Purity Ring – blaa vinyl

årets plader 2015 – rikke

Endnu et år er gået og traditionen tro er det blevet tid til årslister. Det varierer fra år til år hvordan vi hver især sætter dem op. Jeg har valgt at blande udenlandsk og dansk og er ikke gået efter et bestemt antal. I år har været et travlt år især for undertegnede som har knoklet på at få mit speciale i hus (jeg kæmper fortsat), så opmærksomheden på bloggen og nye udgivelser har ikke været så stor, og det bærer både bloggen og min årsliste tydeligt præg af;

1. Purity Ring – Another Eternity

Jeg forudsagde tidligere på året at denne plade snildt kunne ende på min årsliste, og jeg fik sørme ret. For her er den på 1. pladsen, fordi den har fulgt mig i tykt og tyndt, når der skulle trænes, skrives speciale, feste, eller været med på farten.

2. Destroyer – Poison Season

Som nævnt herinde tidligere på året, faldt jeg tilfældigvis over denne plade fordi album åbneren tog mig med storm. Senere på året var jeg så så heldig at opleve Destroyer live, hvilket på trods af en lidt lunken anmeldelse var en stor oplevelse. Det er helt bestemt én af de plader jeg har lyttet allermest til i 2015.

3. Son Lux – Bones

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at denne plade gik rent ind ligesom forgængeren Lanterns fra 2013 gjorde sidste år. Men det er bestemt en plade der er vokset på mig især i forbindelse med de to gange jeg fik fornøjelsen af at opleve Son Lux live i løbet af 2015. Det er en yderst skæv pop-plade som bandet har fået støbt sammen ved hjælp af en masse fede effekter. En plade der fortsat vokser på mig for hvert lyt.

4. Sufjan Stevens – Carrie & Lowell

Denne her plade irriterede mig faktisk til at starte med og jeg ved ikke hvorfor. Den minder jo enormt meget om Stevens’ Seven Swans fra 2004 som jeg i sin tid rådyrkede og er så vidt jeg er orienteret også det tætteste man kommer den udgivelse i Stevens bagkatalog. Men det er nu ikke alene derfor den er havnet på listen her, for jeg gav pladen en chance mere i sommers og irritationen forsvandt som dug for solen og pladen gav pludselig meget mere mening for mig. Det er jo en smuk og på samme tid sørgelig plade, som har præget mit efterårs soundtrack ret meget. Koncerten med ham i Falconer Salen i september var gåsehudsfremkaldende.

5. Blaue Blume – Syzygy

Bandets EP var udover Chorus Grant’s Space den eneste plade der gik igen på både min og Runes årslister for 2014. Det tegnede allerede godt dengang og debutalbummet har bestemt ikke skuffet.

6. Björk – Vulnicura

Björk gjorde tidligere på året et kæmpe come back i mit musikalske univers med Vulnicura. Jeg blev igen inviteret ind i hendes univers og det var en skøn fornemmelse. Især de smukke strygerarrangementer, skrevet af en Björk med kærestesorger, gjorde indtryk.

nye ting

Dette indlæg bliver en blandet men god landhandel som man siger. Der udkommer så mange ting for tiden, at det er svært at følge med, så jeg har sat mig ned og fundet 5 af de fedeste ting frem, som jeg klart vil anbefale at man pryder sit forårs-soundtrack med (hey solen skinner!).

Vi starter ud med det allernyeste på stammen, nemlig det danske band Ufornia, som undertegnede blev opmærksom på for en god måneds tid siden. De har netop udgivet deres første single med en dertilhørende smuk smuk video. En musikvideo som bandet selv har produceret med hjælp fra den hollandske performance kunstner Michiel Tange van Leeuwen og fotograf Jonathan Mose. Tjek resultatet ud her:

Næste i rækken er danske Maskinvåd, som meget passende har allieret sig med Steffen Brandt på deres første single fra deres kommende plade (som de iøvrigt holder releasefest for på Musiksmag på lørdag). En ganske anden boldgade end det første bud, men ikke destomindre en fed boldgade:

Så blev det tid til et udenlandsk pust fra Purity Ring. Deres single har godt nok været på gaden siden december 2014, men den tilhørende plade ‘Another Eternity‘ udkommer først på mandag, og jeg skulle hilse og sige at den dejlig. Så dejlig at den snildt kunne ende som én af forårets mest lyttede plader for mit vedkommende:

Tilbage til Danmark finder vi Waldo & Marsha som ligeledes på mandag er aktuelle med deres internationale debut EP ‘In It To Win It‘. De udgav i sidste uge deres anden single fra EP’en ‘You’re The Woman I Desire‘ med tilhørende video som i kan lure/lytte til herunder. De kommer iøvrigt forbi Stengade d. 21. marts sammen med Slaughter Beach:

Til sidst vil jeg anbefale Waitress, som er på gaden med deres debut EP kaldet ‘Bilbao‘ d. 16. marts. Giv deres anden single fra EPen et lyt herunder. Waitress spiller iøvrigt sammen med Shy Shy Shy til sæsonens eneste Poetry In Mono d. 20. marts, hvor undertegnede sammen med Martin Ryum (Speaker Bite Me) sørger for at sætte fut i dansegulvet til et brag af en efterfest. Men mere om det når vi nærmer os:

årets udenlandske plader 2012 – Rikke

Så blev det min tur til at præsentere hvilke udenlandske plader der har været med til at skabe mit musikalske univers i 2012. Igen en svær opgave fordi der har været så meget godt og så meget man ikke har nået at få ordentlig ind under huden. Men jeg er nu godt tilfreds med denne liste:

10. Patrick Watson – Adventures In Your Own Backyard
– Patrick Watson har det med at åbne denne her melankolske tilbageskuende dør for mig hver gang jeg lytter til ham. Det skal forståes som en positiv evne (!). Åbningsnummeret Lighthouse er helt igennem smuk og storladen når Watson er bedst. Han formår desværre ikke at komme op på helt samme niveau på resten af pladen, men den fortjener selvfølgelig stadig en plads på listen her, det er jo Patrick Watson (!).

9. Grimes – Visions
– En lækker og dansable plade med en masse spændende elementer.

8. Beach House – Bloom
– Jeg har altid haft et lidt distanceret forhold til det her band, måske fordi jeg synes at deres første par plader mindede for meget om hinanden og derfor kedede de mig, men jeg må sige at de har oppet sig en hel del på Bloom hvor der er skruet en anelse højere op for tempoet, og det klæder dem bestemt (måske det ikke er en tilfældighed at pladen hedder Bloom).

7. Chris Cohen – Overgrown Path
– Det er én af de plader som lige så stille vokser på dig, og samtidig én af de der plader som er alt for hurtigt ovre. Chris Cohen har begået en lettere psykedelisk folk-plade, som på mange punkter minder mig lidt om J.K. and Co. (Suddenly One Summer pladen fra 1969). Jeg er vild med den vibe blandingen giver, hvor især Caller No99 og Monad lever op til det, men også Chris Cohens lidt søvnige stemme hjælper en hel del på det.

6. Mac Demarco – Rock and Roll Night Club
– Den storrygende unge canadiske knægt Mac Demarco og hans såkaldte “jizz jazz” kom snigende her i sidste halvdel af 2012 og overraskede mig ganske positivt. Han har udgivet to plader alene i år, men det var denne her der der gjorde størst indtryk med numre som Rock And Roll Night Club, Baby’s Wearing Blue Jeans, One More Tear To Cry og She’s Really All I Need , i deres tilbagelænede melodiske stil, som indimellem bringer associationer til Arthur Russell. Koncerten på Stengade i november gjorde virkelig også et stort indtryk, med fede guitarsoloer og en meget veloplagt Demarco.

5. Grizzly Bear – Shields
– Hvem kan ikke stå for de charmerende gråbjørne fra New York? Det kan vi i hvert fald ikke her på bloggen. Bandet har igen formået at lave en helstøbt plade, som ja…Rune beskriver det nu egentlig det hele meget godt på hans liste, så der er vel ingen grund til at gentage 🙂

4. Lower Dens – Nootropics
– Denne her plade fik jeg faktisk af Rune i fødselsdagsgave. En meget dejlig plade, som starter ud med tre numre (Alphabet Song, Brains og Stem) der smelter sammen næsten uden at man lægger mærke til det, en ting der desværre ikke gør sig gældende på resten af pladen, men det gør ikke så meget. Udover de tre åbningsnumre er et nummer som de Joy Division’ske Lamb og den sløve Nova Anthem også nogle bud på numre jeg er glad for.

3. Cat Power – Sun
– Årets positive overraskelse. Hun er en dame jeg ikke har fulgt synderligt tæt siden jeg for første gang stødte på hendes You Are Free plade i 2003 og efterfølgende oplevede en koncert med hende på Voxhall. Men af hvad jeg kender til hende, må jeg sige at denne plade er yderst velstøbt og viser en lidt anden Chan Marshall end jeg er vant til. Er blevet meget glad for pladen og numre som Ruin, Cherokee og den næsten 11 minutter lange Nothin But Time med Iggy Pop som gæstesolist, er blandt favoritterne.

2. Young Magic – Melt
– Da vi gik ind i 2012 kendte jeg ikke det her band, men det kom jeg hurtigt til da jeg fik dem på Stengades kalender i maj måned, og det endte med at blive den koncert jeg har glædet mig næstmest til i år. Og det var med rette, for sikke en lækker koncert på Stengades geniale basfront. Numre som den bombastiske You With Air, Sparkly og den lettere støjende Night In The Ocean er alle absolutte højdepunkter for mit vedkommende. Derudover må pladecoveret siges at være det fedeste pladecover jeg længe er stødt på.

1. Purity Ring – Shrines
– Udover Grizzly Bear’s Shields, har der ikke været andre udgivelser jeg har glædet mig så meget til som denne her, og den skuffede mig så absolut ikke. Jeg introducerede min lillebror for den på en lille roadtrip i jylland hvor vi hørte den på repeat, så pladen er på mange måder kommet til at være en plade der minder mig om de jyske landeveje i gråvejr og mørke – ikke just en dårlig ting. Udover singlerne Fineshrine og Obedear – som var de numre der fik mig til at spidse ører og glæde mig i første omgang – så er der numre som Cartographist med sin altopslugende døsige basgang og Grandloves med bidder fra Young Magic’s You With Air samplet indover, begge fantastiske numre som bestemt hiver pladen op på et niveau der er en førsteplads værdig.

Purity Ring – Grandloves from 01100111 on Vimeo.

Godt Nytår og pas godt på hinanden derude! Vi ses i 2013 til endnu mere spændende musik.

Purity Ring feat. Young Magic

Jeg sad lige og hørte Purity Rings’ nye plade Shrines igennem og blev ganske overrasket da der pludselig dukkede en velkendt bid musik op. Under nummeret Grandloves, er der hele vejen igennem nummeret bidder fra Young Magic’s nummer You With Air (fra pladen Melt som udkom tidliger i år), hvilket var en dejlig overraskelse. Sangen er desværre ikke tilgængelig online i ordentlig kvalitet, men i kan få en lille bid af samarbejdet her:

Og så kan i tjekke denne mega fede live udgave ud med Young Magic hvor de opfører føromtalte You With Air og se om i kan genkende den bid jeg snakker om:

Begge plader er iøvrigt meget anbefalelsesværdige, og vil sikkert kunne finde vej til undertegnedes top 10 over årets plader!