live live festival

Live Live Festival

For lidt over et år siden dukkede der endnu en festival op i det danske festival landskab. Det var en én dags festival som endte med cirka 500 gæster og den foregik skam i byen over alle festivaler, nemlig Roskilde. Det er de unge initiativtagere fra B-group, som bl.a. står bag musikmagasinet Bands of Tomorrow samt Islandkids booking, som også står bag Live Live Festivalen. En festival der i år har vokset sig 2 dage stor og er gået fra 23 navne til over 50 navne, som skal afvikles d. 10.-11. maj.

Blandt de navne der allerede er offentliggjort er blaavinyl og Poetry In Mono yndlinge såsom You.You.You., Asbjørn (se video herunder) og GIRLFRIENDS. Derudover byder programmet på Mathilde Savery, Kamilia Amélie, Siamese Fighting Fish, Dance With Dirt, Paper Tigers, LSD on CIA, Kristoffer Rahbek, Inouwee, Apollo Bear, Stargoescandy, Jørck, Castles Made of Sand, Mellow Yellow, One More Than 12, Dog In A Bag, Johnwhereismywhiskey, Bob Sacamano og Vintertur.

I dag tilføjer de hele 6 navne mere:

Belle Ville tager dig med på en rejse, igennem en hel række af elektroniske genrer. De udgav i 2012 EPen ‘Opium’, som høstede fine anmeldelser, og som bl.a. Troels Abrahamsen remixede et nummer fra. Siden har bandet været support for bl.a. Who Made Who og Rangleklods, og givet koncerter over hele landet. Belle Ville udgiver til april EPen ‘Inside Outside’.

Det elektroniske musikkollektiv 180° Virvar udsendte 1. januar 2013 deres længe ventede album “Choice Is (Insert Words)”. Pladen har sidenhen høstet en masse flotte anmeldelser, og 180° Virvar har for alvor sat en tyk streg under, at de er et af danmarks mest spændende elektroniske navne.

Robeat Boys er elektropop med referencer til Air, Daft Punk og Röyksopp. De giver dig hårdtpumpede dansable beats, fede baslinier blander med overskudsagtige leadvokaler og catchy melodier. Til trods for bandets korte levetid, har de allerede spillet koncerter flere steder i landet, bl.a. til Bands of Tomorrow showcase, hvor de holdte en vild fest! Bag Robeat Boys gemmer sig Tue Sander og Lars Rønne, som har spillet flere turnéer som sidemænd i projekter som Pede B, Medina og U$O. Nu står de sammen som frontmænd i deres eget projekt, og vil helt klart fyre op for dansegulvet.

Pop duoen Navy Bruise består af punk divaen Wanda Bra og bagmanden Hansen. Med tunge basrytmer og en girlpower vokal leverer duoen ørehængende melodier. Musikken er inspireret af Hansens baggrund i techno, synthpop og industrial. Projektet er dugfriskt og blev lanceret 2013 hvor de har en masse musiske lækkerier på vej. Navy Bruise byder velkommen i deres skæve pop univers.

Når We Are The Way For The Cosmos To Know Ifself går på scenen, præsenteres afrikansk sharman-messende intelligent tekno fra de vestsjællandske marker. Til trods for deres korte levetid har bandet allerede givet koncerter rundt omkring i København samt på Effector Festival 2013, og kan også opleves på Egmont Festival 2013. Forbered dig på at blive tryllebundet udi en outer space trance.

Sangerinden Éda bevæger sig et sted imellem dubstep og minimalistisk electronica, men bruger også elementer fra både soul, rock og triphop. Hun kan godt lide at “lege” med musikken, både i vokal, tekst og genre, og går meget op i autenticitet og personlighed. Éda har givet koncerter rundt omkring i det Københavnske og fyrer uden tvivl op for en fest til Live Live Festival.

Det er alle navne som er relativt nye for os her på blaa vinyl, undtagen ét. 180° Virvar, er vi da stødt på et par gange før, og de har også gang i noget spændende:

Det virker til at blive et meget alsidigt og spændende program Live Live Festivalen har gang i der. Vi håber vi selv når forbi og får tjekket en række bands ud. Følg festivalen på Facebook her.

poetry in mono #5 i glimt

I torsdags løb femte udgave af Poetry In Mono af stablen, og det var i den grad en fest, må jeg godt lige hilse og sige. Det var Girlfriends og Bodebrixen,der slog vejen forbi Stengade. Girlfriends gav sin debutkoncert, mens Bodebrixen berigede os med deres første koncert i over et år.

Girlfriends var et virkelig dejligt bekendtskab med deres føromtalte super-catchy synth/guitar-pop, der har en meget umiddelbar effekt på undertegnede, og som derfor fandt koncerten utrolig positiv taget gruppens liveerfaring i betragtning (i denne konstellation).

Ikke desto mindre var der solid opbakning fra publikum til alle de syv numre (så vidt jeg husker), der blev givet smagsprøver på. Meget lovende gruppe – som vi er meget begejstrede for her på bloggen.

De seks herrer i Bodebrixen sprudlede af spillelyst efter en meget lang livepause, og taget i betragtning at de spillede deres nye kommende album fra ende til anden, så er der i den grad noget at se frem til. De startede ud med en hybrid af deres vanlige glade pop kombineret med en nærmest post-rocket lyd (i situationen mindede det mig ikke mindst om det), og især de første tre numre var virkelig lovende (ved første lyt).

Gruppen ytrede sig desuden om, at de har haft en hård tid, og rendt ind i bagsiden af musikbranchen, hvor ikke alle måske har de bedste intentioner, hvilket de dog ikke gik yderligere i detaljer med.

Indiepopperne lod sig dog ikke mærke af dette resten af koncerten, hvor forsanger Andreas Brixens supplerende spil til trommer og perkussion gav gruppen lige et ekstra tvist energi, ligeledes med Aske Bodes fremragende valg af lyde på sine keys, og de fine soli medlemmerne imellem – hævede det musikalske niveau.

Glædeligt gensyn er nok det nærmeste, vi kan konkludere, og lad os krydse fingre for en snarlig udgivelse.

Der er et bredt udsnit af billederne fra aftenen, der (som altid) alle er taget af den talentfulde Michael Jensen. Se resten her.

Glæd jer i øvrigt til Poetry In Mono #6 den 20. april – hvor Girls Love Rallie, Hell Is In Hello og Starcrash kommer forbi Stengade med nordjysk soul!

girlfriends anbefaler

På torsdag koncertdebuterer gruppen GirlfriendsStengade. De har for nylig smidt en selvbetitlet gratis debutep til download via gruppens facebook-side, som undertegnede har nydt utallige gange de seneste par uger. Især er nummeret When You’re Young et favorit track, hvor en fremtrædende bas, synth- og guitarlicks er med til at gøre det til en cathcy – og såmænd også en lidt powerpopppet affære.

Der er i hvert fald genkendelige aner til (dog primært guitarbaserede) grupper som The Posies og Big Star (især et nummer som dette) tilsat synth, for at understrege, at melodierne virkelig er stærkt skruet sammen. Trioen har også haft materiale på blandt andet P6 Beat.

Ikke desto mindre så har de også været så venlige, at sende lidt musikalsk opvarmning fra deres playliste til deres koncert på torsdag den 8. marts. Der er lidt for enhver smag. Se mere til koncerten her.

The Drums – What You Were:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/30019228″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Når vi selv arbejder med melodier, bliver vi altid enige om, at The Drums på en eller anden måde formår at sammensætte det simple med det meget smukke – det synes vi slet ikke er nogen dum idé.

John Maus – Quantum Leap:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/11229232″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Den nyeste John Maus-plade er helt fantatisk. En god blanding af lo-fi og dansevenlig pop med masser af ekko-vokal. Det her nummer har lige den der gode punkrock feeling, som kunne have været en drøm at høre Jay Reatard lave et cover af.

Orange Juice – Rip It Up:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6509505″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Alt i det her nummer holder mega. Det er en TB-303 der spiller baslinien, der er funky guitarer, 2 riffs med 2 akkorder i hver, saxofon solo og en helt igennem fantastisk vokal.

Drake – Take Care:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/31564038″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

– Der er adskillige gode numre på den nye Drake plade, og det her er bare ekstra optur, da det er Rihanna der synger på det, og Jamie XX der har lavet musikken.

The 2 Bears – Bear Hug:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/32859850″ iframe=”true” /]

– Joe Goddard fra Hot Chip – som vi alle tre er crazy vilde med – er den ene halvdel af The 2 Bears. Det her nummer rykker max, og det har et virkelig fint og meget klassisk Joe Goddard vokalstykke midt i nummeret.

koncert-anbefalinger

Det er jo nærmest en tradition, ligesom med årslister, at komme med en anbefalende oversigt over årstidens bud på de bedste koncertoplevelser, som man enten virkelig godt kunne tænke sig at tage til, eller som man bare glæder sig til udover alle grænser. Her er en kronologisk liste:

Future Islands + Girlseeker @ Loppen fredag d. 24. februar BILLET
Dirty Beaches @ Stengade tirsdag d. 28. februar BILLET
Loney Dear @ Ideal Bar onsdag d. 29. februar BILLET
The Drums @ Amager Bio onsdag d. 7. marts BILLET
We Have Band @ Lille Vega torsdag d. 22. marts BILLET
Cass McCombs + Sink Ships @ Musikcaféen (KBH) mandag d. 19. marts BILLET
Peter Doherty @ Amager Bio søndag d. 1. april BILLET
Xiu Xiu + support @ Stengade fredag d. 13. april BILLET
Kings of Convenience @ Store Vega lørdag d. 15. april (A-sides) BILLET
Kings of Convenience @ Lille Vega søndag d. 16. april (B-sides)
Bowerbirds @ Lille Vega søndag d. 22. april BILLET
Larsen & Furious Jane + support @ Stengade lørdag d. 28. april BILLET
Ryan Adams @ Falconer Salen mandag d. 7. maj BILLET

Af dem jeg ser allermest frem til af ovenstående, og helt sikkert vil være at finde iblandt publikum til, vil være Dirty Beaches, Loney Dear, We Have Band, Xiu Xiu og Cass McCombs. Uf det bliver et lækkert forår! De resterende, er koncerter jeg meget gerne vil til, men har ikke råd til at gå til dem alle, så der skal desværre prioriteres.

Det er jo lidt subjektivt at anbefale koncerter hvor man selv har haft en finger med i spillet…men jeg kan ikke komme udenom det, for vi i Poetry In Mono har også disket op med et par aftener i marts og april som virkelig sparker røv!

Torsdag d. 8. marts bliver en farverig og meget dansabel aften i selskab med Bodebrixen og Girlfriends. Det er endda Girlfriends’ debutkoncert. Til at underholde før, imellem og efter koncerterne, får vi besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec), som nok er blandt de største musiknørder jeg kender. Det bliver en uforglemmelig farverig aften fyldt med balloner og konfetti og smil. Køb billet i forsalg her.

Og tjek da lige Girlfriends’ søde søde video ud her:

GIRLFRIENDS – When You’re Young (En kärlekshistoria – 1970) from GIRLFRIENDS on Vimeo.

Fredag d. 20. april inviterer Poetry In Mono til “senior prom” i selskab med Girls Love Rallie, Hell Is In Hello og Starcrash. DJ’en er ikke blevet fundet endnu. Men alene bandsene burde være nok i sig selv til at dukke op til en dejlig musikalsk oplevelse. Billetter købes her.