spot optakt – et kig ind i maskinrummet med jesper thisgaard

Hvor mange år har du været med på festivalen?

Jeg deltog i min første SPOT Festival 2008. Så det må blive min 12. Festival i år. I 2008 var det som almindelig gæst, siden har jeg været med som en del af musikbranchen, og i år er mit tredje år som en del af maskinrummet.”

Har I gjort noget særligt i anledning af jubilæet?

Vi har som sådan ikke en decideret jubilæumskoncert, og vi prøver at skabe nye tiltag hvert år. Så de tiltag som kommer til at skille sig ud her i jubilæumsåret, ville vi nok også have gjort, hade det været nummer 26 i rækken. Når det er sagt, så er vi da glade for at kunne præsentere nogle af de artister som har noget historie på festivalen. Her tænker jeg selvfølgelig især på Mads Langer, som spillede her første gang i 2009, og Efterklang, som var forbi første gang i 2005. Det er jo navne, som har skabt sig bæredygtige, men også vidt forskellige karrierer i musiklivet, og som er med til at styrke fortællingen om, hvad det egentlig er vi laver på SPOT.

Undertegnede har faktisk haft fornøjelsen af at opleve Efterklang hele to gange på SPOT. Begge gange i Store Sal, men det er vigtigt at understrege, at den første gang foregik på bagscenen i Store Sal, hvor vi – publikum – befandt os på selve scenen i 2005, så det kom til at virke som en helt lille mørk intim scene. Og så igen på et senere tidspunkt (jeg er i tvivl om det har været 2008 eller 2010) spillede bandet på selve scenen, og vi befandt os på vores sæder i salen, som man kender Store Sal i dag. Det udnyttede bandet til fulde, og lavede nærmest en parade op igennem salen, hvilket løftede stemningen gevaldigt.

Hvordan foregår booking-processen til SPOT?

Booking-processen er et kæmpe samsurium af inputs. Vi har selvfølgelig vores ansøgningsrumde, som er et open-call for alle bands, som har ambitioner om at spille på SPOT. I år modtog vi omkring 1000 ansøgninger, som først bliver sorteret ned til ca. 300 af en stor lyttegruppe, som består af de ansatte i ROSA sekretariatet, og andre folk som er tilknyttet festivalen på den ene eller den anden måde. De sidste 300 ryger så videre til en lytte-jury bestående af repræsentanter fra den professionelle musikbranche. De vælger 30-40 debutanter til programmet. Så dem har os i bookinggruppen egentlig ikke nogen indflydelse på. Derudover er der jo en stor skare af bookere, managers, og labels, som arbejder med en masse bands, som de gerne vil have på, og her er det så det mere almindelige bookingarbejde går i gang, hvor vi skal finde frem til det resterende program, som vi gerne vil præsentere. Derudover er vi et helt kontor, som har fingrene nede i mange forskellige ting, som måske har hørt om et eller andet skævt projekt, som vi ender med gerne at ville præsentere for omverdenen. Yderligere! Har vi en laaaaang række samarbejdspartnere og eksterne arrangører, som f.eks. DUP, Way Up North, Strøm Festival, Rock The Region, Det Jyske Musik Konservatorium, Tape, og mange flere, som hvert år får forskellige former. Så bookingprocessen starter med en helt masse tråde, omkring september hvert år, som vi skal have bundet sammen, inden den første weekend i maj året efter.

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009?

Fra 2009 husker jeg bl.a. en koncert med A Kid Hereafter inde i Musikhusets Store Sal. Vi havde godt set at det var en ”special edition”, men havde ikke regnet med at han havde skiftet den storladne elektro pop ud med hvad jeg husker som værende en eller anden form for dødsmetal, og sange af ca. 30 sekunders varighed. Derudover var det mit første bekendtskab med Kellermensch, som spillede på Voxhall det år, og som min daværende arbejdsplads, Strange Ears, havde været med til at skubbe fremad. Et band som jeg stadig vælger over de fleste andre, hvis jeg har mulighed for at se dem. Yderligere kan jeg huske en koncert med Fagget Fairys, i et propfyldt Ridehus. Der var ca. 100 grader varmt, men det var en vild fest, da de spillede ’Feed The Horse’, og jeg mener også de spillede et remix af Bjørn Svin’s ’Mer’ Strøm’. Der stak det af 🙂

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019?

Med over 300 koncerter har jeg svært ved at fremhæve nogle få uden at blive ved med at remse op. Men jeg vil da klart anbefale folk, at tage til nogle af vores særarrangementer som Naked, eller vores nye koncept Nordic Beats, som er en halvanden time lang showcase, hvor man kan opleve 8 af nordens største híp-hop talenter give smagsprøver på deres MC-evner, akkompagneret af DJ Pelle Peter. Hvis man gerne vil have rystet hovedet godt igennem, skal man tage til Metal på Train fredag aften, og så kan du passende tage stille og roligt rundt i byen lørdag formiddag og opleve nogle af vores mange butikskoncerter, eller SPOT Royal Scenen nede ved Magasin.

spot optakt – jesper bay og pirate bay

Som nævnt i vores SPOT+ guide, som jeg offentliggjorde for nogle uger siden, ville vi dykke lidt ned i ét af de mange emner det flotte og brede SPOT+ program omfavner; nemlig Pirate Bay og hvad internettet og hele streamingkulturen har gjort ved musikbranchen igennem årene. Derfor har vi talt lidt med én af arrangørerne af seminaret om emnet; Jesper Bay:

Hvorfor skal de 10 år markeres?

“Sådan et 10 års-jubilæum giver os en god anledning til at se på, hvad der er sket i den mellemliggende periode, gøre status på situationen i dag, og måske give et bud på udfordringer og muligheder i markedet for indspillet musik i de år, der kommer. Det er i hvert fald ambitionen. “

Ændrede dommen mod Pirate Bay på noget for 10 år siden?

“Dommen havde både betydning juridisk og symbolsk. Retssagen i Sverige afslørede for eksempel, at mændene bag The Pirate Bay, samtidig med at de førte sig frem i medierne som fortalere for “det frie internet”, tjente penge på at sælge reklameplads på deres ulovlige website. The Pirate Bay var en omvendt Robin Hood, og det var dem der skabte musikken, som mistede deres penge. Rent juridisk var sagen af stor betydning, fordi det en gang for alle blev slået fast, at det også er ulovligt at facilitere fildeling, selv om man ikke selv har de ulovlige filer liggende på sin server. Dommen førte bl.a. til, at internetudbyderne lukkede for The Pirate Bay’s trafik, og sagen ændrede også mange forbrugeres syn på pirateriet, fordi dobbeltmoralen blev så åbenlys. Men frem for alt medvirkede dommen til at skabe det forretningsmæssige grundlag for det lovlige streamingmarked.”

Hvad er der sket med musikbranchen i løbet af de 10 år?

“Det er jo en fuldstændig forandret branche. Streaming er blevet den foretrukne måde at høre musik på. Og det har skabt fornyet vækst i branchen oven på den lange nedtur i nullerne. Som ny kunstner har du fået lettere ved at gøre din musik tilgængelig. Men samtidig er det blevet sværere for publikum at finde dig i den enorme mængde af ukurateret musik, som hver dag uploades på streamingtjenesterne. De store internationale spillere – Spotify og Apple – har naturligt nok fokuseret på mainstream for at tiltrække flere brugere. Og streaming har ført til en styrkelse af det internationale repertoire på bekostning af det lokale. Så der er masser af paradokser i udviklingen: På ene side kan man glæde sig over, at det økonomisk går bedre i branchen – specielt for de tre internationale pladeselskaber, der er tilbage – end længe. På den anden side er dansk musik udfordret, og det bør også give anledning til bekymring, at væksten i streamingmarkedet ser ud til at være aftagende. Det bliver også noget, vi kommer til at snakke om på vores seminar.”

Er der noget vi skal glæde os ekstra meget til ved paneldebatten?

Jeg glæder mig fx. til starten, hvor RettighedsAlliancens direktør, Marie Fredenslund, der også var med da det hed Antipiratgruppen, og den tidligere formand for Piratpartiet, skal diskutere historien. Og så ser jeg frem til at hele panelet til sidst skal kigge i krystalkuglen og komme med bud på den fremtidige udvikling.

Hvilke andre paneldebatter/talks vil du anbefale?

Spot+-programmet er særdeles omfattende, og der er mange paneler og seminarer, jeg gerne ville se. Men heldags-konferencen om livemarkedet, “Musik- og Eventkultur i Danmark”, fredag fra 10-16, skal jeg i hvert fald være til en del af. Det er et godt program, og der er flere af de emner, som konferencen adresserer, som er relevante for mit daglige arbejde i brancheforeningen Danske Koncert- og Kulturhuse. Livebranchen har jo også mærket konsekvenserne af det paradigmeskift, som er sket på markedet for indspillet musik. Og fx. er det relevant at se på, om de eksisterende støtteordninger passer til de aktuelle behov. Ikke for at spare penge, men for at sikre, at de penge, der bliver brugt, kommer både musik og publikum bedst muligt til gavn.

Er der nogen koncerter du vil anbefale på SPOT? 

Spots 25-års jubilæumsprogram er jo imponerende i både bredde og dybde, og der har aldrig været så meget at vælge i mellem før. Jeg sætter altid krydser i spilleplanen hjemmefra. Men som regel ender jeg med, at se noget andet, end det jeg havde planlagt. Sådan er det jo tit på festivaler: Man møder nogen, der giver en et tip. Eller man kommer tilfældigt forbi en koncert med nogen man aldrig har hørt om før, og bliver fanget ind af musikken og stemningen. Så hvis jeg er heldig, har jeg set en lille håndfuld af de kunstnere, jeg havde sat kryds ved hjemmefra, når vi når til lørdag nat. Men så har jeg måske set 10 andre, jeg ikke vidste hvem var, da jeg kom. I år har jeg bl.a. sat kryds ved nogle af de unge kvindelige kunstnere, som de seneste par år har vist vejen på R&B- og popscenen. Fx. Bette, Josephin Bovién, Clara, Ea Kaya, Erika de Casier og Kwamie Liv. Jeg har kun set et par af dem tidligere, og det er sådan jeg ofte har brugt Spot: Til at indhente det forsømte. Men jeg kan med god samvittighed anbefale Who Killed Bambi i selskab med Jenny Wilson og HunSolo med et særligt nordisk line-up. Jeg ville også gerne have set Kristina Holgersens solokoncert, men det falder sammen vores seminar, så det går desværre ikke, men det bør bestemt ikke afholde andre! Og det er jo Spot i en nøddeskal: Man ville ønske man kunne være flere steder på én gang.

spot optakt – yebo


Vi fortsætter vores SPOT optakt bedste stil. Denne gang i hyggeligt selskab med Yebo (han ser ondere ud, end han i virkeligheden er) fra det legendariske pladeselskab Crunchy Frog, som også kan fejre 25 år i branchen i år, til en snak om SPOT Festival.

Hvad betyder SPOT Festival for dig?

Spot har eksisteret i 25 år – ligesom Crunchy Frog – så det har været en fast kompagnon gennem alle årene. I sin tid var det jo noget der forgik på spillesteder rundt omkring i landet. Snart sagt alle Crunchy bands gennem årene har spillet på SPOT fandt jeg ud af, da jeg skulle skrive nogle ord til deres 25 års-program. Så SPOT har faktisk betydet meget. Det er blevet en fast årlig ”picnic” for hele vores kontor og vel også for hele musikbranchen. Her møder vi gamle og nye venner, lytter på ny musik, og lærer også både fra os og lærer nyt på SPOT+. Hvad kan jeg sige? Jeg er fan.

Hov, reklameindslag: alle skal (må) komme til vores fødselsdagsfest på HeadQuarters torsdag den 2. maj. kl. 20 er der gratis gyldne damer og bagefter spiller D/troit og The Tremolo Beer Gut.

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du/I har repræsenteret på festivalen?

Ja bestemt. Mest udtalt for The Raveonettes, som jo blev hypet af David Fricke (red. senior editor fra Rolling Stone) efter han så dem på SPOT. Men også andre bands, som D/troit, PowerSolo, Thee Attacks etc. har fået meget ud af at spille for de danske og internationale delegerede. “

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009? 

Ha! 2009? Jeg er meget dårlig til at huske hvornår hvad skete. Men jeg kigger lige på hjemmesiden… [kigger lige på hjemmesiden]… åh, Beta Satan. Episk show. Jeg tror de blev signet til booking-bureauet FKP Scorpio i Tyskland pga. den koncert. Det er første gang jeg har oplevet at der nærmest var en ”bidding war” fra tyske live-agenter for et band. Beta Satan var bare for vilde… og de rør jo på sig igen. Har lige udsendt en påske-single som den først af en serie på 16 singler i forbindelse med Crunchys 25-års jubi. Den er fed. Beta Satan. Det var det eneste der skete på SPOT 2009 så vidt jeg ved.

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)? 

Her er nogle jeg gerne vil se – chancerne er at jeg misser det meste og opdager noget andet… du ved. Det er ikke anbefalinger, da jeg ikke har set dem endnu – haha: Bisse, Brunsten, Boundaries (har jeg set før, de er ret gode), Bremer/McCoy, Collider, Excelsior, Ghost Coast Choir, Jenny Wilson (vi arbejder ikke med denne plade, så jeg må godt…), Liss, Mavoureen, Motorique, Nils Gröndahl & Bjørn Friis,  Nive Nielsen, Sara Lew, The Broken Beats, Yung.”


spot optakt – magnus grilstad

Nu er der under 1 uge til SPOT 2019 skydes igang, og da SPOT primært er en branchefestival, har vi i år udelukkende rakt ud til en række branchepersonligheder, og stillet dem nogle få spørgsmål omkring deres forhold til SPOT Festival og hvad de synes vi skal tjekke ud på festivalen. Første i rækken er Magnus Grilstad fra Wonderwhy;

Hvad betyder SPOT Festival for dig?
SPOT Festival er et fantastisk samlingspunkt for hele den danske musikbranche. Det er her jeg får mulighed for at catche op på en masse gode mennesker jeg ikke altid får set i det daglige, og det er også her jeg bliver introduceret til en masse nye aktører. Det er på SPOT, at jeg nogle gange finder nye artister at samarbejde med, og pejler mig ind på hvilken retning de forskellige genrer jeg arbejder med, er på vej i mod.”

Har SPOT Festival nogensinde gjort en forskel for nogle af de bands du har repræsenteret på festivalen?
Ja, bestemt. SPOT gjorde meget for Rebecca Lou sidste år. Vi fik landet aftaler med både agent og label i GSA på baggrund af hendes showcase sidste år, og jeg landede også et par festivaloptrædender i både DK og Tyskland efter showet. Og i år spiller hun bl.a Roskilde Festival, så jeg tror helt klart hun har fået et løft af det.

Ellers er Wonderwhy jo en ret ny spiller på markedet, vi havde en artist på i 2017, Rebecca Lou i 2018, og i år har vi 6 artister fra vores roster der spiller i alt 10 koncerter under festivalen.

Har du nogle særlige minder fra SPOT 2009? 
SPOT 2009 var mit første år på SPOT, jeg var 17 år, og tror ikke jeg helt forstod hvad der foregik. Mener at jeg gik konstant rundt med Morten Hundahl (Nord Booking), som jeg arbejdede for på det hedengange Upfront Music, og sugede til mig af omgivelserne og menneskerne.

På koncertfronten husker jeg særdeles Ginger Ninja og Giana Factory som spillede to energiske og medrivende koncerter, mens Oh No Ono leverede den smukkeste oplevelse inde i Store Sal.

Hvem kan du anbefale os at gå ind og se på SPOT 2019 (og du må ikke anbefale nogen du arbejder med)? 
Elisha hvis du kan lide skarpskåret popmusik i stil med The Weekend. Jeg har selv en ret stor svaghed for School of X, som jeg glæder mig til at se. Aksglæde bliver helt sikkert en kæmpe fest!

Er du blevet nysgerrig på hvem Wonderwhy ellers repræsenterer, kan du bl.a. kigge forbi Voxhall på SPOT Festival torsdag aften kl. 20 – 00, hvor Wonderwhy har slået sig sammen med et andet musikselskab, We Are Suburban, og de tilsammen repræsenterer 5 navne:

  • Rebecca Lou
  • ELBA
  • Girlcrush
  • MANILA
  • Elisha

spot optakt anno 2019

det er endelig ved at være den tid på året igen, hvor bloggen her sætter fokus på den århusianske branchefestival, SPOT. i år starter vi lidt senere end vi plejer, og vi starter endda også lidt bagvendt, med SPOT+ programmet. et program der synes at blive bedre og bedre år for år, og særligt i år, er det også blevet langt mere overskueligt, da man i år har valgt at dele nogle af de mange paneldebatter, præsentationer, og talks, ind under en række overskrifter;

  • Let’s Talk Music & Brands
  • Let’s Talk Music & Media
  • Let’s Talk Music Publishing
  • Let’s Talk Music Business
  • Let’s Talk A.I. & Algorithms
  • Let’s Talk Sync
  • Let’s Talk…
  • Let’s Talk Music Rights – 10 år efter Pirate Bay
  • Product Presentations
  • Meet The Talent
  • Meet The Music Publishers
  • Meet The Music Supervisors
  • Musik & Eventkultur i Danmark
  • STRØM – Safer Spaces

undertegnede er især interesseret i en enkelt debat under Let’s Talk Music & Media, som handler om musikbloggens fremtid…men den ligger i skarp konkurrence med Music & Eventkultur i Danmark, som starter deres 5 punkter store program ud på samme tid under overskriften: Dansk Live: Strategier mod en mere mangfoldig musikbranche.

dagen efter, om lørdagen, kan jeg heldigvis få det til at hænge bedre sammen, da Let’s Talk A.I. & Algorithms lægger ud med en keynote af Scott Cohen (tidl. stifter af The Orchard, og nu en del af Warner Music), som han godt nok også holdt sidste år, men det var så inspirerende en keynote, at den godt kan tåle at blive hørt igen. derefter skal vi diskutere de forskellige tilgange til musikken via A&R rollen og A.I., og til sidst skal vi tale om Fremtidens Musikformidling – algoritmens smag? i smuk forlængelse kommer hele Let’s Talk Music Rights – 10 år efter Pirate Bay, som jeg vil komme nærmere ind på ved et interview med Jesper Bay i løbet af den kommende uges tid.

og således blev årets SPOT optakt skudt igang. følg med her på bloggen i de kommende uger, og bliv klogere på festivalens program, og måske endda også nogle af de bands der skal spille på festivalen.

top 10 indlæg

Med en 10 år gammel blog, er det selvfølgelig oplagt at afsløre hvilke 10 indlæg der er blevet de mest læste i løbet af de 10 år:

10. I’m in control
9. http://blaavinyl.dk/emma-acs-det-giver-mening
8. Poetry In Mono 1 i glimt
7. De Synkende Skibe
6. Gæsteindlæg – Fine Glindvad
5. Årets Plader 2014 – Rune
4. Et Kærligt Interview del 2
3. Årets Danske Plader 2013 – Rikke
2. Et Kærligt Interview del 1
1. Sommer

Det er lidt skægt, og måske også meget sigende, at alle 10 ovennævnte på den ene eller den anden måde omhandler dansk musik, og der er ingen tvivl om at vi alle dage har været meget begejstrede for Asbjørn, eftersom han går igen i hele 3 ud af 10 indlæg. For den opmærksomme læser, vil man også kunne spotte et gæsteindlæg fra Fine Glindvad, som i 2014 spillede til vores aften på Kulturstationen Vanløse, og ikke ret lang tid efter den koncert underskrev pladekontrakt og blev til CHINAH.

Der er også en reportage fra vores første Poetry In Mono aften på Stengade, som vi nåede at arrangere cirka 20 stykker af. Der er også blevet plads til en enkelt årstids-soundtrack fra sommeren 2013, og et par toplister fra os begge fra henholdsvis 2013 og 2014. Det er sjovt at kigge tilbage på.

årets plader 2018

Det er blevet tid til den årlige tradition, som jeg undtagelsesvis brød med sidste år, hvor jeg blot fremhævede årets musikalske højdepunkter. Vi genoptager traditionen i år, og jeg har fundet frem til de 10 plader jeg synes er årets bedste plader:

10. 4 Guys From The Future – ‘Headspace

4 Guys From The Future og den gode Bjarke Porsmose er endelig tilbage med en lækkerbisken af en plade efter små 5 års stilhed. Man bliver aldrig træt af den sangstemme.

 

9. Lydmor – ‘I Told You I’d Tell Them Our Story

2018 var for alvor Lydmors år, og det er bestemt fortjent efter dette pragtstykke af popalbum, som tager dig med rundt i verden i en masse forskellige stemninger. Virkelig gennemført.

 

8. Schultz & Forever – ‘Grand Guignol

Jeg havde fornøjelsen at opleve Schultz & Forever live på Stengade for nogle år siden, hvor han skulle teste sit nye materiale af til den kommende plade. Det var en kæmpe oplevelse! Schultz fremførte på “giga-crooner-ekstra-vaganza-vis” sit nye materiale, og det gik rent ind. Det har derfor været lækkert endelig at kunne lægge ører til det igen. Det er poppet, det er lækkert, og det er en fornøjelse at opleve ham i nye klæder.

 

7. Marianne Faithfull – ‘Negative Capability

Jeg har altid kun kendt Marianne Faithfull pr. navn, og er aldrig rigtig nået til at få lyttet til hende. Men det har jeg fået taget hul på i år med hendes seneste udspil, hvor hun bl.a. har skrevet sangene i samarbejde med Nick Cave og Ed Harcourt. Hvilket man godt kan høre, og det er sød musik i mine ører. Derudover har hun på pladen genindspillet (hun havde oprindeligt indspillet den i 1971) hendes cover af min yndlings Bob Dylan sang; ‘It’s All Over Now Baby Blue‘, hvilket jeg ikke var klar over da jeg lyttede pladen igennem den første gang, så det var en dejlig overraskelse, for hun gør det godt. Måske er 2019 året hvor jeg endelig får tjekket hendes bagkatalog ud? Jeg håber i hvert fald at der bliver udgivet flere af denne plade på vinyl, for den er helt udsolgt.

 

6. Cat Power – ‘Wanderer

Chan Marshall er tilbage i sit es, og jeg er vild med det. Jeg faldt for hendes musik med ‘You Are Free‘ (2003), og det er henad samme udtryk hun er tilbage ved, hvilket klæder hende rigtig godt. Nogle gange virker det bare bedst når der er barberet helt ned. Kender du ikke Cat Power så godt, så kan jeg varmt anbefale at lytte til Politikens Poptillæg, hvor du kan blive klogere både på pladen her, men også på hele hendes univers (findes også på iTunes Podcast).

 

5. Kira Skov – ‘The Echo of You

Kira Skov synger på smukkeste vis om det at miste sit livs store kærlighed til døden, og det har på mange måder præget min 2018, da der har været flere alt for tidlige dødsfald i løbet af året. Så har det været rart at sætte denne på og dvæle lidt ved sorgen og eftertænksomheden.

 

4. Ed Harcourt – ‘Beyond The End

Vi bliver i det eftertænksomme hjørne, her er det dog rent instrumentalt. Ed Harcourt, som ellers altid har været den helt trygge base for mig med hans stemme, har på hans seneste plade helt valgt at lade det være op til klaveret, et klokkespil, og nogle strygere.

 

3. Bisse – ‘Tanmaurk

Jeg var så heldig at få et lyt eller to til denne plade længe inden den udkom, og blev blæst helt bagover af hvor storladen Bisse i selskab med Copenhagen Phil, har valgt at være på denne sidste plade i Danmarks-triologien. Det klæder ham faktisk. Især fordi det er som om at teksterne træder endnu tydeligere frem end de hidtil har gjort. At han så derudover har valgt at gå både historisk, samfundsmæssigt, og politisk til værks, gør kun pladen mere elskelig i mine ører.

 

2. The Malpractice – ‘Slur

Sammen med 1. pladsen, må denne plade nok være den plade jeg lyttede allermest til i 2018, og det siger ikke så lidt. Jeg elsker Johannes Gammelby’s agressive og energiske tilgang til det tunge og dystre lydbillede, som jeg langt henad vejen synes indrammer året 2018 meget godt. Om ikke andet har mit behov for at lægge ører til det, været enorm.

 

1. Speaker Bite Me – ‘Future Plans

Årets absolutte bedste plade kommer fra bandet, der efter min mening også leverede én af årets bedste koncertoplevelser (på en delt 1. plads med Grizzly Bear på Heartland Festival). Selvom pladen består af nogle lange numre, kunne den sagtens have været længere hvis du spørger mig, for Speaker Bite Me’s støjende univers kalder på mere, og når jeg har hørt pladen igennem, bliver jeg nødt til at vende den igen, starte forfra, og svæve videre på de støjende bølger.

Plader der ikke nåede igennem nåleøjet på top 10, men som bestemt er værd at nævne og give et lyt;
Shiny Darkly – ‘Bronze
Robyn – ‘Honey
CHINAH – ‘ANYONE
Teitur – ‘I Want To Be Kind

vi “skrives” i det nye år hvor bloggen her sørme fylder 10 år. godt nytår!