Dengang jeg var lille, kom en stor dame til byen. Der var et værre postyr, da det ikke er hver dag at der kommer en verdens-diva til Kolding. Whitney Houston skulle spille på byens stadion og jeg sad på mit værelse og råspillede hendes sange og ønskede at jeg skulle ind og se hende. Én af mine fars kollegaer skaffede mig en 1×1 meter stor plakat som kom op over min seng og prydede mit lyserøde pigeværelse.
Men koncerten var selvfølgelig udsolgt, og jeg fik at vide at jeg var for lille til at komme afsted alligevel. Men min far tog mig med ud på en lille køretur på den varme sommeraften i 1993 og vi fandt et lille spot på en bakke lige ovenfor stadion hvor man kunne få et glimt af storskærmen og høre musikken. Det var en meget stor oplevelse, som jeg aldrig glemmer…
En grå novemberdag sidste år, vågnede jeg med utilsigtede tømmermænd af den art der gør at man ikke orker at skulle forlade sin hule, men i min kalender stod en note om at jeg skulle møde op på stengade kl. 8:30. Klokken var 8:45 og min telefon kimede løs. Jeg var sent på den. Fuck! En skæv start på en dag der skulle vise sig at blive meget lang, men også en dag der startede meget sløvt ud og endte med at blive ret god. Det var Aage Hedensted fra Mixtune For Cully, som skulle optage sin musikvideo til sangen Ray Of Sunshine fra hans kommende album. En sang jeg fik rig mulighed for at høre en milliard gange i løbet af den dag, med en catchy intro og melodi, som jeg nåede at blive pænt træt af inden dagen var omme.
I denne uge blev det færdige produkt så endelig smidt op på youtube, og jeg må sige at jeg synes resultatet er blevet flot, og jeg er til og med også gået hen og blevet ret glad for sangen på trods af metaltrætheden jeg nævnte før. Tjek det ud her, og se om du evt. kan spotte et ansigt som optræder nærmest hver dag på kanal 5 i et reality program for tiden:
Denne næste video har jeg dog intet haft med at gøre, men derfor skal i jo ikke snydes for Ulige Numre’s anden-single Navn I Sne som undertegnede har givet øgenavnet Håkan Hellstrøm-sangen. Tamt, I know. Det er om ikke andet en dejlig sang der varmer her i disse kolde og mørke måneder. Bandet spiller iøvrigt på blaa vinyl’s gode gamle hjemmebane i aften, nemlig på Pitstop i Kolding. Så hvis du befinder dig i nærheden af Kolding lige netop i aften, vil jeg anbefale dig på det kraftigste at kigge forbi og få et smil på læben. Billetter kan købes her, og koncerten starter kl. 22.
Det er med stolthed i stemmen, at vi i Poetry In Mono kollektivet efterhånden kan løfte sløret for et fuldt forårsprogram, der byder på lidt af hvert. Følg med på siden her eller inde på Facebook, hvor der løbende vil blive opdateret på de forskellige events.
Vi starter forårets sæson torsdag d. 2. februar med fornemt besøg fra bandsene Talking To Turtles fra Tyskland og Let Me Play Your Guitar her fra Danmark. De to bands mødtes sidste år på SPOT festival hvor de fremførte en succesfuld fælleskoncert, og drager nu på en mindre Danmarksturné inden de drager til Tyskland og giver en række koncerter der.
Undertegnede kan (ikke helt objektivt, men stadig hjertefølt) anbefale denne koncert på det kraftigste, og at man erhverver sig en billet i forsalg og sparer en 20’er på entréen herinde.
I takt med at albumformattet får mere og mere kamp til stregen pga. Mp3’en, ville det være meget naturligt at lave en topliste over årets sange. Disse toplister bliver dog ikke, som med vores albumlister, delt op i dansk vs. udenlandsk, men derimod en god blanding af begge.
Rikke:
– Som ethvert andet år, har 2011 indeholdt lidt af hvert. Det bedste jeg gjorde for mig selv, var at tage springet og rejse helt alene til New York for at besøge min medskribent, Rune. Det har, når jeg tænker tilbage på året, nok været den uge i 2011 hvor jeg har smilt allermest. Derudover har 2011 også budt på personlige sejre, såvel som personlige tab. Altsammen ting som jeg synes min top 10 over årets sange dækker meget godt…
#10: Endurance In Christmas Time – Hymns From Nineveh
– Selvfølgelig skulle Hymns med på denne liste. Det var ellers tæt på at de blev slået af Kurt Vile…men netop lige denne her sang skulle bare med på min top 10. Hørte den for første gang for et par år siden da Jonas Petersen (Hymns From Nineveh) indspillede en lille julehilsen i form af en youtubevideo (den findes desværre ikke længere online), ved forældrenes klaver hvor han spillede denne fantastisk dejlige sang, som siden har været klistret fast i min hjerne. Så det var en stor glæde at opdage at den havde fundet vej til hans meget roste julealbum.
#09: Got No Fear – Powersolo
– Opdagede denne her sang da Rune og jeg skulle forberede vores første DJ tjans til vores eget arrangement, Poetry In Mono på Stengade i oktober. Elsker det og kunne blive ved med at høre det om og om igen! Det er sådan et nummer mine forældre ville hade fordi at det lyder lidt som om at det er gået i hak.
#08: Maybe Love – The New Spring
– Her er et bevis på hvor simpelt en sang kan finde vej ind til dit hjerte. Det var også kærlighed ved første lyt, og har været det lige siden.
#07: Video Games – Lana Del Rey
– Kæmpe overraskelse og direkte forelskelse ved første lyt. Denne sang har det hele!
#06: Sunlight – Larsen & Furious Jane (Billedet)
– Pladen har taget næsten hele året at komme ind under huden på mig, men den her sang er virkelig fantastisk og har det her eftertænksomheds-sus, som jeg ofte holder vældig meget af. Det at kunne sidde i en bus eller bil på farten og bare svæve sig væk i musikken og tankerne. Den minder mig om en bustur på tværs igennem Danmark i august.
#05: Sweet 17 – Dirty Beaches
– Det her band har taget mig med storm i 2011. Jeg er helt tosset med lydbilledet og den her sang har fulgt mig i tykt og tyndt det meste af året. Jeg glæder mig som et lille barn til jul, til når de kommer på besøg på Stengade d. 28. februar 2012.
#04: Yonkers – Tyler The Creator
– Er vild med beatet i det her nummer. Jeg ved at Rune m.fl. er meget overrasket over at sangen har fundet vej til min top 10, da det ligger milevidt fra hvad jeg ellers dyrker af musik, men der er bare et eller andet over ham her som er interessant nok til at han kan liste sig ind blandt årets bedste 10 sange i mit univers 2011. Han har i hvert fald været med på mange løbeture.
#03: København – Ulige Numre
– Én af årets store overraskelser. Sangen fungerer bedst på følelsesregisteret når man ser den tilhørende video, men ikke mindst lige så meget når man oplever den i levende live med blæsere og hele pivtøjet. Det bliver så spændende at følge det her band de kommende år.
#02: Putting The Dog To Sleep – The Antlers
– The Antlers’ anden plade tog en del tilløb før den for alvor bed fast. Faktisk var det dette smukke smukke nummer som fangede min opmærksomhed først…derudover har det fulgt mig tæt i en periode i år, hvor jeg mistede en god ven til kræften.
#01: Alaska – Alcoholic Faith Mission
– Det er nok én af de sange jeg har lyttet allermest til i år. Jeg elsker energien i det, og hver gang jeg har hørt det har jeg tænkt tilbage på den superfede koncert de gav på Stengade i oktober hvor bandet fik overbevist spillestedslederen om at indie også kan være superfedt!
Rune:
– Det der gør sådan nogle årslister svære er, at man jo har næsten et helt år til at nyde nogle af numrene, mens andre er helt friske i erindringen og oplevelsen. Sådan en liste er min – nogle numre har jeg rå-hørt, mens andre kunstnere først er dukket op senere hen, og er ret så nye. Mange af kunstnerne er helt nye for mig: McCombs, Frahm, Jaar, Destroyer, men det er jo også det, der gør musik så fantastisk. Man stopper aldrig sin udforskende færd. Håber, at der er nogen, der bliver fristet til at lytte til nogle af disse – i min optik – fremragende sange.
#10: The Lonely Doll – Cass McCombs
– Et meget ukompliceret nummer fra McCombs, jeg først stiftede bekendtskab med i dette år. Wit’s End er desuden en fremragende plade.
#09: Familiar – Nils Frahm
– Den tyske pianist/producer har begået et smukt album med Felt fra i år, og den meget nærværende lyd, albummet indeholder træder for alvor i karakter på Familiar, men det kunne have været mange andre fra samme plade.
#08: Être – Nicolas Jaar
– Dejlige lydkollager fra den amerikansk-chilenske elektroniske musiker. Être er blot indledningen til pladen, som har et afslutningsnummer af samme navn, men det er voldsomt stemningsskabende, og eksemplificerer tonen fra hele pladen.
#07: Chord Steps – Messy Shelters
– Mikkel Bolding har virkelig skabt en perle med Chord Steps. Smukke guitarfigurer i fin forening med Boldings insisterende vokal.
#06: Barricades – The New Spring
– Et hjerteskærende nummer. Musikvideoen viser rydningen af Brorsons Kirken, og jeg formoder, at nummeret er inspireret heraf. I hvert fald er det i al sin enkelthed et af de smukkeste numre, der er lavet af en dansk musiker i år.
#05: I’m On One feat. Lil’ Wayne, Drake, & Rick Ross – DJ Khaled // Marvins Room / Buried Alive (Interlude) (Feat. Kendrick Lamar) – Drake
– Drake har ydet konstante bidrag til mine playlister i løbet af året. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skubbe mig i en grænsen-til-fløde-r’n’b-retning – men hans blanding af netop det og rap, har fundet et rimeligt grænsefelt, som jeg synes er ganske formidabelt. I’m On One er en all-star sang med masser af ørehænger-værdi – den anden er en af de føromtalte mere afdæmpede, men smukt rammende i lyrikken.
#04: On Tour – Kurt Vile
– Jeg elsker lyden i dette nummer – et af den slags, man kan høre på repeat. Men i virkeligheden behøves man ikke høre den på repeat, for Viles seneste helspiller er indenfor samme spektrum. On Tour er bare højdepunktet.
#03: Bay of Pigs (Detail) – Destroyer
– Over 11 minutter langt, men overhovedet ikke et minut for meget. Albumlukkeren fra Kaputt i år er et af de smukkeste musikalske øjeblikke. Desuden er det ren vellyd på resten af albummet.
#02: Sunlight – Larsen & Furious Jane
– Favoritnummeret – det eneste der går igen mellem Rikkes og min liste – fremragende og smukt. Ganske enkelt.
#01: Get Away – Yuck
– En fantastisk fængende sang med tilpas distortion, melodi og vellyd – lige efter min smag. Lækre energiske stykker og vers med en eftertænksomhed og fordybelse. Jeg elsker det nummer, og jeg tror, at jeg har hørt det en trillion gange i år. Dette nummer – sammen med The Wall – er også grunden til, at jeg var inde at se dem to gange i år. Fremragende.
Lyt til vores ydmyge årliste(r) herunder på Spotify:
Julen er noget undertegnede betragter som en nostalgisk og meget hyggelig tid. Bag ordet nostalgi ligger både alle de julede barndomsminder fra dengang man stadig havde faste traditioner hver gang kalenderen sagde december, men ordet rummer også samtidig en masse tanker på året der er gået og måske endda en lille slags vemodighed over at året allerede er ved at gå på hæld. Alle de ting rammer årets bedste bud på julealbums begge meget godt på hver deres måde.
Hymns From Nineveh flotter sig med album nummer 2 alene i år. Endurance in Christmas Time udkom d. 21. november, og med den populære jule-EP fra 2009, lå det måske i kortene at det kun var et spørgsmål om tid før et jule-album var på trapperne, og det blev altså i år, til glæde for især os her på bloggen. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at vi er meget begejstret for alt hvad der indtil videre er kommet fra Jonas Petersens Hymne-katalog.
Albummet inkluderer de 5 sange fra den to år gamle jule-EP og byder på yderligere 8 nye juleperler, hvoraf undertegnedes favorit må siges at være titelnummeret Endurance in Christmas Time, som på smukkeste vis også åbner albummet, som på sin vis beskriver meget godt hvad jeg mente tidligere med denne her vedmodigheds-følelse som let overvælder én i disse juletider. Vi har desværre ikke fået lov til at lægge det op så i kan høre hvad jeg snakker om, men i kan derimod få lov til at høre en genganger fra den førnævnte EP, samt førstesinglen fra albummet herunder, så i forhåbenligt får lyst til at høre mere, da det er yderst anbefalelsesværdigt:
Christmas Is Here – undertegnedes absolutte favorit fra EP’en.
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/1063576″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]
Anywhere With You
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/27485202″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]
Det er altså ikke hvert år man bliver beriget med hele 2 fuldlængde julealbums fra nogle af sine favoritter. Da She & Him annoncerede at de udgav et julealbum tidligere i år, fik undertegnede bogstaveligt talt julelys i øjnene og det kunne ikke blive december hurtigt nok! For imellem dig og mig, så har jeg altså dels en stor forkærlighed for She & Him’s univers, men så sandelig også for julen. Og jeg var med det samme overbevist om at julen i år var reddet når det kom til den musikalske hygge. Også selvom undertegnede faktisk sidste år fandt frem til at jeg havde en masse både klassiske men også alternative julesange i mit iTunes bibliotek.
Har She & Him så levet op til forventningerne?! OM de har! Det er nok præcis det jule-album jeg har savnet i flere år. Der er både bjældeklang og plads til den barnlige julestemning, såvel som der er passager med den føromtalte vedmodighed og nostalgi. Den har det hele. Én af undertegnedes højdepunkter på pladen må være når M. Ward joiner Zooey Deschanel i julehyggen, hvilket dog ikke sker så ofte. Det skal da lige tilføjes at vinylen er knaldrød! Tjek et par af sangene fra pladen ud nedenfor:
The Christmas Waltz
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25201397″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]
Christmas Day
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/28149004″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0646f0″ width=”100%” height=”81″ ]
Det var ellers det sidste Poetry In Mono arrangement vi havde for i år i fredags (stemningsrapport følger senere i denne uge), men programmet på Stengade på torsdag, kunne næsten lige så godt have været en Poetry In Mono aften. Det er det dog ikke, men der er dømt indie med indie på alligevel.
Ulige Numre behøver nok ikke nærmere introduktion, men undertegnede har haft fornøjelsen af at opleve dem live et par gange eller 3 efterhånden, og man går ikke skuffet derfra. Jovist er det et meget ungt band, men man mærker det på ingen måde på deres liveoptræden. Tværtimod! Så gør dig selv den tjeneste og overvej kraftigt, om du ikke skulle give dig selv den chance at opleve dem på en dejlig intim scene på torsdag. Jeg har ladet mig fortælle af bandets bassist, Nick Lee Jerlung, at han faktisk har drømt om at spille på Stengade siden han var helt lille, så det er med garanti også en stor oplevelse for bandet der venter. Ville gerne have præsenteret jer for en anden sang end den velkendte København, men det har desværre ikke kunne lade sig gøre i denne omgang:
Inden Ulige Numre kommer på scenen, har Den Fjerde Væg fornøjelsen af at vise hvad de kan. Undertegnede har vist aldrig rigtig oplevet dem live, så jeg har også noget at se frem til. Bandet har sjovt nok ligget på Det Elektriske Barometer sammen med Ulige Numre i dette efterår, så det er ikke skudt helt ved siden af. Derudover er bandet klar med deres album Drengekys, som undertegnede har været så heldig at få lov til at lægge ører til, og indtil videre lyder det ikke dårligt. Synes dog ikke jeg har fået den hørt nok til at kunne komme med yderligere udtalelser om den. Men i kan få en smagsprøve her:
Som underholdning før, under og efter koncerterne, kommer ca. 4/9 af The Eclectic Moniker og vender plader. Både Rune og jeg overværede for nylig en meget festlig koncert med bandet i Lille Vega, hvor man absolut ikke kunne stå stille. Så der er lagt i ovnen til både den fineste og fedest stemning på Stengade denne aften.
Altsammen kun for sølle 60 kr. Kan anbefale at købe din billet i forsalg (her), hvis du vil sikre dig en plads, da der sikkert bliver rift om pladserne.
Læs mere om arrangementet på stengade.dk eller facebook. Håber vi ses!
BEMÆRK!: Første band går på scenen allerede kl. 21:30, så kom i god tid! 🙂
Undertegnede var så heldig at være på det rette sted og tid i torsdags, da jeg fik stukket den fineste gave i hånden. Det var An Island DVD’en, som også udkom i torsdags. Deluxe udgaven, som må siges at være deluxe i mere end én forstand. Ikke alene er den nummereret (ud af i alt 5000 eksemplarer), derudover er selve coveret speciallavet og trykt på genbrugspapir med vegetabilske trykfarver på letterpress maskiner fra 1950’erne, og som om det ikke skulle være moderne nok, så indeholder DVD’en selvfølgelig en masse lækkert ekstra materialer (bl.a. en mindre koncert i en ukendt Københavnerlejlighed), der er også 5 flotte postkort og en 35 sider booklet med smukke billeder (se billede).
Det var en oplagt mulighed for undertegnede til endelig at få lov til at se den film der for nogle måneder siden var på alles læber, og som det er med så mange andre af sådanne film (de fleste bands udgiver jo enten koncertfilm eller dokumentarfilm), så var mine forventninger til filmen at det var en slags dokumentar om bandets spæde start på Als i sin tid, da min eneste viden omkring filmen var, at den er instrueret af Vincent Moon og at den er optaget på Als (bl.a. på drengenes folkeskole og gymnasie). Men efterhånden som filmen skred frem, gik det mere og mere op for mig at det mindst lige så meget handlede om leg, seriøsitet og den førnævnte nostalgi pakket ind i smukke smukke billeder og rammer. Samtidig var det en fornøjelse at opleve de så velkendte sange opført på vidt forskellige måder. Højdepunkterne må siges at være fremførelsen af Alike i Rasmus Stolbergs forældres gamle garage, sammen med det man måtte formå var de forskellige bandmedlemmers forældre/familiemedlemmer, eller Me Me Me The Brickhouse som de opfører på deres gamle folkeskole i sammenspil med skolens elever.
Filmen er så meget mere end en koncert DVD eller en dokumentar…Det er et stort sammenspil der går op i en højere enhed helt i Efterklangs ånd. Så gør dig selv den tjeneste enten at hente den herinde eller bestille én af de 5000 deluxe exemplarer herindefra.
