spot optakt: nico muhly & teitur

Nico Muhly & Teitur

Det er mandag og ugen hvor SPOT Festival endelig afslutter ugen på bedste vis. Fik vi sagt at vi glæder os? 🙂 I den forbindelse kommer her et lidt mere specielt interview, i den forstand at jeg har haft held med at fange både Teitur og Nico Muhly, som er to meget travle herrer, der nærmest konstant rejser rundt et eller andet sted i verden og har gang i spændende projekter. Interviewet bærer derfor også præg af, at jeg har interviewet dem hver især, med næsten samme sæt spørgsmål. Nico Muhly’s spørgsmål og svar er selvfølgelig på engelsk. På lørdag kan ‘Confessions‘ opleves for første og eneste gang i Danmark, på SPOT Festival i Symfonisk Sal i Musikhuset kl. 15. Aarhus Symfoniorkester har sammensat et specielt barok ensemble til lejligheden, så der er virkelig tale om en “once in a lifetime” chance. Først lige et stykke musik i kan nyde imens i læser:

Hvornår og hvordan mødte i hinanden?
Vi mødtes igennem fælles ven på Island Helgi Hrafn Jónnson for mange år siden. Vi kunne lide hinandens musik.”

We met via a mutual friend, the wonderful Icelandic multi-talent Helgi Hrafn Jónsson. This must have been EONS ago! I can’t even remember when. I lived in my last apartment… so maybe 10 years? He had released his album ‘The Singer’ around that time, which I think is one of the most beautiful things that exists.

I befinder jer på flere kontinenter i, du (Teitur) er bosat på Færøerne, og er relativt ofte i Danmark og turnéer rundt i Europa, imens Nico Muhly bor i New York. Hvordan arbejdede i med musikken til jeres debutalbum, når i bor så langt fra hinanden?
Vi mødtes bare nogle få gange i person når vi skrev musikken. Nico kom til Færøerne et par gange og jeg var også i New York. Hele drivkraften i musikken var internettet, så den trivedes godt der uden geografi. Vi sendte hinanden hundredevis af videoer som vi fandt frem til og skrev skitser til. Det var dengang YouTube var to år gammelt, så vi ville efterforske denne her nye ting, at folk selv lavede film af f.eks deres lejlighed og ville dele det.

I spend a great deal of time in Iceland, and from there it’s just a quick hop to Føroyar! And Teitur was, around the time we met, spending a lot of time in Copenhagen. The other thing to point out is that this project was commissioned by the Muzeikgebouw Frits Philips in Eindhoven, where the director there, Frank Veenstra, gave me a lot of free rein to do whatever weird projects I wanted, and he gave us the space and resources to really develop the work there.

Eftersigende har projektet her stået på siden 2008, og først sidste år udkom jeres debutplade, hvordan kan det være der skulle gå så mange år?
Vi startede projektet i 2007. Indspilningerne blev lavet i 2009 efter en koncertrække i Holland med Holand Baroque. Derefter har Nonesuch Records i nyere tid hørt indspilningerne og ville udgive det.

We couldn’t find anybody to release it, really! It felt like a homeless project. Bob Hurwitz from Nonesuch and I were talking about releasing some other thing and he heard ‘Confessions’ and said, that day, “nope, we’re releasing this!

Hvordan kom i på idéen om inspirationen fra youtube videoerne?
Det føltes bare som en spændende og naturlig ny ting at udforske. I dag er YouTube en del af folks hverdag og vi kender den måde at kommunikere på bedre. Når nogen viser os en film af deres lejlighed kan det betyde noget mere. Måske de vil sige noget helt andet med det.

Er det kun lyrisk, eller er det også musikalsk i er blevet inspireret fra videoerne?
Det er helt grundlæggende videoerne som ligger under. At akkompagnere folks mundene historier med et barokensemble og sætte dem sammen i et.

Kan du komme med et eksempel på én af de videoer der har inspireret jer?
Der var f.eks en mand som sad i en stol og talte til uendelighed. En, to, tre, fire, fem og så indtil der ikke var mere film. En kat som bliver reddet ned af et træ. Nogen som ryger. Nogen som sætter kameraet på rundfart i et sushi-bælte i en restaurant.

So, I am obsessed with YouTube. It feels so much like a window into somebody’s world — people make a movie, and you see some tiny detail on their shelves, or the way they move their mouth when they speak. I send my friends thousands of videos a year I’ve found online. Teitur and I were laughing all the time thinking about these videos — a guy who strapped a camera to the front of his car and just drove down a long, empty road in Russia… So Teitur then was reading all the comments in these videos, which are amazing. From there, he took a lot of inspiration from the lyrics.

For me, I knew I wanted to use baroque instruments to offset the very modern (although, in 2017, kind of dated!) confessional (either intended or unintentional) videos we used. There is an amazing one of a cat being rescued from a tree by the fire brigade, and the minute he got down, he ran away so quickly!

I just saw today that you (Nico Muhly) have started a project together with Sufjan Stevens, Bryce Dessner, and James McAlister. I’ve read that it started several years ago, where you had been commissioned to compose a new piece for a Dutch concert hall. Had you worked with any of the guys before?
This was the same situation — the Eindhoven crew commissioned it! We are releasing it super soon. I’ve known Sufjan and Bryce for years but the Eindhoven situation gave me the opportunity to create a formal structure to work together outside of our individually busy work- and personal lives.

How many pieces did you end up creating for the concert hall?
We made 14 songs

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Det er den eneste gang at værket bliver opført i Danmark.

I am just excited to present this work again — it is simple and beautiful, I hope.

Hvad glæder i jer selv til at se på SPOT?
Spot er at gå på opdagelse. Glæder mig også til at se en masse venner. Skal også være sammen med nogle nye venner som jeg har mødt i Argentina sidste år på Dias Nordicos.

I can’t wait to hear bands I’ve not heard before — I live a pretty isolated life, musically, as I write all day and then by the end of the day, all I want to do is listen to Bach or Steve Reich — things I know very well.

Her kan du iøvrigt lige tjekke det projekt som jeg taler med Nico Muhly om;

spot optakt: palace winter

Palace Winter

Som en del af vores SPOT optakt, har vi taget en snak med Caspar Hesselager fra SPOT- og snart albumaktuelle Palace Winter.

Hvordan startede Palace Winter?
Jeg spillede keyboards for The Rumour Said Fire på en længere turné, hvor Carl varmede op solo. Jeg hørte ham mange gange, og tænkte med det samme, at det kunne være spændende at arbejde sammen. Så gik vi i mit studie (Pinligtavshed), og endte med at bruge et halvt års tid on/off på at lave en EP.

Hvornår var det?
Det var foråret 2014.

Selve bandnavnet Palace Winter stammer fra et hotel vednavn Winter Palace i Sydfrankrig, hvor Carl boede i sommeren 2014. Hvorfor valgte i helt præcist det her navn? Var der noget særligt ved hotellet?
Jeg tror, at stedet gjorde stort indtryk på Carl, men vi valgte det efter, at jeg spontant byttede om på ordene. Vi har altid syntes, at det på den måde kom til at lyde som for- og efternavn på en eller anden excentrisk person. Vi kunne forestille os et brev signeret med ‘warm regards, Palace Winter’, f.eks. Det lyder som taget ud af en Wes Anderson-film.

Der har fra start af været en vis ’buzz’ omkring jeres band, og det lader ikke til at denne ’buzz’ er på tilbagetog nu hvor udgivelsen af jeres debutalbum er på trapperne mindre end 1 år efter i har udgivet jeres debut EP. Er der store udenlandsplaner?
Vi har allerede været lidt omkring i Sverige, Norge, Schweiz, England og Frankrig, og skal heldigvis også mere afsted i løbet af resten af året. Det er helt klart et stort fokus for os. Danmark er et lille land, og man kommer meget hurtigt hele vejen rundt, så det giver mening at skue udad.

Titlen på jeres debutalbum – Waiting For The World To Turn – er meget metaforisk, jeg har i hvert fald allerede tolket op til flere meninger med titlen. Ligger der nogen bestemte tanker bag denne titel?
Titlen er relateret til nogle temaer, som går igen i teksterne på albummet. Søvn, stilstand, forventningen om noget, der skal ske, og en tilstand imellem at drømme og være vågen.

Den første gang jeg så jer live, var i så vidt jeg husker kun 3 mand på scenen. Hvor mange regner i med at være til koncerten på SPOT? Og hvem tager i med?
Vi har faktisk altid været fire på scenen, bortset fra en enkelt gang i Aalborg. Og det var kun af nød! Vi er stadig fire, så udover Carl og mig, er det de to bad-asses Jacob Haubjerg på guitar/kor (fra Luster, Sleep Party People, Hymns from Nineveh) og vores nye trommeslager Jens Bach (fra Bodebrixen, Striving Vines)
Nå jeg har husket forkert så. Hehe.

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved jeres koncert på SPOT?
Vi er godt igang med at få de nye sange fra det kommende album ind på livet, så vi er tændte og ivrige efter at vise så meget frem som muligt. Det bliver episk og tempofyldt, tør jeg godt love.

Hvilke andre koncerter vil i anbefale man skal se på SPOT?
Lowly, Liss, The Entrepreneurs, Tårn, kunne være bud.

Hør Palace Winter’s seneste single ‘Soft Machine‘ fra deres kommende plade her:

Eller tjek musik videoen med Carl Coleman i hovedrollen ud til ‘New Ghost‘ fra deres debut EP Medication her:

spot optakt: Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP)

DUP logo

Når man kigger nedover det foreløbige program for SPOT Festival bliver det hurtigt tydeligt at de i år for alvor har integreret eksterne arrangører og kuratorer som en del af hovedprogrammet. Et tiltag som undertegnede er særligt begejstret for, da det skaber et billede af en meget mere alsidig festival end tilfældet har været tidligere hvor de eksterne arrangører/kuratorer mere har været en “suprise-faktor” på selve festivalen, hvor det til tider har været svært nok at følge med i hovedprogrammet i forvejen. Den her måde skaber meget mere overblik og gør det nemmere at planlægge hvad man skal se. Ét af eksemplerne på de her eksterne arrangører/kuratorer, er Danske Uafhængige Pladeselskaber eller i daglig tale kaldet DUP som har eksisteret siden 2002. Organisationen har med få pauser stået for at præsentere deres medlemmers artister på 1 til 2 scener på SPOT Festival igennem årene, og i år er deres scene som sagt en del af hovedprogrammet. I år har DUP fået lov til at stå for hele programmet på den mindste scene Filuren i Musikhuset der ligger imellem Lille Sal og Rytmisk Sal. Vi har i den forbindelse taget en lille snak med de to formænd for organisationen, Kasper Find (Pony Rec) og Kristoffer Rom (Tambourhinoceros), om hvilken størrelse DUP er, hvordan de finder frem til hvilke artister der skal præsenteres blandt deres mange medlemmers artister, og ikke mindst hvad DUP står for.

Hvad er DUP for en størrelse? (kan se at i har 93 medlemmer, er det 93 aktive medlemmer eller hvordan?)
•DUP er en interesseorganisation, der repræsenterer uafhængige danske pladeselskaber, store som små.
•DUP opsøger ny viden og deler den med sine medlemmer
•DUP bringer sine medlemmers vilkår for øje for politiske beslutningstagere.
•DUP producerer events med sine medlemmers udgivelser som omdrejningspunkt.
•DUP forhandler aftaler med div. interessenter i musikbranchen
•DUP skaber et øget fokus på den uafhængige pladebranche og dens vilkår i offentligheden.

De fleste er aktive medlemmer. Vi har pt ca 75 aktive medlemmer

Når man tænker tilbage på den tid DUP startede (2002), var der så vidt jeg husker meget en ”de uafhængige pladeselskaber mod majors” kultur i branchen, er det stadig en relevant kamp?
DUP står ikke i opposition til øvrige organisationer i den danske musikbranche men repræsenterer et centralt led i den musikalske fødekæde, der ikke findes andetsteds.
DUP adskiller sig fra IFPI (Musikselskabernes Brancheorganisation) ved også at repræsentere ikke-kommercielle pladeselskaber og sikrer derved, at vækstlaget udvikles og får ørenlyd uanset markedsandele og økonomisk væstpotentiale. DUP og IFPI samarbejder på flere områder både indadtil og udadtil.
Som medlem af WIN (Worldwide Independent Network) og bestyrelsesmedlem i Impala sidder formandskabet med ved bordet, når de store internationale aftaler gennemgås, på det politiske niveau og det markedsstyrede.

Hvilke sager er det primært i kæmper for i disse år?
Vi kæmper for generelt bedre vilkår for uafhængige pladeselskaber, bl.a.
Fair digitale aftaler, som f.eks. IMPALAs/DUPs kamp mod pression fra YouTube, gratis prøve periode hos Apple Music.
Synlighed for indies, f.eks. Vinyl Top 20 og DUPs festivaldeltagelse på SPOT og Roskilde.

Hvilken gang er det at i har en scene på SPOT Festival?
Uhh – det ved vi faktisk ikke, men denne gang er 3. gang for os som formænd. 

Hvorfor er det vigtigt at DUP er repræsenteret på denne her måde på SPOT Festival?
Det er vigtigt at ha’ en scene, hvorfra vi kan vise hvor alsidige DUPs medlemmers artister er. Det er en fantastisk chance for at vise nogle af de helt nye – sammen med nogle af de mere etablerede navne på en scene.

Hvilke af jeres medlemmer præsenterer navne på SPOT i år?
Playground Music
The Big Oil Recording Company
DME
Tigerspring
Prime Collective
The Being Music
Crunchy Frog
ES Music

Hvordan finder i frem til at det skal være lige præcis de her 8 medlemmer der skal præsentere navne ud af jeres mange medlemmer?
Vi har de sidste 2 år nedsat et lytteudvalg bestående af udenlandske og danske festivalfolk, radiopersonligheder, managers, booker, pladeselskabsejere og lignende. I år var det;
Ben Swanson – Secretly Canadian
Simon Raymonde – Bella Union
Sidse Gry – Early Modern
Dani Charlton – Amazing Radio og
Jan Sneum – eks. Danmarks Radio, nu The Lake og Sneum Instituttet

Men ud fra hvilken pulje vælger det her lytteudvalg navnene?
Hvert aktivt medlem kan smide 2 bands i puljen.

Kommer i til at have en DUP bod i år, som man har set i har haft andre år på SPOT Festival i forbindelse med jeres scene?
Der kommer en bod i år. Den vil være at finde ved Filuren!

DUP delte i 2010 to scener med ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og Karrierekanonen i Ridehuset, så spørgsmålet er om i også deler scene med andre eksterne arrangører i år?
Nej.

Hvad ser i mest frem til på SPOT Festival?
God musik, gode folk, gode debatter – bare 2-3 rigtig gode dage i Århus.

Tjek programmet ud for DUP’s scene her:
DUP program Spot 2016

SPOT optakt: Liima

Lima behind the scenes

Som en optakt til SPOT festival der løber af stablen om en halvanden måneds tid, kommer vi her på bloggen til at bringe en række interviews med SPOT-aktuelle bands. Det første interview vi bringer er med Liima som udgiver deres debutplade ‘ii‘ i dag. Vi kan hilse og sige at det er en dejlig forårsplade, så tjek den evt. ud imens du læser lidt om hvordan den er blevet til med mere.

Efter koncerten med Liima på dette års Frost Festival, satte undertegnede sig i morgenmads-restauranten på Hotel Astoria sammen med bassisten Rasmus Stolberg. Dels for at finde ud af hvordan og hvorfor Liima opstod, om tilblivelsen af ‘ii‘, og ikke mindst om hvad der er blevet af Efterklang.

Hvor længe er det Liima har eksisteret?
Vi startede i juli 2014. Men der hed vi ikke Liima, der vidste vi slet ikke vi ville have et band. Det startede med at os 4 (Casper Clausen, Rasmus Stolberg, Mads Brauer og Tatu Rönkkö red.) blev inviteret af en festival i Finland til at komme op i 10 dage. Så gav de os et sted hvor vi kunne skrive musik sammen, og planen var så at vi skulle spille det musik vi lavede og have præmiere på deres festival den sidste dag. Så vi tog bare derop og tænkte det er et projekt det her, nu ser vi hvad der sker. Men så gik det helt vildt godt, og vi synes det var helt vildt inspirerende og synes også vi fik lavet en masse god musik, så vi kunne faktisk med det samme efter den der første koncert, besluttede vi at vi skulle lave et band. Og vi besluttede også at vi ville fortsætte med at arbejde på den måde der. Så lavede vi den der residens i Finland hvor vi skrev 6 numre på 1 uge, og har så efterfølgende lavet residens i Berlin, Istanbul og på Madeira, allesammen på 1 uge hver. Det er sådan cirka i løbet af 1 år det her. Og alle steder skrev vi en masse sange og så med det samme spillede vi dem live. Og den plade der nu kommer her den har nogle af de bedste sange som vi har lavet. Vi har lavet 20 i alt eller sådan noget og vi indspillede 16 og der er 10 på pladen. Det er meget fint det der med at vi har skrevet en masse musik, og tit har vi skrevet 1 sang om dagen og så har vi spillet den live og set om det virkede og så har vi taget den med videre. Det fungerer superfedt. Vi sidder ikke og arbejder med noget når vi ikke er sammen. Der er ikke nogen der sidder og laver skitser eller sidder og redigerer som det var i Efterklang.

Som man kunne sige var en meget klassisk bandting eller?
Jeg ved snart ikke hvordan. Det her det er i virkeligheden sådan et klassisk garagerock band, hvor man står og spiller sammen. Altså nu er man jo vant til at man kan optage og sidde og spille demoer i computeren og sådan noget og det gør vi ikke. Vi står kun og spiller sammen og så optager vi live hvad det er vi laver, og har det som referencer.

I har ikke sådan nogle dogmer?
Nej det synes jeg ikke. Altså vi har jo et dogme…eller vi har en arbejdsmetode som er ret præciseret og som gør at musikken også får den natur den har. Altså vi skriver kun når vi er sammen, og vi skriver fælles. Der er ikke nogen der kommer med nogen idéer eller skitser. Vi starter fra nul og så improviserer vi og jamer og så optager vi det og så lytter vi på det og så hvis der er et eller andet vi synes der er fedt, så prøver vi at arbejde videre på det. Altså f.eks. den der sidste sang vi spillede i dag (Leather In Pain red.), da vi startede i går morges startede vi bare med at improvisere i en time og der kom det der frem i en del af den der times tid, og så lyttede vi på det her i dag og så tænkte vi at det fungerede da meget godt og så spillede vi den lige inden koncerten og prøvede at finde ud af hvad det var og så spillede vi den så live i aften. Så det er gået meget meget stærkt. Den er jo heller ikke helt færdig, men jeg ved heller ikke om den sang bliver til noget, den stikker lidt ved siden af alle de andre ting vi laver.

Det lyder spændende, men tror du det er noget i vil blive ved med det her?
Ja. For det første så fungerer det for os, for det andet så bor vi i 3 forskellige byer (København, Berlin og Helsinki red.) så vi har ikke noget øvelokale, så vi har ikke noget sted så det giver rigtig god mening at vi får de her invitationer.

Spiller i også ‘normale’ koncerter?
Altså vi har spillet 50 koncerter eller sådan noget imellem de 4 residenser vi havde inden pladen, hvor vi har prøvet materialet af, fordi det er vigtigt når man laver noget så hurtigt, så er det jo ikke helt sikkert – nogle gange fungerer det fra starten af, men tit skal det lige have noget arbejde. Så der har vi bare brugt de der livekoncerter til at blive bedre til at spille og til at finde ud af hvordan vi skulle skære det helt præcist.

Man kan jo sige at i i forvejen har en rigtig god indgangsvinkel til hele verden i forhold til at Efterklang har været rundt i hele verden op til flere gange, ikk?
Ja, det er klart at der er nogle ting vi kommer lidt nemmere til. Det er klart. Der er også nogle ting der er svære fordi vi er også nogle gamle røvhuller. Altså der er også rigtig mange der ikke er interesserede fordi at vi ikke er spritnye. Folk har nogle gange et indtryk af hvad man gør og hvad man er, og der er jo rigtig meget musik, man kan ikke lytte til det hele, og så beslutter man et eller andet; ”Ej men det er ikke interessant for mig” eller sådan noget. Og så tager man fejl nogle gange. Jeg er aldrig kommet ordentligt ind på hip hop for eksempel. Jeg har hørt en masse hip hop som jeg synes er spændende, men jeg har aldrig rigtig haft tid til at sætte mig ind i det, der er bare for meget musik. Haha. Man bliver nødt til at vælge lidt.

Bliver i sammenlignet meget med Efterklang fordi i jo praktisk talt er de samme medlemmer?
Det er jo klart at de fleste gør det eller kommer til at gøre det, men det er lidt ligesom at sammenligne Xx med Neil Young og det giver ikke rigtigt mening udover at vi deler en masse medlemmer. For det er et helt andet sprog synes jeg i hvert fald.

Var det også et sprog i trængte til at komme ud i?
Ja det er helt klart en lyst vi har haft, altså det her musik er meget mere umiddelbart og det er sådan meget mere én eller anden energi man prøver at fange og prøver at fange et eller andet øjeblik sammen. Vi har jo aldrig skrevet 1 sang pr. dag i Efterklang for eksempel, så det er enormt forfriskende det her for os.
Så det er rigtigt at vi havde brug for at kunne lave andre ting, og også ting som ikke passede ind i hvad Efterklang var, men vi har ikke stoppet Efterklang overhovedet. Vi laver rigtig mange Efterklang ting hele tiden. Lige nu har vi en 3-4 projekter i gang der har med Efterklang at gøre, og vi lavede den der opera i sommers. Så bandet er ikke stoppet, overhovedet ikke, vi er bare stoppet med at være det der band der turnéer hele tiden og laver albums hvert 2.-3. år. Så vi stoppede med at være Efterklang på den måde som vi var Efterklang i rigtig mange år, og det handler mere om at kunne skrue ned for denne der heftige aktivitet og så i stedet for også kunne åbne op for at være med i andre projekter, og gøre andre ting. For eksempel det her band, eller for eksempel The Lake Radio eller vi har skrevet nogle danseforestillinger, og vi har lavet den der opera og nu er Efterklang jo ved at lave et hjerneprojekt sammen med to hjerneforskere, så der sker en masse ting. Så Efterklang det er ét band der kører fortsat, og Liima er et andet band der kører parallelt med Efterklang, men to forskellige bands. Så det er ikke noget med at Liima er det nye Efterklang, det er bare et nyt band.

Interviewet lakker mod ende, men inden vi går hver til sit stiller Rasmus mig pludselig følgende spørgsmål, og det kom der denne lille samtale ud af;
Var der noget du tænkte under koncerten, hvad fanden er det, eller hvorfor er det sådan der?
Jeg tænkte med Casper med alle hans mikrofoner at det kunne være et meget sjovt koncept. Haha.
Jeg ved ikke hvorfor han har så mange mikrofoner, der er kommet en ny én hver dag.
Så i morgen så er der 5 mikrofoner eller? Hahaha.
Ja det tror jeg. Hehe.
Der var også en sang som jeg kunne forestille mig at man kunne danse til…altså det er sådan meget dansevenligt musik meget af det…
Ja men meget af det er, og det er også super spændende at man kan, fordi det er meget mere grooveorienteret.
Jeg tog mig selv i at stå og prøve at tænke tilbage på hvad for noget Efterklang fordi det vil man gøre pr. automatik som vi også snakkede om lige før, for at prøve at høre forskellen på Liima og Efterklang, men det var aldrig en tanke jeg fik ført til ende, andet end at jeg blev enig med mig selv om at det ikke er det samme. Hehe.
Nej det var ikke sådan der. Hehe.
Nej det har været meget mere storladent ikk?
Jo, mere komponeret. Mere orkestralt.
Præcist. Hvor Liima er mere maskinelt på én eller anden måde?
Ja. Vi har en idé om at vi er et elektronisk garageband.
Haha ja, det passer måske meget godt.

Blevet nysgerrig? Så hør bandets seneste single ‘Roger Waters‘ fra debutpladen ii:

Og tjek dem ud på SPOT Festival hvis du skal med.

SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

konkurrence – tigerne der lægger æg

Eggs Laid By Tigers

I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers” (D.T. 1951)

Den første gang jeg stødte på bandet med det lidt spøjse navn, var på en københavnsk festival for en række år siden. Eggs Laid By Tigers, som består af Jonas Westergaard (Murder), Peter Bruun (Murder, Django Bates Trio m.fl.) og Martin Ullits Dahl (Prins Nitram m.fl.) har siden dengang udgivet deres debutalbum, Under The Mile Moon, i oktober sidste år. Den er den første del af en triologi, der eftersigende skulle nå finalen i 2014, hvor bandets mystiske fjerdemand (som er citeret ovenfor) nemlig være fyldt 100 år. Pladen er kun udkommet som download og på vinyl, og har det flotteste cover jeg længe har set:

Eggs Laid By Tigers - Under The Mile Off Moon

Collagen forestiller iøvrigt denne mystiske fjerdemand.
Jeg har haft æren af at opleve dem live et par gange efterhånden, hvor de som oftest optræder hele 7 mand på scenen med blæsere og tangenter og det hele, og det har været en stor fornøjelse hver gang. Jeg ser derfor meget frem til at se dem igen til SPOT Festivalen på lørdag kl. 21:00 i Lille Sal, Musikhuset.

Men hvis man ikke skal til SPOT Festival, så giver bandet intimkoncert på fredag i Christianshavns Beboerhus. Det er ikke længe siden at jeg var i Christianshavns Beboerhus til koncert for første gang i mit liv, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket over hvor hyggelige omgivelser de har derude, så jeg er næsten ked af at jeg ikke er i København på fredag. Men i skal da have chancen for at komme med:

Vi trækker nemlig lod om 1×2 billetter til intimkoncert i Christianshavns Beboerhus d. 3. maj + 2 signerede eksemplarer af Eggs Laid By Tigers seneste album på vinyl. Det eneste du skal gøre, er at svare på følgende:

Hvilken stor digter siges at være bandets mystiske fjerdemand?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest torsdag d. 2. maj kl. 15. Vinderen får direkte besked.

konkurrence – Schultz and Forever

Schultz and Forever

Hvis jeg skulle kåre et “årets SPOT” fra sidste års SPOT Festival, så ville det være Jonathan Schultz aka Schultz and Forever der ville løbe afsted med prisen. Jeg er tydeligvis ikke ene om at være blevet betaget af denne vilde stemme som Schultz serverer sine sange med, da han er blevet skamrost af anmelderne såvel for hans EP som når han optræder i det ganske land, og senest er han blevet nomineret til Året Upcoming ved Politikens iByen prisfest i maj.

Men inden da, tager han på en mindre Danmarksturné i fint selskab med Dangers of The Sea og vi udlodder 2×2 koncertbilletter til koncerten i Koncerthuset d. 30. marts og 2×2 koncertbilletter til en valgfri koncert på resten af touren:

21. marts: Odense, Posten
22. marts: Århus, Radar
23. marts: Aalborg, 1000 Fryd (+ Nordkraft session den 24. Marts.)
28. marts: Frederiksværk, Gjethuset
30. marts: København, Studie 2
4. april: Sønderborg, Sønderborghus
6. april: Thisted, URT

Alt du skal gøre er at svare korrekt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder Schultz and Forever’s franske pladeselskab?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest på onsdag d. 20. marts og skriv gerne hvilken koncert du ønsker at vinde billetter til. Vinderne får direkte besked.

spot festival 2011

Traditionen tro skal undertegnede på denne tid af året en tur til Århus og nyde en masse musik i to hele dage på yndlingsfestivalen SPOT. Sidste år indebar den 7. af slagsen en masse arbejde i forbindelse med en praktik, men i år er der knap så meget at se til og dermed meget mere at se på og lytte til. Jeg har glædet mig meget, og sidder her i toget og forstår ikke helt at jeg allerede er på vej…

Det har været en meget hektisk tid her op til festivalen, så har knap haft tid eller overskud til at sætte mig ind i programmet, men som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig at se følgende:
Let Me Play Your Guitar feat. Talking To Turtles (DE), Bigbang, Pil & Liv, The William Blakes, 4 Guys From The Future, Jenny Wilson feat. Tensta Gospel Choir, Darkness Falls, Just a Number 05272011, Mugison, Thulebasen, Helsinki Poetry, Girls in Airports, Treefight For Sunlight og Iceage…phew. Se det var bare i dag fredag…
Lørdag byder på: Hess Is More feat. Rasmus Zwicki, Some Speak of The Future, Dad Rocks!, Il Tempo Gigante, Deer Bear, Glass Arena, Raised Among Wolves, The Malpractice, Orka feat. Ben Osborne’s Noise of Art with The Pile and Dec Shoes og Messy Shelters.

Ud af alle de navne har jeg én stor favorit, som jeg virkelig ser frem til at opleve…nemlig The Malpractice. Fra at have været en plade som jeg synes brugte lidt for mange Kashmir’ske elementer, er Tectonics virkelig vokset på mig det sidste stykke tid, og jeg kan slet ikke stoppe med at lytte. Lyt selv:

Derudover ser jeg ekstra meget frem til Glass Arena efter min medskribents fine anmeldelse af dem tilbage i marts. Og jeg er meget nysgerrig på Helsinki Poetry, Raised Among Wolves og Deer Bear.

Bliver spændende at se hvor mange af dem jeg egentlig nåede og hvilke der overraskede eller skuffede, når vi når om på den anden side af festivalen…ha en dejlig weekend!