top 10 indlæg

Med en 10 år gammel blog, er det selvfølgelig oplagt at afsløre hvilke 10 indlæg der er blevet de mest læste i løbet af de 10 år:

10. I’m in control
9. http://blaavinyl.dk/emma-acs-det-giver-mening
8. Poetry In Mono 1 i glimt
7. De Synkende Skibe
6. Gæsteindlæg – Fine Glindvad
5. Årets Plader 2014 – Rune
4. Et Kærligt Interview del 2
3. Årets Danske Plader 2013 – Rikke
2. Et Kærligt Interview del 1
1. Sommer

Det er lidt skægt, og måske også meget sigende, at alle 10 ovennævnte på den ene eller den anden måde omhandler dansk musik, og der er ingen tvivl om at vi alle dage har været meget begejstrede for Asbjørn, eftersom han går igen i hele 3 ud af 10 indlæg. For den opmærksomme læser, vil man også kunne spotte et gæsteindlæg fra Fine Glindvad, som i 2014 spillede til vores aften på Kulturstationen Vanløse, og ikke ret lang tid efter den koncert underskrev pladekontrakt og blev til CHINAH.

Der er også en reportage fra vores første Poetry In Mono aften på Stengade, som vi nåede at arrangere cirka 20 stykker af. Der er også blevet plads til en enkelt årstids-soundtrack fra sommeren 2013, og et par toplister fra os begge fra henholdsvis 2013 og 2014. Det er sjovt at kigge tilbage på.

i’m in control

For efterhånden et par år siden, stødte jeg på to unge gutter vednavn Jakob Bøcher Müller og Frederik Gøtzsche, som havde det her band kaldet Forgotten Fields On Fire. Siden dengang har bandet dels skruet ned for koncertaktiviteten og skiftet bandnavn til Jetsi Kain. Men de har også fundet sammen med Aske Bode og Caspar Hesselager i Pinlig Tavshed studiet på Nørrebro og indspillet et par håndfulde af alle de mange mange sange drengene har liggende i skuffen. Et samarbejde der har båret frugt og er blevet til en fuldlængde plade. Udgivelsesdatoen har der endnu ikke fundet nogen rygter om, men de har i dag sluppet deres førstesingle I’m In Control løs, og i kan lægge ører til den her:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/37220042″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0646f0″ width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Pladen skulle eftersigende være eminent og tager lidt afstand fra det “beatleske” som de havde gang i på favoritnummeret Under Your Skin. Men det vil tiden jo vise…undertegnede ser i hvert fald frem til at lægge ører til den.

Dagene derpå…

Klub Geyser Festival er veloverstået. Hjaltalín spillede en dejlig koncert, og undertegnede fandt ud af at hun meget bedre kan lide dem live end på plade, da der er noget mere kant på deres lyd live, og knap så meget storladenhed. Kort sagt; de er meget mere indiepop live end hvad man måske lige havde regnet med, hvilket er en god ting. Der var god stemning alle tre dage. Og undertegnede blev hver aften positivt overrasket over mindst ét band. Men der var især ét band der løb med hele min opmærksomhed lørdag aften. Det drejer sig om det purunge band, Forgotten Fields On Fire (billedet), som spiller noget dejligt britisk 60’er rock/pop, med en snert af både Beatles og Libertines og alt derimellem. De har på én eller anden måde formået at spille sig ind på en plads i mit hjerte og ikke mindst i min hjerne, da jeg har haft nedenstående sang på hjernen lige siden jeg vågnede i går formiddags. Så derfor er jeg rigtig glad for at kunne dele den med jer også.

Mp3: Forgotten Fields On Fire – Under Your Skin

Hvis du kan lide hvad du hører, og du skulle befinde dig i København på fredag, så spiller drengene på Park på Østerbro. Der er GRATIS entré, men sikkert rift om pladserne. Mere info om koncerten, kan findes her.

Klub Geyser Festival

Sidste år var det et delvist islandsk fænomen der indtog en klar førsteplads på undertegnedes top 5 over årets koncerter. Chancen for at det samme vil komme til at ske i år, er ret stor eftersom det islandske band Hjaltalín gæster dette års Klub Geyser Festival, som finder sted på Islands Brygge fra torsdag til lørdag (9.-11. september) i den kommende uge. Da jeg efter at have rålyttet til bandets seneste udspil kaldet Terminal de seneste par uger, har bygget rimelig store forventninger op til netop denne koncert. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er der gør, at de har formået at charmere så grundigt ind under min hud, da deres hang til den storladende musicalprægede lyd ellers ikke ligger mit hjerte så nært, så gør de det alligevel så overbevisende, at jeg er solgt.

Udover Hjaltalín, som er endt med at blive festivalens absolutte hovednavn, kan jeg varmt anbefale af man tjekker navne som Penny Police og Forgotten Fields On Fire ud. Førstnævnte har jeg endnu ikke oplevet i levende live, men sidstnævnte overværede jeg derimod for nyligt på Rust som opvarmning for deres lidt mere syrede storbrødre i Treefight For Sunlight, hvilket var en hyggelig fornøjelse. Det kan så diskuteres hvor heldigt Forgotten Fields On Fire navnet er, men jeg kan godt lide deres Libertinske Beatles univers, hvis i forstår sådan en lille én. Men de skal opleves live, hvor man bliver inviteret ind i deres lille stue med deres akkustiske instrumenter og ungdommelige sind. Jeg ved dog ikke hvilket set-up de vil diske op med når de på lørdag gæster Klub Geyser Festivalen.
Derudover er jeg en smule spændt på at genopleve Il Tempo Gigante, efter at have fotograferet dem som support for en vis Rasmus Nøhr for nogle år tilbage.

Programmet ser således ud:

Torsdag:
C’est Tout Martine
Penny Police
Viktor Kingo (FO)
I Love Birds (N)
special guest: Mads Mouritz

Fredag:
Hjaltalín (ISL)
Klein (DE)
Ida Gaard
Simone Alexander (AUS)
My Cloudberry Mission
special guest: Lorey French (US)

Lørdag:
One-Eyed Mule
Il Tempo Gigante
Dreamjockey
Jacob Speake
Petterson
Forgotten Fields On Fire

Mere info om festivalen findes her.