Koncerter i 2011 – en top fem

Iceages amerikanske debut, Public Assembly, Brooklyn. Juni 2011.

Året der er gået har været et utrolig omfangsrigt koncert-år. Koncerten, der jo som flere antyder, (igen) får en større og større betydning, og som man kan mene, bliver en fare for kunstnerne hver især, da undertegnede (Rune) har en stigende fornemmelse af, at mange musikere kan risikere at udvande efterspørgslen ved netop, at være så tilgængelige overalt på livescenen.

Er det nogle gange nødvendigt at springe en by over her og der, for at bevare interessen? Eller sætte mere eksklusive arrangementer op? Jeg ved det ikke, det er egentlig bare en undren, jeg har gået med, og det er ikke nødvendigvis korrekt, men eksklusivitet er da en efterspurgt ting, og hvis man kan sige, at man har været til et arrangement, som kun 100 har set – så tror jeg, at det har en noget større effekt på publikum, end hvis der er 1000, der har set dig.

Jeg tror endda, at man kan tillade sig, at skrue prisen tilsvarende op – har man et produkt, der er godt nok.

En ting er dog sikkert. Det må højne kvaliteten, at selv ikke udgivne kunstnere, kan turnere vidt og bredt (Reptile & Retard aka. Retard Youth, Deer Bear og mange flere), og nye debuterende danske kunstnere, der har fået vind i sejlene (iceage (billedet), Dad Rocks! og mange flere).

Her følger ikke mindst vores ydmyge bud på en liveliste fra 2011. En svær opgave – skulle jeg hilse og sige.

 

Rune:

#5: (24-07-2011) Global Soul Night: Stevie Wonder, Ricky Minor & Friends (Janelle Monae, Charles Bradley, Sharon Jones, Grace Potter o.m.fl.), Hollywood Bowl, LA:

– En vanvittig oplevelse i Los Angeles. Købte billetter for lidt over hundrede kroner, og fik altså virkelig mange verdensstjerner for pengene. Det var Global Soul Night, som egentlig var en tribute i anledning af Marvin Gaye-pladen What’s Going On’s 40-årige jubilæum.

– Janelle Monae og Charles Bradley, der optrådte som gæster, havde imidlertid kørt på min mp3-afspiller hele sommeren, så det var helt utrolig fedt, at opleve dem i selskab med Wonder, og så på en legendarisk scene, som Hollywood Bowl er (The Beatles spillede der blandt andet i august 1964 og august 1965, som siden hen er udgivet på et livealbum).

#4: (02-06-2011) Ariel Pink’s Haunted Grafitti + R. Stevie Moore, Irving Plaza, New York

– En vanvittig koncert med altid fantastiske Ariel Pink og co. Den blev ikke mindre vanvittig af, at R. Stevie Moore – Ariel Pinks mentor – varmede op. Han kom ud, som det ses på billedet og råbte: “SWAG!” Efterfulgt af: “This is for all the bitches in the house”. Så er man ligesom i gang. Tydelige musikalske paralleliteter, og Ariel Pink var da også at finde på et par numre.

– Ariel Pink’s Haunted Grafitti leverede virkelig varen, og når de kan fyre numre som: Bright Lit Blue Skies, L’estat (acc. to the widow’s maid), Fright Night (Nevermore), Round and Round og ikke mindst Berverly Kills af fra Before Today-pladen, så er undertegnede solgt.

#3: (06-05-2011) The Antlers (Pre-tour concert – performing Burst Apart), Knitting Factory, Brooklyn:

– Jeg opholdt mig tre måneder i New York i foråret, og der købte jeg billet til en koncert i starten af The Antlers’ tour. Pludselig så jeg dog, at de holdte en pre-tour koncert på et mindre spillested. Den var gratis, men startede først på den gode side af midnat. Jeg tror, at jeg så koncerten med 100 andre, og vi fik seriøst noget “for pengene”.

– De spillede hele Burst Apart-pladen fra ende til anden, og derefter fulgte et par favoritter. Det var voldsomt intenst på det lille spillested Knitting Factory (der i øvrigt lå på Manhattan i gamle dage, og hvor der findes en fantastisk bootleg-optagelse med Jeff Buckley fra dette sted).

Du kan faktisk downloade hele The Antlers-koncerten via NYCtaper.

#2: (22-07-2011) Soundgarden + The Mars Volta, Forum, Inglewood, LA:

– Soundgarden OG The Mars Volta på samme aften var næsten for godt til at være sandt for mit lille rockhjerte. Chris Cornell har stået på toppen af min liste, over folk jeg SKAL opleve, så jeg var svært tilfreds med, at kunne krydse denne af.

– Som det fremgår af billedet, var det ikke de bedste pladser, men det gjorde nu ikke så meget. Vi fik alt, hvad vi overhovedet kunne bede om – tror gruppen spillede i 2 1/2 time. Jeg nød især torden-riffet fra 4th of July, men generelt bare en fantastisk oplevelse fra reunion-gruppen.

#1: (16-06-2011) Atlas Sound + White Rainbow + Lichens, St. Cecilia’s Church, Brooklyn

– Min bedste koncertoplevelse i år var Bradford Cox i Atlas Sound i en kirke i Brooklyn i forbindelse med Northside Festival (ja det hedder den faktisk også). Derudover havde han fået følgeskab af to elektroniske connoisseurs, hvor især White Rainbow er stærkt anbefalelsesværdig (Check især dette gratis album ud på Bandcamp).

– Cox spillede helt selv, med de pedaler på billedet ovenfor. Det var en af de koncerter, der i min bog har fået mærkatet: Magisk. Han spillede blandt andet Sheila og Walkabout, samt en del materiale fra Parallax der endnu ikke havde set dagens lys. Jeg hæftede mig dengang ved nummeret Terra Incognita – en lidt spøjs titel, man ikke lige sådan glemmer. Det er stadig en af mine favoritter fra 2011 – det nummer. Derudover var han bare helt afslappet og meget ydmyg, og folk var musestille – en stor respekt for denne mand, blev klart fornemmet, og det så sandelig helt fortjent. Må vi bede til en Roskilde koncert eller andet i det kommende år.

Rikke: 
– Det er altså langt fra alle mine 5 koncert jeg har stemningsbilleder fra, men der er da et par stykker. Efter at have gennemgået mit koncertår 2011, er det gået op for mig hvor sjældent jeg egentlig kommer andre steder hen end Stengade for at se koncerter + at mange af dem jeg så endelig vælger at tage ud og se, ofte er de samme… Så måske et nytårsforsæt i 2012 skulle hedde flere koncerter? Det kunne dog alligevel godt blive til en top 5. For selvom det har været lidt sløvt med antallet, så har det alligevel været et år der har været rigt på de helt fede oplevelser…

#5: Teitur juleshow @ Loppen d. 16. december
– Det var én af de her aftener hvor man genopdager noget musik man ikke havde dyrket længe og det går op for én at man kan hver eneste sang udenad, som om man ikke havde bestilt andet. Alt i alt en fantastisk hyggelig og uformel tur ned ad memory lane og den skæve julemand med hans glowsticks, gjorde det ikke mindre underholdende.

#4: Take That @ Parken d. 15. juli

– En barndomsdrøm gik i opfyldelse ved et tilfælde, og det gik helt klart hen og blev én af de bedste koncertoplevelser i år. Det var stort!

#3: The Eclectic Moniker @ Lille Vega d. 4. november
– Sommer i Lille Vega i november. Jeg oplevede dette band for første gang da de vandt KarriereKanonen på Stengade i maj, hvor salen med ét forvandlede sig til én stor fest. Det samme skete i Lille Vega denne kolde november aften, hvor undertegnede og min medskribent her på bloggen begge havde en fantastisk oplevelse.

#2: Beirut @ Wellmont Theatre, New Jersey, NY 13. maj

– Det har altid været min drøm at opleve mindst 1 koncert i følgende storbyer rundt omkring i verden, London, Berlin, Amsterdam, New York og Paris, så det var derfor en drøm der gik i opfyldelse, da undertegnede og min kære medskribent oplevede denne koncert i det gamle teater i New Jersey. Ikke alene var musikken fantastisk, men det var også meget inspirerende at opleve hvordan amerikanernes koncertkultur er.

#1: The Antlers @ Lille Vega 27. november
– Det var lige med hængende hår at jeg ikke fik oplevet denne koncert pga. en tur på skadestuen som trak ud. Men på grund af stormen som hærgede over Danmark den selvsamme dag, blev koncerten heldigvis forsinket, så jeg kunne få fornøjelsen af at opleve én af de koncerter jeg har glædet mig allermest til i år, og den levede såsandelig også op til forventningerne. Smukt med smukt på!

spot festival 2011

Traditionen tro skal undertegnede på denne tid af året en tur til Århus og nyde en masse musik i to hele dage på yndlingsfestivalen SPOT. Sidste år indebar den 7. af slagsen en masse arbejde i forbindelse med en praktik, men i år er der knap så meget at se til og dermed meget mere at se på og lytte til. Jeg har glædet mig meget, og sidder her i toget og forstår ikke helt at jeg allerede er på vej…

Det har været en meget hektisk tid her op til festivalen, så har knap haft tid eller overskud til at sætte mig ind i programmet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig at se følgende:
Let Me Play Your Guitar feat. Talking To Turtles (DE), Bigbang, Pil & Liv, The William Blakes, 4 Guys From The Future, Jenny Wilson feat. Tensta Gospel Choir, Darkness Falls, Just a Number 05272011, Mugison, Thulebasen, Helsinki Poetry, Girls in Airports, Treefight For Sunlight og Iceage…phew. Se det var bare i dag fredag…
Lørdag byder på: Hess Is More feat. Rasmus Zwicki, Some Speak of The Future, Dad Rocks!, Il Tempo Gigante, Deer Bear, Glass Arena, Raised Among Wolves, The Malpractice, Orka feat. Ben Osborne’s Noise of Art with The Pile and Dec Shoes og Messy Shelters.

Ud af alle de navne har jeg én stor favorit, som jeg virkelig ser frem til at opleve…nemlig The Malpractice. Fra at have været en plade som jeg synes brugte lidt for mange Kashmir’ske elementer, er Tectonics virkelig vokset på mig det sidste stykke tid, og jeg kan slet ikke stoppe med at lytte. Lyt selv:

Derudover ser jeg ekstra meget frem til Glass Arena efter min medskribents fine anmeldelse af dem tilbage i marts. Og jeg er meget nysgerrig på Helsinki Poetry, Raised Among Wolves og Deer Bear.

Bliver spændende at se hvor mange af dem jeg egentlig nåede og hvilke der overraskede eller skuffede, når vi når om på den anden side af festivalen…ha en dejlig weekend!

Dad Rocks! treat

Dad Rocks!, Råbar, Aarhus - Foto: Ole Lauritsen

Den 2. februar afholdte Musikparlamentet i Aarhus, som undertegnede var med til at arrangere, en debat om den aarhusianske musikscene. For det første var det en rigtig spændende debat, som kastede mange interessante perspektiver og forslag af sig, og for det andet, så var der noget dejlig musik til at supplere debatten. Denne gang var det en blaa vinyl favorit, nemlig Dad Rocks!, der pt. er i færd med at indspille sit debutalbum i Aarhus Lydstudie. Trods Snævar Albertssons titel som nybagt far, havde han alligevel fundet tid til at spille et sæt sammen med det to talentfulde strygere Asger Christensen og Iris Marie Jakobsen (begge fra All Products Made Nice), som også optræder også på den kommende fuldlængde album. Se bare her i et klip de lagde op for nylig:

Udover brug af strygere fremgår det også af videoen, at Albertsson denne gang har taget et helt band i brug. Det bliver spændende at høre i sammenhængende form. I hvert fald var det en utrolig behagelig koncert, vi var vidne til den 2. februar, som bestemt lød lovende for debuten, der forventes i efteråret engang. Som en ekstra lille treat har Snævar givet os liv til at streame de to første numre han spillede til koncerten: Take Care og Nothing Keeps Up via hans Soundcloud, så det kan du jo passende nyde, mens du køber billetten til årets Spot Festival, hvor Dad Rocks! netop er blevet offentliggjort.

Take Care stammer fra dobbelt-singlen med et andet Kanel Records band, Heister, og Nothing Keeps Up er fra debut-ep’en Digital Age EP, der ligeledes udkom sidste år.

Dad Rocks! – Take Care og Nothing Keeps Up (Live fra Råbar under Musikparlamentets arrangement den 2. februar 2011):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/10218092″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Læs yderligere om arrangementet her, hvor du også kan finde flere billeder fra koncerten m.m.

Newbees Festival 2010

Les Aventures de Commander Flash

På torsdag starter den fine Newbees Festival atter en gang (for tredje gang så vidt jeg husker). Festivalen byder sædvanligvis på noget fantastisk dejlig musik, især hvis man ser på det ganske glimrende udvalg af musik, der sidste år gæstede festivalen, så skinner den kvalitative musik for alvor igennem. Jeg nævner i flæng CODY, Quadron, Kings Light Infantry, The Rumour Said Fire og Coco Moon – og det bliver gentaget igen i år. Skulle festivalen bestå af danske navne, kunne vi her på blaa vinyl ikke have gjort det meget bedre i hvert fald.

Festivalen bliver vanen tro arrangeret i samarbejde med Bandbase, som står for arrangementet torsdag aften. Jeg glæder sig til på torsdag, som også bliver min debutkoncert-aften i Studenterhusets nye lokaler. Jeg har indtil nu været skeptisk omkring lokale-skiftet, men jeg håber nu at tvivlen kommer Studenterhuset til gode.

Personligt ser jeg meget frem til at se Les Aventures de Commander Flash (billedet), der har et fantastisk visuelt univers. De har nogle ganske uforskammet catchy numre som for eksempel “They Play It On The Radio” og “Let The Good Times Roll”. Deres univers ligger absolut ikke langt fra det franske band Phoenix, men jeg synes bare, at musikken er så forfriskende ubekymret og humoristisk. De var med et godt stykke i sidste års Emergenza Festival, hvor de kom ind som to’er i den danske finale.

Hør Les Aventures de Commander Flash – “They Play It On The Radio” her:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/5475983″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0056ff” width=”100%” height=”81″ ]

Jeg ville ærlig talt ønske, at jeg kunne være tilstede til både fredag og lørdag aften. Hvor især fredag aften byder på nogle solide navne, og jeg må sige at Treefight for Sunlight lørdag aften også ville have været spændende.

Men jeg vil da gerne opfordre andre til at smutte forbi den billige festival, der kun koster 40 stærke for en dagsbillet. Vel mødt!

Se det fulde program her:

TORSDAG D. 23. SEPTEMBER
Newbees og Bandbase præsenterer:
20.00: Drone
21.00: Les Aventures de Commander Flash (Billedet)
22.00: Billow
23.00: Eumig & Chinon

FREDAG D. 24. SEPTEMBER
20.30: Waldo & Marsha
21.30: Sebastian Lind (solo)
22.30: Mescalin, Baby
23.30: My Name is Legion
00.30: Ignug
Host: Dad Rocks!

LØRDAG D. 25. SEPTEMBER
20.30: Penny Police
21.30: Eim Ick
22.30: Lucky Bird
23.30: Treefight for Sunlight
00.30: LeKlik
01.30: Ernest Blackwell

Se mere på facebook.com/newbeesfestival.

Heister

Det sympatiske lille århusianske selskab Kanel Records har atter skrevet med et nyt navn. Sidste gang vi havde Kanel på dagsordenen, var det med Snævar Albertssons soloprofjekt Dad Rocks! (der sidenhen har fået opmærksomhed fra NME – sejt!) Denne gang ligger de genremæssige perspektiver ikke langt fra selvsamme kunster.

Navnet på orkesteret er Heister. De stammer fra Ford Lauderdale, Florida, og har for nylig indspillet blandt andet nummeret du finder nederst i dette indlæg. Trioen har selvfølgelig valgt at indspille skidtet inde i et skab. Jeg må erkende, at jeg ikke konkret kan høre det på optagelsen, til gengæld må det have haft en effekt det samlede lydbillede, som er utrolig intimt, og af en yderst behagelig slags.

Musikken er virkelig hyggelig og med et virvar af håndspillede instrumenter. Guitar, ukuele,  harmonium, klokkespil og perkussion. Derudover er det en virkelig behagelig vokal, der i høj grad slægter navne som Nick Drake og Sufjan Stevens på.

Det bedste af det hele er, at der den 27. september udkommer en 7″ split single mellem Heister og Dad Rocks! Så er der vidst ikke nogen undskyldning.

Mp3: Heister – Fairfield (Via Kanel Records)

Et pragtfuldt efterår

Da The Tallest Man On Earth spillede for et fuldstændig proppet Din Nye Ven i foråret, og undertegnede måtte gå forgæves (ligesom rigtig mange andre), rygtedes det rimligt hurtigt efterfølgende, at han ville vende stærkt tilbage til efteråret og højst sandsynligt i Lille Vega. Rygtet talte sandt, og den koncert er nu én af de koncerter jeg glæder mig allermest til i det kommende efterår, sammen med en række andre koncerter og events. Herunder er mit bud på hvad der er et godt koncertefterår i København (Rune kommer med sit bud på Århus nederst):

September
09-110910: Klub Geyser Festival
200910: Phosphorescent, Lille Vega
210910: Blonde Redhead, Lille Vega
23-250910: Independent Waves
250910: Mystery Jets, Lille Vega

Oktober
101010: Ken Gudman Prisen, Amager Bio
141010: of Montreal, Amager Bio
231010: The Divine Comedy, Lille Vega
241010: Ariel Pink’s Haunted Grafitti, Loppen

November
031110: Ed Harcourt, Lille Vega
221110: The Walkmen, Amager Bio

December
031210: Foals, Lille Vega
091210: The Drums, Lille Vega

101210: The Tallest Man On Earth, Lille Vega

Som overskriften af indlægget bærer præg af, så er dette efterår fuldstændig spækket med gode kunstnere, både i København, hvad Rikkes liste eksemplificerer, men så sandelig også i Århus. Undertegnede har udformet en liste med de koncerter, som jeg i allerhøjeste grad vil bestræbe mig på at være til stede ved. Derudover skydes semestret i gang af Århus Festuge, som i år gentager de succesfulde koncertaftenener 2013 og The Medium Rare Sessions. En af sidste års bedste koncerter, var netop ved The Medium Rare Sessions, hvor konceptet er, at det samme backing-band (The DeSoto Caucus) hele aftenen med skiftende kunstnere (Se blandt andet mere om det på denne liste). Medium Rare Sessions løber i år af stablen den 31. august og den 2. september. Den efterfølges af 2013, der finder sted den 3. og 4. september med navne som FM Belfast og Cody. Derudover er der også arrangeret musik på Bispetorv foran domkirken endnu engang, hvor der er musikere fra hele sprektret. Der er for eksempel en række anbefalesesværdige Karrierekanon-bands, samt større mere etablerede bands. Anbefales kan også det uofficielle åbningsarrangement i morgen, torsdag den 26. august, hvor et navn som Staff Benda Bilili, som undertegnede dansede natten lang til på årets Roskilde Festival, optræder. Særdeles anbefalesesværdigt. Se mere af programmet her.

Nå, men udover at festugen endnu engang sætte koncert-sæsonen i gang, så er for alvor også skruet op for blusset hos spillestederne. Jeg vil ikke umiddelbart kommentere så meget på min liste, men jeg vil blot understrege og anbefale at man tager ind og ser Teenage Fanclub og Ariel Pink’s Haunted Graffiti. Fantastiske gamle powerpoppere og ikke mindst 80’er-skizo-indie-pop fra i år. Det er jeg personligt sikker på, bliver nogle af Århus’ musikalske højdepunkter i år. De to og så The Magic Numbers…og Midlake…ogLamchop…og…arhh hvor er der mange!

September:
010910: Band Of Horses, Voxhall
030910: Omar Souleyman, Atlas
040910: 2013 – Cody + Simon Lynge, Voxhall (Som en af to aftenen med 2013 i Århus Festuge)
090910: Hjaltalín, Train
230910 – 250910: Newbees Festival 2010, Studenterhus Aarhus
300910: Mimas + Dad Rocks! + Kings Light Infantry, Musikcaféen Århus

Oktober:
011010: Sleep Party People + Shout Wellington Airforce, Musikcaféen Århus
041010: Porcupine Tree, Train
081010 + 091010: RECession Festival, Voxhall + Vestergade 58 (Heriblandt Thee Attacks, Ghost Society, Reptile And Retard m. fl.)
181010: The Magic Numbers, Voxhall
251010: Ariel Pink’s Haunted Graffiti, Voxhall

November:
071110: No Age, Voxhall
091110: Murder (Duo), Musikcaféen Århus (Den første af to koncerter)
141110: Teenage Fanclub, Voxhall
171110: Midlake, Voxhall
201110: Respekt Part 1 (Østkyst Hustlers + MC Einar + Humleridderne), Scandinavian Congress Center Århus
211110: Imogen Heap, Voxhall
231110: Broken Social Scene, Voxhall
281110: Lambchop, Voxhall

I reminiscensen af Spot

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=y8rff5jLH_M&hl=da_DK&fs=1&color1=0x006699&color2=0x54abd6]

Hvis du klikkede play på videoen (som i øvrigt er et af årets mest charmerende videoer) før du læste videre, så er du nu bekendt med en talentfuld ung mand fra Århus. Navnet er Snævar Njáll Albertsson, og han har flere aktiver på det musikalske område. Her på bloggen har vi for nylig omtalt Snævars solo-projekt: Dad Rocks! Som vi efterfølgende har hørt i fuldlængde, og den nyligt udgivende ep Digital Age kan anbefales på det allervarmeste.

Ellers er Snævar frontfigur i bandet Mimas, som har haft store koncertsucceser i udlandet. Undertegnede var så heldig at fange Snævar over mail (gud forbyde det i disse skønne soldage) før han drager på turné med Mimas, der blandt andet går til Tyskland, Luxembourg! og Schweiz. Generelt for Mimas må man sige, at de er utrolig dygtige til at etablere kontakter i udlandet i forbindelse med deres koncertvirksomhed, og det er formentlig også derfor, at de har ry for at være et særdeles velspillende og underholdende orkester på en scene. Et nyligt eksempel på dette er på årets Spot festival, hvor de fire herrer havde iklædt sig hættetrøjer med et bloddruppende hjerte, samt udvidet deres oprindelige set-up. Her fik de flere positive ord med på vejen. Vi bringer mail-interviewet i en ucensureret udgave.

Mimas på Spot 2010 (Foto af Jacob Dinesen fra Gaffa.dk)

Hvordan var årets Spot festival for dig Snævar?
Det var en virkelig dejlig festival i år. Vejret var fantastisk. Jeg var i meget godt selskab, og vores koncert gik rigtig fint.

Hvad var det bedste du så?
Det er et virkelig godt spørgsmål. Jeg fik set alt for lidt musik, men det hænger selvfølgelig sammen med at jeg både spillede fredag og lørdag. Desuden mødte jeg virkelig mange mennesker, som man lige skulle sludre med. Nu bor jeg trods alt i Århus, så der var en del der gerne ville skåle. Jeg er rigtig træt af at jeg måtte misse Pinkunoizu og Kellermensch, men jeg fik dog fanget rigtig gode koncerter med Kings Light Infantry, Plök og så synes jeg faktisk at The Kissaway Trail gjorde det aldeles fint. Jeg så desuden det franske band Montgomery til et gogoyoko arrangement, og de var min store overraskelse til SPOT.

Hvordan synes du det gik med koncerter du spillede under festivalen?
Jeg er helt tilfreds. Dad Rocks! koncerten på taget af LYNfabrikken var en meget hyggelig affære, og det var ganske anderledes at prøve at skabe en intim stemning udenfor under en bagende sol. Men det gik helt fint, og publikum var meget modtagelige. Mimas koncerten gik ud over al forventning, og det var en helt speciel koncert for os. Det var første gang vi havde to ekstra blæsere med, som vi så benyttede til mange af de nyere sange, som bliver udgivet til efteråret. Publikum til vores koncert var fantastiske, og der var generelt en stor glæde over hele seancen. Vi havde virkelig glædet os til at optræde til festivallen, og havde sådan lidt en følelse af at ‘nu skal vi vise dem hvad vi kan’ – i og med at vi efterhånden har spillet flere koncerter udenlands end hjemme i Danmark. Vi delte ud af gratis eksemplarer af vores debut-plade, og vi kom alligevel af med 200 af dem, så jeg tror koncerten faldt i god jord.

Mimas på Spot 2010 (Foto af Jacob Dinesen fra Gaffa.dk)

Nu var jeres koncert godt fyldt op, var det rart at folk fra byen kom og bakkede jer op også?
Klart! Men jeg tror nu ikke at vi betragter os som nogen form for lokale helte, eller noget i den stil. Det var dog uden tvivl en virkelig god fornemmelse at stå på scenen med et så talstærkt publikum, sådan noget kan ikke rigtig undgå at give selvtillid, og smitte af på bandet energimæssigt, og det resulterer gerne i et mere sindssygt show. Ikke for vi ikke ville give den hele armen hvis der blot stod ti, det har vi gjort masser af gange, men i det her tilfælde føltes det bare helt rigtigt at der var pakket.

Dad Rocks! til gogoyoko event under Spot 2010.

Du spillede både med dit solo-projekt Dad Rocks! og med dit band Mimas – godt nok kun med Mimas på den officielle plads – men hvordan synes du det var, at være i en situation hvor du repræsenterer to forskellige musikalske udtryk til eventuelle samarbejdspartnere?
Det føles egentlig ret naturligt. Det er to meget forskellige udtryk, og derfor bliver det også ret nemt for mig at adskille i mit musikalske univers. Og det samme tror jeg gælder for øvrige lyttere. Samtidigt er det en god mulighed for at gøre opmærksom på hinanden. Hvis der er nogen der rigtig godt kan lide Dad Rocks! kan de ikke rigtig undgå at stifte bekendtskab med Mimas, og omvendt. På den måde tror jeg faktisk kun det er gavnligt.

Mimas på Spot 2010 (Foto: Jacob Dinesen fra Gaffa.dk)

Har du/I fået nogle konkrete henvendelser siden Spot, hvis det har været ønsket?
Ja, det har vi. Det bliver forhåbentlig noget med nogle fransk festivaler, og vi er desuden blevet spillet en del i Estisk radio, og vi har desuden fået nogle meget pæne ord med på vejen af bl.a. Clash Magazine, som udkårede os som nogle af deres favoritter. Og så var der et par pladeselskaber som også har ytret sig i meget positive vendinger.

Hvad er din opfordring til andre der godt kunne tænke sig at præsentere sin musik for udenlandske samarbejdspartnere på Spot? Et godt råd?
Jeg synes personligt at det er vigtigt at man gør de ting man har det allerbedst med. Det er ikke nødvendigt at have et eller andet sindssygt sceneshow, hvor man har gjort en masse ud af nogle ting, hvis det ikke er nogle man er komfortable med. Personligt synes jeg at det skal kunne ses at man nyder at være tilstede, og at man viser at man rent faktisk elsker at spille koncerter. Det er de mennesker der ser på meget, meget interesseret i at man er.

I arbejder på nyt materiale i Mimas – er det meget anderledes end hvad vi tidligere har hørt?
Hvis man ikke har hørt Mimas live det sidste halve års tid, så er det ganske anderledes. Materialet er desuden ganske varieret på den nye plade, og der er både pop, slacker, hip-hop elementer, math-rock, råbe-kor og en klaver-baseret ballade.

Vil vi høre mere til Dad Rocks! i fremtiden?
Uden tvivl. Jeg regner med at lave en mere eller mindre lo-fi demo til sommer, som en optakt til min første fuldlængde, som jeg håber på at optage i løbet af efteråret, hvis alt går vel.

Vi takker Snævar Njáll Albertsson mange gange for at dele sine Spot erfaringer og fifs med os. Undertegnede kan som sagt anbefale Dad Rocks! ep’en på det varmeste, og ligeledes Mimas’ debut skive The Worries.

Goodies:

En foreløbig unavngiven sang fra det omtalte Gogoyoko arrangement i forbindelse med Spot festivalen på toppen af Lynfabrikken):

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=KMXvOhZZJc8&hl=da_DK&fs=1&]

To gratiz numre med Dad Rocks! her:

Dad Rocks! – Nothing Keeps Up (Via Kanel Records hvor ep’en kan købes)

Dad Rocks! – Aroused By Hair (Via Kanel Records)

Hør desuden nyt materiale fra Mimas’ kommende plade på deres facebook gruppe, nummeret Application ligger til streaming.

Far rocker i den digitale tidsalder

Et nyt spændende pladeselskab tager i disse dage sin form i Århus. Kanel Records er navnet, og det er tre gutter, der står bag dette yderst interessante projekt. De skriver selv, at deres æstetiske fokus er meget bredt, men at de er af opfattelsen af, at intet kan være for råt eller for skrabet, og at det i høj grad også er den retning, de vil søge.

Derfor er det også meget nærliggende, at det er en kunstner der falder inde for den kategori, der nu bliver den første udgivelse fra de tre herrer.

Det drejer sig om solo-projektet Dad Rocks! (billedet), som er et alias for Snævar Njáll Albertsson, der også er kendt fra Death-Indie bandet Mimas. Den 10. april udgiver han i samarbejde med Kanel Records Digital Age EP, der blandt andet udkommer i en WowWollet CD og naturligvis digitalt, som navnet jo ekspliciterer.

Selvom der indtil nu kun har været en youtube video og en enkelt mp3 indenfor rækkevidde, så tegner det aldeles spændende. Det lyder foreløbigt som om, at der bliver sunget mere croonet og i et betydeligt leje end hvad undertegnede sædvanligvis har været vidne til, hos den så udmærkede  Mimas lead-vokalist. Derudover er det en behagelig og meditativ finger-picking, der bliver udtrykt på den seksstrengede. Klaver og (især) trompet er også yderst velkomment på det foreløbige materiale. Trompetens varme toner bidrager til en vis sentimentalitet uden at overstige nogen barrierer. Produktionen skal også være meget analogt gennemført i musikkollektivet i Gammel Harlev uden for Århus. Vi glæder os meget til at høre far rocke resten af Digital Age EP, og vi vil helt sikkert vende tilbage, når vi har givet resten af materialet et lyt.

Indtil da lyt selv på vedlagte youtube-klip og mp3 fil.

Mp3: Dad Rocks! – Aroused By Hair (Link fra Kanel Records)

Dad Rocks!: HjemmesideMyspace

Se desuden følgende live-optagelse fra 2009: