Som om 2012 ikke har været spækket med læssevis af fede udgivelser, er der allerede nu tegn på at 2013 også kunne gå hen og blive et godt plade-år. Ed Harcourt har annonceret ny plade til Februar 2013. Det er den produktive herres 7. studiealbum siden 2001, som har fået titlen Back Into The Woods, og allerede nu kan man høre en smagsprøve med førstesinglen The Man That Time Forgot:
En dejlig sang hvis du spørger mig. Især fordi den bringer Harcourt i retningen af hans første to studiealbums, Here Be Monsters (2001) og From Every Sphere (2003), som må sige at være undertegnedes absolutte favoritter med manden. Hvorimod hans seneste plader ikke helt har haft det samme over sig. Om ikke andet ser jeg frem til at høre om mine forhåbninger bliver mødt.
Kan du lide hvad du hører, kan du downloade den gratis her.
Som nævnt i tidligere Poetry In Mono indlæg, har vi fat i den helt brede palet i dette efterår. I lørdags befandt vi os som bekendt i det mere dunkle og støjende hjørne, d. 17. november kommer vi lidt mere frem i lyset og springer over i det mere lavmælte fingerspillende hjørne med Dad Rocks! og TM Hunter. Men i forbindelse med vores 10. Poetry In Mono d. 1. december befinder vi os ude midt på dansegulvet i selskab med Asbjørn og Soffie Viemose, og i den forbindelse har vi en konkurrence i ærmet. Præmierne lyder på 2 vindere á: 1 x signeret album fra Asbjørn + 1 x signeret EP fra Soffie Viemose (se billede) + 2 stk. billetter til koncerten
Det eneste du skal gøre for at vinde det, er at svare på følgende: Asbjørn kaldte sit projekt noget andet inden han udgav sin debutplade Sunken Ships tidligere i år, hvad var navnet på projektet?
Send dit svar til blaavinyl (at) gmail.com senest d. 25. november. Vinderne får direkte besked!
Efter at have gennemgået min kalender for dette år, er det gået op for mig hvor lidt koncerter jeg egentlig går til udover dem jeg arrangerer/afvikler på Stengade. Det er egentlig for dårligt, og måske det skulle være et nytårsforsæt for 2013 at give mig selv chancen for at få flere store oplevelser i scrapbogen?
Anyways, grunden til at jeg kiggede min kalender igennem for andre store koncertoplevelser, er fordi jeg i går aftes oplevede Grizzly Bear i levende live for fjerde gang i mit liv, og sikke en oplevelse! Men før jeg udråbte den til årets koncert, ville jeg sikre mig at der ikke gik nogen i glemmebogen, hvilket til min store overraskelse ikke var. Der var simpelthen ikke andre koncerter der kom op på samme niveau. Aftenens højdepunkt for mit vedkommende (udover deres akustiske ekstranummer (se billede nedenfor)), var da de spillede ‘Shift’ (fra henholdsvis debutalbummet Horn of Plenty (2004) og EP’en Friend (2007)). Sikke et magisk øjeblik. Videoen nedenfor giver en nogenlunde idé om hvordan det lød:
Ikke mindst det flotte lysshow, som egentlig ikke var noget helt vildt og fancy, var med til at danne de smukke rammer om musikken, som det hele jo handler om. Man glemte helt tid og sted, og det er fantastisk når det sker! Her til sidst endnu et billede fra en mindeværdig aften, hvor bandet samlet midt på scenen, for et øjeblik fik den alt for store sal og scene til at virke meget mindre og mere intim…endnu et magisk øjeblik:
Forelskelse er en underlig størrelse, som kan give både lykkelige stunder såvel som ulykkelige stunder. Forelskelse kan kort sagt have mange ansigter, faconer og udfald, og ikke mindst forandre et menneske. Grunden til at forelskelse er endt som udgangspunkt for det her indlæg, har noget at gøre med at der det seneste døgn er blevet udgivet et par nye videoer med nogle ar mine favorit artister, som på hver deres måde behandler emnet, og i den forbindelse er jeg faldet over et par andre videoer af lidt ældre dato med lidt samme emne, men igen beskrevet på helt helt andre måder:
Én af de nye videoer, er den europæiske udgave af musikvideoen til Loney Dears ‘Loney Blues‘ fra hans plade Hall Music fra sidste år. Det er egentlig en meget simpel video, men den har den her dejligt gennemblæste efterårs-stemning, som et eller andet sted rummer alt det en forelskelse også kan være:
Asbjørn offentliggjorde også en ny video i går til sin kommende single ‘Bones Bad Bones‘ fra debutpladen Sunken Ships fra i år. Sangen handler om den her overvældende forelskelse, eller for at sætte Asbjørns egne ord på det: “that crazy-bubbly-uncontrollable desperation“, som dog er på det stadie hvor man stadig ikke kan hverken vise det eller fortælle det til den udkårne. Det er én af mine personlige favoritter fra pladen, så jeg blev glad for at se at der er lavet en video til den:
En anden, knap så ny video jeg faldt over i dag, er videoen til ‘Be Comfortable, Creature‘ fra Explosions In The Sky’s sjette studiealbum, Take Care, Take Care, Take Care fra sidste år. Den skildrer denne her for længst tabte forelskelse/kærlighed, og den hvileløse søgen efter den:
Den sidste video jeg faldt over i dag, er en video jeg ikke har set før i dag på trods af at det efterhånden er en ret gammel sag. Det er videoen til ‘Viðrar vel til loftárása‘ fra Sigur Rós’s andet album Ágætis byrjun fra 1999. Den handler om denne her tabubelagte første forelskelse, som jeg ikke vil beskrive meget nærmere, da videoen og musikken klarer det ganske godt:
Det er ved at være lidt tid siden jeg sidst skrev noget herinde, studielivet tager meget af min tid og mine kræfter. Men på vej til skole i morges, faldt jeg over en god gammel kending som jeg forbinder rigtig meget med efteråret… irske Damien Rice, som for 10 år siden udgav sit debutalbum ‘O‘. En plade der har fulgt mig i tykt og tyndt igennem en del år efterhånden, og i morges inspirerede den mig til at lave den her efterårsplayliste, da det må siges at efteråret virkelig er ovre os pt. Og resultatet er som følger:
Først og fremmest her den føromtalte Damien Rice med en meget efterårs-agtig video og sang, som går lige i hjertekulen:
Britiske Ed Harcourt kan absolut ikke undgås i denne sammenhæng, der med sin plade ‘Here Be Monsters‘ fra 2001 leverer en perlerække af efterårs-numre, og selvom jeg ikke kunne finde det nummer jeg gerne ville have streamet (Those Crimson Tears til de nysgerrige), får i her et nummer der er mindst lige så god i stemningen…
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/2315212″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=2747cf” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]
Til en lidt mere nutidig, og ikke mindst aktuel sag, så er der danske Soffie Viemose (som iøvrigt gæster Poetry In Mono d. 1. december), med dette dejlige melankolske og meget simple nummer som stjal mit hjerte allerede ved første lyt i sin tid…
Tilbage til det noget ældre…nemlig Nick Drake, som jeg for nylig fik genopfrisket. Åh det er smukt!
Patrick Watson og hans plade ‘Close To Paradise‘ fra 2006, et blevet en symbolsk plade for mig når det kommer til efteråret. Når jeg lytter til den, dukker der mørke billeder op inde i mit hoved med visne blade i Kolding. Det er en stemning der vil noget, og bestemt ikke ment som en negativ ting!
En anden jeg heller ikke kan komme uden om når bladene skifter farver og blæser om ørerne på én, er Sam Amidon..
Og nu vi er igang, er The Antlers jo heller ikke til at overhøre, og så faldt jeg lige over denne flotte efterårs/vinter-agtige video:
Jeg skal ind og se Grizzly Bear om under 2 uger, og glæder mig som et lille barn. Så selvfølgelig er de også på min playliste. Her med en gammel kending:
Av…her på falderebet bliver jeg simpelthen nødt til at tilføje dette vidunder af en efterårsperle! Det er igen Patrick Watson, men fra hans seneste plade ‘Adventures In Your Own Backyard‘:
Vi har fat i den helt brede palet i dette efterår når det kommer til Poetry In Mono. Denne gang byder vi på den mere støjende ende af skalaen og vi glæder os til at få besøg af Shiny Darkly og Ocean View lørdag d. 27. oktober på Stengade. Til at holde den røde tråd for hele aftenen, har vi inviteret DJ Mexican Golf (Big Oil Rec) alias Andreas Nielsen (medejer af The Big Oil Recording Company), som i anledningen har tryllet et mixtape sammen, og til og med skrevet et par ord om det:
Musikken på mixtapet er en blanding af yndlingssange og nye fund indenfor den larmende rock. Der er både gammelt og nyt, hvor The Damned og Bikini Kill repræsenterer musik af ældre dato, mens spritnye singler fra aftenens hovedpersoner, Shiny Darkly og Ocean View repræsentere det unge og nye. Udover det så er der også undertegnedes yndlings Vivian Girls sang, skøn-støj fra yndlingsbandet Women (RIP), en sjov lille finurlighed Harlem’s Pissed inden Ocean View’s Sober og generelt bare fantastisk musik. God fornøjelse!
Vi har stablet en lille konkurrence på benene i anledningen af den ottende Poetry In Mono, og stiller i den forbindelse 2 vindere á 1 splinterny vinyl med Ocean View + 1 vinyl med Shiny Darkly + 2 x koncertbilletter til aftenen, på højkant. Det eneste du skal gøre, er at svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Shiny Darkly spillede henover sommeren en masse festivaler, men hvilken spillede de ikke på?
A: SPOT
B: Roskilde
C: Skanderborg
Det er lidt paradoksalt, at når man flytter til en storby hvor der er så mange kulturelle tilbud at du kunne gå ud hele tiden hvis du ville, men ofte får netop dette faktum den modsatte effekt. Med undtagelse af i går…
Undertegnede havde tømmermænd fra fredagens Poetry In Mono (stemningsrapport kommer herinde i næste uge), og lå derfor på langs det meste af dagen, men valgte at stå op omkring kl. 21 for at klargøre mig til Jetsi Kain’s (billedet ovenover) releasefest på Rust. En milepæl i drengenes nu efterhånden lange vej igennem op og nedture og tonsvis af demo-indspillinger, møder, øvere, koncerter og hvad har vi ikke. Selvfølgelig skulle jeg være med til at fejre dem. Og hvilken stolthed.
Rust var proppet til randen og drengenes glæde og spillelyst var ikke til at overse. Eneste downturn var at lyden til at starte med ikke var helt i top og at alle de mennesker ikke kunne finde ud af at blive stående hvor de stod…så en masse masen og asen gjorde at man nu og da glemte at rette opmærksomheden op mod scenen. Men drengene skuffede bestemt ikke. Det var rigtig dejligt at være en del af deres absolutte milepæl.
Du kan lægge ører til deres EP her. Et stort tillykke til drengene skal det herfra lyde!
Efter Rust tog jeg én fra mit nye studie med ud på en tidsrejse. En tidsrejse både hun og jeg sent vil glemme. Vi tog til 50’er festen inde i VEGA. Hvilken perfekt ramme! Jeg har altid beundret den smukke arkitektur og interiør i det gamle Folkets Hus (som stod færdig i netop 1956), men har aldrig været den store fan af temafester. Jeg vil dog sige at jeg synes denne temafest var lige i øjet. Folk gik virkelig op i deres 50’er outfits, og aldrig har jeg været et sted med så mange smukke kjoler samlet på ét sted. Derudover kunne man jo næsten have ønsket at man havde været i dansehumør, for hold da fest hvor blev der spillet meget lækkert musik. Lige fra Louis Armstrong til Frank Sinatra i Store Vega og til den lidt mere agressive og soulede musik i Lille Vega hvor hele salen gyngede og holdet bag Frankie Teardrop stod oppe på scenen og gav den gas (billedet ovenover).
Der blev solgt is, kaffe og pølser med brød. Der var borde med fine hvide duge overalt, og folk fik virkelig kridtet danseskoene. Vidste man ikke bedre, skulle man tro at man virkelig befandt sig i de uskyldige 50’ere.
Natten forblev dog ung, for mit trætte legeme holdte ikke til mere, men vil dog også tilføje at det var godt gået at nå begge dele, på trods af at jeg gik glip af livemusik delen af 50’er festen.
Som en lille bonusinfo, kan jeg da tilføje at navnet Poetry In Mono ikke kommer ud af ingenting:
Jeg sad lige og hørte Purity Rings’ nye plade Shrines igennem og blev ganske overrasket da der pludselig dukkede en velkendt bid musik op. Under nummeret Grandloves, er der hele vejen igennem nummeret bidder fra Young Magic’s nummer You With Air (fra pladen Melt som udkom tidliger i år), hvilket var en dejlig overraskelse. Sangen er desværre ikke tilgængelig online i ordentlig kvalitet, men i kan få en lille bid af samarbejdet her:
Og så kan i tjekke denne mega fede live udgave ud med Young Magic hvor de opfører føromtalte You With Air og se om i kan genkende den bid jeg snakker om:
Begge plader er iøvrigt meget anbefalelsesværdige, og vil sikkert kunne finde vej til undertegnedes top 10 over årets plader!
