Rikke havde i onsdags fornøjelsen af at opleve én af de mange fede koncerter som Frost Festival traditionen tro byder på her i kolde og grå februar. I onsdags stod der Liima lyttesession + koncert på Hotel Astoria på menuen. Hotel Astoria kender vi alle, det er bare de færreste der er klar over at det er et hotel der ligger i den grå funktionalistiske bygning fra 1934 der tårner sig op som et skib ved siden af indløbningen til Hovedbanegården fra Vesterport. Det er da også et historisk vingesus man bliver mødt med idet man træder ind ad hotellets fordør og bliver mødt af Københavns ældste og nok smukkeste svingdør fra 1935. Hotellet bærer tydeligvis præg af at være blevet istandsat til at efterleve nutidens standarder uden at gå på kompromis med æstetikken fra hotellets fødsel. Virkelig gennemførte og smukke omgivelser der skulle danne ramme om aftenens oplevelser.
Lyttesession
Efter betagelsen af denne fine svingdør blev jeg vist ind i morgenmadsrestauranten hvor Frost Festival havde indrettet garderobe i det bagerste lokale. Og så var der ikke andet for end at sætte sig ned og vente på at alle 15 der skulle være med til lyttesessionen ankom. Nogle brugte ventetiden til at finde nye venner, og andre sad tavst og stirrede ud i luften, afventende. Klokken passerede 17:00 og selvom vi stadig manglede 3, kunne vi ikke længere vente med at gå igang.
Én af de frivillige fra Frost Festival kom og præsenterede sig selv og fortalte om hvordan Liima har stået nede i det gamle restaurationskøkken siden mandag og skrevet nyt materiale og øvet, og at vi lige skulle ned forbi dem og sige hej inden vi ville blive fulgt op i et hotelværelse, hvor vi som nogle af de første skulle lægge ører til 5 af numrene fra bandets kommende plade. Hun fører gruppen tilbage forbi den smukke svingdør, ned ad en meget smal trappe og ind til bandet der nærmest ikke ænser at gruppen sniger sig ind, fordi de er så optaget af musikken.
De spiller det nummer de var igang med færdigt, siger hej til os og forklarer lidt om hvad de har bedrevet indtil videre i de rå rammer. Men knap nok er denne præsentation færdig før én fra bandet udbryder; “hey lad os prøve at spille dem ud i et!“, og inden vi får set os om er bandet igang med at spille igen, hvor vi får lov til at overvære dem lave et forsøg på at koble 2 numre sammen. Vi klapper, hilser af og bliver herefter ført op til lytte-værelset. Indtrykket af deres materiale er allerede yderst positivt for undertegnede.
Lytte-værelset ligger for enden af en lang gang på 3. sal. Man har fjernet møblerne fra midten af rummet og lavet en form for lys-installation (samme som man har brugt på scenen i kælderen og i garderoben) for at give rummet noget liv. Vi får noget at drikke og kan så ellers sætte os ned og lytte (hvis vi kan finde en siddeplads) til højttalersystemet der står i hjørnet af værelset. Stemningen var en smule akkavet uden at det var ubehageligt.
Undertegnede lister sig under nummeret ‘Amerika‘, som jeg i forvejen kendte, ud på altanen og når at fange solnedgangen henover myldretidstrafikken på Vesterbrogade. Som med så meget andet er det svært at danne sig et bestemt indtryk når man hører noget for første gang, men som jeg skulle opdage til koncerten senere, var der alligevel noget der blev hængende.
Efter de 5 numre fik vi lov til lige at gå ud på altanerne eller blive hængende i lytte-værelset og snakke med de fremmødte om hvad man lige havde lyttet til. De fleste endte dog med at gå ud på altanerne og snakke lidt om den fantastiske udsigt der var udover byen inden vi én efter én fandt ned mod garderoben igen for at tage vores overtøj og gå ud og finde noget at spise.
Ventetid
En times tid senere vender jeg igen tilbage til hotellet og sætter mig i venteposition i den – i dagens anledning – blå morgenmadsrestaurant. For igen skal vi vente på at blive hentet ned til bandet fordi at de stadig er i fuld sving med at skabe ny musik. Der er nu noget særligt over denne her måde at skulle vente på at komme ind til en koncert på, for i modsætning til normalen hvor man kan stå i hvad der føles som en evighed og stirre op mod en mørklagt og tom scene, skaber denne her ventetid ekstra forventninger og nysgerrighed, fordi man ikke har nogen anelse om hvad der venter én (medmindre man har været med til lyttesessionen selvfølgelig).
Koncerten
Lidt over kl. 20 bliver vi vist ned til de rå rammer i det gamle restaurationskøkken. Stemningen er fra start hyggelig og rigtig god, og det er tydeligvis et tændt band vi skal til at opleve, for lige da repræsentanten fra Frost skal til at præsentere bandet og give et par praktiske informationer, åbnes døren til backstage og bliver så hurtigt smækket igen, da bandet opdager at det er for tidligt. Publikum griner. Præsentationen og informationen bliver da også knap nok færdig, da man kan høre bandet stå og råbe bag den lukkede dør. Endelig får de lov til at hoppe op på scenen og går straks igang med at spille.
Det specielle ved denne Frost oplevelse er nemlig at næsten hele bandet er flyttet ind på hotellet, og selvom de har hver deres hotelværelse, så er det det gamle restaurationskøkken der er det rum der bliver brugt allerflest timer i. Rummet fungerer nemlig både som øvelokale, studie og koncertsal med plads til omkring 70, hvilket giver de rå rammer en helt særlig hjemlig og hyggelig atmosfære. Det er dog langt fra første gang at Liima er centrum i en sådan konstellation, da bandet faktisk alle dage har arbejdet på denne her måde rundt omkring i verden, lige fra Finland, til Berlin, Istanbul, Madeira m.fl.
Forsanger Casper Clausen har i aftenens anledning fået sig forvildet ud i at bruge hele 4 forskellige mikrofoner. 3 til at synge i og 1 til at tale til publikum i. Eftersigende var det en tilfældighed, men det leder da til en vis forvirring hos sangeren og god underholdning i løbet af koncerten som iøvrigt ikke bliver mærket yderligere af denne detalje. Tredje nummer i sættet bliver præsenteret som ét af de numre de har fået skrevet i løbet af dagene i hotellets kælder. En sang der er inspireret af og navngivet efter Nintendo spillet ‘Kirkbys Dreamland‘ efterfulgt af endnu et nummer de har kreeret i de rå rammer, nemlig nummeret ‘Always Always‘, som man snildt kunne danse en lille dans til.
Efter en præsentation af bandet, fortsætter bandet i et lidt roligere tempo med nummeret ‘Life is Dangerous‘ hvor bassist Rasmus Stolberg især spillede en rolle i tæt samarbejde med den finske perkussionist Tatu Rönkkö. Et rigtig fint nummer som sagtens kunne gå hen og blive en favorit for mit vedkommende. Det er iøvrigt helt hypnotiserende at stå og overvære Tatu Rönkkö’s meget intense spil på sin MPC sampler som langt henad vejen var i centrum for bandets sange sammen med Mads Brauer’s synths.
De næste to sange, ‘Black Beach‘ og ‘Amerika‘, er skrevet til deres session på Madeira, som bandet i dagens anledning havde valgt at prøve og mikse sammen til 1 sang. Hvor vellykket det var, kan diskuteres, men det lød sjovt. Vi fik selvfølgelig første-singlen ‘Amerika‘ i sin oprindelig form efterfølgende og her slog det undertegnede hvor industriel en lyd Liima har i forhold til det band bandet her faktisk stammer fra, nemlig Efterklang. Denne her industrielle lyd fortsætter i nummeret opkaldt efter forsangeren fra Pink Floyd, ‘Roger Waters‘ og kulminerer så i én af de første sange bandet skrev i Finland; ‘Trains in The Dark‘ hvor lyden af save der saver i takt såvel som ude af takt skal forestille at lyde som et lokomotiv.
Det er blevet tid til en lille puster. Alle i bandet er løbet tør for vin, så der bliver lige fyldt op i glassene (se billede ovenover) og skålet inden bandet går igang med aftenens sidste sang kaldet ‘Leather In Pain‘, som blev skrevet i tirsdags, og derfor stadig bærer præg af at være meget en skitse. Den er meget højtragende og ender i en lidt blødere up-tempo tilgang.
Koncerten er slut og bandet går af scenen. Undertegnede står tilbage med en følelse af at have været fluen på væggen i en til meget en kreativ process i en miniature-udgave af en forladt fabrikshal. Den industrielle lyd som Liima ligger for dagen passede perfekt ind i de rå rammer som det gamle køkken serverede, og jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere fra det produktive band der udgiver deres første album d. 18. marts. Indtil videre kan du lægge ører til bandets spritnye anden single ‘513‘ herunder:
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/234704510″ params=”color=ff5500&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]