højsæson del 2

koncerter

Sikke tiden flyver. Første halvdel af november gik så stærkt, at vi helt missede den netop overståede weekends ellers dejlige bud på lækre koncerter. Så derfor kommer der her anbefalinger for de næste 2 weekender, og som med sidste hold anbefalinger, følger her også en playliste med næsten alle de anbefalede navne, og facebook events for de forskellige aftener findes ved at klikke på billederne;

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/283616271″ params=”color=ff5500&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

 

I AFTEN (tirsdag d. 22. november):
Vi starter med i dag. I aften spiller Lowly nemlig på Musikcaféen i Huset KBH. Som opvarmning har de taget ML Buch med. Undertegnede har været så heldig at overvære koncerter med begge bands op til flere gange, og kan derfor varmt anbefale en god aften i Huset i aften;
Lowly

Alternativt kan man tage et smut i Store VEGA, hvor amerikanske Local Natives spiller op til såkaldt indie-fest;
Local Natives

 

TORSDAG d. 24. NOVEMBER:
På torsdag byder Sneum Instituttet endnu engang indenfor i varmen på Stengade. Denne gang med belgiske Dans Dans på plakaten, som den gode Jan Sneum nupper en artist talk med inden bandet går på scenen og spiller. Det plejer at være rigtig hyggeligt, så mon ikke det også bliver det på torsdag?;
Dans Dans (BE)

Når man så er færdig med at danse belgisk på Stengade, kan man jo smutte ud på Amager til åbningen af Whammy Bar, som officielt åbner på torsdag og fejrer det 3 dage i træk. Så man kan planlægge en tur derud både torsdag, fredag og lørdag, enten som efterfest for én af de koncerter man tager ud og ser, eller som en helaftens hyggeting. Uanset hvad, ved jeg at de gode folk bag – som tæller folk fra både Rust og Crunchy Frog – bliver glade for at se jer. Musikken leveres af barens autentiske tyske jukebox, som kun spiller musik imod betaling af D-mark som kan købes i baren.
Whammy Bar Grand Opening

 

LØRDAG d. 26. NOVEMBER:
På lørdag kan man hygge sig med en koncert med to dansk-sprogede sangskrivere, nemlig; Juncker og Dan Østerby. Juncker udgav tidligere i år pladen ‘Bivirkninger‘, og fortsætter sit lyrisk stærke univers. Oplev det live for en skilling på Studenterhuset i København på lørdag;
Juncker

Bagefter kan man (hvis turen ikke går til Amager og Whammy Bar), tage til Valby og danse til northern soul hele natten på Underwerket, når folkene bag Ghetto Soul svinger 7″ pladerne;
Ghetto Soul

 

FREDAG d. 2. DECEMBER:
Fredag d. 2. december bliver der skruet op for guitarforstærkerne når Baby In Vain giver den gas på Loppen;
Baby In Vain

 

LØRDAG d. 3. DECEMBER:
Dagen efter anbefaler vi endnu en aften på Musikcaféen i Huset KBH, hvor det denne gang er PEACH og Modest der spiller op til bal. Vi har især fulgt PEACH tæt siden han spillede til vores blaavinyl aften på Kulturstationen Vanløse i foråret, og havde fornøjelsen af at opleve fremførelsen af debut-EPen i Drones dunkle kælder for en måneds tid siden med fuldt band. Så er der er lagt i ovnen til en fed aften på Huset KBH;
Peach

Hvis man derimod er mere til pastelfarvet 80’er romantik, kan vi på det varmeste anbefale endnu én af bloggens såkaldte darlings; GENTS, som spillede deres første koncert nogensinde i foråret 2015 på Stengade, har rykket sig en hel del siden, og spiller denne aften i Lille VEGA sammen med mindst lige så interessante bands som Sjæl I Flammer og Franske Piger;
GENTS

spot optakt: palace winter

Palace Winter

Som en del af vores SPOT optakt, har vi taget en snak med Caspar Hesselager fra SPOT- og snart albumaktuelle Palace Winter.

Hvordan startede Palace Winter?
Jeg spillede keyboards for The Rumour Said Fire på en længere turné, hvor Carl varmede op solo. Jeg hørte ham mange gange, og tænkte med det samme, at det kunne være spændende at arbejde sammen. Så gik vi i mit studie (Pinligtavshed), og endte med at bruge et halvt års tid on/off på at lave en EP.

Hvornår var det?
Det var foråret 2014.

Selve bandnavnet Palace Winter stammer fra et hotel vednavn Winter Palace i Sydfrankrig, hvor Carl boede i sommeren 2014. Hvorfor valgte i helt præcist det her navn? Var der noget særligt ved hotellet?
Jeg tror, at stedet gjorde stort indtryk på Carl, men vi valgte det efter, at jeg spontant byttede om på ordene. Vi har altid syntes, at det på den måde kom til at lyde som for- og efternavn på en eller anden excentrisk person. Vi kunne forestille os et brev signeret med ‘warm regards, Palace Winter’, f.eks. Det lyder som taget ud af en Wes Anderson-film.

Der har fra start af været en vis ’buzz’ omkring jeres band, og det lader ikke til at denne ’buzz’ er på tilbagetog nu hvor udgivelsen af jeres debutalbum er på trapperne mindre end 1 år efter i har udgivet jeres debut EP. Er der store udenlandsplaner?
Vi har allerede været lidt omkring i Sverige, Norge, Schweiz, England og Frankrig, og skal heldigvis også mere afsted i løbet af resten af året. Det er helt klart et stort fokus for os. Danmark er et lille land, og man kommer meget hurtigt hele vejen rundt, så det giver mening at skue udad.

Titlen på jeres debutalbum – Waiting For The World To Turn – er meget metaforisk, jeg har i hvert fald allerede tolket op til flere meninger med titlen. Ligger der nogen bestemte tanker bag denne titel?
Titlen er relateret til nogle temaer, som går igen i teksterne på albummet. Søvn, stilstand, forventningen om noget, der skal ske, og en tilstand imellem at drømme og være vågen.

Den første gang jeg så jer live, var i så vidt jeg husker kun 3 mand på scenen. Hvor mange regner i med at være til koncerten på SPOT? Og hvem tager i med?
Vi har faktisk altid været fire på scenen, bortset fra en enkelt gang i Aalborg. Og det var kun af nød! Vi er stadig fire, så udover Carl og mig, er det de to bad-asses Jacob Haubjerg på guitar/kor (fra Luster, Sleep Party People, Hymns from Nineveh) og vores nye trommeslager Jens Bach (fra Bodebrixen, Striving Vines)
Nå jeg har husket forkert så. Hehe.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Vi er godt igang med at få de nye sange fra det kommende album ind på livet, så vi er tændte og ivrige efter at vise så meget frem som muligt. Det bliver episk og tempofyldt, tør jeg godt love.

Hvilke andre koncerter vil i anbefale man skal se på SPOT?
Lowly, Liss, The Entrepreneurs, Tårn, kunne være bud.

Hør Palace Winter’s seneste single ‘Soft Machine‘ fra deres kommende plade her:

Eller tjek musik videoen med Carl Coleman i hovedrollen ud til ‘New Ghost‘ fra deres debut EP Medication her:

frost festival – júníus meyvant + lowly @ arbejdermuseet 23.02.16

2016-02-23 19.56.31

I tirsdags stod der igen Frost Festival på menuen. Denne aften i fint selskab med Lowly og islandske Júníus Meyvant på Arbejdermuseet, som i aftenens anledning var badet i lys-installationer af Ungt Lys og selve lyskunsten under koncerterne var udført af Obscura.

2016-02-23 20.46.21-1

Lowly var de første der gik på. Jeg gik desværre glip af de første to numre, da jeg sad fast i køen til garderoben, så der var allerede godt gang i både band og lyskunst da jeg kom op i den smukke festsal. Lyskunstnerne havde i aftenens anledning gjort det meget idylliske maleri på endevæggen levende ved hjælp af projektorer. En effekt der på én gang var meget fascinerende og en måde hvorpå man gjorde scenen mere levende, men desværre også så fascinerende at det til tider tog opmærksomheden helt væk fra det der skete på scenen. Under én af de sidste numre vibrerede hele maleriet i takt med Soffie Viemose’s smukke vokal så det hele gik op i en højere enhed. Desværre var der en del af publikum der ikke lod til at være imponerede eftersom de havde mere travlt med at snakke end at lytte, hvilket var en skam.

2016-02-23 22.20.51

Efter en lille pause kom Júníus Meyvant på scenen. Jeg skal ærligt indrømme at jeg intet forhold havde til hans musik i forvejen, men det blev hurtigt klart at det var ham en stor del af publikum var kommet for at høre, for snakken stilnede af og blev overtaget af grin når Júníus Meyvant fyrede jokes af om Kim Larsen og det danske sprog inden han gik igang med koncerten. Så var stemningen ligesom blødt op og der var lagt an til en aften i det stand-up komiske hjørne imellem sangene, som er én eller anden ting det er som om de nordatlantiske singer/songwriters har det med at være gode til, da alle de forskellige jokes bragte mine tanker hen på færøske Teitur der heller ikke er bleg for at fortælle komiske historier og jokes.

Cirka halvvejs inde i sættet joker han med at han fyrer bandet da det er for dyrt at have dem med, og spiller så 5-6 numre solo. Personligt synes jeg for alvor det er her Júníus Meyvant træder i karakter og stråler om kap med lyskunsten der som fyrværkeri giver genspejlninger i det smukke loft i festsalen. Alle de ovennævnte jokes og sjove historier ender da også med at give bagslag, da han skal præsentere et lettere sørgeligt nummer der bygger på en lidt tragisk historie om én af hans gode venner som har været i fængsel hele 5 gange, fordi han ifølge Júníus Meyvant konstant bliver misforstået. Humøret og stemningen kommer dog igen tilbage i den høje ende da bandet bliver inviteret tilbage på scenen og Júníus Meyvant opfordrer publikum til at danse hvis de vil.

2016-02-23 22.53.57

Alt i alt en ganske dejlig aften i historiske rammer med stemningen i højsæde. Jeg ser allerede frem til næste års Frost Festival.

spot 2014

spot festival

Traditionen tro skal undertegnede på SPOT. For andet år i træk dog uden min kære medskribent. I år har jeg dog knap haft tid eller overskud til at gå for meget i detaljen med hvad der egentlig sker fredag og lørdag på festivalen i modsætning til de andre år hvor jeg nærmest har været forberedt mindst en måned før. Så det bliver ikke den mest dybdegående anbefaling i denne omgang. Men om ikke andet er det bands jeg virkelig virkelig glæder mig til at se og derfor har høj prioritet i mit personlige SPOT program (som først bliver lagt endeligt senere i dag):

Jeg havde fornøjelsen af at se Blaue Blume allerede for et år siden på min fødselsdag på Stengade, da de varmede op for The Besnard Lakes. De er vokset en hel del i deres lydbillede siden dengang, men havde allerede på det tidspunkt fat i noget interessant. Jeg så dem igen her i weekenden på Offspring, men det foregik desværre på den mindst værdige scene på festivalen (Biergarten), så jeg satser bestemt på at stille mig i køen til Lille Sal i morgen aften og give dem en chance mere:

Utroligt interessant projekt som jeg for tiden følger tæt, er sangskriverkollektivet Lowly som med deres single Daydreamers har vækket min nysgerrighed for alvor. Der er ikke det møde, det seminar eller den anden koncert der kan gøre at jeg kommer til at glippe dem på SPOT når de spiller i Musikhuset Foyer lørdag aften:

Ice Cream Cathedral inviterede os med til en produktionsøver for nogle måneder siden, så vi kunne få løftet sløret lidt på hvor de er på vej hen i deres musikalske udtryk. Det er rigtig spændende det de har gang i. Én af favoritterne fra den dag, var helt klart Swans, som bandet senere har udgivet som single med en flot og lidt syret musikvideo som du kan se/høre herunder. Tjek dem ud natten til søndag på Atlas:

Den mest positive overraskelse på Offspring, var klar færørske Byrta. De kan opleves på Voxhall i morgen eftermiddag:

My Heart The Brave er en interessant størrelse. Jeg må ærligt indrømme at de skuffede lidt da jeg oplevede dem på Ideal Bar i vinters, men allerede kunne mærke hvordan de er begyndt at hvile i sig selv og deres scene performance efter at have oplevet de sidste 2-3 numre af deres koncert til Offspring i weekenden. Så jeg håber at kunne nå forbi og nå hele deres show på SPOT på lørdag på SCC scenen:

Jeg kunne blive ved med at komme med anbefalinger, men min tid er ved at løbe fra mig her, så jeg nøjes med lige at namedroppe de sidste par stykker som jeg helt klart vil mene er værd at tjekke ud:
4 Guys From The Future
The Malpractice
Disa (IS)
Maskinvåd
Treefight For Sunlight
Helmet Compass
Quick Quick Obey
Lydmor
Ring Them Bells
Shiny Darkly
Sleep Party People
The New Spring
Schultz and Forever

Vi ses måske på SPOT?