Tag: Musikparlamentet

Dad Rocks! treat

Dad Rocks!, Råbar, Aarhus - Foto: Ole Lauritsen

Den 2. februar afholdte Musikparlamentet i Aarhus, som undertegnede var med til at arrangere, en debat om den aarhusianske musikscene. For det første var det en rigtig spændende debat, som kastede mange interessante perspektiver og forslag af sig, og for det andet, så var der noget dejlig musik til at supplere debatten. Denne gang var det en blaa vinyl favorit, nemlig Dad Rocks!, der pt. er i færd med at indspille sit debutalbum i Aarhus Lydstudie. Trods Snævar Albertssons titel som nybagt far, havde han alligevel fundet tid til at spille et sæt sammen med det to talentfulde strygere Asger Christensen og Iris Marie Jakobsen (begge fra All Products Made Nice), som også optræder også på den kommende fuldlængde album. Se bare her i et klip de lagde op for nylig:

Udover brug af strygere fremgår det også af videoen, at Albertsson denne gang har taget et helt band i brug. Det bliver spændende at høre i sammenhængende form. I hvert fald var det en utrolig behagelig koncert, vi var vidne til den 2. februar, som bestemt lød lovende for debuten, der forventes i efteråret engang. Som en ekstra lille treat har Snævar givet os liv til at streame de to første numre han spillede til koncerten: Take Care og Nothing Keeps Up via hans Soundcloud, så det kan du jo passende nyde, mens du køber billetten til årets Spot Festival, hvor Dad Rocks! netop er blevet offentliggjort.

Take Care stammer fra dobbelt-singlen med et andet Kanel Records band, Heister, og Nothing Keeps Up er fra debut-ep’en Digital Age EP, der ligeledes udkom sidste år.

Dad Rocks! – Take Care og Nothing Keeps Up (Live fra Råbar under Musikparlamentets arrangement den 2. februar 2011):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/10218092″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=005dff” width=”100%” height=”81″ ]

Læs yderligere om arrangementet her, hvor du også kan finde flere billeder fra koncerten m.m.

Hvad betyder musikkonkurrencer for musikken?

The Green Lives på Starfighters, Foto: Rasmus Weng Karlsen (neglet på gaffa.dk)

På baggrund af undertegnedes tilknytning til Musikparlamentet i Århus kommer der nu noget så uset, i blog-sammenhænge, som en reklame. Det drejer sig om et debat-arrangement på tirsdag den 19. oktober kl. 19:00 (dørene åbner kl. 18.30), hvor den anden Musikparlament-debat i Århus vil løbe af stablen i Promus’  produktionslaboratorier ovenpå det nye spillested Atlas, Vester Allé 15, 8000 Århus. Det koster 30 kroner i døren.

Emnet: ”Hvad gør musikkonkurrencer ved musikken? – Musikkonkurrencer og branding”

Og jeg citerer fra pr-materialet:

“Igennem de seneste par år har den almindelige musikinteresserede kunne observere et markant stigende antal af musikkonkurrencer, hvor bands på forskellig vis konkurrerer om gevinster såsom indspilningsmuligheder, tilbud om promotion, airplay i radioen osv. Samtidig har forskellige dele af erhvervslivet fundet interesse for at benytte sig af lignende konkurrencer for at kæde deres produkt sammen med musikkulturen på forskellig vis – her kan nævnes Royal Beers omfattende kampagne i samarbejde med Kashmir og for nyligt tøjmærket Diesels U:Music kampagne.

Hvilken effekt har disse konkurrencer på musikkulturen og på udviklingen af musikken? Er musikkonkurrencerne blevet en slags gatekeepere, eller flaskehalse, der fortæller musikforbrugerne, hvad der er godt og skidt, og bestemmer hvad der skal slå igennem. Hvilke genre, identiteter, profiler – hvad bliver udelukket eller foretrukket?

Har disse konkurrencer en positiv effekt på musikkulturen? Bliver musikerne og de enkelte bands mere professionelle og afklarede omkring deres profil i et mere og mere komplekst musiksamfund og kan branding-delen af disse konkurrencer ikke forsyne aspirerende professionelle musikere med en økonomi og en kontakt til et marked som ellers ville være svært at opnå? Bidrager den musikerne med bedre muligheder for at tænkte originalt og kreativt, og vil konkurrencerne være med til at gøre musikscenen bredere og mere nuanceret.

Musikparlamentet søger ikke med denne debat at finde et svar på disse ovenstående spørgsmål, men ønsker at undersøge de effekter det har på musikkulturen, at musik og branding er blevet en fast del af musikkulturen. Vi er interesserede i, at få de her emner bragt frem, fordi vi mener, det er relevant for almindelige musiklyttere, at forstå det skift musikkulturen er på vej igennem i disse tider og samtidig give de involverede parter en mulighed for og et forum til at lufte deres betragtninger og refleksioner omkring lige netop deres rolle for musikkens udvikling i den danske musikkultur.”

Panelet består af:

– Moses O. Luxhøj (Presse og Konceptudvikling ved Underground Music Awards)

– Mark Christiansen (Deltager i Starfighters, Emergenza, LiveContest (Karrierekanonen) med The Green Lives)

– Jesper Mardahl (Promus, Music Management, Fortid ved EMI-Medley)

– William de Feuth Michaelsen (Studenterhus Aarhus, Tidligere formand for Oppenheimers Eftermiddag)

Moderator på aftenen vil være Carsten Ortmann, der er ansat ved DR. Og musikken vil de to bands I Will Furnish Your Sunday Mornings og Mother Empire stå for. Førstnævnte består blandet andet af medlemmer fra indie-bandet Cartridge, og musikken i I Will Furnish… falder så sandelig ikke uden for det sælsomme behagelige navn. Sidstnævnte lyder også rigtig lovende, og du kan høre nummeret Iterations af Mother Empire herunder:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/5566796″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0040ff” width=”100%” height=”81″ ]

Kom og giv dit besyv med i denne debat ovenpå Atlas kl. 19 på tirsdag den 19. oktober. Det koster 30 kroner i døren, og der vil som sagt være dejlig musik før og efter debatten.

Musikdebat til Århus

I overmorgen, torsdag den 11. marts, kl. 17.00 går det første Musikdebat Aarhus arrangement, i samarbejde med Musikparlamentet, i luften. Musikparlamentet har dog været tilstede under Spot festivalen, men det er altså første arrangement uden for Spot festivalens ramme.

Det kommer til at foregå på Kasernens Foyer, Langelandsgade 139, 8000 Århus, og det koster en flad 20’er.

Emnet til den første debat vil være “Musikanmeldelsens fremtid”. Vil bloggere udvande og overflødiggøre den seriøse og mere dybdeborende musikkritik? Hvad har bloggerne betydet indtil nu sammenlignet med klassisk anmelderi, og hvad er der af fremtidsperspektiver for begge parter?

Til at svare på disse spørgsmål er panelet, som ser sådan ud:

Niklas Steffensen Hessel (Anmelder, Redaktør ved Geiger)
John Fogde (Anmelder mm. på Gaffa, Grundlægger af Frekvens.dk)
Mads Krogh (Postdoc, Ph.d. ved Musikvidenskab, Forsker i musikkritik)
Martin Hjorth Frederiksen (Manden bag den ambitiøse blog börneblogger)
Marie Højlund (Musiker, Frontkvinde i Marybell Katastrophy)

Debatten vil blive omkranset af koncert med henholdsvis SilverGleamingSoundMachine, som har høstet roser for deres mini-album “All Tomorrow’s Gardens”, der blandt andet optrådte på undertegnedes liste over sidste års fedeste danske skiver. Derudover vil Marybell Katastrophy runde aftenen af med et kort set i tre personers line-up. Marybell Katastrophy der er aktuelle med deres album “The More”, som der giver noget af det dunkle og noget af det energiske i en særdeles opfindsom form.

Desuden vil Dj Indie-Peter også kendt fra Late Night på Musikcaféen i Århus, og som bloggeren bag Like A Gull Takes To The Wind og medskribent på Frekvens.dk, vende plade ind imellem og sørge for at stemningen er indhyllet i god musik.

Vi vil da gerne opfordre til at komme og deltage i debatten, og se hvilke sider panelet får vendt, samt give dit eget besyv med – og ikke mindst høre et par spændende navne.

Vi ses der!

Se mere info på: musikdebataarhus.blogspot.com & musikparlamentet.dk

Den overvurderede rockæstetik

Musikparlamentet #6 - panelet

Jeg indrømmer gerne at jeg selv har været én af de mange, der altid mere eller mindre har set ned på den popmusik jeg tidligere har kaldt mainstream pop herinde. Det har dog taget en drejning i løbet af de sidste par år. Dermed ikke sagt at jeg nødvendigvis er begyndt at lytte mere til det, men respekten for nogle af aktørerne på scenen, har bare fundet vej til mig på den ene eller den anden måde, og dermed er tendensen til pr. automatik at vende tomlen ned ad, også fortaget sig gradvist.

Musikparlamentet holdte deres 6. debataften i sidste uge, og selvfølgelig deltog jeg. Debatten havde mange grene, men den gren der gentagende gange blev taget fat i, og stadig diskuteres flittigt inde på deres blog, var den såkaldte “rockæstetik”, eller skal vi sige mediernes musikjantelov, som groft sagt skelner stærkt imellem rock (det ærlige og derfor pr. automatik det gode) og pop (det overfladiske og derfor det dårlige). Sagt på en anden måde, hvis musikken er for let tilgængelig, bliver den sablet ned, men hvis man kan mærke smerten og nerven, er det godt nok. Poppen bliver måske ofte misforstået, fordi man konstant sammenligner den med rocken?

Jeg faldt over et eksempel på det i dag, hvor jeg tog mig selv i at blive helt harm over den misforståelse anmelderen har begået i hans konklusion. Jeg citerer:

“Keychain” illustrerer, at Bodebrixen kan sit kram som ubekymrede popsnedkere, der i fremtiden sikkert vil skabe endnu flere berusende popfester. Andet og mere viser nummeret ikke.

Nej, det er jo netop heller ikke meningen at nummeret skal kunne ret meget mere end det?! Men fordi at han forventer (ud fra ovennævnte problematik), at nummeret skal kunne byde på flere lag, så det kan høres igen og igen, får det kun 3 ud af 6 stjerner. Min teori er, at hvis han havde hørt nummeret på dets præmisser, havde anmeldelsen nok taget en noget anden drejning.

I sidste ende, drejer det hele sig jo om smag og behag uanset hvordan man vender og drejer det.

Læs iøvrigt dette glimrende indlæg, som ikke kunne sige det meget bedre.

Spot Festival: Live-scenens status

Undertegnede deltager i debat på SPOT

Det er et emne der bliver diskuteret på mange forskellige planer for tiden. Læs, læs, læs og læs.

De har alle forskellige synsvinkler og indgangsvinkler på det, men i bund og grund omhandler de alle mere eller mindre det samme emne: krisen i livebranchen. Som jeg også har været inde på tidligere herinde. Det er efter min mening en meget interessant debat, som jeg følger meget tæt, idet jeg selv på en måde er en del af livebranchen og såsandelig ikke har tænkt mig at forlade den lige forløbig.

Derfor var det et/en yderst interessant seminar/paneldebat jeg deltog i på SPOT i sidste weekend (billedet). Musikparlamentet stod bag Hvad nu spillemand? som selvfølgelig bragte flere interessante synsvinkler på banen. Blandt andet blev der snakket en del om at diverse spillesteder i Danmark har så travlt med at udvide deres kapacitet, at de glemmer at gøre plads til vækstlaget, som netop ikke kræver så store scener, hvilket selvfølgelig er en stor skam. Men til det kunne jeg kommentere at vi gør noget ved her i Kolding, i og med at Godset som regionalt spillested har fået indarbejdet i deres seneste aftale med kunstrådets musikudvalg, at kunne lave koncerter ud af huset for de bands der endnu ikke kan fylde Godsets ellers så fine store lokale med plads til ca. 700 stående publikummer, så disse bands kan få lov til at spille i rammer der er mere passende til deres forløbige niveau. Til det blev der kommenteret at man måske hellere skulle koncentrere sig om at afprøve nye spændende og anderledes omgivelser at afvikle koncerter i fra gang til gang. For er de eksisterende spillesteder i Danmark efterhånden så institutionaliserede, at der bliver stillet for mange krav og at der er for mange udgifter til, at det efterhånden kan betale sig overhovedet at lave koncerter ? At kunne satse på alle de mindre navne indimellem de få store ?

Jesper Bay som jeg har linket til ovenfor, er inde på at der skal nedsættes en gruppe der undersøger livescenen til bunds, så der kan findes nogle konkrete løsninger, til livescenens nuværende problemer. Men jeg tror ikke på at det alene kan gøre det…for som det også blev nævnt mange gange på debatten til SPOT, har vi at gøre med et ‘mangehovedet uhyre’, da der er mange instanser og sider af sagen, der skal tages hensyn til hele tiden. Sagt på en mindre billedlig måde, det er en kompliceret sag, ligesom med så mange andre ting i musikbranchen. Men det er der heller ikke noget at sige til, da vi jo har at gøre med ‘åbne værker’ for at citere Umberto Eco, der i et essay fra 1962 forsøger at finde et konkret svar på hvordan man eksempelvis sætter et stykke musik – ‘det åbne værk’ eller det uhåndgribelige so to say – i bås.

Anyways, ligesom Umberto Eco, har jeg heller ikke noget endegyldigt svar på denne debat, men det var heller ikke meningen med indlægget, som blot skulle gøre opmærksom på nogle af debattens mange aktører. Det var meget grænseoverskridende at rejse mig op og få sagt min mening til debatten på SPOT, men det gav god feedback og er helt klart nok ikke sidste gang man har hørt min røst til sådanne debatter. Især ikke i denne debat!