almost famous

i dag fylder yndlingsfilmen over dem alle 20 år. 20 (!!). filmen jeg blev voksen med. filmen der lærte mig, at hvis jeg nogensinde følte mig alene eller trist, så kunne jeg altid gå ned i en pladeforretning og besøge mine “venner”. filmen der lærte mig at man kommer længst med ærlighed, selvom omverdenen ikke altid handler derefter. filmen der lærte mig at man nogle gange skal kaste sig ud i nogle vilde eventyr, og ikke se sig tilbage. og ikke mindst filmen der viste mig, at det er helt okay at have et stort bankende hjerte for musik, og følge dine drømme.

til jer der ikke har set filmen, så er den faktisk en semi-autobiografisk film, baseret på filmens instruktør, cameron crowe’s oplevelser fra da han selv var teenager, og skrev for rolling stone. samt baseret på virkelige hændelser, som crowe oplevede da han var på tour med bands som led zeppelin, eagles, lynyrd skynyrd m.fl. en ægte rock’n roll fortælling “on the road”, og med alt der følger. eller i hvert fald fulgte hvis du var med et turnerende rock-band i slut 60erne eller start 70erne i usa.

der er så mange legendariske scener fra filmen, og jeg kunne snildt vise dem allesammen, men så ville det være lige før at det ikke ville være sjovt at se filmen hvis du ikke har set den endnu. så vi nøjes med et par highlights;

tiny dancer scenen må være min absolut yndlings. én af filmens stærkeste, der virkelig viser hvordan musikken kan samle. prøv selv og tjek den ud, og se om du kan undlade at skråle med og ikke blive helt glad indeni…

så er der scenen hvor william (filmens hovedrolle) netop har mødt ét af sine store forbilleder, den legendariske musikjournalist, lester bangs, spillet helt genialt af philip seymour hoffman;

der er også mange sjove scener, men én af dem der helt klart printer sig fast som én af de mest legendariske, er da filmens hovedbands (hvis man kan kalde dem det) forsanger, russell hammond (spillet af billy crudup (bonusinfo; brad pitt var faktisk et langt stykke ad vejen castet til denne rolle)) er på et syretrip og har forvildet sig op på et tag til en fest;

soundtracket er mind-blowing. med alt lige fra david bowie, yusuf/cat stevens, elton john, led zeppelin, the beach boys, og mange flere. det spiller genialt ind i filmens handling, og ligger som det perfekte bagtæppe. et rigtig godt eksempel herpå, er fra scenen hvor unge william får sin storesøsters pladesamling, da hun rejser hjemmefra, og vi går fra simon and garfunkel’s smukke ‘america‘ og direkte over i den noget mere syrede ‘sparks‘ fra the who’s rock-opera plade ‘tommy‘;

tjek soundtracket ud her;

filmen kan så vidt jeg kan se, pt. kun lejes eller købes på f.eks. blockbuster eller viaplay for tiden. en skam, for den lå indtil for nyligt på netflix. men får du chancen, eller er du blevet alt for nysgerrig, så tjek den ud for pokker! kan godt være den har 20 år på bagen, men hvis du spørger mig, er den lige så tidløs, som musikken.

Leave a Reply