Da jeg skulle skrive mit forrige indlæg her på bloggen, gik det pludselig op for mig hvor mange fede plader der er udkommet inden for meget kort tid, og hvor mange forhåbenligt fede plader der er på vej her i efteråret. Det er for alvor højsæson med stort H, så jeg besluttede mig derfor for at starte en serie op med efterårsanbefalinger, hvor jeg jævnligt fremhæver og anbefaler de plader der rammer mig i hjertekullen og kører på repeat herhjemme og på farten. Vi starter ud med den plade der har været ude i kortest tid (som jeg har spottet og taget til mig)…nemlig Mogwai’s seneste udspil.
Mogwai udgav d. 1. september deres 9. studiealbum ‘Every Country’s Sun‘, og allerede fra første lyt, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at denne plade 100% sikkert ville fast inventar på mit efterårs soundtrack. De trofaste læsere af bloggen her, ville vide at jeg i forvejen er Mogwai fan, kæmpefan af Explosions In The Sky, og at jeg sidste år næsten ikke snakkede om andet end supergruppen Minor Victories, hvor bl.a. Stuart Braithwaite fra Mogwai spiller med, hvilket man ikke er i tvivl om med det post-rockede udtryk. Og med en stor forkærlighed for post-rocken, som i mine ører næsten altid inviterer til at sidde og kigge ud på de drivende skyer eller vinden i træerne og lade tankerne vandre i takt med musikken, så havde ‘Every Country’s Sun‘ heller ikke særlig langt ind til mit hjerte. Det er en på én gang sammenhængende plade, der alligevel formår at ramme lidt forskellige stemninger fra nummer til nummer, som er skiftevis rent instrumental og med vokaler. Hvilket også er demonstreret med 1. og 2. singlen fra pladen herunder. Jeg vil lade musikken tale lidt for sig selv, men lov mig at i tjekker pladen ud i sin helhed:
