især numre som Sweet Jane, Oh! Sweet Nuthin’, Rock & Roll og Who Loves The Sun, efterhånden har fået min indre sol frem en del år. Især sidstnævnte sang har gjort underværker. Lyt her:

Det er en plade der bliver taget frem år efter år, og rålyttet til hele sommeren igennem!

En anden plade der kommer igen år efter år, er en plade som knap så mange kender til. Det er en plade som jeg for efterhånden en del år siden, fik anbefalet af Chris Bear (trommeslager i Grizzly Bear), og som den sommer blev et soundtrack lig med den hedebølge der var ovre os (sikkert én ligesom den der er på vej nu). Det drejer sig om J.K. & co.’s eneste plade med den meget passende titel, Suddenly One Summer (1968):

Den er skrevet og indspillet af Jay Kaye, der dengang kun var 15 år gammel (!), og selvfølgelig akkompagneret af en producer, en arrangør og en række session-musikere. Pladen fik i sin tid en smule omtale i diverse undergrundsradioer, og Jay Kaye samlede et band, så de kunne komme ud og optræde med pladen i baggagen, men successen udeblev, og bandet gik i opløsning i slutningen af 60’erne. Det var derfor en godt gemt skat fra 60’erne, der i 2001 blev genudgivet af det amerikanske pladeselskab Sundazed records (også kaldet Beat Rocket) på både CD og vinyl.

Numre som Christine, Little Children og The Times er blandt mine favoritter. Men især Fly er et imponerende samsurium af loopende trommer og en generel fed sommervibe…Jeg vidste f.eks. intet bedre den sommer, end at vågne op i mit telt på Roskilde Festival og vågne til det nummer imens jeg lå og stirrede ud på den blå himmel. Lyt selv med her og se den meget passende video til:

Når det så er sagt, mener jeg dog at man helst skal høre pladen som ét samlet værk og ellers bare læne sig tilbage, nyde den varme sol og tænke gode tanker.

Sunday Morning 1967 vs. 2009

Beck's udgave af 'Bananpladen' Jeg synes det er lidt komisk, at netop som jeg har afleveret en eksamensopgave som bl.a. omhandlede pladecoveret til den såkaldte ‘Bananplade‘ (The Velvet Underground – ‘The Velvet Underground and Nico‘) fra 1967. Så vælger Beck Hansen en uge efter at offentliggøre at han har indpillet selvsamme plade, som han vil offentliggøre ét nummer fra. Fantastisk. Og jeg synes faktisk han har gjort det helt godt. Mine yndlingsingredienser, som også optræder i originalen, er med…det værende; klokkespil og tambourin. mmm. Tag et selv et lyt her:


eller her:

Record Club: Velvet Underground & Nico ‘Sunday Morning’ from Beck Hansen on Vimeo.

Og her er så originalen:

Jeg tror jeg har genforelsket mig i denne plade.