Vi beklager at vi ikke er så aktive for tiden. Det skyldes at jeg er druknet i eksaminer og koncerter og Rune har bare generelt travlt. Men vi er stadig i live…bloggen lever stadig! Eksamenstiden er = overspringshandlinger = indlæg om dejlig musik, og sådan er det også i dag.
Til Poetry In Mono’s 10. udgave af slagsen sidste år, havde vi besøg af Soffie Viemose (billedet), som siden har skiftet kunstnernavn til Nanome. Som hun selv beskriver det, er det ikke fordi hendes musik kommer til at lyde anderledes, det giver hende blot noget mere personlig frihed, såvel som kunstnerisk frihed. Derudover kommer det også til at virke mere inkluderende for hendes bandmedlemmer når de står på scenen.
I forbindelse det nye bandnavn, kom også en ny video til hendes seneste single fra hendes kommende album. Det er en sang som undertegnede har været helt vildt forelsket i siden jeg hørte den første gang sidste år, så det er bare skønt at kunne lytte til den lige når jeg lyster nu:
Instrueret af: Niels Ove Kildahl
Eller, det er faktisk løgn. Soffie og bandet lavede allerede sidste sommer en fin lille live video ved badesøen klokken meget tidligt på Roskilde Festival:
Vi har her på blaavinyl, fået adgang til nogle flotte still billeder fra videooptagelserne til Cave videoen, som vi gerne vil dele med jer her:
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
@ Niels Ove Kildahl
Jeg glæder mig personligt meget til når pladen engang udkommer, og i det hele taget til at følge hendes videre karriere.
Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:
FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can
LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who
Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.
Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.
Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.
Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!
SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:
“I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers” (D.T. 1951)
Den første gang jeg stødte på bandet med det lidt spøjse navn, var på en københavnsk festival for en række år siden. Eggs Laid By Tigers, som består af Jonas Westergaard (Murder), Peter Bruun (Murder, Django Bates Trio m.fl.) og Martin Ullits Dahl (Prins Nitram m.fl.) har siden dengang udgivet deres debutalbum, Under The Mile Moon, i oktober sidste år. Den er den første del af en triologi, der eftersigende skulle nå finalen i 2014, hvor bandets mystiske fjerdemand (som er citeret ovenfor) nemlig være fyldt 100 år. Pladen er kun udkommet som download og på vinyl, og har det flotteste cover jeg længe har set:
Collagen forestiller iøvrigt denne mystiske fjerdemand.
Jeg har haft æren af at opleve dem live et par gange efterhånden, hvor de som oftest optræder hele 7 mand på scenen med blæsere og tangenter og det hele, og det har været en stor fornøjelse hver gang. Jeg ser derfor meget frem til at se dem igen til SPOT Festivalen på lørdag kl. 21:00 i Lille Sal, Musikhuset.
Men hvis man ikke skal til SPOT Festival, så giver bandet intimkoncert på fredag i Christianshavns Beboerhus. Det er ikke længe siden at jeg var i Christianshavns Beboerhus til koncert for første gang i mit liv, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket over hvor hyggelige omgivelser de har derude, så jeg er næsten ked af at jeg ikke er i København på fredag. Men i skal da have chancen for at komme med:
Vi trækker nemlig lod om 1×2 billetter til intimkoncert i Christianshavns Beboerhus d. 3. maj + 2 signerede eksemplarer af Eggs Laid By Tigers seneste album på vinyl. Det eneste du skal gøre, er at svare på følgende:
Hvilken stor digter siges at være bandets mystiske fjerdemand?
Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest torsdag d. 2. maj kl. 15. Vinderen får direkte besked.
Hvis man kan sige at man har on/off forhold til noget musik, så må det være sådan jeg har haft det med Sigur Rós og deres musik igennem de seneste 10 år hvor jeg har kendt til musikken. Jeg modtog for nyligt deres seneste single “Brennistein” fra deres kommende plade, og satte den på med en smule skepsis blandet med en god portion nysgerrighed, og jeg må indrømme at denne skepsis hurtigt blev gjort til skamme. Jeg blev nærmest bogstaveligt talt blæst bagover (!!), og måtte høre nummeret igen og igen. Jeg synes musikken skal tale for sig selv, men jeg må råde jer til at høre det igennem nogle ordentlige hørebøffer/højttalere når i trykker play, og skru også gerne lidt op:
Endnu engang lykkedes det os at få arrangeret en aften der stod i den røde tråds tegn. Poetry In Mono #12 forløb fantastisk med den gode stemning og dejlig musik i førersædet.
Young Dinosaur var de første der indtog scenen og spillede en håndfuld nye sange såvel som gamle velkendte melodier. Drengene var i den grad i stødet, og er uden tvivl mere rocket live end på plade, hvilket er en dejlig ting.
Efter en lille pause i selskab med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) der vendte den ene plade efter den anden med bravour, var det tid til at det 8 mand store band, Waldo & Marsha skulle indtage scenen med deres lidt søvnige shoegaze. Publikum var mindst lige så tændte, og endnu en fed koncert blev gennemført.
Poetry In Mono er slut for denne sæson, men vender stærkt tilbage i efteråret med et mindst lige så stærkt program. Vi ses!
Tak til Thilde Mørup Christensen for at have taget alle de fede billeder. Se flere her.
Så er det på lørdag den 12. Poetry In Mono og den sidste for denne sæson, går løs! Vi vender stærkt tilbage i efteråret. Det bliver et brag af en fest med Bastian Kallesøe (The New Spring) og Jens Ramon (Figurines) til at vende plader før, imellem og efter koncerterne. Young Dinosaur og Waldo & Marsha indtager Stengades dejlige lille scene og giver den gas. Som opvarmning kan du her få et bud på hvilket nummer der rykker for tiden hos de forskellige bandmedlemmer i Young Dinosaur:
Frederik:
Fucked Up – Turn The Season
- Rimelig sygt nummer fra “David comes to life” som også er en megasvedig plade! Jeg kan huske at jeg først rigtigt fangede fucked up, da Andreas købte deres EP “year of the tiger” (også helt sindssyg) for et halvt års tid siden.
Andreas:
Supervillain Theme By Madvillain/Madlib
- Det er sådan en feeling jeg har haft på, i virkelig lang tid nu
Eske:
Don McLean – American Pie
- Jeg har virkelig hørt den sang mange gange de sidste par måneder! Jeg synes sangen er utrolig unik, men jeg kan ikke forstå hvad der gør det. Jeg er især meget begejstret for linjen: “I know that you’re in love with him, cause I saw you dancing in the gym, You both kicked of your shoes, man I dig those rhythm and blues” i anden vers.
Bjarke:
Lucky Bird – Disappear
- Joachim viste mig det her nummer for ca. 2-3 uger siden. Jeg har ikke kunne finde andre numre med bandet, men det gør heller ikke noget når det her er så mega fedt!
Joachim:
Pneu – Grill Your Eyes
- Jeg har valgt et nummer der hedder Grill Your Eyes af en ung episk fransk duo (trommer, guitar) ved navn Pneu. Nummeret er 3:07 min pure epicness, en energiudladning af en anden verden! Grill Your Eyes er kryptisk sangskrivning og formen er bemærkelsesværdig da ingen stykker faktisk gentager sig. Måske disse gutter har lyttet en del til klassisk musik? De er altså kun to personer (på pladen dog en ekstra guitarist), og alligevel er musikken så dynamisk, medrivende og tilstrækkelig!!!!! Hele deres plade fra 2011 som hedder Highway To Health kan i øvrigt kraftig anbefales at tjekke ud!
Find mere information om arrangementet her. Vi ses!
For halvanden måned siden udkom debutudgivelsen fra en gruppe, der så sandelig fortjener al den omtale, de kan få. Det drejer sig om den herlige psykedelisk-forankrede gruppe Elevatorfører. Albummet, Opkald Fra Ukendt Etage, er indspillet live fra en koncert blandt ligesindede i Amager Bio i 2012. Syv kække og ordlegende numre.
Selve udgivelsen er utrolig godt stykket sammen med dertilhørende booklet, hvor religion, evolution, teknologi og surrealisme smelter sammen med psykedeliske farver og universer. Det samme kan man sige om musikken.
Som overskriften indikerer er der flere småsyrede titler, der fremkalder nogle ret så trippede indvendige billeder. De bliver således også betydeligt forstærket undervejs af live-vandpibe under Søsangen samt samples om svampejagt før rejsen i Vertikal Bus og lignende.
Det er en genre, der længe har været forbeholdt 68′er-generationen, men jeg må sige, at jeg finder Elevatorførers version som en herlig opfriskning af genren ann0 2013. Der bliver spillet med stor tilbagelænet attitude – for eksempel farfisa-soloen i førnævnte Vertikal Bus.
På den måde er det ret forfriskende at høre et orkester, der ligger prætentiøs påtagethed på hylden, og spiller det, de har lyst til. Det skinner igennem, ligesom spilleglæden gør det.
Ukendt Etage er “hittet” for gruppen, der på en måde er for Elevatorfører, hvad Dunhammeraften var for Steppeulvene. Catchy, som bare fanden, og med fine musikalske soli undervejs. Med plads til fejl.
Med andre ord – hvis du ikke har checket de psykedeliske svampeelskere fra Elevatorfører ud endnu, så synes jeg, at du skulle give dem et lyt herunder og tage på deres ord-spækkede rejse. Køb i øvrigt vinylen. Den er flot!
Der er lagt op til et brag af en aften lørdag d. 6. april når Waldo & Marsha gæster Stengade sammen med Young Dinosaur og Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring). Find mere info her. Indtil da, kan du varme lidt op med denne interessante playliste:
Gladys Knight – Licence to Kill
- Det her er det vildeste pis i bandet lige nu. Love med love on top i den vildeste produktion, med de vildeste trommefills og bare sådan sindssygt effektivt lavet med verdens måske dårligste tekst på. Det er den dyreste, mest classy, billige sang, der nogensinde er lavet! Og vi elsker det så højt, så højt.
The Beach Boys – We’ll Run Away
- Listen af elskværdige The Beach Boys-sange er meget lang, men det her er en sang, som de fleste ikke kender, så nu gør vi lige en tjeneste at gøre folk opmærksomme på den her. Der er ikke så meget andet at sige end, at akkorderne, melodien, sangen, guitaren, orgelet og koret bare er så uendeligt dejligt.
The Beatles – Real Love
- Vild sang fra verdens bedste band. John Lennon skrev den i 1979 men udgav den ikke før sin død, hvorefter de resterende medlemmer i 1996 tog Lennons råspor op og klippede, klistrede og spillede til det. Det er dejligt at høre, hvor godt specielt Ringo og George spiller på deres gamle dage. Vi mener i hvert fald, deres reunion blev for vild!
Pilot – Just A Smile
- Det her band har virkelig fattet det i en tid, hvor folk generelt ikke fattede vildt meget. De vildeste sunshine-popmelodier på den strammeste 70′er-produktion er bare en dejlig kombi, der lyder som hvis 60′erne var fortsat videre op i næste årti. Det er for sindssygt dejligt og gør alt det som har gjort pop til pop. Mmmmmmmm.
The Chemical Brothers – Another World
- Her er en god sang. Den lyder virkelig godt og er meget dejlig at falde ind i. Hjertemusik, der også er godt at danse til. Man kan høre det altid og hele tiden, igen og igen, og man kan ikke skrue for højt op for den. Og så kan man nå at se, føle og høre nogle vilde ting, hvis man hører den rigtigt!
