albums 2011 – en top ti/fem

Så er året gået på hæld, og det skal gøres op i udgivelser. Jeg har været forbi ufattelig mange udgivelser, og der er mange, jeg meget gerne havde set med på denne liste. Ligeledes er der en lang række albums, der er blevet “grovsorteret”, og derfor ikke hørt, om end flere anbefalinger fra forskellige sider. Sådan er det jo. Man skal have tid til at høre dem man kan lide igen, og derfor bliver det sådan. Her er ikke mindst mine ydmyge bud på, hvad for nogle  udgivelser, der for mig har været de stærkeste.

De største ønsker om et givtigt 2012 til jer.

top 10 album udland:

#10. Take Care – Drake
– Den canadiske hiphopper har leveret en fremragende album med masser af højdepunkter. Han har – for mig – været dette års Kanye West. Marvins Room og HYFR er fantastiske, mens titelnummeret er i en klasse for sig selv.

#9: Helplessness Blues – Fleet Foxes
– En dejlig opfølger til deres selvbetitlede debut. Der er mange finesser indarbejdet i det kor-rige folk-projekt, og de kreative idéer har forplantet sig i et konstant voksende album, der viser nye sider af sig ved hver gennemlytning.

#8: No Time for Dreaming – Charles Bradley
– En debuterende soulartist i sin bedste alder. Charles Bradley er omkring 63 år gammel, og han har leveret et album med stor sjæl og ærlighed. Soul!

#7: Parallax – Atlas Sound
– Bradford Cox har lavet en dejligt album, der desværre kom så sent, at jeg stadig har den længerevarende lytning til gode. Det umiddelbare indtryk har dog været aldeles fremragende, og derfor også en plads på denne liste.

#6: Kaputt – Destroyer
– Atter et album, der kom sent ind på min playliste. Den vellyd, der dog er at finde på Kaputt tager kun få gennemlytninger at forelske sig i. Downtown, Bay Of Pigs (Detail) og titelnummeret er helt og aldeles sublime.

#5: Bon Iver, Bon iver – Bon Iver
– Det mest ventede album fra undertegnede, og det skuffede ikke. Justin Vernon og co. leverer en fremragende opfølger til For Emma… Genremæssigt er der kommet noget mere kød på, og der bliver eksperimenteret flittigt med stor succes på den selvbetitlede plade, hvor Calgary, Holocene og Beth/Rest er nogle favoritter.

#4: James Blake – James Blake
– Elektronisk soulet post-dubstep. Han behøver vidst ikke nogen nærmere introduktion. Har været en konstant faktor på den internationale scene, og har leveret nogle af de stærkeste udgivelser i år.

#3: Yuck – Yuck
– Herligt 90’er nostalgisk plade, hvor især forsanger og sangskriver Daniel Blumberg er et kraftfelt. Har også nydt Blumbergs solo/demo-udgivelser fra Yu( c )k og Oupa i år. Ingen svage punkter på en meget stærk plade.

#2: Forget – Twin Shadow
– Mange vil måske sige, at denne plade hørte 2010 til, men så vidt jeg ved, blev den først udgivet i Europa i januar, derfor lister jeg den med. Det er en af de – lydmæssigt – mest gennemførte plader. Store 80’er inspirationer med vellyd og så er der et dejligt melodisk fokus. Forget er en ubeskrivelig dejlig plade.

#1: Smoke Ring For My Halo – Kurt Vile
– Kurt Vile har skabt en plade, der er en enhed. Det er smukt, laid-back, eftertænksomt, melodisk, repetitivt og mangefacetteret. Jeg har hørt den på repeat, og så hørt den igen. Jeg har stadig ikke oplevet Vile live – en af mine allerstørste hængepartier. Smuk og gennemført album.

Smoke Ring For My Halo på Spotify:

top 5 album indland

#5: Hymns From Nineveh – Hymns From Nineveh

– Jonas Petersen har lavet en virkelig god og genneført plade, der viser mange facetter fra ham. Jeg er gladest for de mest minimalistiske numre, og ønsker, at næste plade bliver mere fra den boldgade, men en virkelig dejlig debutplade.

#4: Mount Modern – Dad Rocks!

– Et dejligt og ærligt album fra Snævar Albertsson. Noget af den mest naive, men også fantastiske og eftertænksomme lyrik fra en dansk kunstner i år.

#3: Root System – Messy Shelters

– Utrolig stærkt album der er vokset og vokset i løbet af året. Larsen & Furious Jane-medlemmet er således med to gange på undertegnedes liste. Root System er så alsidig på mange måder, at du når et stort følelsesmæssigt spektrum igennem, før du trykker på play igen.

#2: The New Spring – The New Spring

– Dejligt og gennemført folk-album. Der er substans i lyrikken, og musikken er – trods sin enkelthed – voksende for hver gennemlytning. Bastian Kallesøe lover mere The New Spring i 2012, og det er da et album, der vil blive ventet på i spænding. Smukt.

#1: Dolly – Larsen & Furious Jane

– Aarhus-kvartetten har lavet årets ubetingede bedste album. Det er ikke helt objektivt, da jeg er stor fan af alt, hvad de har lavet, men dette album er nu i en klasse for sig selv. Numre som Out of Pocket, Sunlight, Window Shopping, Bottomfeeder og Density er med til at gøre det virkelig helstøbt. Dolly er 2011’s stærkeste danske udgivelse.

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/949766″ params=”show_comments=true&auto_play=false&show_playcount=true&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”305″ ]

sange 2011 – en top 10

I takt med at albumformattet får mere og mere kamp til stregen pga. Mp3’en, ville det være meget naturligt at lave en topliste over årets sange. Disse toplister bliver dog ikke, som med vores albumlister, delt op i dansk vs. udenlandsk, men derimod en god blanding af begge.

Rikke:
– Som ethvert andet år, har 2011 indeholdt lidt af hvert. Det bedste jeg gjorde for mig selv, var at tage springet og rejse helt alene til New York for at besøge min medskribent, Rune. Det har, når jeg tænker tilbage på året, nok været den uge i 2011 hvor jeg har smilt allermest. Derudover har 2011 også budt på personlige sejre, såvel som personlige tab. Altsammen ting som jeg synes min top 10 over årets sange dækker meget godt…

#10: Endurance In Christmas Time – Hymns From Nineveh
– Selvfølgelig skulle Hymns med på denne liste. Det var ellers tæt på at de blev slået af Kurt Vile…men netop lige denne her sang skulle bare med på min top 10. Hørte den for første gang for et par år siden da Jonas Petersen (Hymns From Nineveh) indspillede en lille julehilsen i form af en youtubevideo (den findes desværre ikke længere online), ved forældrenes klaver hvor han spillede denne fantastisk dejlige sang, som siden har været klistret fast i min hjerne. Så det var en stor glæde at opdage at den havde fundet vej til hans meget roste julealbum.

#09: Got No Fear – Powersolo
– Opdagede denne her sang da Rune og jeg skulle forberede vores første DJ tjans til vores eget arrangement, Poetry In Mono på Stengade i oktober. Elsker det og kunne blive ved med at høre det om og om igen! Det er sådan et nummer mine forældre ville hade fordi at det lyder lidt som om at det er gået i hak.

#08: Maybe Love – The New Spring
– Her er et bevis på hvor simpelt en sang kan finde vej ind til dit hjerte. Det var også kærlighed ved første lyt, og har været det lige siden.

#07: Video Games – Lana Del Rey
– Kæmpe overraskelse og direkte forelskelse ved første lyt. Denne sang har det hele!

#06: Sunlight – Larsen & Furious Jane (Billedet)
– Pladen har taget næsten hele året at komme ind under huden på mig, men den her sang er virkelig fantastisk og har det her eftertænksomheds-sus, som jeg ofte holder vældig meget af. Det at kunne sidde i en bus eller bil på farten og bare svæve sig væk i musikken og tankerne. Den minder mig om en bustur på tværs igennem Danmark i august.

#05: Sweet 17 – Dirty Beaches
– Det her band har taget mig med storm i 2011. Jeg er helt tosset med lydbilledet og den her sang har fulgt mig i tykt og tyndt det meste af året. Jeg glæder mig som et lille barn til jul, til når de kommer på besøg på Stengade d. 28. februar 2012.

#04: Yonkers – Tyler The Creator
– Er vild med beatet i det her nummer. Jeg ved at Rune m.fl. er meget overrasket over at sangen har fundet vej til min top 10, da det ligger milevidt fra hvad jeg ellers dyrker af musik, men der er bare et eller andet over ham her som er interessant nok til at han kan liste sig ind blandt årets bedste 10 sange i mit univers 2011. Han har i hvert fald været med på mange løbeture.

#03: København – Ulige Numre
– Én af årets store overraskelser. Sangen fungerer bedst på følelsesregisteret når man ser den tilhørende video, men ikke mindst lige så meget når man oplever den i levende live med blæsere og hele pivtøjet. Det bliver så spændende at følge det her band de kommende år.

#02: Putting The Dog To Sleep – The Antlers
– The Antlers’ anden plade tog en del tilløb før den for alvor bed fast. Faktisk var det dette smukke smukke nummer som fangede min opmærksomhed først…derudover har det fulgt mig tæt i en periode i år, hvor jeg mistede en god ven til kræften.

#01: Alaska – Alcoholic Faith Mission
– Det er nok én af de sange jeg har lyttet allermest til i år. Jeg elsker energien i det, og hver gang jeg har hørt det har jeg tænkt tilbage på den superfede koncert de gav på Stengade i oktober hvor bandet fik overbevist spillestedslederen om at indie også kan være superfedt!

Rune:

– Det der gør sådan nogle årslister svære er, at man jo har næsten et helt år til at nyde nogle af numrene, mens andre er helt friske i erindringen og oplevelsen. Sådan en liste er min – nogle numre har jeg rå-hørt, mens andre kunstnere først er dukket op senere hen, og er ret så nye. Mange af kunstnerne er helt nye for mig: McCombs, Frahm, Jaar, Destroyer, men det er jo også det, der gør musik så fantastisk. Man stopper aldrig sin udforskende færd. Håber, at der er nogen, der bliver fristet til at lytte til nogle af disse – i min optik – fremragende sange.

#10: The Lonely Doll – Cass McCombs
– Et meget ukompliceret nummer fra McCombs, jeg først stiftede bekendtskab med i dette år. Wit’s End er desuden en fremragende plade.

#09: Familiar – Nils Frahm
– Den tyske pianist/producer har begået et smukt album med Felt fra i år, og den meget nærværende lyd, albummet indeholder træder for alvor i karakter på Familiar, men det kunne have været mange andre fra samme plade.

#08: Être – Nicolas Jaar
– Dejlige lydkollager fra den amerikansk-chilenske elektroniske musiker. Être er blot indledningen til pladen, som har et afslutningsnummer af samme navn, men det er voldsomt stemningsskabende, og eksemplificerer tonen fra hele pladen.

#07: Chord Steps – Messy Shelters
– Mikkel Bolding har virkelig skabt en perle med Chord Steps. Smukke guitarfigurer i fin forening med Boldings insisterende vokal.

#06: Barricades – The New Spring
– Et hjerteskærende nummer. Musikvideoen viser rydningen af Brorsons Kirken, og jeg formoder, at nummeret er inspireret heraf. I hvert fald er det i al sin enkelthed et af de smukkeste numre, der er lavet af en dansk musiker i år.

#05: I’m On One feat. Lil’ Wayne, Drake, & Rick Ross – DJ Khaled // Marvins Room / Buried Alive (Interlude) (Feat. Kendrick Lamar) – Drake
– Drake har ydet konstante bidrag til mine playlister i løbet af året. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skubbe mig i en grænsen-til-fløde-r’n’b-retning – men hans blanding af netop det og rap, har fundet et rimeligt grænsefelt, som jeg synes er ganske formidabelt. I’m On One er en all-star sang med masser af ørehænger-værdi – den anden er en af de føromtalte mere afdæmpede, men smukt rammende i lyrikken.

#04: On Tour – Kurt Vile
– Jeg elsker lyden i dette nummer – et af den slags, man kan høre på repeat. Men i virkeligheden behøves man ikke høre den på repeat, for Viles seneste helspiller er indenfor samme spektrum. On Tour er bare højdepunktet.

#03: Bay of Pigs (Detail) – Destroyer
– Over 11 minutter langt, men overhovedet ikke et minut for meget. Albumlukkeren fra Kaputt i år er et af de smukkeste musikalske øjeblikke. Desuden er det ren vellyd på resten af albummet.

#02: Sunlight – Larsen & Furious Jane
– Favoritnummeret – det eneste der går igen mellem Rikkes og min liste – fremragende og smukt. Ganske enkelt.

#01: Get Away – Yuck
– En fantastisk fængende sang med tilpas distortion, melodi og vellyd – lige efter min smag. Lækre energiske stykker og vers med en eftertænksomhed og fordybelse. Jeg elsker det nummer, og jeg tror, at jeg har hørt det en trillion gange i år. Dette nummer – sammen med The Wall – er også grunden til, at jeg var inde at se dem to gange i år. Fremragende.

Lyt til vores ydmyge årliste(r) herunder på Spotify:

yuck

Jeg havde fornøjelsen af at se den debuterende gruppe Yuck forleden, og det var ikke tid spildt, skal jeg love for. To numre har floreret i mine tanker lige siden. De er begge fra debutalbummet Yuck (ja det hedder den faktisk også), og de er fantastisk catchy. Det ene er det første i soundcloud-settet herunder, Get Away, som er et fremragende støjet popnummer. Skrigende guitarer og sang med en overflod af overdrive. Hør det en tre-fire gange, og resultatet bliver, at du driver din omgivelser til vanvid, fordi du bliver ved med at synge omkvædet for dig selv – HØJT.

Yuck på Bowery Ballroom, NY

Yuck er ligeledes eksponent for nogle mere afdæmpede numre, som du også finder herunder. For eksempel er Suicide Policeman og Shook Down, der måske i virkeligheden er en mellemting, men der forefindes flere på albummet. Det andet omtalte nummer, jeg ikke har kunne få ud af hovedet er The Wall, der med sin fantastiske gentagne hookline Try to make it through the wall – eller deromkring – kommer til at klistre sig fast i din erindring.

Yuck – The Wall:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/6660737″ params=”show_comments=true&auto_play=false&color=0055ff” width=”100%” height=”81″ ]

Yuck på Bowery Ballroom, NY

Yuck er ingenlunde, hvad deres navn antyder. Jo det er støjet og shoegaze-præget, men de poppede referencer som Teenage Fanclub med flere, gruppen selv sværger til, er tydeligere end noget andet. I øvrigt er de et superfedt liveband, og den unge forsanger Danny Blumberg er en fortræffelig vokalist. Yuck bør være på din iPod i 2011, for den befinder sig blandt de bedste udgivelser i år – so far.

Yuck på Soundcloud:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/731000″ params=”show_comments=true&auto_play=false&show_playcount=true&show_artwork=true&color=0055ff” width=”100%” height=”205″ ]