Vega – blaa vinyl

højsæson del 2

Sikke tiden flyver. Første halvdel af november gik så stærkt, at vi helt missede den netop overståede weekends ellers dejlige bud på lækre koncerter. Så derfor kommer der her anbefalinger for de næste 2 weekender, og som med sidste hold anbefalinger, følger her også en playliste med næsten alle de anbefalede navne, og facebook events for de forskellige aftener findes ved at klikke på billederne;

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/283616271″ params=”color=ff5500&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

I AFTEN (tirsdag d. 22. november):
Vi starter med i dag. I aften spiller Lowly nemlig på Musikcaféen i Huset KBH. Som opvarmning har de taget ML Buch med. Undertegnede har været så heldig at overvære koncerter med begge bands op til flere gange, og kan derfor varmt anbefale en god aften i Huset i aften;

Alternativt kan man tage et smut i Store VEGA, hvor amerikanske Local Natives spiller op til såkaldt indie-fest;

TORSDAG d. 24. NOVEMBER:
På torsdag byder Sneum Instituttet endnu engang indenfor i varmen på Stengade. Denne gang med belgiske Dans Dans på plakaten, som den gode Jan Sneum nupper en artist talk med inden bandet går på scenen og spiller. Det plejer at være rigtig hyggeligt, så mon ikke det også bliver det på torsdag?;

Når man så er færdig med at danse belgisk på Stengade, kan man jo smutte ud på Amager til åbningen af Whammy Bar, som officielt åbner på torsdag og fejrer det 3 dage i træk. Så man kan planlægge en tur derud både torsdag, fredag og lørdag, enten som efterfest for én af de koncerter man tager ud og ser, eller som en helaftens hyggeting. Uanset hvad, ved jeg at de gode folk bag – som tæller folk fra både Rust og Crunchy Frog – bliver glade for at se jer. Musikken leveres af barens autentiske tyske jukebox, som kun spiller musik imod betaling af D-mark som kan købes i baren.

LØRDAG d. 26. NOVEMBER:
På lørdag kan man hygge sig med en koncert med to dansk-sprogede sangskrivere, nemlig; Juncker og Dan Østerby. Juncker udgav tidligere i år pladen ‘Bivirkninger‘, og fortsætter sit lyrisk stærke univers. Oplev det live for en skilling på Studenterhuset i København på lørdag;

Bagefter kan man (hvis turen ikke går til Amager og Whammy Bar), tage til Valby og danse til northern soul hele natten på Underwerket, når folkene bag Ghetto Soul svinger 7″ pladerne;

FREDAG d. 2. DECEMBER:
Fredag d. 2. december bliver der skruet op for guitarforstærkerne når Baby In Vain giver den gas på Loppen;

LØRDAG d. 3. DECEMBER:
Dagen efter anbefaler vi endnu en aften på Musikcaféen i Huset KBH, hvor det denne gang er PEACH og Modest der spiller op til bal. Vi har især fulgt PEACH tæt siden han spillede til vores blaavinyl aften på Kulturstationen Vanløse i foråret, og havde fornøjelsen af at opleve fremførelsen af debut-EPen i Drones dunkle kælder for en måneds tid siden med fuldt band. Så er der er lagt i ovnen til en fed aften på Huset KBH;

Hvis man derimod er mere til pastelfarvet 80’er romantik, kan vi på det varmeste anbefale endnu én af bloggens såkaldte darlings; GENTS, som spillede deres første koncert nogensinde i foråret 2015 på Stengade, har rykket sig en hel del siden, og spiller denne aften i Lille VEGA sammen med mindst lige så interessante bands som Sjæl I Flammer og Franske Piger;

min yndlingsplade #1

Hvis man skulle tro min last.fm profil skulle man tro at Tremors af engelske Sohn var min yndslingsplade. Det er simpelthen den eneste plade jeg for tiden har mest lyst til at høre når jeg er på farten eller sågar når jeg skal sætte en vinyl på i de hjemmelige omgivelser. Det er først nu jeg erfarer at han har spillet på Roskilde sidste år hvor jeg endda for én gangs skyld var tilstede, og jeg skulle desværre arbejde da han spillede på FROST tidligere i år. Men heldigvis er chancen der igen til august hvor STRØM præsenterer ham i VEGA. Min billet er allerede i hus.

Det er én af den slags plader der er faldet ned i min favn på det helt rigtige tidspunkt og ud af den blå luft dukkede Lessons op som var det første nummer der for alvor tog mig med storm. Jeg er især vild med det meget clubbede beat der løfter hele nummeret og cirka 2 minutter inde i nummeret går helt i selvsving. Det er lidt pudsigt at det lige netop skulle være dette nummer der gik direkte ind i mit hjerte da jeg normalt afskyr denne her club-ting. Men i denne her sammenhæng fungerer det sgu og giver mig ikke hovedpine. Lyt selv:

Dernæst imponerer The Wheel med alle de finurlige lag den har. Og sådan har pladen fortsat med at åbne sig op for mig nummer for nummer…

Allerede nu er jeg ikke et sekund i tvivl om at det er den plade der vil komme til at beskrive mit forår 2014 allerbedst og helt sikkert også ende på årslisten i december. Kan anbefales på det kraftigste hvis du har bare det mindste pop-øre.

det var en lørdag aften

Det er lidt paradoksalt, at når man flytter til en storby hvor der er så mange kulturelle tilbud at du kunne gå ud hele tiden hvis du ville, men ofte får netop dette faktum den modsatte effekt. Med undtagelse af i går…
Undertegnede havde tømmermænd fra fredagens Poetry In Mono (stemningsrapport kommer herinde i næste uge), og lå derfor på langs det meste af dagen, men valgte at stå op omkring kl. 21 for at klargøre mig til Jetsi Kain’s (billedet ovenover) releasefest på Rust. En milepæl i drengenes nu efterhånden lange vej igennem op og nedture og tonsvis af demo-indspillinger, møder, øvere, koncerter og hvad har vi ikke. Selvfølgelig skulle jeg være med til at fejre dem. Og hvilken stolthed.

Rust var proppet til randen og drengenes glæde og spillelyst var ikke til at overse. Eneste downturn var at lyden til at starte med ikke var helt i top og at alle de mennesker ikke kunne finde ud af at blive stående hvor de stod…så en masse masen og asen gjorde at man nu og da glemte at rette opmærksomheden op mod scenen. Men drengene skuffede bestemt ikke. Det var rigtig dejligt at være en del af deres absolutte milepæl.

Du kan lægge ører til deres EP her. Et stort tillykke til drengene skal det herfra lyde!

Efter Rust tog jeg én fra mit nye studie med ud på en tidsrejse. En tidsrejse både hun og jeg sent vil glemme. Vi tog til 50’er festen inde i VEGA. Hvilken perfekt ramme! Jeg har altid beundret den smukke arkitektur og interiør i det gamle Folkets Hus (som stod færdig i netop 1956), men har aldrig været den store fan af temafester. Jeg vil dog sige at jeg synes denne temafest var lige i øjet. Folk gik virkelig op i deres 50’er outfits, og aldrig har jeg været et sted med så mange smukke kjoler samlet på ét sted. Derudover kunne man jo næsten have ønsket at man havde været i dansehumør, for hold da fest hvor blev der spillet meget lækkert musik. Lige fra Louis Armstrong til Frank Sinatra i Store Vega og til den lidt mere agressive og soulede musik i Lille Vega hvor hele salen gyngede og holdet bag Frankie Teardrop stod oppe på scenen og gav den gas (billedet ovenover).
Der blev solgt is, kaffe og pølser med brød. Der var borde med fine hvide duge overalt, og folk fik virkelig kridtet danseskoene. Vidste man ikke bedre, skulle man tro at man virkelig befandt sig i de uskyldige 50’ere.

Natten forblev dog ung, for mit trætte legeme holdte ikke til mere, men vil dog også tilføje at det var godt gået at nå begge dele, på trods af at jeg gik glip af livemusik delen af 50’er festen.

Som en lille bonusinfo, kan jeg da tilføje at navnet Poetry In Mono ikke kommer ud af ingenting:

koncert-anbefalinger

Det er jo nærmest en tradition, ligesom med årslister, at komme med en anbefalende oversigt over årstidens bud på de bedste koncertoplevelser, som man enten virkelig godt kunne tænke sig at tage til, eller som man bare glæder sig til udover alle grænser. Her er en kronologisk liste:

Future Islands + Girlseeker @ Loppen fredag d. 24. februar BILLET
Dirty Beaches @ Stengade tirsdag d. 28. februar BILLET
Loney Dear @ Ideal Bar onsdag d. 29. februar BILLET
The Drums @ Amager Bio onsdag d. 7. marts BILLET
We Have Band @ Lille Vega torsdag d. 22. marts BILLET
Cass McCombs + Sink Ships @ Musikcaféen (KBH) mandag d. 19. marts BILLET
Peter Doherty @ Amager Bio søndag d. 1. april BILLET
Xiu Xiu + support @ Stengade fredag d. 13. april BILLET
Kings of Convenience @ Store Vega lørdag d. 15. april (A-sides) BILLET
Kings of Convenience @ Lille Vega søndag d. 16. april (B-sides)
Bowerbirds @ Lille Vega søndag d. 22. april BILLET
Larsen & Furious Jane + support @ Stengade lørdag d. 28. april BILLET
Ryan Adams @ Falconer Salen mandag d. 7. maj BILLET

Af dem jeg ser allermest frem til af ovenstående, og helt sikkert vil være at finde iblandt publikum til, vil være Dirty Beaches, Loney Dear, We Have Band, Xiu Xiu og Cass McCombs. Uf det bliver et lækkert forår! De resterende, er koncerter jeg meget gerne vil til, men har ikke råd til at gå til dem alle, så der skal desværre prioriteres.

Det er jo lidt subjektivt at anbefale koncerter hvor man selv har haft en finger med i spillet…men jeg kan ikke komme udenom det, for vi i Poetry In Mono har også disket op med et par aftener i marts og april som virkelig sparker røv!

Torsdag d. 8. marts bliver en farverig og meget dansabel aften i selskab med Bodebrixen og Girlfriends. Det er endda Girlfriends’ debutkoncert. Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, får vi besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec), som nok er blandt de største musiknørder jeg kender. Det bliver en uforglemmelig farverig aften fyldt med balloner og konfetti og smil. Køb billet i forsalg her.

Og tjek da lige Girlfriends’ søde søde video ud her:

GIRLFRIENDS – When You’re Young (En kärlekshistoria – 1970) from GIRLFRIENDS on Vimeo.

Fredag d. 20. april inviterer Poetry In Mono til “senior prom” i selskab med Girls Love Rallie, Hell Is In Hello og Starcrash. DJ’en er ikke blevet fundet endnu. Men alene bandsene burde være nok i sig selv til at dukke op til en dejlig musikalsk oplevelse. Billetter købes her.

Det sødeste nedfald

Efter længere tids overvejelse pga. en pebret billetpris, tog jeg mig endelig sammen, og hoppede på cyklen. For første gang længe, oplevede jeg at cykle ned mod Vega med sommerfugle i maven. Med den historie jeg har med Regina Spektors musik, var det svært at vide hvad jeg skulle/kunne forvente…

Det kan godt være at jeg er ved at være for gammel til at rende til koncerter, eller også er jeg for tilvænnet med forhånds-/insiderviden. Men aftenens koncert lod vente på sig. Der stod kl. 20 på billetten, jeg var der på slaget, men hun lod vente på sig og kom ikke på scenen før kl. 20:37 (!). Allerede her var jeg jævnt irriteret over at skulle stå i næsten 40 minutter og vente på en forsinket kunstner. Jeg blødte dog hurtigt lidt op, da hun startede settet ud med den sang der havde rumsteret inde i mit hoved lige op til koncerten, smukt fremført på flygel, violin og trommer, mere skulle der ikke til:

Men det holdt ikke længe, da det ikke virkede som om Spektor overhovedet var i stødet til at spille koncert. Hun spillede de første 5-6 numre næsten uden pause, og virkede meget fraværende på trods af komplimenter og tilråb fra publikum. Man kunne se at hun var smigret, men kunne ikke rigtig andet end at fremstamme et genert “thank you guys”, inden hun gik videre til næste nummer. Jeg begyndte at undre mig over om hun enten er ekstremt genert eller meget koncentreret når musikken spiller…Men taget hendes gode ry i mente, tvivlede jeg alligevel stærkt på at det var nogen af delene.

Det skulle så vise sig, at min tvivl kom mig til gode, da der faktisk var en grund til den manglende publikumskontakt og smertende mine, da Spektor langt om længe midt i settet åbner op og fortæller at de oprindeligt skulle have været 4 på scenen, men at cellisten, Dan, desværre var afgået ved døden for nyligt, hvilket havde gjort denne tour en overvældende én af slagsen. Dan efterlod en ung kone og et lille barn. Man kunne nu tydeligt mærke på Spektor, der med knækkende stemme og nervøse træk måtte kæmpe for at komme ud med budskabet, at hun langt fra var okay med situationen. Hun forlod derefter scenen sammen med trommeslageren, hvorefter violinisten tog over og fortalte lidt mere om Dan og hans yndlingssang (fik aldrig fat i hvilken én det var og kunne ikke nikke genkendende til den), som han derefter gav sig til at synge akkompagneret på elguitar.

Efter dette nummer forlod også han scenen, og Spektor kom tilbage efter godt 1 minuts stående klapsalver. Stadig tydeligt rystet…men hun satte sig ved flyglet og fortsatte ufortrødent koncerten solo. Publikum var blevet stille, meget stille og lyttende, hvilket undertegnede satte stor pris på. Setlisten indeholdt lige dele fra hendes seneste plade Far (2009) og Begin To Hope (2006) + sikkert nogle andre sange fra hendes bagkatalog, som undertegnede endnu ikke er så bekendt med. Men denne sidste halvdel af settet indeholdt hele to af de numre jeg havde håbet allermest hun ville spille, nemlig Samson og Summer In The City, som begge blev fremført på smukkeste vis. Kl. 21:40, næsten præcis 1 time efter at hun langt om længe var kommet på scenen, havde hun spillet sidste nummer, takkede af og forlod scenen for ikke at vende tilbage, uanset om publikum blev stående og klappede efter ekstranummer…

Jeg har det lidt ambivalent med denne koncert, da rammerne omkring den spolerede en stor del af oplevelsen for mig. Dels forsinkelsen og derpå det efter min mening alt for korte set, taget hendes halvstore bagkatalog i betragtning og ikke mindst billetprisen. Plus hendes fravær… Men bortset fra alt det, var koncerten, når musikken spillede, perfekt!

Årets koncerter

Nogle koncerter gør et særligt indtryk, andre er glemt ligeså snart musikerne forlader scenen og andre igen er midt imellem. Min medskribent og jeg har som de selverklærede musikelskere vi nu engang er, sat os ned og funderet over hvilke koncerter der har efterladt størst indtryk i det forgangne år, og er kommet frem til 5 hver. Vi har forsøgt ikke at favorisere de mest præsente koncerter selvom det er svært.

Rikke’s top 5:

1. The Whale Watching Tour / Bedroom Society @ Nye Rødder Festival 12. november
– Den smukkeste koncert jeg længe har været til. Jeg kendte kun Sam Amidon’s og Nico Muhly’s værker, men synes alligevel at sammensætningen af de forskellige værker fungerede rigtig godt og fik det til at lyde som én stor og smuk flade. Helgi Jónssons stemmepragt oveni var det absolutte prik over i’et. Jeg måtte tage mig selv flere gange i at forsvinde helt ind i musikken.

2. The Whitest Boy Alive @ Train 24. april
– Der er nogle koncerter hvor du bare ikke kan stå stille, og giver den alt hvad liv og remmer kan tage. Det er efterhånden sjældent at jeg får min adrenalin så højt op, at jeg glemmer alt omkring mig, som jeg gjorde ved denne koncert. Beskrivelsen her er et meget godt billede på hvad der skete, og hvorfor denne koncert ligger så højt på årets top 5.

3. Loney, Dear @ Voxhall 6. april
– En meget rørende og smuk koncert. Får stadig en lille klump i halsen hver gang jeg hører Emil Svanängen’s røst i mine ører. Jeg skrev også et indlæg herinde kort tid efter koncerten.

4. Grizzly Bear @ Store Vega 24. november
– Denne koncert var én af de koncerter jeg havde glædet mig allermest til i dette efterår. Jeg var rigtig spændt på at se de søde bjørne folde sig ud på en stor scene som Store Vega’s, med tanken om at jeg bare for 3 år siden oplevede dem i så intime rammer som Pitstop’s lille scene. De er blevet stjerner siden, og det kunne mærkes i omgivelserne, men musikken led ikke det mindste under det…tværtimod – den er derimod blomstret op og har skabt sit eget lille univers. Atmosfæren inde i det udsolgte Store Vega var ubeskriveligt fantastisk, og jeg kunne ikke gøre andet end at stor-smile og prise mig lykkelig over at jeg for én gangs skyld have lyttet til min fætter for 3 år siden. Jeg kan ikke vente til de kommer til DK igen.

5. Malcolm Middleton @ Lille Vega 1. oktober
– Endelig fik jeg set ham, og han var absolut også ét af årets højdepunkter. Jeg må indrømme at jeg var en kende nervøs for at skulle opleve denne pessimistiske mand i levende live, men han viste sig at være en vældig munter mand, der kom med et par tørre jokes i løbet af koncerten. Man skal bare ikke takke ham for en sjov koncert, for det ER virkelig ikke for sjov at han er så pessimistisk…også selvom det er med en vis selvironi indblandet, som følgende sætning fra én af mine yndlingssange med ham, så direkte udtrykker: “I’m dishonest and dirty, I just don’t have a life. and I’ll never amount to anything, I’ll never achieve anything, I’ll never be good at anything… and my songs are shite.” (‘The Devil and The Angel’).

Rune’s top 5:

1. Medium Rare Sessions: Josh Rouse + Loop Girl + C.V. Jørgensen (Med The DeSoto Caucus som husorkester) @ Voxhall 1. september
Under dette års festuge fik jeg mig en af de der aha oplevelser, hvor man lige pludselig finder sig selv et sted under indflydelse af en fantastisk musik man ikke kendte, men som lige på sekundet rammer dig. Jeg ved ikke hvad den generelle holdning er til C.V. Jørgensen og hans tekst-univers, men tirsdag aften (den anden af C.V. Jørgensens tre ‘come-back’ koncerter) i festugen overbeviste han i hvert fald undertegnede. Mange ad numrene var fra 1994 pladen Sjælland (som jeg gik lige ud og købte bagefter – tak for fiffet Klaus Mors!), og som er et must for enhver dansk musikelsker med en trang til eftertænksom dansk lyrik. Josh Rouse (som jeg egentlig tog derned for at se) og Loop Girl var også gode sammen med The DeSoto Caucus, men der var ingen tvivl om hvem der trak læsset. Paradoksalt nok var jeg ved at gå efter Josh Rouse, som var den første, men jeg er nu i grunden godt tilfreds med at jeg blev hængende.

2. Kings Of Leon + White Lies @ Forum 7. juli
Jeg er ikke en af dem der har været en fast fan siden Kings Of Leon var garage-rockundergrund. Jeg hoppede først på vognen da singlen Knocked-Up udkom fra bandets forrige album og sidenhen på Only by the Night, der er skoleeksemplet på, hvordan en stadion-rock plade skal stykkes sammen i vore dage. Derfor havde jeg blot stadion-rock forventninger til den koncert jeg skulle ind og se (og så selvfølgelig fordi jeg også så dem i februar i KB Hallen), og det var virkelig også hvad der blev serveret, for et udsolgt forum der var 100 % modtagelige. Opvarmningen var desuden en ganske udemærket oplevelse, men for h…….hvor var det rock-star koncert af første klasse. Jeg vil ikke sige mere….får jeg først begyndt kan jeg ikke stoppe….Men Closer er sgu da et fedt stadion-rock nummer! Prøv lige og hør de trommer!

3. Whitest Boy Alive / Kings Of Convenience @ Train 24.april / 5.oktober
Jeg har valgt at tage begge koncerter, fordi det nok er blevet to projekter jeg holder lige dele af. Og begge Århus koncerter var formidable. Hele blaa vinyl var repræsenteret til Whitest Boy Alive, som med det solide opvarmningsband The New Wine serverede en vanvittig festligt koncert. Kings Of Convenience var utrolig smukt og i lyset af deres seneste album Declaration of Independence kunne de næsten heller ikke fejle – Renegades fra det album er nok et af de flotteste numre i genren.

4. The Raveonettes @ Voxhall 1. december
Jeg har haft min første Raveonettes koncert til gode, indtil i tirsdags, hvor jeg var så heldig at overvære dem på deres In And Out Of Control-tour. De er i topform. Jeg må sige, at jeg var overrasket over hvor solidt og overbevisende et udtryk de kan levere. Heart of Stone, Gone Forever, Break Up Girls og selvfølgelig Bang!, var overraskende fede i live sammenhæng. Og de gamle travere: Aly Walk With Me, Lust og Attack of the Ghost Riders – skal uden tvivl se dem igen.

5. Fuck Buttons @ Voxhall 11. oktober
Jeg havde virkelig set frem til at se Fuck Buttons da de gæstede Voxhall i år. Med Tarot Sport ude og Street Horrrsing i bagagen var der virkelig grobund for en allerhelvedes tung koncert – og det blev det. Jeg har anmeldt koncerten her.

Cabaret iført polkaprikker

På mandag den 12. oktober rammer I Got You On Tapes nye skæringer de danske pladebutikker (selvom bandet holdte en officiel release party i lørdags).

Pladen hedder Spinning for the Cause, og det er de alternative rockeres tredje studiealbum, som på fin vis lever op til de forventninger IGYOT’s tidligere lyttere har måtte håbe på.

Spinning for the Cause består af ti nye sange, som har været undervejs siden deres anden plade 2. Med nummeret Polkadots viste bandet allerede i februar i 2008, da IGYOT gæstede Voxhall, hvad vi kunne forvente af et nyt album. Det var allerede dengang et fantastisk nummer, og i indspillet form er det så sandelig heller ikke blevet dårligere.

Bandet er allerede, i en anden anmeldelse, blevet rost for deres underspillethed, og det er ganske forståeligt. For den, og så de fire gutters tekniske overlegenhed er afgørende hos I Got You On Tape.

De vælger at spille enkelt, ligesom fodboldspillere kan vælge at spille enkelt og stadig lave mål – og det resulterer i at numrene oser af et overskud, og det kan høres lige højt i begge sider af høretelefonerne. Det er enkelt, men ikke let.

Polkadots er værd at fremhæve (hør den nederst på siden). Nummeret bliver stilfærdigt bygget op af et lydmalende synth-arpeggio, der bliver suppleret af Jacob Bellens, som med sin varme og monotone stemme fuldender udtrykket til bravur. Klaver og korstemmer pynter yderligere, men udtrykket kan stå alene med de to omtalte elementer nummeret starter med.

Startnummeret Cabaret er et utrolig udtryksfuldt nummer, hvor tungsindigheden for alvor gør sit indtog. Dybe og høje toner bliver skingert fremmanet af den dygtige guitarist Jacob Funch og af bassist Jeppe Skovbakke. Mens Rune Kielsgaard gør sit, for at nummeret rent rytmisk bliver tilbage.

Talk About The Treadmill har to guitarstemmer der fletter sig ind, ud, og med hinanden hele nummeret igennem. Musikken understreger fint teksten, og igen er kvaliteten i top. Et af de stærkeste numre på Spinning for the Cause.

Beggars And Bangers, Wedding Song og albummets titelmelodi er alle højdepunkter, hvor teknisk overskud, kvalitativ sangskrivning og en utrolig malerisk stemning bliver penslet ud på lydfladerne. Jeg kunne fortsætte superlativerne, men pointen er vidst understreget: Bandet skuffer ikke, tværtom rykker de et hak op i det musikalske hierarki på den danske musikscene.

IGYOT fortsætter deres tilbagelænede enkeltstående æstetik på hele pladen, og der er faktisk ikke nogen svipsere undervejs. Det er med Spinning for the Cause, som med de fleste andre plader af bandet, der skal mere end én gennemlytning til, for at numrene for alvor bider på. Men ligeså snart guitartonerne og vokalen får lov til at massere dine øregange i længere tid, bliver det vanedannende – så er du forberedt. En plade vel over gennemsnittet.

Værd at anbefale er derfor bandets koncerter i Århus og København med flere, henholdsvis den 7. november på Musikcaféen og den 12. november på Vega.

Se resten af bandets tour-datoer her.

Og hør Polkadots her:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/i-got-you-on-tape-polkadots” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Og Talk About The Treadmill her:

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/i-got-you-on-tape-talk-about-the-treadmill” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0076ff” width=”100%” height=”81″ ]

Roskilde kvaler – men efterårsplaner

Ja nu er Roskilde Festivalen godt nok over de fleste, men for os der prioriterede og nu kan sidde med en bitter smag, bliver vi jo nødt til at kigge fremad. Tidligere på denne aften sad min medskribent og jeg og diskuterede kommende koncerter i efteråret. Det viser sig, at der trods sørgelige nyheder om, den forhåbentlig sidste nedjustering af den rytmiske musik i dette årtusind, er et fremragende program på den anden side af torden-varmen og solskinnet på de regionale spillesteder. Der er både gode nyheder til københavnerne og til århusianerne

I København er der både Roskilde navne (som eneboere der ikke skal på Roskilde kan indhente): The Pains Of Being Pure At Heart (Vega d. 2. august), Vampire Weekend (Vega d. 13. august), Deerhunter (Vega d. 16. august), Grizzly Bear (Vega d. 24. november) en lille frækkert ind imellem er Kings Of Convenience (Vega d. 6. oktober), som jeg personligt ser utroligt meget frem til at høre mere fra. Generelt er det Vega der (som ofte) har et rigtig stærkt program. Sunset Rubdown på Loppen d. 6. september kunne også lokke.

Kigger vi på skansen omkring det århusianske er der også kvalitet at spore:

Musikcaféen byder blandt andet på:

Chimes & Bells, d. 27. august (Store dele af Choir of Young Believers)
Marybell Katastrophy, d. 11. september (Som altid med deres blandede besætninger)
Cody + flere, d. 10. oktober (der lyder som et utrolig spændende alternativ på den mere afdæmpede side af musikken)
Taxi Taxi!, d. 28. oktober (De svenske tvillinger der synger som din bedste drøm)

Det (til den tid) nyrenoverede Voxhall har prominente navne i kikkerten:

MusikAarhus Release #2 Edition: Kiss Kiss Kiss + Coco Moon + Boom Quips, d. 28. august (Magasin release event med gratis adgang og i øvrigt første arrangement i den renoverede bygning)
2012: Micachu & the Shapes, d. 3. september (Århus Festuge hvor der arrangeres en minifestival)
Malcolm Middleton d. 30. september
Death To Frank Ziyanak + Loop Girl + Hank Robot, d. 1. oktober (Fremragende bands hele aftenen, Maria Timm og Kim Kix i de sidste to)

Dette indlæg er altså ment som et lille positivt blik ud i fremtiden for dem, der som jeg selv, var ved at rive min skatteregninger i stykker og smide dem på bålet med Carina Christensen snittet som en lille træfigur. For dem, der styrer de regionale spillesteders penge, gør det ikke nemt for de ildsjæle der holder gang i små lige-holde-sig-gående scener vi har tilbage. Må Stengade 30 venligst være den allersidste i af disse henrettelser.