aarets plader 2014 – rikke

vinyler

Det skifter lidt fra år til år med hvordan vi præsenterer vores årslister her på bloggen, og hvor lange disse årslister bliver. I år er hverken min udenlandske eller danske årsliste særlig lang, og det skyldes nu ikke at der ikke er udkommet mange gode/potentielt gode plader i løbet af 2014, det skyldes blot at jeg ikke har haft tiden og overskuddet til at lytte til dem allesammen.

ÅRETS UDENLANDSKE PLADER:
5. Sisyphus – Sisiyphus
sisyphus
– Når navne som Son Lux og Sufjan Stevens slår sig sammen, kan det da næsten umuligt gå galt?! Sagt på en anden måde, mine forventninger til denne plade var måske for høje, og derfor skuffede den jævnt da jeg endelig kunne lægge ører til den. Serengeti, Son Lux og Sufjan Stevens har til sammen præsteret en knap så helstøbt plade, men der er da et par guldklumper hist og pist, og derfor er pladen kommet med på denne liste.

4. tUnE-yArDs – Nikki Nack
tune-yards - nikki nack
– Jeg faldt helt tilfældigt over første-singlen Water Fountain og kunne ikke få nok. Noget i mig håbede på at resten af pladen var lidt ala denne sang, men det var desværre ikke tilfældet, og derfor denne placering. Forgængeren Whokill (2011) er stærkere hvis man spørger mig, men Water Fountain er stadig blandt årets sange, og hvis jeg skulle til nytårsfest i aften ville den med garanti ryge på anlægget:

3. Timber Timbre – Hot Dreams
timber timbre - hot dreams
– 2014 blev året hvor jeg første gang skulle stifte bekendtskab med Timber Timbre som ellers har været aktive med pladeudgivelser siden 2006. Men Hot Dreams (både singlen og pladen) ramte noget helt bestemt og samtidig ubeskriveligt i mig. Det er på mange måder en helstøbt og musikalsk plade, og jeg er ked af at jeg ikke nåede ind og se dem da de spillede i VEGA tidligere i år.

2. Future Islands – Singles
future islands - singles
– Sommerens absolutte soundtrack! Jeg har længe godt vidst at der er et band der hedder Future Islands, men det var først Skt. Hans aften da jeg fejrede min sidste eksamen med en lille flok venner, og deres legendariske optræden i Letterman røg på anlægget, at jeg for alvor stiftede bekendtskab med dem. Det var fra starten af et kuldegysningsfremkaldende bekendtskab som skulle vise sig at vokse og vokse henover sommeren efterhånden som resten af pladen åbnede sig op for mig. Det var enormt hårdt ikke at være tilstede på dette års Roskilde velvidende at dette fantastiske band skulle spille, så jeg håber virkelig at 2015 måske bliver det år hvor jeg kommer til at opleve dem live.

1. Sohn – Tremors
Sohn - tremors
– Både denne plade + Singles pladen er nok de to plader jeg har hørt allermest i år. Tremors fik min opmærksomhed i det tidlige forår, og skulle hurtigt vise sig at blive mit daglige soundtrack i en tid hvor jeg virkelig havde brug for et musikalsk soundtrack til at trøste mig og forsikre mig om at alt nok skulle gå. ‘Lessons‘ ramte mig lige i hjertekulen, og der er blevet både grædt, grinet og danset til det nummer op til flere gange i løbet af 2014. Dermed ikke sagt at det er det eneste nummer der duer for mig, da jeg synes det er en meget helstøbt plade, det var bare det første yndlingsnummer på pladen. Da koncerten i VEGA blev offentliggjort købte jeg straks min billet og glædede mig enormt meget til at se hvordan denne perlerække af numre ville udarte sig live, men min oplevelse fik uheldigvis en dæmper pga. en masse rygsmerter som jeg på daværende tidspunkt kæmpede meget med.

ÅRETS DANSKE PLADER:
5. Asbjørn – Pseudo Visions ch. 1 og 2
Asbjørn - Pseudo Visions ch. 1 og 2
– Asbjørn har jo alle dage været min yndlings pop-dreng, så det gjorde det måske også mere svært for mig at acceptere hans knap så åbne tilgang til hans to EP’er fra i år. Først ved udgivelsen af ch. 2 her i november gav det hele meget mere mening for mig og jeg kunne endelig gå rundt og nynne med uden at tænke over det. Jeg er spændt på det endelige ch. 3 her i begyndelsen af 2015.

4. Chorus Grant – Space
Chorus Grant - Space
– Jeg fik denne dejlige plade af Rune i fødselsdagsgave. Jeg elsker at den er så meget nede på jorden som den er, hvis man f.eks. har en dag hvor man bare har lyst til at læne sig tilbage og slappe af, så er denne plade uden tvivl et godt bud.

3. Ice Cream Cathedral – Sudden Anatomy
Ice Cream Cathedral - Sudden Anatomy
– Måske én af årets mest oversete danske plader. Mit første bekendtskab med den var til bandets produktionsøver, hvor vi fik præsenteret hvilken musikalsk retning bandet var ved at tage. Pladens længste nummer The Swans gjorde straks et kæmpe indtryk og er fortsat yndlingsnummeret på pladen:

2. Schultz and Forever – Broadcast Dynamics
Schultz and Forever - Broadcast Dynamics
– Det er vildt hvilken retning Jonathan Schultz har taget med Schultz and Forever i forhold til hvor det lå rent musikalsk på den første EP, og jeg er fan! Jeg var så heldig at få lov til at lytte til EPen længe inden den ramte offentligheden, så har haft rigeligt med tid til at få den godt og grundigt ind under huden, og havde glædet mig som et lille barn til jul, til at dele den med jer. Den er klart én af årets bedste plader og har været med mig mange ture rundt om søerne.

1. Blaue Blume – Beau & Lorette
Blaue Blume
– Det har været næsten helt overvældende på drengenes vegne at følge hvordan de er vokset i løbet af det år jeg har fulgt dem. Den første gang jeg stiftede bekendtskab med dem, var da jeg havde dem på plakaten som support for The Besnard Lake på min fødselsdag i 2013, og de er nærmest eksploderet på alle leder og kanter siden. Så det var med rigtig mange kuldegysninger og glæde at jeg overværede deres koncert til årets SPOT Festival i de helt rette intime rammer i den lille sal i Musikhuset. Jeg ved godt at der ikke er tale om et helt album her, men denne EP må og skal ligge på første pladsen over årets plader i 2014 og jeg er spændt på at høre hvad de finder på fremover.

Og med det sagt er jeg spændt på hvad 2015 kommer til at byde på, og håber på at nå igennem flere af årets plader end jeg gjorde i år. Godt Nytår allesammen!

tømmermænd og musik

the flaming lips - observer

Jeg vågnede i lørdags efter alt alt for få timers søvn og havde bare lyst til at grave mig ned i et hul og blive der til det blev sommer og mit speciale havde skrevet sig selv, for det var som om der ikke rigtigt var noget der kunne hjælpe på mit humør…Men jeg fik alligevel taget mig sammen til at stå op, tage musik i ørerne og cykle ud i solskinsvejret for at handle ind. Det var én af de her dage hvor ens iPhone formåede at vælge alle de rigtige sange uden at man helt var klar over at det var dem der skulle få én på lidt andre tanker for en kort stund eller for den sags skyld dvæle lidt i hvad end der nu var skyld i mit sortsyn. Og det uden at det gjorde ondt, for musikken fungerede som en slags filter. Men der var en enkelt sang som skilte sig ud og prompte blev kåret som dagens sang, og det var The Observer af The Flaming Lips fra klassikeren The Soft Bulletin fra 1999:

Egentlig var det i sin tid det nummer på pladen jeg holdt allermindst af, da jeg som regel går mest efter lyrikken, og samtidig kan jeg huske at jeg syntes at sangen var irriterende fordi den var at for ensformig. Men lige præcis i lørdags vandt den stort ind på mig og overtog for en stund rytmen af mit bankende hjerte og fik mine tanker til at svæve som lette fjer i takt med de smukke strygere (som jeg af én eller anden årsag ikke har bidt mærke i før i lørdags). Endnu engang blev jeg mindet om det smukke ved musikken og hvordan man pludselig kan finde trøst et sted hvor man troede det var umuligt. Min genforelskelse i The Flaming Lips er total!

blaavinyl aften i vanløse

Ida Wenøe

Vi har været så heldige at få lov til at kuratere en aften på Kulturstationen Vanløse d. 25. oktober. Så vi har spurgt Ida Wenøe og Fíne (Fine Glindvad) om de ville være med til at lave en rar blaavinyl-aften, og det har de heldigvis sagt ja til.

Ida Wenøe stødte undertegnede på til årets SPOT Festival hvilket bl.a. resulterede i et indlæg om oplevelsen på bloggen her;

Jeg havde på årets SPOT Festival fornøjelsen af at opleve Ida Wenøe på meget tæt hold, da hun spillede en lille akkustisk pop-up koncert ude foran HeadQuarters. Med tæt hold mener jeg bogstaveligt talt tæt hold, da hun pga. støj blev nødt til at flytte ned på trappen hvor undertegnede stod, så der pludselig kun var en halv meter imellem os imens hun stod der og sang så inderligt. Det var på mange måder en meget grænseoverskridende oplevelse, men samtidig ret så fascinerende at opleve så meget inderlighed på så tæt hold.

Læs mere her. Ida har iøvrigt denne aften Anders Mathiasen (Murder og Vessel) med til at akkompagnere hende, det bliver spændende at se hvad det bliver til.

Fine Glindvad

For de af jer der har fulgt vores Poetry In Mono det seneste halve år, kan sikkert nikke genkendende til hende, da hun i forbindelse med den 16. Poetry In Mono i marts i år varmede op for Echo Me. I den forbindelse skrev Fine et gæsteindlæg her på bloggen hvor hun udover at anbefale lækkert musik, også fortæller lidt om sin baggrund for at blive musiker;

Jeg begyndte at lave musik i 12-13 års alderen. Der opstod mange konflikter inden i mig på det tidspunkt, som jeg havde svært ved at kapere, og det var nok dér behovet for at skabe mit eget opstod. Det var i den periode, jeg fandt ud af, hvilken effekt sangskrivning kunne have på mig. Det at konstatere virkeligheden omkring én, ikke nødvendigvis analysere den eller sige noget dybere om den, men blot omsætte iagttagelser til noget mere struktureret, og beskrive det, som ikke logisk skrider frem. Det blev jeg virkelig draget af!

Læs mere her.

[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/39953855″ params=”auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&visual=true” width=”100%” height=”300″ iframe=”true” /]

Begge er fantastisk dygtige musikere som har overrasket os positivt i løbet af i år, og denne aften har vi fået mulighed for at præsentere dem i en samlet pakke hvor vi også har kreeret en special-playliste som vil omkrandse de to koncerter. Læs mere om tid og sted og køb billetter her. Vi glæder os til at se jer allesammen.

asbjørn

asbjørn

Pseudo – [‘sówdo] – orddel ∆ Udtryk for at noget er falsk el. uægte = KVASI
Etymologi: græsk pséudo – af pséudos ‘løgn’; pseud- foran vokaler

(Nudansk Ordbog med Etymologi)

Pseudo Visions betegner ”de øjeblikke, der er så intense, at grænsen mellem virkelighed og surrealisme bliver udvisket. Den tilstand er definitionen på forelskelse, på sorg, og alt det der føles for intenst til at kunne forklares”, forklarer Asbjørn.

Det er ved at være et godt stykke tid siden vi sidst har skrevet om den talentfulde Asbjørn herinde. Men det er faktisk ikke fordi at Asbjørn har været stille. Tværtimod. Han har haft rigtig travlt med at bryde igennem i udlandet (især Tyskland) og dermed ikke været så aktiv herhjemme i Danmark. Bortset fra da han d. 1. februar i år tog hul på sit Pseudo Visions projekt, som går ud på at udgive en single med dertilhørende video hver d. 1. i 4 måneder i træk, der så ender ud med at udkomme på en EP. Hvilket Pseudo Visions ch. 1 også gjorde i maj. Nu er tiden inde til at tage hul på andet kapitel og i går offentliggjorde Asbjørn den første single ‘The Love You Have In You‘, hvor Asbjørn selv for første gang ikke er hovedperson i musikvideoen der forestiller et elskende homoseksuelt par der udforsker hinandens sind og kroppe. Det har resulteret i 5 meget fængende og intense minutter produceret af videokollektivet POWERCLAP som også står bag de andre videoer i Pseudo Visions projektet. Om sangen siger Asbjørn;

Min seksualitet har aldrig været noget, jeg har haft brug for at promovere i min musik, for det er grundlæggende ikke en ’big deal’ for mig, hvem jeg forelsker mig i. Sangen kom ud af det blå, og uden at tænke over det havde jeg skrevet en meget ærlig sang taget direkte ud af mit eget kærlighedsliv. Når alt kommer til alt, er det bare en universel kærlighedssang, der tilfældigvis handler om to drenge, og jeg håber den taler til andres hjerter, som den taler til mit.

Hvor foråret for Asbjørn primært har handlet om at skrive og indspille sange, samt indspille musikvideoer og realisere første kapitel af Pseudo Visions, er det ved at være tid til at komme en tur ud på landevejene med projektet, som ikke alene bringer Asbjørn på en mindre Danmarksturné, men også byder på en god portion shows i Tyskland inden året er omme, og det bliver tid til at tage hul på tredje og sidste kapitel af Pseudo Visions i foråret 2015, som ender ud i et samlet album. Asbjørn og bandet glæder sig til at komme ud og spille det nye materiale live;

Jeg tror de fleste musikere er afhængige af den symbiose, der kan opstå mellem én og publikum”, siger Asbjørn: ”Og dén plejer at opstå på de intime klubber i både Danmark og Tyskland. Det handler bare om ikke at være en kold skid, men beslutte sig for at få det ypperste ud af øjeblikket

Vi havde fornøjelsen af ham til Poetry In Mono #10 tilbage i 2012, hvor Rune især bed mærke i den meget dansable og intense performance som Asbjørn og band leverede. Så det kan på det kraftigste anbefale at kigge forbi én af følgende datoer:

6. november: Studenterhuset, Aarhus
7. november: Stengade, København
13. november: Studenterhuset, Aalborg
14. november: Studenterhuset, Odense
15. november: Sønderborghus, Sønderborg
Ca. 10 koncerter følger i Tyskland fra den 21. november og frem.

Se og hør hele Pseudo Visions chapter one her:

Pseudo Vision #1:

Pseudo Vision #2:

Pseudo Vision #3:

Pseudo Vision #4:

trailerpark festival

Trailerpark Festival

Vi beklager stilheden, men den har stået på sommerferie her på bloggen. En sommer der for undertegnedes vedkommende ikke har budt på så meget musik eller for den sags skyld festivaler. Men det skal der gøres noget ved i denne uge. Jeg skal nemlig på Trailerpark Festival og nyde nogle af de mange fine navne de har på programmet i år, og i den forbindelse løfter jeg her sløret for hvordan mit personlige Trailerpark Festival program ser ud:

TORSDAG:
CODY
– Jeg har godt nok lige set dem på PB43 Præsenterer… i maj måned. Men det vil da være en fornøjelse at opleve dem igen.
Ice Cream Cathedral
– Deres seneste plade ‘Sudden Anatomy‘ vokser gradvist på mig. Så jeg er spændt på at se dem igen nu hvor jeg kender deres nye materiale lidt bedre end jeg gjorde sidst jeg så dem.

Baby In Vain
– Tro det eller ej, men på trods af mange chancer, har jeg endnu ikke oplevet dette band live. Så NU skal det være!
Sekuoia
– Et band jeg ikke kender særlig godt endnu, men er meget nysgerrig på.
October Dance
– Jeg har fulgt det her band siden de sidste år spillede på Stengade. Drengene er pt. i studiet og jeg er spændt på at høre hvor de er på vej hen.

FREDAG:
Disa
– En sangerinde jeg ærligt må indrømme at jeg stadig har til gode, men glæder mig enormt meget til at opleve live efter at have set/hørt denne smukke video:

Le1f
– Min far hedder Leif, og selvom det her navn ikke er helt det samme og med garanti heller ikke har noget som helst med min far at gøre, så synes jeg det var spøjst da jeg faldt over det på festival programmet, og det virker til at vi har med en meget energisk herre at gøre her. Jeg er nysgerrig.
Reptile Youth
– Jeg har ikke oplevet det her band siden dengang de hed Reptile and Retard, hvor jeg var yderst overrasket over deres sceneshow. Det er nu ved at være en del år siden, så det bliver spændende at se dem igen.
Sleep Party People
– Bandet har netop udgivet deres tredje plade. En plade jeg endnu ikke har fået hørt, så mon ikke denne koncert ville være en perfekt intro til den?
The Felines
– Den første og eneste gang jeg har oplevet The Felines live, endte jeg oppe på scenen sammen med en helt masse danseglade mennesker. Det var en fest og en aften jeg sent glemmer. Lad os håbe at denne koncert kommer til at blive mindst lige så festlig.

LØRDAG:
Indians
– Har ikke set dem siden de var support for Larsen and Furious Jane på Stengade for nogle år siden, og det var så vidt jeg husker før de overhovedet havde udgivet deres debutplade. Så er ligesom mange af de andre navne jeg gerne vil se, spændt på at se og høre hvor de har bevæget sig hen siden.
Communions
– De var ret fine i Byhaven for en måneds tid siden, så glæder mig til at se dem igen.
Shiny Darkly
– Et Poetry In Mono navn, selvfølgelig skal jeg rocke med.
Christopher
– På årets SPOT Festival sneg jeg mig ind i SCC’s mørke sal sammen med en helt masse andre musikbranchefolk, som helst ikke ville opdages, men gerne ville se giraffen ligesom jeg. Det var på én gang en fascinerende og underholdende. Det er et virkelig dygtigt band han har bag sig og drengen kan jo synge. Jeg kan huske at folk undrede sig kraftigt over hvad en popdreng som Christopher lavede på SPOT Festival, men hvis man tænker over det har SPOT jo egentlig aldrig proklameret sig som en rock-festival eller lignende. Jovist er en stor del af programmet milevidt fra det Christopher repræsenterer, men det er jo ikke ensbetydende med at han ikke kan spille på festivalen. Det er lidt det samme tilfælde her…Trailerpark…den såkaldte hipster-festival har sat Christopher på deres program og jeg synes egentlig det er meget fedt selvom han ikke er min kop the. Men det bliver sgu da en fest og for nogle sikkert et kulturchok af mildere grad. Jeg er ret vild med den selvironi han og hans fans har;

præ-roskilde-blues

Future Islands

Alle taler om denne her post-Roskilde-blues som kan opstå efter 1-2 uger på græs ude på Roskilde Dyreskueplads i slut juni / start juli. Jeg har den seneste uges tid fået udviklet det man kan kalde præ-Roskilde-blues, fordi jeg indtil nu har været fast besluttet på ikke at skulle afsted, da både min bankkonto og mit sind trænger til en pause fra alt det koncertræs. Men jo nærmere festivalen kommer, jo mere går det op for mig hvor meget jeg egentlig gerne vil afsted. Det gik især op for mig i mandags, da jeg i min jeg-er-færdig-med-skole-rus, stod og nørdede i gode venners selskab, og snakken faldt på Future Islands, og denne live-optræden blev sat på:

Hvordan kan jeg tillade mig selv at gå glip af sådan en karismatisk optræden? Ak oh ve.

Jeg var faktisk tæt på at komme afsted for nogle uger siden, men det gik i vasken. Inden det gik i vasken satte jeg mig dog ned og begyndte at kigge på hvilke navne jeg absolut måtte tjekke ud hvis nu…

Udover ovennævnte Future Islands, er Deerhunter helt klar også blandt de navne jeg bliver nødt til at opleve inden alt for længe. Sangen her minder mig om New York. En aften Rune, hans kæreste og jeg var ude og spise på Diner i Williamsburg, drønede hele Halcyon Digest pladen over højttalerne, så hver gang jeg har lyttet til pladen siden da, minder det mig om denne fantastisk hyggelige aften hvor vi efter den fine middag, gik over Williamsburg Bridge og nød udsigten af Manhattan skyline i solnedgangen, og endte med en lang gåtur igennem Little Italy:

Én af 00’er favoritterne, som det af uransaglige årsager endnu ikke har lykkedes mig at opleve live, nemlig; Interpol. De behøver vist ikke videre præsentation:

Mogwai…suk:

Efter hans koncert på Bremen under FROST Festival, har jeg fortrudt at jeg ikke kom ind og så Connan Mockasin, som eftersigende skulle være det vildeste live. Så gør dig selv den tjeneste og tjek ham ud:

Der er helt sikkert en god stak bands som jeg ikke har nævnt i det her indlæg, og helt sikkert en lang række danske bands, men når nu jeg ikke skal afsted er der jo heller ikke grund til at træde ret meget mere rundt i det…

God festival til jer der skal afsted.

Communions – VICE x WiMP Session

For nogle uger siden var jeg for første gang nogensinde en tur forbi Byhaven ved Pumpehuset, hvor VICE x WiMP den pågældende aften stod for programmet. På aftenens plakat var danske Communions, Schultz and Forever og engelske Glass Animals. Undertegnede var primært kommet for at se Schultz and Forever, da de eftersigende skulle være vokset betydeligt i udtrykket på rejsen fra debuten til den næste plade som udkommer i efteråret. Kan hilse og sige at der er noget at se frem til!

Communions har jeg fulgt lidt i periferien det seneste års tid, og det er så sandelig også et band der er vokset med opgaven. Det er et band man kan have en umiddelbart tendens til at sætte i den mere punkede kategori, men ved nærmere lyt har de faktisk mange spændende elementer i deres musik som sender referencer i alle mulige retninger, som man især kan fornemme i nummeret Whereever som VICE x WiMP Sessions har optaget fra aftenen:

Er du blevet nysgerrig, så kan du høre mere Communions her, og hvis du er så heldig at skulle på Roskilde Festival, spiller bandet der d. 1. juli:
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/playlists/25765574″ params=”color=0066cc&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”450″ iframe=”true” /]

du gule struds

Yellow Ostrich

For 3 år siden boede Rune i New York et enkelt semester. Her opdagede han en række spændende bands og oplevede nogle fine koncerter. Ét af de bands han anbefalede på det kraftigste dengang, var amerikanske Yellow Ostrich. Siden dengang har bandet udgivet hele 2 albums, som utroligt nok er gledet under både undertegnedes og sikkert også Rune’s radar. Nu kommer bandet langt om længe til Danmark og giver koncert på Stengade nu på torsdag, og jeg glæder mig rigtig meget. Også selvom alt tyder på at de har ændret sig en hel del i deres udtryk siden The Mistress (2010). Men dog ikke til den gale side. Jeg håber de spiller disse to favoritter fra debuten:

Alt tyder på at det nok skal blive fint uanset hvor meget gammelt eller nyt de vælger at spille:

Læs mere om arrangementer her.