For efterhånden et par år siden, stødte jeg på to unge gutter vednavn Jakob Bøcher Müller og Frederik Gøtzsche, som havde det her band kaldet Forgotten Fields On Fire. Siden dengang har bandet dels skruet ned for koncertaktiviteten og skiftet bandnavn til Jetsi Kain. Men de har også fundet sammen med Aske Bode og Caspar Hesselager i Pinlig Tavshed studiet på Nørrebro og indspillet et par håndfulde af alle de mange mange sange drengene har liggende i skuffen. Et samarbejde der har båret frugt og er blevet til en fuldlængde plade. Udgivelsesdatoen har der endnu ikke fundet nogen rygter om, men de har i dag sluppet deres førstesingle I’m In Control løs, og i kan lægge ører til den her:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/37220042″ params=”auto_play=false&show_artwork=true&color=0646f0″ width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]
Pladen skulle eftersigende være eminent og tager lidt afstand fra det “beatleske” som de havde gang i på favoritnummeret Under Your Skin. Men det vil tiden jo vise…undertegnede ser i hvert fald frem til at lægge ører til den.