Rikkes indlæg – Side 15

poetry in mono efteråret 2013

poetry in mono logoet

En ny sæson står for døren og undertegnet har knoklet for at få alt på plads, så vi kan nyde endnu en omgang hyggelige aftener i den gode musiks tegn. Det flasker sig så småt på trods af at der stadig er nogle smådetaljer der skal på plads, men overordnet tegner sig dog til at der kommer til at være hele 3 Poetry In Mono aftener i denne sæson. De 2 første er præsenteret herunder. Læs, lyt og sæt kryds i kalenderen!

Den første (eller rettere sagt 13.) af slagsen går ned d. 20. september hvor vi er i det indie-poppede hjørne med album aktuelle Lars and The Hands of Light og PRE-BE-UN, som netop har udgivet hans debutplade. Bag PRE-BE-UN har vi Nicolai Kleinerman Koch (Oh No Ono, Choir of Young Believers og Boom Clap Bachelors), som med dette soloprojekt har kastet sig over den alternative pop med følgende ideologi:
“Det er nyttesløst at søge efter en autentisk folkekultur i det kapitalistiske samfund. Med PRE-Be-UN vil jeg gerne etablere forståelsen af netop popkulturen som en autentisk folkekultur og lave et tværsnit, der viser lytteren roden af popmusikken som en kvasimysticistisk folkemusik. Mine tekster har flertydighed som ideal, og jeg tror, man kan tale om en art hyperreferentialitet, der på sætnings-niveau konstant stikker tråde ud til pop- og avantgardekultur. Alt fra Gene Vincent til George Brecht.”

Live-versionen af PRE-BE-UN varierer eftersigende i bemandningen på scenen, så det bliver spændende at se hvilket set-up vi får serveret musikken ved denne aften. Hør PRE-BE-UN’s førstesingle fra albummet clean spasms her:

Det er ligeledes en erfaren herre der står bag Lars and The Hands of Light. Lars Vognstrup (Junior Senior, Money Your Love, Wolfkin mf.l.) dannede i 2009 kvartetten Lars and the Hands of Light, som bl.a. tæller hans lillesøster, Line Vognstrup. De udgav i 2010 debutalbummet The Looking Glass som især fik stor opmærksomhed i Frankrig såvel som Tyskland. Nu er de klar med anden pladen Baby, We Could Die Tomorrow som udkom i april i år. Undertegnede havde fornøjelsen af at opleve dem til Crunchy Frog’s fabelagtige julefest på Pumpehuset i december sidste år, og det kan kraftigt anbefales at kigge forbi denne aften og få mættet sit pophjerte. Lyt selv:

Til at DJ’e før, imellem og efter får vi fint besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec) som vil sørge for at kridte dansegulvet op.

Den 14. Poetry In Mono i rækken bliver d. 17. oktober hvor vi byder på både norsk såvel som dansk shoegaze. Danske Scarlet Chives forargede for nyligt på nettet med videoen til deres førstesingle The Timber Will Fall fra deres kommende andet album som udkommer her d. 2. september. Videoen der viser 2 kvinder der holder 3 mænd som en slags slaver og belønner dem med brystmælk blev så hurtigt fjernet fra youtube, at Ekstrabladet blev nødt til at skrive om det. Heldigvis er Vimeo ikke ligeså strikse, så vi har derfor også muligheden for at vise jer den kontroversielle video her:

SCARLET CHIVES – THE TIMBER WILL FALL (OFFICIAL) from Kong Gulerod Film on Vimeo.

Undertegnede er meget begejstret for nummeret og glæder mig til at høre resten af pladen og ikke mindst opleve dem live.
Vi får også fint besøg fra Norge denne aften, når Dråpe slår an med deres lettere støjende shoegaze når det 5 mand høje band betræder Stengades skrå brædder. Lyt her:

DJ’s vil blive offentliggjort senere.

Vi glæder os rigtig meget til at komme igang med den nye sæson og håber rigtig meget at se mange af jer til arrangementerne 🙂

wish i had a sylvia plath

Ryan Adams

Der er en række artister fra mine teenage år der har fået stor revival på det sidste i denne hedebølge af dimensioner der kun lægger op til en masse overspringshandlinger og dagdrømmeri. Jeg vidste virkelig ikke at jeg havde savnet Ryan Adams markante stemme så meget som jeg har. Jeg faldt over ham i nat, og plader som Gold, Love is Hell og favoritten Heartbreaker røg i rotation og jeg sad søvnløs i min seng kl. lort og rockede med og mindedes. Det var hygge!

Jeg opdagede til og med at han for 2 år siden udgav en ny plade som eftersigende skulle være mere ala de første plader som er og bliver mine foretrukne. Det er gået fuldstændig henover mit hoved. Jeg fandt også dette klip fra Abbey Road studierne, hvor han udover at tale lidt om sit comeback og en sci fi agtig fantasi diskodronning fra sin barndoms fantasi verden, også spiller nye numre såvel som gode gamle swingere:

Især den akkustiske version af New York New York gjorde mig helt blød i knæene igen:

Jeg troede ellers at Ryan Adams var et overstået kapitel idet han tabte mig med hans lange lange overproducerede og for country prægede plader med The Cardinals (som nu er opløst), og at koncerten med ham i Falconer Salen i 2007 var den sidste chance for at opleve ham live nogensinde fordi han havde problemer med sit ene øre. Problemer han stadig har, men efter et par års pause fra musikken, har fundet metoder som gør at han trods alt kan leve med det.
Midt i min iver faldt jeg også over dette lidt lange interview hvor han forklarer hele affæren med hans øre og udredder et par rygter som i årenes løb har plaget ham. Bl.a. at han engang skulle have smidt en stiv fyr ud fra en koncert fordi han kaldte ham Bryan Adams:

konkurrence: blue hawaii (can)

Blue Hawaii

Endnu en konkurrence er på banen, denne gang kan du vinde billetter til når canadiske Blue Hawaii drysser elektronisk drømmestøv udover Rust d. 25. juli (mere herom længere nede).

Blue Hawaii består af parret Alexander Cowan og Raphaelle Standell-Preston (som også er frontkvinde i psych-pop bandet Braids) som siden 2010 har lavet musik sammen. De har en EP med sig i baggagen og udgav tidligere i år et fuldlængde album ‘Untogether‘. De bevæger sig i et elektronisk, men melankolsk luftigt univers hvor der bliver manipuleret med Raphaelle Standell-Prestons vokal og beatsene er klippet fra hinanden for derefter at blive sat sammen igen i repetitive lyduniverser.

Undertegnede havde indtil for nyligt kun kendskab til deres eksistens, men havde ikke lyttet efter. Jeg blev dog taget med stormen da jeg hørte introen til den seneste single; Try To Be, som har så mange fine elementer og på samtidig er ganske simpel. Lyt selv:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/76316920″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Deres univers minder mig på mange måder om Young Magic og danske Nanome som begge lå højt i mit musikalske univers i 2012. Så jeg er meget spændt på at skulle opleve deres sonisk gyngende beats og drømmende melankolske univers i Rust’s intime omgivelser.

Vi stiller her på bloggen 3×2 billetter på højkant til koncerten. Alt du skal gøre er blot at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvad var titlen på Blue Hawaii’s EP fra 2010 ?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest d. 25. juli kl. 12. Vinderne får direkte besked.

konkurrence: Bottled in England

Bottled In England

Det er langt fra alle spillesteder der holder sommerferie. Rust kører både onsdag, torsdag, fredag og lørdag i denne uge for eksempel. Natten til lørdag får de besøg af Bottled In England, som netop har været på en 10 dage lang tour i Kina. Bottled In England spillede deres debutkoncert her for 3 år siden, og vender nu stærkt tilbage. I den forbindelse har de lavet denne video:

I samarbejde med Rust udlodder vi her på bloggen 3 x 2 billetter til koncerten. Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål og sende dit svar til blaavinyl(a)gmail.com inden fredag d. 19. juli kl. 12. Vinderne får direkte besked:

Hvor mange albums har Bottled In England udgivet ?

Roskilde Festival 2013 – Rikke fortæller og anbefaler

Roskilde Festival 2013

195 navne på 8 dage. Da jeg skulle finde ud af hvor tætpakket mit Roskilde skulle blive i år blev jeg ganske overrasket. Lørdag skulle vise sig at være den eneste dag jeg har mere end 5 navne på programmet, og rigtig mange af de resterende navne på programmet ringer ikke en klokke i mit musikalske univers, så jeg fornemmer lidt på det hele at mit Roskilde bliver en god blanding af gode gamle kendinge, bekendtskaber man får et større indtryk af og så de navne man ikke anede skulle være en del af éns musikalske univers. Jeg vil i dette indlæg prøve og komme med et par bud på hvad der er anbefalelsesværdigt at se på dette års Roskilde.

Undertegnede har allerede været afsted på festivalen både i lørdags og i går, søndag. Det er første gang nogensinde at jeg når at opleve warm-up dagene og det var vildt at overvære da hegnet væltede og campingområdet rimelig hurtigt blev fyldt op med telte og pavilloner (se billede herunder). Stødte også ind i ét af postbuddene fra Dream City’s postkontor-lejr, som kiggede forbi Stengade baren i Street City og stolt poserede i sit præ-kostume.

Roskilde run + postmand per

Poetry In Mono er iøvrigt også repræsenteret i Stengades bar i år. Dels på drinkkortet, men også med en fin lille tagline på infovæggen i baren (se billede øverst). Vi er rigtig stolte af det og oprigtigt glade for at grafikerne der står bag infovæggen valgte at skrive i blåt, da det står godt til konceptet og bloggen her.

Nå…til musikken. Lad os starte på toppen. Af de bands jeg glæder mig allermest til at se, må det være islandske Sigur Rós som ifølge mig har begået én af årets plader! De kommer ligeledes kommer til at slutte min festival af lørdag nat. Det bliver storslået!

De norske Dråpe som spiller i aften på Pavilion Junior vil jeg også anbefale varmt. Her er tale om drømmende guitarstøj med en snert af pop til den søde tand. I morgen når jeg er tilbage på Roskilde skal jeg helt klart tjekke Travelling Tribes ud, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at opleve live.

I går oplevede jeg Navneløs på Pavilion Junior. Koncerten bar desværre meget præg af at de dels ikke havde deres to cellister med, men i den grad også af at lyden var alt for høj og bas og guitar var alt for dominerende, så deres ellers så detaljeorienterede udtryk druknede. Den knap så gode start på den musikalske del af min festival blev dog hurtigt vendt til det bedre da Rewolmer feat. Lotte Rose fyrede op under deres atmosfæriske ambient på Apollo, som man kunne stå der og vugge til i solen.

Derudover er jeg spændt på at se Vinnie Who åbne Orange torsdag. Og håber på at se følgende: Jake Bugg, Animal Collective, Martin Ryum, Efterklang, Ásgeir Trausti, Indians, The National og Quadron. Hvis min energi stadig er der søndag, ville jeg også meget gerne opleve My Bubba og Black Rebel Motorcycle Club. Og så er jeg spændt på at se hvad jeg ellers løber ind i af musikalske oplevelser. Der plejer som regel at være mindst én uventet overraskelse på Roskilde. Vi ses derude!

sommer

Sommeren er for alvor over Danmark. Det var så varmt i dag at undertegnede ikke engang kom uden for en dør før sidst på dagen. Så tiden gik med at få lyttet til lidt nyt musik, og ét af numrene jeg faldt over var The Wave som er Bodebrixens splinternye single fra deres kommende EP. Det er et nummer der på mange måder passer meget godt til mit sløve humør og den varme der er skyllet indover os i dag. Aske Bode og Andreas Brixen beskriver selv sangen som “(…) en sommer-single, med det genkendelige stik i hjertet man føler når man tager årets første svømmetur.”
Bortset fra svømmeturen kan jeg sagtens nikke genkendende til det sangen rammer i én når man lytter til den. Et plus er at sidde iført dit sommertøj i en aftenlun stue og lade dig forføre:

Derudover fik jeg anbefalet nummeret Pilot Light af amerikanske The Love Language fra deres kommende og tredje album Ruby Red, som udkommer i juli. Et dejligt poppet og storladent nummer som uden tvivl har taget mig med én eller anden form for storm. Der er mangler bestemt ingenting når det kommer til instrumenteringen. Det er Mercury Rev på en god dag og så er der ikke et sekund i tvivl om at de har et par Beatles plader stående i deres pladesamling. Jeg kendte ikke bandet før i dag, men jeg er bestemt blevet nysgerrig på hvad de ellers har at byde på. Lyt selv:

Hvor Bodebrixens nummer fik mig til at tænke på en varm sommerdag med sand imellem tæerne og en kold cocktail i mine hænder, får The Love Language’s nummer mig til at tænke på en lun sommerdag hvor man suser afsted på landevejene på sin cykel med kjolen flagrende i vinden uden bekymringer. Begge numre der er perfekte til en dag som i dag.

PB43 præsenterer…

Cirkus til PB43 Præsenterer...

Undertegnede havde for et par weekender siden, fornøjelsen af at opleve den lille endagsfestival PB43 Præsenterer… ude på Amager. Det var en dejlig oplevelse, med 2 scener, 3 madboder og 3 barer, glade mennesker og skøn musik. Meget simpelt, hjemmeligt og dejlig dag/aften.

Jeg var desværre ikke så mobil og humpede rundt på krykker, så det var begrænset hvad jeg fik oplevet. Men SVIN, Murder, Mads Beldring + Kostcirkeln, Before The Show og Alcoholic Faith Mission fik jeg da mere eller mindre med.

Aftenens absolutte højdepunkt, var da Alcoholic Faith Mission nåede til deres sidste nummer – Throw Us To The Wolves – og præsenterede cirkusparret Tin Can Company, som på smukkeste vis slyngede sig op og ned ad denne her kæmpe stang som befandt sig midt i salen (billedet). Det var til tider et halsbrækkende syn og helt klart noget som tiltrak så meget opmærksomhed at selv bandet næsten havde svært ved at koncentrere sig om at spille. Tin Can Company har til og med været med til at lave videoen til den fine sang:

hulen

Vi beklager at vi ikke er så aktive for tiden. Det skyldes at jeg er druknet i eksaminer og koncerter og Rune har bare generelt travlt. Men vi er stadig i live…bloggen lever stadig! Eksamenstiden er = overspringshandlinger = indlæg om dejlig musik, og sådan er det også i dag.

Til Poetry In Mono’s 10. udgave af slagsen sidste år, havde vi besøg af Soffie Viemose (billedet), som siden har skiftet kunstnernavn til Nanome. Som hun selv beskriver det, er det ikke fordi hendes musik kommer til at lyde anderledes, det giver hende blot noget mere personlig frihed, såvel som kunstnerisk frihed. Derudover kommer det også til at virke mere inkluderende for hendes bandmedlemmer når de står på scenen.

I forbindelse det nye bandnavn, kom også en ny video til hendes seneste single fra hendes kommende album. Det er en sang som undertegnede har været helt vildt forelsket i siden jeg hørte den første gang sidste år, så det er bare skønt at kunne lytte til den lige når jeg lyster nu:

Instrueret af: Niels Ove Kildahl

Eller, det er faktisk løgn. Soffie og bandet lavede allerede sidste sommer en fin lille live video ved badesøen klokken meget tidligt på Roskilde Festival: