Som bekendt, havde undertegnede drøntravlt med alt andet end at høre musik på årets SPOT Festival, hvilket forhindrede mig i at spotte et navn som belgiske The Bear That Wasn’t. Men selvom jeg ikke fik oplevet Nils Verresen’s noget så fine røst i levende live, var jeg så heldig at få stukket hans plade i hånden på et tidspunkt i foråret, men har først nu rigtigt fået ørerne op for den. And So It Is Morning Dew er hermed blevet min nye yndlings-efterårsplade, og kan varmt anbefales. Lyt selv:
Han kommer til Danmark igen her i foråret, men desværre kun til Århus i forbindelse med Recession Festivalen i den Lille Sal på Vestergade kl. 20:30 d. 9. oktober. Læs mere her.
Bandet er iøvrigt opkaldt efter børnebogen med samme navn af Frank Tashlin fra 1946. I 1967 blev bogen animeret, og det gav følgende resultat:
Måske ikke den mest positive overskrift på et indlæg omhandlende den netop overståede SPOT Festival, som undertegnede havde en rigtig god en af. Jeg forlod pladsen for sidste gang i år i en taxa for snart to timer siden med tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen. Måneders forberedelser og resultaterne af disse var blevet leveret og afsluttet. På blot to dage. Mange håndtryk, indtryk og visitkort er blevet delt ud i løbet af to meget hektiske dage og aftener. Pladsen imellem Musikhuset og Ridehuset er vadet tyndt og fødderne dunker nu af smerte. Men alle minderne er bevaret og hjertet er fyldt til renden af kærlighed og kærligheden til musikken. Det er en dejlig fornemmelse der rumler i min mave, når jeg tænker tilbage på torsdag, fredag og lørdag. En fornemmelse af at have opnået netop alle de ting jeg kom for og mere til.
Egentlig oplevede jeg ikke så meget musik i år, men nåede da lige at få Slaraffenklang med i torsdags, hvilket var en smuk og underholdende oplevelse. Jeg kan godt lide at man kan mærke den der venskabelige ping-pong med et blink i øjet eller tre, som de to bands kører imellem hinanden. Både imellem numrene såvel som når musikken spiller og der bliver eksperimenteret på livet løs. Jeg glæder mig faktisk til allerede at opleve dem for tredje gang på torsdag d. 27. maj i Pumpehuset, hvor de skal spille dobbeltkoncert med Marybell Katastrophy og de søde Regnskyer kommer og vender plader (mere info fåesher).
Fredag nåede jeg på trods af travlhed forbi Label Love showcasen for at se Benni Hemm Hemm, hvilket var en fantastisk rar oplevelse. Akkompagneret med tre blæsere og velsignet med lækker lyd i et mørkt og tyst Archauz, var det ikke til at tage fejl af hvem der stod på scenen. Benni Hemm Hemm leverede et hyggeligt og velspillet lille set, og som det så ofte er på SPOT, var det lige kort nok. Så jeg håber at han kommer tilbage til Danmark meget snart og spiller en hel koncert med et størrer band.
Derudover nåede jeg forbi SPOT’s nye scene Pick-Up scenen, fredag aften for at se Twins Twins give den gas. Og det skal jeg da lige love for at de fik gjort! De leverede et tight og energisk set, som umuligt kan have skuffet nogen blandt det talrige fremmøde. Drengene kan roligt være stolte. Senere fik jeg fornøjelsen af at skulle være stand-in for ét af pladeselskaberne i DUP-boden og kunne derfra høre Alcoholic Faith Mission udføre en særdeles fremragende koncert nede i den anden ende af Ridehuset.
Lørdag mistede jeg hurtigt overblikket, og endte derfor kun at opleve snapshots af Betting On The Mouse, Sleep Party People, The Sad Lovers, Hunch Bettors, Marie-Louise Munck og Tremolo Beer Gut. Der var ellers sat ringe rundt om en masse andre navne + spændende seminarer, men prioriterede på starten af dagen nogle andre ting, og da jeg fik tid for mig selv igen, havde jeg mistet overblikket og tog blot tingene som de kom.
Én ting lod jeg dog ikke gå min næse (ører) forbi, og det var SPOT efterfesten nede på Studenterhuset hvor bl.a. Bodebrixen spillede op til dans, smil og sang, i selskab med en masse farverige balloner og intense regnbyger af glitrende konfetti. Det var én stor fest med det efterhånden meget velspillende band, og det gik lige i mit blod og smilebånd og fuldendte den fantastiske SPOT Festival, for mit vedkommende, på den bedst tænkelige måde.
…og kærlighed opstår. I den kommende weekend vil det primært være kunstnere og branche der vil opleve dette. Men også branchen vil indbyrdes møde nye som gamle velkendte ansigter og lege sammen (jf. sidste års indlæg om det Tivoli SPOT er). Det har det danske pladeselskab Good Tape Records, det islandske pladeselskab Kimi Records og det engelske pladeselskab Brainlove Records taget op og har skabt en showcase med hver deres udvalgte kunstner. Undertegnede her synes selvfølgelig det er en genial idé, da showcasen præsenterer hele to kunstnere som står mit hjerte nært, nemlig Benni Hemm Hemm og Murder, og det er derfor også én af de ting jeg ser allermest frem til på årets SPOT Festival (udover Slaraffenklang på åbningsaftenen selvfølgelig).
Folkene bag showcasen har gjort det nemt, og lavet en flyer der sådan set beskriver hele showcasen på den musikalske front…så den vil jeg lade tale for sig selv (selvom ArcHauz staves således):
Gør dig selv den tjeneste og mød op i Archauz på fredag kl. 15 til en halvanden times label love!
Hvis i synes her har været lidt stille i nogle halvlange perioder på det sidste, har vi en god forklaring. Rune har dels travlt med eksamen og en nedbrudt computer, og undertegnede har været (og er stadig) i praktik hos DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber), som har indebåret en masse travlhed og meget lidt overskud til at skrive indlæg her. I må dels af samme grund desværre undværre det ugentlige blaa mandag indlæg i morgen. Men det overlever i nok når nu jeg skriver det her indlæg i aften.
De af jer der har været på SPOT før, har sikkert stiftet bekendtskab med det såkaldte DUP-telt, som har været at finde på pladsen de sidste par år (er usikker på hvor mange år det egentlig har været der, da jeg først stiftede bekendtskab med det for 2-3 år siden). Dette telt er i år rykket ind i Ridehuset, og har fået hele 2 scener og meget bedre udstyr til at afvikle det hele (wow!). Udover DUP, vil også ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og P3 være repræsenteret i det store gamle hus. Jeg har i forbindelse med min praktik arbejdet på højtryk for at få det puslespil, der hedder afvikling til at gå op, samtidig med at jeg har skulle koordinere i forhold til DUP-boden, som også vil være at finde i Ridehuset i nærheden af den ene af scenerne. Som noget nyt i år, er det de forskellige tilmeldte pladeselskaber selv der står bag disken i boden og sælger plader. Man kan møde folk fra bl.a. A:Larm, Cope Records, Lolita Industri, Merger, Pony/Rec, Playground m.fl.
På de to scener vil man kunne opleve følgende bands: Fredag: ORA bands:
kl. 14:00: Vampire Blow
kl. 15:00: The Lovin’ Flickknives
kl. 16:00: Pløk
kl. 17:00: Wrong Side of Vegas
DUP bands:
kl. 18:00: Magnus Fra Gaarden
kl. 19:30: Claes Cem
kl. 21:00: Alcoholic Faith Mission
kl. 22:30: The New Heartaches
kl. 00:00: Dansk Fløde
kl. 01:00: I Got You On Tape
Lørdag:
kl. 12:00: DUP/Bandbase listening session
ORA bands:
kl. 14:00: Pinkunoizu
kl. 15:00: Bel Esprit
kl. 15:30: P3 Karrierekanonen
DUP bands:
kl. 16:40: Sleep Party People
kl. 18:00: The Sad Lovers
kl. 19:30: The Tremolo Beer Gut
kl. 21:00: 4Fod
kl. 21:40: P3 sessions
kl. 00:30: Supershine
Jeg har haft for travlt til at tjekke de navne ud, som jeg ikke kender på ovenstående liste, så vil derfor ikke anbefale nogen frem for andre. Men det skal nok blive interessant at opleve dem alle i løbet af de to dage. Jeg håber vi ses!
Mit første indlæg her på bloggen handlede sjovt nok om Benni Hemm Hemm, og på denne dejlige solskinsdag hvor solen har skinnet og mit smil ingen ende vil tage, var det blot ekstra opløftende at erfare at Benni Hemm Hemm kommer på dette års SPOT Festival, som jeg i forvejen glæder mig overdrevet meget til. Læs mere om det her og spred musikken og glæden.
SPOT festival er vel overstået. Og sikke en festival! Der var fart over feltet, både med at få hørt en masse musik, deltage i seminarer og møde en masse mennesker (velkendte som nye ansigter).
Torsdag:
Åbningsarrangementet i musikhuset –
Ave med symfoniorkester
Oh Land med symfoniorkester
When Saints Go Machine med strygere.
Sidstnævnte var jævnt kedeligt, jeg afskrev dem faktisk allerede på SPOT sidste år, men blev nødt til at blive hængende i år, da min medskribent herinde fra skulle anmelde alle tre koncerter. Så jeg gik desværre glip af Yann Tiersen…men har også hørt at det var umuligt at komme ind anyways. De første to navne var tilgengæld smukke oplevelser!
Fredag:
Bodebrixen (billedet)
The Asteroids Galaxy Tour
Are We Brothers
The William Blakes
The Olympics
Alloy Alloy
Mellemblond
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band
Turboweekend
Marybell Katastrophy
The Floor Is Made Of Lava
Lørdag:
Music For Modern Man
Maria Timm
Chin & The Ragga Pack
A Kid Hereafter Special Edition
Rumpistol
Must Go Radio
The Liberty Balance
Skammens Vogn
I Was A King
Mixtune For Cully
Tim Christensen
Oh No Ono
Det er selvfølgelig langt fra alle navne jeg har set fra start til slut, men dem jeg så hele showcases med, var Bodebrixen, The William Blakes, The Floor Is Made Of Lava, Mixtune For Cully og Oh No Ono. Nogle har jeg ikke set det hele af, fordi der var andre navne eller ting der skulle nåes midt i det hele, eller også fordi navnet ikke rigtig imponerede. Men sådan er det på SPOT…det er et Tivoli for voksne. Du får dit armbånd på den første dag, og så kan du ellers rende rundt som et lille barn fra forlystelse til forlystelse de næste par dage. Det er en fantastisk ting. 2 hele dage propfyldt med musik. Alle steder du drejer hovedet henimod, er der fyldt med musik. Ikke bare på scenen, men også når du passerer forbi diverse stande og folk der snakker. Musik musik musik. Et sandt paradis!
Jeg ved ikke om der var et musikalsk højdepunkt for mig i år. Dermed ikke sagt at alt det jeg har set var dårligt, tværtimod…højdepunkterne har bare for mit vedkommende været mere at finde på den personlige front, hvor der har været nogle grænser og lignende der er blevet flyttet og sådan. Se lidt reportager og interviews her.
Jeg nåede kun at deltage i to seminarer, men det var tilgengæld også to meget lærerige seminarer på hver deres måde. Det ene var Hvad nu spillemand ?, som primært kom til at omhandle problematikken omkring institutionaliseringen af de danske spillesteder, kriseramte spillesteder og vilkårene for det danske vækstlag og den dur. Ganske interessant. Det andet var nærmere et foredrag af Teitur’s manager Christian Ulf-Hansen, som fortalte om hans ti år sammen med Teitur og hvilken rutschebane tur det havde været. Det var superspændende og gav en meget dybere indsigt i Teitur’s karriere, end jeg nogensinde har haft i nogen anden musikers karriere.
Her er en rimlig komisk sang som han skrev på et tidspunkt, da han havde problemer med at få visum til USA, hvor han skulle på tour med Tina Dickow og Tobias Fröberg. De blev nødt til at starte touren uden ham, men han fik, som i kan høre i videoen, langt om længe sit visa af omveje:
Min 6. SPOT festival nærmer sig med hastige skridt, og som alle de andre år (eller i hvert fald de seneste par år) er jeg allerede nu begyndt at gå programmet i bedende og overveje hvad jeg skal tjekke ud og hvilke seminarer der kunne være interessante at overvære. Én af overvejelserne i år har været om jeg skulle vælge alle de navne ud som jeg gerne vil se og så istedet se alle dem jeg ikke har nogen som helst kendskab til. Det er jo en festival der er designet til at spotte nye navne, og derfor burde man netop ikke gå efter det velkendte, selvom det er det nemmeste for det meste. Sidste år var jeg alene afsted og præsterede at tjekke hele 23 navne ud på to dage, hvoraf Snake and Jet’s Amazing Bullit Band var de bedste og mest overraskende skarpt efterfulgt af Efterklangs fantastiske koncert i Musikhusets store sal. Jeg håber lidt på samme effektivitet i år, da det på mange måder var meget givende, men også hårdt.
Jeg tror det ender med halvt velkendte og halvt ukendte i år. Kan alligevel ikke lade være med ikke at kigge forbi selvom jeg udemærket godt kender musikken og koncertstilen. Men jeg har ikke rigtig haft tiden til at tjekke bandbeskrivelserne ud endnu, så det kan godt være at listen ændrer sig jo nærmere vi kommer festivalen og at der selvfølgelig under festivalen kan opstå nogle impulsive inputs, især fordi der er lidt huller i programmet hist og pist, utroligt nok.
Så min liste ser so far således ud (opdelt efter tidsplanen og dem med fede bogstaver har jeg aldrig oplevet live før): Ave
Oh Land Yann Tiersen
Bodebrixen Er De Sjældne
The Asteroids Galaxy Tour
Are We Brothers
The Broken Beats
The William Blakes
Taxi Taxi!
Alloy Alloy
Den Sorte Skole
White Pony
Electrojuice
Marybell Katastrophy
Maria Timm
Music For Modern Man Chin & The Ragga Pack
Rumpistol
Must Go Radio
Skammens Vogn
Atoi WhoMadeWho
Jarle Bernhoft
Tim Christensen Lucy Love
Birk Storm
Seminarer:
Musikken som vækstzone indenfor [DK]
Hvad nu Spillemand ?
Fremtidens Musikmedie
Teitur og jeg / Teitur and me
Seminarerne har siden min anden SPOT festival så vidt muligt været fast inventar på min udgave af SPOT, da man på en måde kommer om bag kulisserne, får sat ansigt på nogle fremtrædende branchefolk og får en ny indsigt i emnet samt andre synspunkter osv. Det kan anbefales.
Fredag aften når det sidste navn er tjekket ud, regner jeg med at lægge vejen forbi Klub Stuka som i samarbejde med Soundvenue afholder afterparty i Teatersalen på Østergades Hotel med The Floor Is Made Of Lava og Vinnie Who som live acts og DJ’s som White Pony, Bodebrixen og Rune Wehner (Spleen United). Hvis min energi da er til det.
Udover de nævnte navne, kunne det da også godt ske at man skulle lægge vejen forbi DUP teltet, hvor bl.a. min medskribent sammen med resten af sit band, The Norman Conquest, får chancen for at få gode råd og tips fra en række branchefolk. Læs mere her. Men det bliver vist kun hvis programmet tillader det.
Kom endelig med inputs til hvad jeg ellers skal huske at tjekke ud…inspiration er altid godt 🙂
Oh…og her er lige et klip fra sidste års SPOT festival, et interview med festivalens evigt tilbagevendende og mest hypede gæst, Rolling Stones journalisten, David Fricke (faktisk tror jeg at han har været på SPOT lige så mange gange som mig). Og hey…bemærk lige den gode vibe, det gode vejr og folk i shorts! Sådan har det også bare at være i år. Basta!:
