Gæsteindlæg – 4 Guys From The Future® – Corruption (Free download, live videos, remix and lyrics)

4 Guys From The Future

I anledningen af Poetry In Mono arrangementet på lørdag (se mere info på flyeren til sidst i indlægget), har Bjarke Porsmose fra 4 Guys From The Future været så rar at lave et gæsteindlæg her til bloggen og forærer ovenikøbet et nummer fra deres seneste plade Adagio fra sidste år (iøvrigt eneste fællesnævner på både Runes og min danske topliste over de bedste plader fra sidste år). Han har valgt at skrive indlægget på engelsk for at kunne nå ud til bandets udenlandske fans også:


(feel free to download)

On destruction, decadence and arrogance

Corruption is the most aggressive song on the album Adagio from 2013. It is a burst of anger and shouts out an imperative of anti-decadence, an appeal mainly to myself in 2009 when the lyric was written (and of course anyone else feeling slightly hit by a bit of guilt). Corruption is thought of as the musical alter ego of the album, the song in which the whole album is reflected, thereby turning the expressions of the rest of the album up side down. That was the idea for placing it as the center of the album.

In this contribution to www.blaavinyl.dk, we have tried to collect a pile of information about the song. Above, we have linked to the original album version and, as a gift for you, made it downloadable – hope you’ll enjoy. Additionally we have searched the Internet and found a handful of live video recordings of Corruption from the years 2010-2014. It is a song we often play live and have done since it was written in 2009, it is always open to improvisation (especially the form is improvised). It is noisy, sometimes horrific, sometimes dark and sombre – always glowing in new ways. Here are five versions you can have fun comparing:

Le point éphémère, Paris, France (2011):

La Maison de l’étudiant, Caen, France (2011):

KB18, Copenhagenb, Denmark (2011):

La Flèche D’Or, Paris, France (2011):

Bremen, Copenhagen, Denmark (2014) (NEW – medley):

If you are one of those girls or boys with an urge to create new versions out of old material, you hereby get a link to the original stems from the album version. If you send a remix to us or post it somewhere on the web, let us know and we’ll send you a copy of our two vinyls Adagio (2013) and the debut album Under The New Morning Sun (2010) (of which we have very few copies left)

http://tambourhinoceros.net/files/stems/TAMB056/Corruption.zip

The lyrics for Corruption was written in 2009 and, besides from the personal anguish and imperative, it raises an explicit critique of the financial crisis arisen in 2008. The song, thereby, is an aggressive and politically loaded song – unlike the other songs of Adagio – criticizing cultures of economic decadence and arrogance. Well, it’s our precarious voice in the globalized downfall of the western political hemisphere:

Corruption
I was troubled today and nothing could release me
I had this moment, you know, where life shows you it’s happening now
I woke a little late and a look on her face was changing
I know she knew what it was, but was clever and didn’t say a thing
I have always been born to make a difference and take big decisions
but if you want someone to win you’ll have to want someone to loose
I did what could but the enzymes changed and
insanity comes and off you walk
Mind what you do ‘cause you wouldn’t do it if it wasn’t for us

I got lost in myself and I tried to think of what I’ve been doing
It’s getting more difficult changing the world
I wipe myself clean, today I build a shed for my treason
To me, money’s no reason: only is to those who need them
I know what I’ve done, but I can’t spend time judging my wrongs
I’ll never be one you, you’re just words and numbers to me too
Mind what you do ‘cause you wouldn’t do it if it wasn’t for us

Should you stumble across other recordings of Corruption on the internet, feel free to post ‘em in the comments (red. Click on the ‘Leave a response’) below.

Follow us here:
Tambourhinoceros
Spotify
Facebook

4 Guys From The Future spiller som ovennævnt til Poetry In Mono #17 på lørdag på Stengade sammen med Heimatt. Mads Axelsen fra Det Elektriske Barometer kommer og spiller op til bal på 1. salen (som nu har fået det fine navn Retrograd) både før, imellem og efter koncerterne. Det bliver smadderhyggeligt! Klik på flyeren nedenfor for mere info og link til billetter. Vi ses!

PIM 17 flyer

gæsteindlæg – heimatt

Heimatt

Sæsonens sidste Poetry In Mono åbner dørene på Stengade på lørdag d. 19. april kl. 21. På plakaten har vi Heimatt og 4 Guys From The Future. På Stengades 1. sal (også kaldet Retrograd) vil Mads Axelsen vende plader det bedste han kan både før, imellem og til efterfesten. I anledning af dette fine arrangement, har Magnus Grilstad fra Heimatt skrevet et lille fint gæsteindlæg hvor han kommer med lidt forskellige anbefalinger. Tjek dem ud herunder:

The Attic Sleepers
TAS er Mathias og Matias, to dejlige mennesker som spiller en mindpleasing form for dream/pop, deres musik er dejlig blødt og rent på en måde hvor det behager sindet med sin melankoli, perfekt til en morgen med tømmermænd. Drengene er lige gået videre i KarriereKanonen, så mon ikke man kommer til at høre mere fra dem snart.

Dansk sommer
Den er ved at være på vej og man kan mærke det, men den må godt se at skynde sig – det er en fantastisk tid med smukke piger i sommerkjoler, kolde øl på Dronning Louises bro, distortion, og en tid hvor alle skal have danset vintermørket af sig. Kom sommer, kom sol!

Dronning Louises Bro

North Fall
Lo-fi shoegaze indie med en super autentisk lyd, North Fall har vi spillet med før og de gør det virkelig godt, Anders Belling er som frontfigur meget autentisk i både udtryk og vokal. Deres debutalbum “Outside It’s Growing Light” udkom i januar og har høstet gode anmeldelser, bestemt et lyt værd!

Roskilde Festival
Verdens dejligste festival hvor mennesker slår sig løs og den gamle 70′er ånd stadig får lov at leve, et sted hvor fremmede mennesker mødes og skaber en helt unik fest sammen – et sted hvor man aldrig ved hvad der kommer til at ske. I år har vi været så heldige at få lov til at spille på Roskilde og vi glæder os helt vildt – en sand drengedrøm der går i opfyldelse, og vi lover et brag af en koncert til sommer.

roskilde festival

Highasakite
Et fantastisk norsk band der har ramt en lyd der virkelig rammer den skandinaviske nerve – de har netop udgivet deres andet album “Silent Treatment” som er blevet rost til skyerne af anmelderne i Norge og som er et helt igennem fantastisk album.

Heimatt spiller til Poetry In Mono #17 på lørdag på Stengade. Vi glæder os! Find mere info og billetter ved at klikke på linket herunder:
PIM 17 flyer

gæsteindlæg – echo me

Echo Me © Katrin Björk

I morgen fyrer vi op for den 16. Poetry In Mono, hvor Echo Me bl.a. optræder og Jesper Madsen som står bag projektet har i den forbindelse valgt 5 numre ud som han mener er creme-de-la-creme lige for tiden. Jeg har jo helt glemt at nævne at undertegnede kommer til at vende plader før, imellem og efter koncerterne på 1. salen sammen med min gode ven Simon, som i morgen går under navnet DJ Bjaaland. Vi kommer til at lege lidt både med remixes såvel som gode gamle velkendte alternative klassikere til de nyere af slagsen. Det bliver rigtig hyggeligt, så vi håber at i vil blive og feste med efter koncerterne.

Jeg har valgt 5 videoer på youtube med musik som jeg føler har noget ekstraordinært at byde på.

De Dødelige – Sig det
Vi starter i det poppede hjøre med “De Dødelige”. En duo som jeg er sikker på kommer til at tage DK med storm. Forsanger Andreas har en stemme, som øjeblikkeligt rammer, og som følger dig nænsomt igennem nummeret. Smukt!

Jeppe Zeeberg – Potentially Hazardous Objects
Som kontrast til det smukke er her et nummer med jazzmusikeren Jeppe Zeeberg. Her dyrkes det grimme i 5 gear, og jeg elsker det. Jeg skal indrømme at der ikke er meget jazz der siges mig det store, men det her er bare mega fedt.

Valerie June – Full Performance (Live on KEXP)
Valerie June er en sydstats singer/songwriter som lyder helt rigtigt. Her gæster hun KEXP, spiller og fortæller om hendes kariere, og om den lange vej hun har taget for at få et gennembrud.

Sean Rowe – Old Black Dodge
Sean Rowe er en af mine helt store helte, og det er vildt at han har så få hits på denne video. I det hele taget forbavsende hvor lidt opmærksomhed han har fået. En sublim sangskriver med en stemme uden lige.

The Thermals – The Sunset
I disse blog og streaming tider oplever jeg, at folk er ekstremt oplyste og med på beatet i forhold til hvad der af ny musik. Det er selvfølgeligt fantastisk, men jeg savner at finde de der bands, som man kan have lidt for sig selv. Altså bands man føler man selv har opdaget. Det er lykkedes mig at finde et sådant band, som jeg ikke har hørt eller set omtalt i DK. En mega fed trio fra Portland ved navn The Thermals. Det er en art moderne punk, og de rammer mig 110 %.

Klik på flyeren herunder for mere information:
Poetry In Mono 16 flyer

gæsteindlæg – fine glindvad

Fine Glindvad

På fredag løber den 16. Poetry In Mono af stablen på Stengade, og denne gang er det med navne som Fine Glindvad og Echo Me på plakaten. Undertegnede DJ’er under navnet Rikke Vinyl og har denne gang fået fint selskab af Simon Bjaaland, som på fredag går under navnet DJ Bjaaland. Vi sørger i hvert fald for at der bliver en hyggelig efterfest på 1. salen efter koncerterne. Traditionen tro skriver de to bands et gæsteindlæg her på bloggen, og i denne omgang er det Fine Glindvad der har fået ordet. Hendes indgangsvinkel er blevet at fortælle om de ting der har haft betydning for konstellationen Fine:

De tidlige teenageår
Jeg begyndte at lave musik i 12-13 års alderen. Der opstod mange konflikter inden i mig på det tidspunkt, som jeg havde svært ved at kapere, og det var nok dér behovet for at skabe mit eget opstod. Det var i den periode, jeg fandt ud af, hvilken effekt sangskrivning kunne have på mig. Det at konstatere virkeligheden omkring én, ikke nødvendigvis analysere den eller sige noget dybere om den, men blot omsætte iagttagelser til noget mere struktureret, og beskrive det, som ikke logisk skrider frem. Det blev jeg virkelig draget af! Der var både en frihed og noget selvdestruktivt dvælende ved det, hvilket stadig fascinerer mig i dag. En af de sange jeg skrev i den alder handlede om en veninde som jeg i perioder følte mig svigtet af, men som jeg ikke kunne leve uden. Ret sødt. Min far sendte den ind til en sangskriverkonkurrence som jeg endte med at vinde, og jeg fik lov til at spille på Vega som jeg på det tidspunkt ikke anede hvad var. Jeg faldt på vej op til scenen, men det var cool nok. Vandt faktisk over Mike Sheridan. Haha.

Engelsholm Højskole
Det var her jeg mødte min nuværende guitarist og pianist. Før jeg kom på Engelsholm var mine sange meget ”mig mig mig”. En pige ved sit klaver. Ærligt og sårbart. Ikke at den side af mig er forsvundet, men da jeg på højskolen mødte andre musikere, som kunne bringe noget nyt ind i min musik, blev jeg virkelig betaget af, hvordan en sang kan have mange forskellige udtryk. Skrøbelighed virker sommetider endnu stærkere når den får modspil af det modsatte. Vi har alle tre bandmedlemmer vidt forskellige musikbaggrunde: Jeg er vokset op med folk og bluegrass, min guitarist har sine rødder i jazz og indierock, og min pianists musikalske opdragelse har altid ligget i den klassiske klavermusik. På Engelsholm blev den elektroniske musik et samlingspunkt. Sangen Waking Upskrev jeg sammen med en anden elektronisk musiker, Jesper Nørbæk, i forbindelse med et projekt på højskolen. Musikken kan give et praj om, hvilken lyd jeg
dyrker.

Joni Mitchell og James Blake
Joni Mitchell er lidt min helt. Op gennem min barndom har jeg lyttet ekstremt meget til
albummet ”Blue”, og jeg har et helt specielt forhold til hvert eneste nummer på pladen. Alligevel bliver jeg aldrig træt af den. For selvom jeg har hørt sangene over en million gange, fatter jeg stadig ikke helt, hvad de handler om. Hendes musik er på én gang enkel og kringlet, og jeg er sikker på, hun har sat sine spor i mig, selvom min musik slet ikke lyder som hendes. Da jeg hørte James Blakes udgave af
Case Of Youblev jeg fuldstændig fortryllet, da jeg ikke troede den sang på nogen måde kunne forbedres. Det var her min kærlighed for James Blake og den elektroniske musik generelt begyndte at tage form.

Stina Nordenstam
Jeg bliver nødt til at have Stina Nordenstam med. Hun har i mange år været én af mine
absolut yndlingskunstnere, og hun er én af grundene til, jeg selv startede med at lave musik. Hendes stemme er præget af en naivitet, der i sin sødme nærmest vipper over til det uhyggelige, og så eksperimenterer hun altid med alle mulige former og genre.

Klassisk musik
◦ Min pianist var klassisk pianist før han begyndte at dyrke det elektroniske, hvilket klart
har haft en påvirkning på vores musik. Nok især inspirationen fra den klassiske harmonik. Live har det den fordel, at vi på trods af et elektronisk setup, hvor traditionen godtager backtrack af diverse elementer, selv er i stand til at spille det hele. Vi styrer fx selv al dynamik i synthesizeren fra en fodpedal.

Roskilde 2013
På sidste års Roskilde så jeg og drengene fra bandet nogle af de kunstnere vi finder
inspiration hos i vores musik. Heriblandt James Blake, Lykke Li, When Saints Go Machine og Sohn. Og så spillede min guitarist selv på festivalen i forbindelse med det elektroniske projekt, Sekuoia. Nummeret
Lessonsaf Sohn er et eksempel på den dobbelthed elektronisk musik kan indeholde. En sårbar inderlighed, og en kølig vildskab.

Poetry In Mono 16 flyer

Læs mere om arrangementet her.

poetry in mono #15 i glimt

Forårets Poetry In Mono sæson blev skudt igang i torsdags til den 15. af slagsen med Navneløs og Rowbird på plakaten. Begge bands med en karakteristisk forsangerinde i front. Hvor Camilla fra Rowbird er ovre i den kraftfulde stemme i stil med f.eks. Kira Skov, er Lin fra Navneløs’ stemme mere skrøbelig i stil med f.eks. Henriette Sennenvaldt fra Under Byen. Begge stemmeudtryk som tilsammen skabte en meget stemningsfuld aften hvor musikken var i højsædet og lyden ikke mindst var i top.

Efter koncerterne fortsatte aftenen med efterfest på 1. salen hvor Stengade nu også har en bar. Kaspar Kaae (CODY) og Brian Batz (Sleep Party People) spillede en masse lækker musik og der var gang i dansegulvet.

Tak for en sjov og dejlig aften med højt humør og lækkert musik i skønne rammer. Vi ses igen fredag d. 21. marts til Poetry In Mono #16 med bl.a. Echo Me på plakaten (mere info følger meget snart på Poetry In Mono’s facebook side)

Her er lidt billeder:
© Rikke Schlosser