Jeg vågnede i lørdags efter alt alt for få timers søvn og havde bare lyst til at grave mig ned i et hul og blive der til det blev sommer og mit speciale havde skrevet sig selv, for det var som om der ikke rigtigt var noget der kunne hjælpe på mit humør…Men jeg fik alligevel taget mig sammen til at stå op, tage musik i ørerne og cykle ud i solskinsvejret for at handle ind. Det var én af de her dage hvor ens iPhone formåede at vælge alle de rigtige sange uden at man helt var klar over at det var dem der skulle få én på lidt andre tanker for en kort stund eller for den sags skyld dvæle lidt i hvad end der nu var skyld i mit sortsyn. Og det uden at det gjorde ondt, for musikken fungerede som en slags filter. Men der var en enkelt sang som skilte sig ud og prompte blev kåret som dagens sang, og det var The Observer af The Flaming Lips fra klassikeren The Soft Bulletin fra 1999:
Egentlig var det i sin tid det nummer på pladen jeg holdt allermindst af, da jeg som regel går mest efter lyrikken, og samtidig kan jeg huske at jeg syntes at sangen var irriterende fordi den var at for ensformig. Men lige præcis i lørdags vandt den stort ind på mig og overtog for en stund rytmen af mit bankende hjerte og fik mine tanker til at svæve som lette fjer i takt med de smukke strygere (som jeg af én eller anden årsag ikke har bidt mærke i før i lørdags). Endnu engang blev jeg mindet om det smukke ved musikken og hvordan man pludselig kan finde trøst et sted hvor man troede det var umuligt. Min genforelskelse i The Flaming Lips er total!
