Tag: Regina Spektor

Beskriv dit musikalske univers på 30 dage del 1

Der dukker i ny og næ en sjov lille ting op på sociale medier som Facebook, som udfordrer dit musikalske univers på den ene eller den anden måde. Den seneste er den såkaldte 30 days challenge, hvor du på 30 dage med sange skal beskrive nærmest hver eneste krog af dit personlige musikalske univers. Jeg er en sucker for lister som denne, og har valgt ikke at spamme min Facebook med det, men derimod bruge 3 indlæg på det her på vinylen over de næste 3 dage. Så bær over med mig : )
Det er ikke alle valg der kan holde til at lade musikken tale for sig selv, så derfor har jeg kommenteret de forskellige valg nederst i indlægget.

day 01 – your favorite song: Ed Harcourt – God Protect Your Soul
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/13199089″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 02 – your least favorite song: The Storm – Lullaby

day 03 – a song that makes you happy: The Lovin’ Spoonful – Daydream
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/3507878″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 04 – a song that makes you sad: Regina Spektor – Samson

day 05 – a song that reminds you of someone: Figurines – Let’s Head Out

day 06 – a song that reminds you of somewhere: The Libertines – Time For Heroes

day 07 – a song that reminds you of a certain event: The Beatles – I Am The Walrus

day 08 – a song that you know all the words to: Ben Kweller – In Other Words

day 09 – a song that you can dance to: Jet – Are You Gonna Be My Girl
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/252562″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]

day 10 – a song that makes you fall asleep: múm – We Have A Map Of The Piano

Kommentarer:
#1: Som jeg så ofte har gjort udtryk for herinde på bloggen, er Here Be Monsters pladen fra 2001, altid en plade der vil have en særlig plads i mit hjerte. Og denne sang ikke mindst. Selvom jeg da har så mange andre favoritsange.

#2: Jeg har aldrig forstået det band.

#3: Dejlig dejlig sang.

#4: Denne sang må tage prisen for at være den sang der i en lang periode var bandlyst fra mine højttalere. Den er dog budt velkommen igen, og det er en dejlig sang.

#5: Den har godt nok været svær! Der er rigtig mange sange der minder mig om rigtig mange forskellige mennesker på godt og ondt. Men jeg endte ud med denne, som minder mig om min kære veninde Marlene, som i en periode var ved at drive mig til vanvid ved at gå rundt og synge denne konstant. Hende og jeg har iøvrigt en masse Figurines numre som fællesfavoritter.

#6: Denne sang og i det hele taget det album minder mig om Klostret (studenterhuset) i Kolding, da vi ofte hørte det når vi havde arbejdsweekender.

#7: Den minder mig om da jeg var i Abbey Road studierne for små 7 år siden. Denne sang spillede inde i mit hoved da jeg vågnede den morgen jeg skulle afsted, og det fortsatte den med at gøre stort set begge aftener jeg var i studierne. En dejlig tur og et skønt minde.

#8: Puha, igen et der er mange bud på. Her er ét af dem og iøvrigt en smuk tekst.

#9: Den er en sikker vinder hver gang! Jeg ønsker mig stadig en tambourin til min fødselsdag.

#10: Der var en lang periode for en del år siden hvor jeg havde svært ved at falde i søvn hvis ikke jeg satte múm’s Finally We Are No One plade på fra 2002. Og det var næsten altid det her nummer jeg faldt hen til. Det er en dejlig plade, og efter min mening skal der altid være plads til plader som denne i enhver pladesamling.

Dagens sang og opvarmning til på onsdag

Dagens sang:
Regina Spektor – Eet

Ikke fordi jeg vil sammenligne disse to brilliante musikere, men jeg synes de har nogle fællestræk et eller andet sted. Hvor Regina Spektor som regel passer rigtig godt til både sommer og efterår, er Ed Harcourt mere passende til efterår/vinter og forår. Genialt at have årstiderne dækket ind på den måde, at der altid er noget musik man kan falde tilbage på uanset hvad.

På onsdag skal jeg opleve Ed Harcourt live for fjerde gang i mit liv. Jeg glæder mig med nerverne lidt udenpå tøjet, da det har været nogle vældig blandede fornøjelser at opleve ham live førhen – forstået på den måde at du aldrig helt ved hvor du har ham. Jeg har bl.a. oplevet at han straks forlod scenen med hele bandet engang, da teknikken ikke ville som han ville, og engang hvor han nærmest var parat til at slå én af hans fans ned, bare fordi vedkommende havde snakket lidt i pausen imellem sangene (han sagde dog undskyld efter koncerten, og alt endte godt). Han er en mand man næsten aldrig ved hvor man har når man går til koncert med ham, hvilket i sig selv kan være et plus ved oplevelsen. Jeg er jo kommet igen og igen uanset hvordan koncerterne er forløbet, så der må være noget om det.

Siden jeg så ham sidst, er han blevet far (og dermed måske lidt mindre nærtagende?!), og koncerten på onsdag er en solokoncert. Så jeg er meget spændt på at se hvordan det forløber, og ikke mindst spændt på at opleve min yndlings-musiker live igenigenigenigen. Som opvarmning, kommer her et par videoer…

Ed taler her om sangene på hans seneste album ‘Lustre‘ fra i år. Og samtidig viser han sig også fra én af sine bedre sider. Manden er jo i bund og grund en ganske rar og imødekommende fyr (dette kunne undertegnede konstatere efter at have mødt ham en enkelt gang):

Man kunne krydse fingre for at han spiller denne her:

Det sødeste nedfald

Efter længere tids overvejelse pga. en pebret billetpris, tog jeg mig endelig sammen, og hoppede på cyklen. For første gang længe, oplevede jeg at cykle ned mod Vega med sommerfugle i maven. Med den historie jeg har med Regina Spektors musik, var det svært at vide hvad jeg skulle/kunne forvente…

Det kan godt være at jeg er ved at være for gammel til at rende til koncerter, eller også er jeg for tilvænnet med forhånds-/insiderviden. Men aftenens koncert lod vente på sig. Der stod kl. 20 på billetten, jeg var der på slaget, men hun lod vente på sig og kom ikke på scenen før kl. 20:37 (!). Allerede her var jeg jævnt irriteret over at skulle stå i næsten 40 minutter og vente på en forsinket kunstner. Jeg blødte dog hurtigt lidt op, da hun startede settet ud med den sang der havde rumsteret inde i mit hoved lige op til koncerten, smukt fremført på flygel, violin og trommer, mere skulle der ikke til:

Men det holdt ikke længe, da det ikke virkede som om Spektor overhovedet var i stødet til at spille koncert. Hun spillede de første 5-6 numre næsten uden pause, og virkede meget fraværende på trods af komplimenter og tilråb fra publikum. Man kunne se at hun var smigret, men kunne ikke rigtig andet end at fremstamme et genert “thank you guys”, inden hun gik videre til næste nummer. Jeg begyndte at undre mig over om hun enten er ekstremt genert eller meget koncentreret når musikken spiller…Men taget hendes gode ry i mente, tvivlede jeg alligevel stærkt på at det var nogen af delene.

Det skulle så vise sig, at min tvivl kom mig til gode, da der faktisk var en grund til den manglende publikumskontakt og smertende mine, da Spektor langt om længe midt i settet åbner op og fortæller at de oprindeligt skulle have været 4 på scenen, men at cellisten, Dan, desværre var afgået ved døden for nyligt, hvilket havde gjort denne tour en overvældende én af slagsen. Dan efterlod en ung kone og et lille barn. Man kunne nu tydeligt mærke på Spektor, der med knækkende stemme og nervøse træk måtte kæmpe for at komme ud med budskabet, at hun langt fra var okay med situationen. Hun forlod derefter scenen sammen med trommeslageren, hvorefter violinisten tog over og fortalte lidt mere om Dan og hans yndlingssang (fik aldrig fat i hvilken én det var og kunne ikke nikke genkendende til den), som han derefter gav sig til at synge akkompagneret på elguitar.

Efter dette nummer forlod også han scenen, og Spektor kom tilbage efter godt 1 minuts stående klapsalver. Stadig tydeligt rystet…men hun satte sig ved flyglet og fortsatte ufortrødent koncerten solo. Publikum var blevet stille, meget stille og lyttende, hvilket undertegnede satte stor pris på. Setlisten indeholdt lige dele fra hendes seneste plade Far (2009) og Begin To Hope (2006) + sikkert nogle andre sange fra hendes bagkatalog, som undertegnede endnu ikke er så bekendt med. Men denne sidste halvdel af settet indeholdt hele to af de numre jeg havde håbet allermest hun ville spille, nemlig Samson og Summer In The City, som begge blev fremført på smukkeste vis. Kl. 21:40, næsten præcis 1 time efter at hun langt om længe var kommet på scenen, havde hun spillet sidste nummer, takkede af og forlod scenen for ikke at vende tilbage, uanset om publikum blev stående og klappede efter ekstranummer…

Jeg har det lidt ambivalent med denne koncert, da rammerne omkring den spolerede en stor del af oplevelsen for mig. Dels forsinkelsen og derpå det efter min mening alt for korte set, taget hendes halvstore bagkatalog i betragtning og ikke mindst billetprisen. Plus hendes fravær… Men bortset fra alt det, var koncerten, når musikken spillede, perfekt!

Genopdagelsens glæde

Jeg har af personlige årsager ikke kunne holde til at lytte til den russisk fødte Regina Spektor’s ellers så skønne sangstemme (eller det som bare mindede det mindste om den) de sidste par år, efter hun blev introduceret til mit musikalske univers tilbage i det herrens år 2006. Samme år som hendes fjerde album Begin To Hope kom på gaden. Et album jeg blev ualmindeligt meget glad for og lyttede meget intenst til i en periode, hvorefter pladen blev smidt op på reolen og først for nyligt blev støvet af igen, efter jeg faldt over følgende smukke video, som er én af singlerne fra hendes femte plade vednavn Far fra i år:

Jeg er ikke religiøs, men hun har sgu fat i noget der. Jeg har desværre endnu ikke fået fingre i hele pladen (ligesom jeg desværre heller aldrig har fået tjekket hendes bagkatalog ud), så kan derfor ikke komme med nogen bud på om den er noget ved, men dømt ud fra den sang der, kunne den meget vel være noget. Det bliver i hvert fald spændende at finde ud af når tid, overskud og penge er der til det.

Hvis der var noget jeg skulle rose udover hendes sangstemme, så er det de videoer hun får lavet. Der er et eller andet over dem, og så kan hun vist også rigtig godt lide at klæde sig ud. Se selv denne finurlige video med fra hendes forrige plade:

Hun er pt. igang med en verdenturné, som desværre ikke bringer hende til Danmark. Men det er derimod blevet hele 4 koncerter i vores naboland, Sverige, hvor den nærmeste koncert er i Kulturbolaget i Malmö d. 13. december. En lille info til dem som måtte have fattet interesse efter at have læst dette indlæg.