Browse: Page 2

spot optakt – yebo

By on 28/04/2019


Vi fortsætter vores SPOT optakt bedste stil. Denne gang i hyggeligt selskab med Yebo (han ser ondere ud, end han i virkeligheden er) fra det legendariske pladeselskab Crunchy Frog, som også kan fejre 25 år i branchen i år, til en snak om SPOT Festival.

Hvad betyder SPOT Festival for dig?

“Spot har eksisteret i 25 år – ligesom Crunchy Frog – så det har været en fast kompagnon gennem alle årene. I sin tid var det jo noget der forgik på spillesteder rundt omkring i landet. Snart sagt alle Crunchy bands gennem årene har spillet på SPOT fandt jeg ud af, da jeg skulle skrive nogle ord til deres 25 års-program. Så SPOT har faktisk betydet meget. Det er blevet en fast årlig ”picnic” for hele vores kontor og vel også for hele musikbranchen. Her møder vi gamle og nye venner, lytter på ny musik, og lærer også både fra os og lærer nyt på SPOT+. Hvad kan jeg sige? Jeg er fan.

Hov, reklameindslag: alle skal (må) komme til vores fødselsdagsfest på HeadQuarters torsdag den 2. maj. kl. 20 er der gratis gyldne damer og bagefter spiller D/troit og The Tremolo Beer Gut.“

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du/I har repræsenteret på festivalen?

“Ja bestemt. Mest udtalt for The Raveonettes, som jo blev hypet af David Fricke (red. senior editor fra Rolling Stone) efter han så dem på SPOT. Men også andre bands, som D/troit, PowerSolo, Thee Attacks etc. har fået meget ud af at spille for de danske og internationale delegerede. “

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009? 

“Ha! 2009? Jeg er meget dårlig til at huske hvornår hvad skete. Men jeg kigger lige på hjemmesiden… [kigger lige på hjemmesiden]… åh, Beta Satan. Episk show. Jeg tror de blev signet til booking-bureauet FKP Scorpio i Tyskland pga. den koncert. Det er første gang jeg har oplevet at der nærmest var en ”bidding war” fra tyske live-agenter for et band. Beta Satan var bare for vilde… og de rør jo på sig igen. Har lige udsendt en påske-single som den først af en serie på 16 singler i forbindelse med Crunchys 25-års jubi. Den er fed. Beta Satan. Det var det eneste der skete på SPOT 2009 så vidt jeg ved.“

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)? 

“Her er nogle jeg gerne vil se – chancerne er at jeg misser det meste og opdager noget andet… du ved. Det er ikke anbefalinger, da jeg ikke har set dem endnu – haha: Bisse, Brunsten, Boundaries (har jeg set før, de er ret gode), Bremer/McCoy, Collider, Excelsior, Ghost Coast Choir, Jenny Wilson (vi arbejder ikke med denne plade, så jeg må godt…), Liss, Mavoureen, Motorique, Nils Gröndahl & Bjørn Friis,  Nive Nielsen, Sara Lew, The Broken Beats, Yung.”


Posted in | Tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Leave a response

spot optakt – magnus grilstad

By on 26/04/2019

Nu er der under 1 uge til SPOT 2019 skydes igang, og da SPOT primært er en branchefestival, har vi i år udelukkende rakt ud til en række branchepersonligheder, og stillet dem nogle få spørgsmål omkring deres forhold til SPOT Festival og hvad de synes vi skal tjekke ud på festivalen. Første i rækken er Magnus Grilstad fra Wonderwhy;

Hvad betyder SPOT Festival for dig?
“SPOT Festival er et fantastisk samlingspunkt for hele den danske musikbranche. Det er her jeg får mulighed for at catche op på en masse gode mennesker jeg ikke altid får set i det daglige, og det er også her jeg bliver introduceret til en masse nye aktører. Det er på SPOT, at jeg nogle gange finder nye artister at samarbejde med, og pejler mig ind på hvilken retning de forskellige genrer jeg arbejder med, er på vej i mod.”

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du har repræsenteret på festivalen?
“Ja, bestemt. SPOT gjorde meget for Rebecca Lou sidste år. Vi fik landet aftaler med både agent og label i GSA på baggrund af hendes showcase sidste år, og jeg landede også et par festivaloptrædender i både DK og Tyskland efter showet. Og i år spiller hun bl.a Roskilde Festival, så jeg tror helt klart hun har fået et løft af det.

Ellers er Wonderwhy jo en ret ny spiller på markedet, vi havde en artist på i 2017, Rebecca Lou i 2018, og i år har vi 6 artister fra vores roster der spiller i alt 10 koncerter under festivalen.”

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009? 
“SPOT 2009 var mit første år på SPOT, jeg var 17 år, og tror ikke jeg helt forstod hvad der foregik. Mener at jeg gik konstant rundt med Morten Hundahl (Nord Booking), som jeg arbejdede for på det hedengange Upfront Music, og sugede til mig af omgivelserne og menneskerne.

På koncertfronten husker jeg særdeles Ginger Ninja og Giana Factory som spillede to energiske og medrivende koncerter, mens Oh No Ono leverede den smukkeste oplevelse inde i Store Sal.“

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)? 
“Elisha hvis du kan lide skarpskåret popmusik i stil med The Weekend. Jeg har selv en ret stor svaghed for School of X, som jeg glæder mig til at se. Aksglæde bliver helt sikkert en kæmpe fest!“

Er du blevet nysgerrig på hvem Wonderwhy ellers repræsenterer, kan du bl.a. kigge forbi Voxhall på SPOT Festival torsdag aften kl. 20 – 00, hvor Wonderwhy har slået sig sammen med et andet musikselskab, We Are Suburban, og de tilsammen repræsenterer 5 navne:

  • Rebecca Lou
  • ELBA
  • Girlcrush
  • MANILA
  • Elisha

Posted in | Tagged , , , , , , | Leave a response

spot optakt anno 2019

By on 14/04/2019

det er endelig ved at være den tid på året igen, hvor bloggen her sætter fokus på den århusianske branchefestival, SPOT. i år starter vi lidt senere end vi plejer, og vi starter endda også lidt bagvendt, med SPOT+ programmet. et program der synes at blive bedre og bedre år for år, og særligt i år, er det også blevet langt mere overskueligt, da man i år har valgt at dele nogle af de mange paneldebatter, præsentationer, og talks, ind under en række overskrifter;

  • Let’s Talk Music & Brands
  • Let’s Talk Music & Media
  • Let’s Talk Music Publishing
  • Let’s Talk Music Business
  • Let’s Talk A.I. & Algorithms
  • Let’s Talk Sync
  • Let’s Talk…
  • Let’s Talk Music Rights – 10 år efter Pirate Bay
  • Product Presentations
  • Meet The Talent
  • Meet The Music Publishers
  • Meet The Music Supervisors
  • Musik & Eventkultur i Danmark
  • STRØM – Safer Spaces

undertegnede er især interesseret i en enkelt debat under Let’s Talk Music & Media, som handler om musikbloggens fremtid…men den ligger i skarp konkurrence med Music & Eventkultur i Danmark, som starter deres 5 punkter store program ud på samme tid under overskriften: Dansk Live: Strategier mod en mere mangfoldig musikbranche.

dagen efter, om lørdagen, kan jeg heldigvis få det til at hænge bedre sammen, da Let’s Talk A.I. & Algorithms lægger ud med en keynote af Scott Cohen (tidl. stifter af The Orchard, og nu en del af Warner Music), som han godt nok også holdt sidste år, men det var så inspirerende en keynote, at den godt kan tåle at blive hørt igen. derefter skal vi diskutere de forskellige tilgange til musikken via A&R rollen og A.I., og til sidst skal vi tale om Fremtidens Musikformidling – algoritmens smag? i smuk forlængelse kommer hele Let’s Talk Music Rights – 10 år efter Pirate Bay, som jeg vil komme nærmere ind på ved et interview med Jesper Bay i løbet af den kommende uges tid.

og således blev årets SPOT optakt skudt igang. følg med her på bloggen i de kommende uger, og bliv klogere på festivalens program, og måske endda også nogle af de bands der skal spille på festivalen.

Posted in | Tagged , , , , , , , | Leave a response

top 10 indlæg

By on 21/01/2019

Med en 10 år gammel blog, er det selvfølgelig oplagt at afsløre hvilke 10 indlæg der er blevet de mest læste i løbet af de 10 år:

10. I’m in control
9. http://blaavinyl.dk/emma-acs-det-giver-mening
8. Poetry In Mono 1 i glimt
7. De Synkende Skibe
6. Gæsteindlæg – Fine Glindvad
5. Årets Plader 2014 – Rune
4. Et Kærligt Interview del 2
3. Årets Danske Plader 2013 – Rikke
2. Et Kærligt Interview del 1
1. Sommer

Det er lidt skægt, og måske også meget sigende, at alle 10 ovennævnte på den ene eller den anden måde omhandler dansk musik, og der er ingen tvivl om at vi alle dage har været meget begejstrede for Asbjørn, eftersom han går igen i hele 3 ud af 10 indlæg. For den opmærksomme læser, vil man også kunne spotte et gæsteindlæg fra Fine Glindvad, som i 2014 spillede til vores aften på Kulturstationen Vanløse, og ikke ret lang tid efter den koncert underskrev pladekontrakt og blev til CHINAH.

Der er også en reportage fra vores første Poetry In Mono aften på Stengade, som vi nåede at arrangere cirka 20 stykker af. Der er også blevet plads til en enkelt årstids-soundtrack fra sommeren 2013, og et par toplister fra os begge fra henholdsvis 2013 og 2014. Det er sjovt at kigge tilbage på.

Posted in | Tagged , , , , , , , | Leave a response

blaavinyl 10 år

By on 14/01/2019

Hurraaaaa! det er i dag præcis 10 år siden vi skrev vores første blogindlæg, og sikke mange gode stunder og møder det har bragt med sig. Vi kommer helt sikkert til at fejre det både i den virkelige, såvel som i den virtuelle verden i løbet af året. bare vent.

Posted in | Tagged , | Leave a response

årets plader 2018

By on 30/12/2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace‘

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story‘

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol‘

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability‘

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer‘

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You‘

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End‘

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk‘

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur‘

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans‘

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze‘
Robyn – ‘Honey‘
CHINAH – ‘ANYONE‘
Teitur – ‘I Want To Be Kind‘

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!

Posted in | Tagged , , , , , , , , , , , , , | Leave a response

kejserinden af søen

By on 17/12/2018

kender I det med at man føler at man kender nogen man aldrig har mødt? sådan har jeg altid haft det med yasmin, da vi tilbage i 2005 eller 2006 over en længere periode skrev sammen på myspace. vores “brevudveksling” tog udgangspunkt i musikken og ikke mindst Ed Harcourt, som både var hendes og er min yndlings-singer songwriter. jeg er sikker på, at hvis vi havde boet i samme land, så havde vi helt sikkert mødtes i virkeligheden, og et smukt venskab ville være startet, ligesom nogle af mine ældste venskaber er startet med kærligheden til musikken. men det kommer desværre aldrig til at ske i det her tilfælde, for jeg vågnede for et par uger siden til nyheden om at hun desværre var død efter længere tids kræftsygdom. jeg anede ikke engang at hun var syg, så det kom lidt som et chok, men hende og Ed havde tilsyneladende holdt en relativt tæt kontakt i løbet af årene, og at dømme ud fra kommentarfeltet under billedet herover, havde han endda været forbi hendes sygeseng for nyligt og spillet en lille privatkoncert. wow! hun var især i midten af 00’erne meget aktiv på Ed’s platforme, og jeg har indtrykket af at jeg langt fra er den eneste hun har efterladt et stort indtryk hos. i mine øjne var hun vel nok den største og allermest aktive fan af Ed Harcourt jeg nogensinde er stødt på….så det er ikke så mærkeligt at han synes hun skulle have en sidste koncert med på vejen. en smuk tanke synes jeg.

jeg bliver altid lidt tom for ord når sådan noget her sker…en håndfuld gode mennesker, som på den ene eller den anden måde har gjort indtryk på mig, er døde i år….så det er på én eller anden måde ret rammende for året der er gået, at Ed Harcourt for nylig har udgivet en instrumental plade. yasmin og jeg holdt/holder nu allermest af hans stemme, som for os begge havde/har en beroligende effekt på os, men taget omstændighederne i betragtning, passer pladen perfekt til eftertænksomheden, som jeg altid bliver ramt af når sådan noget her sker, og især også bærer en del rundt på i julemåneden hvor året rinder ud. klaveret er i centrum, smukt flankeret af strygerarrangementer og andet godt. nummeret ‘empress of the lake‘ er mit yndlingsnummer på pladen, og hvis jeg var Ed, ville jeg dedikere det til yasmin;

jeg kunne desværre ikke gå tilbage og finde vores korrespondence, da den lå på det gamle myspace…så det var en stor trøst, at kunne læse denne nostalgiske fortælling om hendes indgang til Ed’s musik, og ikke mindst også hvordan det hele udviklede sig der midt i 00’erne hvor jeg lærte hende at kende; have you ever listened to Ed Harcourt?
jeg kan ikke lade være med at få lidt tårer i øjnene og samtidig grine når jeg læser følgende;

” ‘Metaphorically Yours’ – ‘ Oh baby just admit, if both my wrists were slit, you’d bandage them with style and grace.’ Just cracked me up! It’s one of the greatest, sweetest love songs ever, despite that lyric I’ve just quoted you. I’ve requested it often at gigs. I might even have it played at my wedding if I ever get married.”

jeg kan ikke helt gøre op med mig selv hvorfor jeg fortæller jer denne her historie, og hvorfor jeg synes at døden pludselig skulle bringes op her midt i lysets fest (julen)…men både november og december startede for mit vedkommende med to pludselige dødsfald (begge kræft eller følger af kræft), og imellem de to dødsfald landede denne smukke perle af en plade, der rammer den stemning jeg kommer i når jeg reagerer på dødsfald. dermed ikke sagt at det nødvendigvis er det der er tænkt på, da pladen er blevet skrevet, eller det andre associerer pladen med…men det er det nu og engang for mit vedkommende, og viser blot hvor bredt et repetoire Ed Harcourt har i sig, hvilket gør at man kan lytte til hans musik næsten uanset hvilket humør man er i.

denne sang kunne snildt være en duet for de afdøde…

jeg tænker at pointen med indlægget her, er at vise hvor meget kærligheden til musikken kan føre til. selv i døden. og jeg ville ønske at jeg havde taget kontakt til yasmin de par gange jeg trods alt har været i london efter vi havde lært hende at kende.

Posted in | Tagged , , , , , | Leave a response

der er et yndigt land…

By on 02/12/2018

det er svært at stå ved ovenstående sætning i disse dage hvor regeringspolitikerne inde på landets nok eneste og største ghetto, fokuserer mere på flygtninge/migranter/udlændinge, end på at gøre en seriøs indsats for klima, biodiversitet og lignende. man ved ikke om man skal grine eller græde, eller gøre begge dele og bare håbe på, at der bliver udskrevet valg meget snart, og så håbe på at folk er ved at vågne op fra symbolpolitikkens klamme greb. et danmark og danskere, som Bisse på så fint vis tager under revision på hans seneste og smukkeste plade til dato; “Tanmaurk“, og i særdeleshed på første singlen ‘Grand Danois‘;

der ligger landet
med det fladstrakte motorvejsnet
og fladmaste boligkomplekser
med de fladtrådte fladlandsbeboere
med deres flade baghoveder
flader de den ud på deres flade
foran fladskærmene
som rydder hele sendefladen
for den særligt fladpandede fladlandsunderholdning
flade af grin
bli’r fladlandsfolket
forfladiget aften efter aften
et land som kan se temmeligt overfladisk ud
men sådan ligger landet
og hvis du vil være fladlandsbeboer
må du som det første
lægge dig fladt ned
:fladt ned:
læg dig fladt ned

der ligger landet
lavlandet
omskyllet af havet
gennemskåret af de lavstammede bølger
ligger de lavestbydende øer
mellem de lavvandede bugter og bælter
med de lavtliggende lavenergisbyer
med de lavtstående lavlandsbeboere
og de laverestående indvandrere
lavindkomstgrupper
lavkulturer og lavprisselskaber
lousy politikere
der taler til den laveste fællesnævner
et land så lavt
at høj som lav
er i samme lave øjenhøjde
et land så lavt
at selv det laveste må holdes i hævd
et land så lavt
at ingen tør sige det højt
et land så lavt
at alle lider af højdeskræk
et land så lavt
at det snart må synke i havet
et land der lever på lavvande
:et land på lånte lavvande!:

:sit!
sit!
sit!:
sssssssssssssssssssssit!

march! march!
ud i marken
drenge og piger
der ligger landet
ude i de monokulturelle marker
ude i de universelle supermarkeder
skum de oppumpede boligmarkeder
ryd de forladte markedspladser
genvind de tabte markedsandele
æd de rådne bananer
tøm jeres whiskybælter
læg markerne brak
til skræk og advarsel for de tilrejsende
sådan ligger landet
langt ude på Lars Tyndskids marker
og ofte har Lars været på Herrens mark
men med årene har Herren
opgivet at herse med Lars
:med årene har Herren
opgivet at herse med Lars:
med årene er Lars
blevet herre i eget hus

Dänemark! Dänemark!
dein Niederdeutch war noch nie ganz gut
Denemarken! Denemarken!
uw Nederlanders klinkt als een aardappel in je mond
Danmark! Danmark!
vi har Abba och ni har Aqua!
Danmark! Danmark!
dere har Aqua og vi har Aha!
Danemark! Danemark!
C’est vous les grands danois?
Dinamarca! Dinamarca!
Te pareces a los cerdos que matas!
Denmark! Denmark!
A nation of bloody bacon!

:højvandet kommer
march! march!
Herren kalder!
Lars! Lars!
højsandet kommer!
march! march!
højlandet kalder!
Lars! Lars!:

: det’ en Grand Danois!:
det blev en Grand Danois!

det’ en mujahediner med en AK-47
Storkorsridder af Team Rynkeby
Den Store Nedbringer af Sygehusventetiden
Amtsnedlæggeren
Regionsgrundlæggeren
Betvingeren af
Julefrokoster, Storbyferier, Kasinoer,
Limousiner, Diskoteker og Luksushoteller
Abu Dhabi
Rio de Janeiro
Seoul
:første klasse!:
152.000 kroner til sko og tøj
Kommandør af 1. grad
Storryger
Lykkerider
Grand Danois!
det’ en Grand Danois!
ik’ en Deutsche Dogge
ik’ en skødehund
ik’ en Chihuahua
men en Grand Danois!
:det’ en Grand Danois!:
jeg’ en Grand Danois!

min far blev provokeret ret så meget, da jeg læste sangteksten op for mine forældre i sidste weekend; “flad og lav…hvordan kan man sige sådan om Danmark?!“. han forstod ikke at Bisse rent faktisk rammer plet i beskrivelsen af vores land med et lag selvironi i overdrivelsens forstand. min mor tog det derimod meget pænt, og synes faktisk at teksten er meget fed; “jeg ved godt hvem der hentydes til når navnet Lars nævnes“, sagde hun, da jeg ville sikre mig at de var med på, at der var tale om statsministeren (læs: de er ikke helt så politisk anlagte som undertegnede). de har ikke hørt sangen, for min far ville have bedt mig slukke halvvejs igennem første vers. han ville ikke kunne rumme det høje loft som Bisse i samarbejde med Adi “Pushy Daddi” Zukanovic og Copenhagen Phil har tryllet frem, både på denne sang, såvel som på stort set resten af pladen. med undtagelse af den fine ode til ‘Verdens Ældste Kitesurfer‘ Poul, som i mine ører er blevet optaget ved Poul’s gravsten ved havet, lige der under havtornen.

spørger du mig er det som om at Bisse har været en tur både i fortidens og fremtidens danmark og har formået at beskrive både fortid, nutid, og fremtid på én og samme tid. første singlen er så spot on, at jeg især i disse dage ikke kan lade være med at lytte til ret meget andet, og skråle i takt i håb om at overdøve virkeligheden samtidig med at jeg bliver facet direkte med den i sangteksterne. at bruge titlen ‘Grand Danois‘ i en revy om danmark, er en genistreg i sig selv, da hunden af størrelse er kæmpe og stærk, men i virkeligheden kræver den noget helt specielt foder for at styrke knoglerne, så den kan holde sig selv oprejst på dens skrøbelige lange ben.

ved du heller ikke om du skal grine eller græde? så sæt Bisse’s danmarksrevy på pladespilleren.

Posted in | Tagged , , , , | Leave a response

« PreviousNext »