de seneste måneders pandemi, har vendt hele verden på hovedet. intet er som det var før, selvom mange opfører sig sådan. men undertegnet har tænkt meget på hvor løst et kram f.eks. sad på én før pandemien…bare det at skulle overlevere et tog til en kollega på jobbet, startede som regel med et kram eller et håndtryk…det er der intet af nu, og jeg savner det sgu.
en anden ting jeg savner mindst lige så meget, er koncerterne. dem savner jeg virkelig virkelig meget. én ting er atmosfæren omkring det at gå ind på et spillested og samles i mørket om musikken, en anden ting er friheden til spontant at tage til en koncert i f.eks. Byhaven. det første er pt. slet ikke muligt, og har ikke været det siden lockdown i starten af marts, og ingen ved hvornår, eller om det bliver muligt igen. det andet er til en vis grad muligt igen, men det er slet ikke det samme som før…for nu skal du bestille bord i forvejen, eller komme i god tid og sikre dig et af “walk-in” bordene…du kan ikke som før dukke op når det passer dig, og stille dig hvor du har lyst. det savner jeg. jeg savner også festivalerne, og den frihed og de særlige oplevelser der følger med der. min hjerne kan ikke rigtig fatte at det er sommer, for der har jo hverken været en SPOT festival eller en Roskilde…og vejret skriger samtidig heller ikke ligefrem af sommer. det er helt forkert. jeg håber virkelig de får lov til at vende tilbage til næste år.
spillestederne var nogle af de første der lukkede ned, og de bliver sikkert også nogle af de sidste der åbner op igen. det er hårdt at være vidne til den kamp der pt. bliver kæmpet i hele den musikalske fødekæde, hvor det er som om politikerne ikke helt har fået pudset virkelighedsbrillerne ordentligt. men samtidig er der nu langt om længe dele af branchen der har fundet sammen i foreninger – hvilket de ikke har kunne finde ud af før – i et forsøg på at skabe et bedre talerør til beslutningstagerne, og det har været fedt at være vidne til, efter man i alle de år har talt og talt om at tale kulturen op. det er nu folkens! det er nu vi skal stå sammen og vise omverdenen hvor vigtigt det her det er, og vise hvad vi er gjort af.
det er på tide at politikerne og embedsværket bliver bedre til at tænke på tværs af ‘søjlerne’ (ministerierne), og samarbejder mere på tværs end tilfældet er i dag, hvor dele af vores branche er faldet ned imellem to søjler, fordi man ikke kan finde ud af at samarbejde, eller ikke ønsker det, fordi der ikke er tradition for at de to søjler kan snakke sammen. det er en meget gammeldags tankegang, og gavner på ingen måde samfundet. kulturministeriet burde fylde meget mere på finansloven, og burde have meget mere at skulle have sagt end det har i dag. man burde blive bedre til at tænke kunst og kultur ind på tværs af søjlerne…for det ér et bredt område, og limen i vores samfund. uden kunst og kultur, ingen dannelse, uden dannelse….hvor er vi så som samfund? man burde se denne her pandemi, som en prøvelse for vores samfundsmodel som den er i dag, og re-tænke indenfor samtlige søjler, istedet for at forsøge at få de nye situationer til at passe ned i gamle støvede kasser.