SPOT optakt

Ice Cream Cathedral

Traditionen tro kommer her en optakt til SPOT Festival, som i år er den 10. SPOT i træk undertegnede deltager i. Og som sædvanligt glæder jeg mig helt vildt! Jeg er desværre den eneste her fra bloggen der skal afsted i år, men jeg er sikker på at der nok skal blive rigeligt at se til. Som altid har jeg planlagt at se flere navne end jeg reelt kommer til at se, men er det ikke altid sådan? Anyways, mine programmer for fredag og lørdag ser således ud:

FREDAG:
The Malpractice
Boho Dancer
Ivory & Gold
Kissaway Trail
Jonas Alaska (NO)
Go Go Berlin
Kejthåndet
Baby In Vain
Dinner
Before The Show
Dead Young Oaks
Young Dreams (NO)
Dad Rocks!
HighasaKite (NO)
Broken Beats
Broken Twins
Lulu Rouge (feat. Asbjørn)
Synd & Skam
CTM
Yast (SE)
Maskinvåd
So-so Echo
Linkoban
Nelson Can

LØRDAG:
Helsinki Poetry
Mads Beldring
Mont Oliver
Echo Me
The Wands
Kites and Komets
Helmet Compass
The White Album
Ice Cream Cathedral
Dangers of the Sea
Ásgeir Trausti (IS)
Mechanical Bird
Mariam The Believer
Foyn Trio
Penny Police
We Were Born Canaries
Cancer
Eggs Laid By Tigers
The Good The Bad
Far Away From Fiji
We Invented the Night
Halasan Bazar
Den Fjerde Væg
Ocean View
Complicated Universal Cum
Vinnie Who

Det siger sig selv at jeg ikke når rundt og se alle, da mange af dem også ligger med spilletider oveni hinanden og der er knap nok tid til spisepauser eller at hænge ud med folk for den sags skyld, så mon ikke at jeg ender med kun at se halvdelen? Om ikke andet kunne det være skægt at bryde min rekord på 27 navne på de 2 dage.

Selvom alle på den liste er must sees, så er der nogle der stikker mere ud end andre. Ice Cream Cathedral (billedet) for eksempel, som spiller på SCC That scenen kl. 17:15 lørdag, men inden da kan man også nå at opleve dem i et mere simpelt setup til Music Management’s Daydream om eftermiddagen. Hvis uheldet skulle være ude og man ikke når nogen af delene, eller bare ikke kan få nok, så er det jo heldigt at de spiller på Stengade d. 24. maj i deres rette element, hvor Gabriel varmer op.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller Facebook event.

Et andet band der er mulighed for at se på Stengade senere i maj, hvis uheldet skulle være ude, er Halasan Bazar som varmer op for Pop Revo-aktuelle Woods d. 15. maj.
Se mere her på Stengades hjemmeside eller på Facebook eventet. Halasan Bazar spiller iøvrigt lørdag kl. 23 i Lille Sal på SPOT.

Jeg glæder mig til at se alle de navne jeg nu kan nå og er virkelig spændt på om der dukker nogen op der kan vælte mig bagover og evt. inspirere til efterårets Poetry In Mono aftener. Ses på SPOT!

SPOT har iøvrigt lavet en fin playliste her som man kan varme lidt op på:

konkurrence – tigerne der lægger æg

Eggs Laid By Tigers

I wrote endless imitations, though I never thought them to be imitations but, rather, wonderfully original things, like eggs laid by tigers” (D.T. 1951)

Den første gang jeg stødte på bandet med det lidt spøjse navn, var på en københavnsk festival for en række år siden. Eggs Laid By Tigers, som består af Jonas Westergaard (Murder), Peter Bruun (Murder, Django Bates Trio m.fl.) og Martin Ullits Dahl (Prins Nitram m.fl.) har siden dengang udgivet deres debutalbum, Under The Mile Moon, i oktober sidste år. Den er den første del af en triologi, der eftersigende skulle nå finalen i 2014, hvor bandets mystiske fjerdemand (som er citeret ovenfor) nemlig være fyldt 100 år. Pladen er kun udkommet som download og på vinyl, og har det flotteste cover jeg længe har set:

Eggs Laid By Tigers - Under The Mile Off Moon

Collagen forestiller iøvrigt denne mystiske fjerdemand.
Jeg har haft æren af at opleve dem live et par gange efterhånden, hvor de som oftest optræder hele 7 mand på scenen med blæsere og tangenter og det hele, og det har været en stor fornøjelse hver gang. Jeg ser derfor meget frem til at se dem igen til SPOT Festivalen på lørdag kl. 21:00 i Lille Sal, Musikhuset.

Men hvis man ikke skal til SPOT Festival, så giver bandet intimkoncert på fredag i Christianshavns Beboerhus. Det er ikke længe siden at jeg var i Christianshavns Beboerhus til koncert for første gang i mit liv, og jeg må sige at jeg var meget positivt overrasket over hvor hyggelige omgivelser de har derude, så jeg er næsten ked af at jeg ikke er i København på fredag. Men i skal da have chancen for at komme med:

Vi trækker nemlig lod om 1×2 billetter til intimkoncert i Christianshavns Beboerhus d. 3. maj + 2 signerede eksemplarer af Eggs Laid By Tigers seneste album på vinyl. Det eneste du skal gøre, er at svare på følgende:

Hvilken stor digter siges at være bandets mystiske fjerdemand?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest torsdag d. 2. maj kl. 15. Vinderen får direkte besked.

konkurrence – Schultz and Forever

Schultz and Forever

Hvis jeg skulle kåre et “årets SPOT” fra sidste års SPOT Festival, så ville det være Jonathan Schultz aka Schultz and Forever der ville løbe afsted med prisen. Jeg er tydeligvis ikke ene om at være blevet betaget af denne vilde stemme som Schultz serverer sine sange med, da han er blevet skamrost af anmelderne såvel for hans EP som når han optræder i det ganske land, og senest er han blevet nomineret til Året Upcoming ved Politikens iByen prisfest i maj.

Men inden da, tager han på en mindre Danmarksturné i fint selskab med Dangers of The Sea og vi udlodder 2×2 koncertbilletter til koncerten i Koncerthuset d. 30. marts og 2×2 koncertbilletter til en valgfri koncert på resten af touren:

21. marts: Odense, Posten
22. marts: Århus, Radar
23. marts: Aalborg, 1000 Fryd (+ Nordkraft session den 24. Marts.)
28. marts: Frederiksværk, Gjethuset
30. marts: København, Studie 2
4. april: Sønderborg, Sønderborghus
6. april: Thisted, URT

Alt du skal gøre er at svare korrekt på følgende spørgsmål:
Hvad hedder Schultz and Forever’s franske pladeselskab?

Send dit svar til blaavinyl(a)gmail.com senest på onsdag d. 20. marts og skriv gerne hvilken koncert du ønsker at vinde billetter til. Vinderne får direkte besked.

poetry in mono #11 i glimt

For præcis en uge siden tog vi hul på forårets Poetry In Mono arrangementer (som der dog kun er 2 af i denne sæson). Det var en aften i det dansksprogede musiks tegn. Mellemblond stod for at vende plader før, imellem og efter koncerterne, og det var de pænt gode til eftersom at der var gang i dansegulvet det meste af aftenen.

Atomfax var de første til at indtage Stengades scene og skabte straks en stemning som var man på Roskilde en lørdag formiddag i den bagende sol med en øl i hånden siddende på græsplænen foran scenen. Det var nogle dejligt positive sange som bandet bød på, og publikum var helt med på den.

Maskinvåd gjorde Atomfax kunsten efter og havde ligeså publikum i deres hule hånd med deres to forsangere, Mathias Winther Kjeldsen og Peter Skibsted som i den grad var på og fyrede den af. Det her er et band der virkelig vokser på undertegnede, som kan være rimelig kræsen på den dansksprogede front. Prøv og hør her:

Denne aften var lidt en såkaldt “special edition” eftersom vi udover at holde efterfest for Poetry In Mono, også havde inviteret Frost Festival, Speaker Bite Me og DJ Rafle på besøg efter midnat, som omdannede salen på Stengade til én stor fest. Folk hyggede sig så meget at det var svært at forlade Stengade da de lukkede kl. 3. Hele aftenen var generelt indhyllet i denne her helt specielle og dejlige stemning som man ikke finder magen til andre steder.

Vi ses til den næste Poetry In Mono d. 6. april som byder på følgende: Young Dinosaur + Waldo & Marsha + DJs: Jens Ramon (Figurines) og Bastian Kallesøe (The New Spring), hvor vi forhåbenligt for skabt en lignende stemning gange 10!

Tak til Jakob Møldrup Petersen for billeder.

live live festival

Live Live Festival

For lidt over et år siden dukkede der endnu en festival op i det danske festival landskab. Det var en én dags festival som endte med cirka 500 gæster og den foregik skam i byen over alle festivaler, nemlig Roskilde. Det er de unge initiativtagere fra B-group, som bl.a. står bag musikmagasinet Bands of Tomorrow samt Islandkids booking, som også står bag Live Live Festivalen. En festival der i år har vokset sig 2 dage stor og er gået fra 23 navne til over 50 navne, som skal afvikles d. 10.-11. maj.

Blandt de navne der allerede er offentliggjort er blaavinyl og Poetry In Mono yndlinge såsom You.You.You., Asbjørn (se video herunder) og GIRLFRIENDS. Derudover byder programmet på Mathilde Savery, Kamilia Amélie, Siamese Fighting Fish, Dance With Dirt, Paper Tigers, LSD on CIA, Kristoffer Rahbek, Inouwee, Apollo Bear, Stargoescandy, Jørck, Castles Made of Sand, Mellow Yellow, One More Than 12, Dog In A Bag, Johnwhereismywhiskey, Bob Sacamano og Vintertur.

I dag tilføjer de hele 6 navne mere:

Belle Ville tager dig med på en rejse, igennem en hel række af elektroniske genrer. De udgav i 2012 EPen ‘Opium’, som høstede fine anmeldelser, og som bl.a. Troels Abrahamsen remixede et nummer fra. Siden har bandet været support for bl.a. Who Made Who og Rangleklods, og givet koncerter over hele landet. Belle Ville udgiver til april EPen ‘Inside Outside’.

Det elektroniske musikkollektiv 180° Virvar udsendte 1. januar 2013 deres længe ventede album “Choice Is (Insert Words)”. Pladen har sidenhen høstet en masse flotte anmeldelser, og 180° Virvar har for alvor sat en tyk streg under, at de er et af danmarks mest spændende elektroniske navne.

Robeat Boys er elektropop med referencer til Air, Daft Punk og Röyksopp. De giver dig hårdtpumpede dansable beats, fede baslinier blander med overskudsagtige leadvokaler og catchy melodier. Til trods for bandets korte levetid, har de allerede spillet koncerter flere steder i landet, bl.a. til Bands of Tomorrow showcase, hvor de holdte en vild fest! Bag Robeat Boys gemmer sig Tue Sander og Lars Rønne, som har spillet flere turnéer som sidemænd i projekter som Pede B, Medina og U$O. Nu står de sammen som frontmænd i deres eget projekt, og vil helt klart fyre op for dansegulvet.

Pop duoen Navy Bruise består af punk divaen Wanda Bra og bagmanden Hansen. Med tunge basrytmer og en girlpower vokal leverer duoen ørehængende melodier. Musikken er inspireret af Hansens baggrund i techno, synthpop og industrial. Projektet er dugfriskt og blev lanceret 2013 hvor de har en masse musiske lækkerier på vej. Navy Bruise byder velkommen i deres skæve pop univers.

Når We Are The Way For The Cosmos To Know Ifself går på scenen, præsenteres afrikansk sharman-messende intelligent tekno fra de vestsjællandske marker. Til trods for deres korte levetid har bandet allerede givet koncerter rundt omkring i København samt på Effector Festival 2013, og kan også opleves på Egmont Festival 2013. Forbered dig på at blive tryllebundet udi en outer space trance.

Sangerinden Éda bevæger sig et sted imellem dubstep og minimalistisk electronica, men bruger også elementer fra både soul, rock og triphop. Hun kan godt lide at “lege” med musikken, både i vokal, tekst og genre, og går meget op i autenticitet og personlighed. Éda har givet koncerter rundt omkring i det Københavnske og fyrer uden tvivl op for en fest til Live Live Festival.

Det er alle navne som er relativt nye for os her på blaa vinyl, undtagen ét. 180° Virvar, er vi da stødt på et par gange før, og de har også gang i noget spændende:

Det virker til at blive et meget alsidigt og spændende program Live Live Festivalen har gang i der. Vi håber vi selv når forbi og får tjekket en række bands ud. Følg festivalen på Facebook her.

så gik man lige og savnede murder helt vildt…

Murder

…og så bliver de offentliggjort på en én-dags festival på Amager d. 11. maj. Yes, du hørte rigtigt!
Siden 2010 har fabriksgrunden på Prags Boulevard 43 på Amager, under navnet PB43, huset en mangfoldig skare af iværksættere, kunstnere, værksteder og foreninger. Nu har den nystiftede Musikforeningen PB43 taget initiativ til én-dags festivalen ”PB43 præsenterer…”, som udover Murder, indtil videre præsenterer sprøde navne som Alcoholic Faith Mission, Thulebasen, Rumpistol og CTM, og der er flere navne på vej.

PB43 festivalen

Det hele kommer til at foregå i de gamle rustikke fabrikshaller og i et cirkustelt som bliver stillet op på pladsen imellem bygningerne. Og hvis solen skinner på en blå himmel som i dag, så kan det jo næsten ikke blive bedre. Ses vi?

Facebook eventet kan ses her.

de mærkelige ører

Asbjørn - still fra Strange Ears videoen

I august sidste år begyndte der at dukke nogle still-fotos op på Asbjørns Facebook. De forstillede Asbjørn omgivet af kameraer (se billedet nedenfor), og en masse andre spændende ting, der indikerede at han var ved at få lavet en musikvideo til singlen (og eftersigende den mest populære af hans sange) Strange Ears. Men der skulle gå hele 6 måneder før vi kunne få lov til at se resultatet.

Asbjørn på settet til videoen

Det er Thomas Dyrholm og Anders Morre, som tilsammen udgør video-kollektivet Powerclap, der har produceret videoen.
Jeg forelskede mig i deres æstetik fra første øjeblik, jeg så videoen til Schultz and Forever’s Falling. De fortæller nærværende og poetiske historier med deres billeder, og jeg var virkelig spændt på at se det udfoldes i en mere poppet ramme, som min, siger Asbjørn.

Hovedpersonen i fortællingen er kunstneren M.R. Mymy Iridescence Bark Morpho 1314, der drages af den usynlige kraft ind i David Byrne’s kunstværk ’Tight Spot’.
Hans bevægelser er som poesi, og han er alt hvad jeg håber at kunne være i min kunst. En muse, en påmindelse om at slippe kontrollen og stå ved sig selv. ’Strange Ears’ er en ode til fortabelsen i musikken. Det punkt hvor man stopper med at stille spørgsmål og lader sig lede af krop og smelter sammen med verden omkring. Ikke ulig den følelse jeg gerne vil opnå med mit band og publikum, når jeg spiller live, uddyber Asbjørn, som pt. er i studiet og indspille nyt materiale. Han tager dog et smut til Tyskland i starten af marts for at spille på et par festivaler, og kan også opleves et par gange i maj herhjemme i DK.

Det er en ære at have fået lov til – som én af de første her i Danmark – at vise jer videoen, som undertegnede har set igennem mindst et dusin gange, og ligesom Asbjørn, er jeg også helt betaget af Powerclap drengenes sans for æstetik og smukke billedmotiver. Se det sprøde resultat herunder:

frosten er over os

543103_521636354525002_1118030450_n

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at vi er store tilhængere af de koncerter, der kommer fra Frost Festivalen tilbagevendende program. Unikke lokationer med unikke kunstnere. Skæve indslag. Sjove idéer og tiltag. En forfriskende spiller på festival-scenen i DK.

Vi har taget os den frihed, at anbefale en række af dem, vi meget gerne vil ind og se under festivalen (i kronologisk rækkefølge):

Martin Ryum, den 19. februar, Copenhagen Piano
Uden Garanti-pladen fra 2004, der så vidt vi er bekendt, er den eneste soloplade Martin Ryum har lavet, står helt centralt hos os begge. Fremragende singer/songwriter-album med spændende lyrik der kredser om en ungdommelig og ubekymret reflektion, men også meget dybere lag, der seriøst lader en tænke over teksterne lang tid efter musikken er ebbet ud.

Til Frost står han klar med nogle fortolkninger af Inger Christensens poesi. Helt nedbarberet og helt nøgent. Noget der ganske sikkert vil stå godt til stedet, koncerten bliver afholdt. Lyt selv på demoerne på Ryums soundcloud.

Jacob Bellens (solo) + Schultz And Forever, den 20. februar, Copenhagen Piano
Hr. Bellens var på vores begges top 10 over årets bedste danske plader i 2012 med hans første solo udspil, Daisy Age. Det er derfor ikke nogen overraskelse, at han uden tvivl er på vores must-see-liste på Frost festivalen. Jeg (Rikke) har altid fundet en fantastisk ro i Bellens sprøde stemme, og de gange jeg har oplevet ham live med Murder har det altid været en udsøgt fornøjelse.

På SPOT Festival sidste år, tog jeg på en lille udflugt ned til gården ved V58 lørdag eftermiddag for at støtte op om Music Management folkenes fine event. Jeg kendte de fleste bands i forvejen, men pludselig blev velkendthedens døsen afbrudt af denne her rene og klare sangstemme. Schultz and Forever var gået på scenen, og undertegnede var tryllebundet på stedet. Hans anden EP, Cèline, udkom i sidste uge og det har været en fornøjelse at blive mindet om hvad det præcis var der tryllebandt mig sådan en solbeskinnet forårslørdag i Århus.

Der er alt i alt lagt i ovnen til en fantastisk aften i selskab med to unikke herrer.

Ducktails (US) + Max Gaia, den 22. februar, Stengade
Jeg (Rikke) har selv haft en finger med i spillet omkring denne koncert, men derfor er det jo netop ikke forbudt at glæde sig og anbefale den videre. Ducktails er et sideprojekt for guitarist Matt Mondanile, som også spiller i Real Estate. Begge projekter byder på en tilbagelænet sommer-vibe, og jeg er blevet svært glad for Ducktails’ plade, The Flower Lane, som udkom tidligere på ugen. Det bliver rigtig spændende at opleve dem i Stengades alt for fede rammer!

Mariam the Believer + Cancer, den 28. februar, Koncertkirken
Wildbird & Peacedrum-medlemmet Mariam Wallentin sprang ud som solist i januar måned med albummet “Blood Donation”. Og det er en ganske stærkt samling sange, der ganske sikkert vil gøre sig rigtig godt live med sine rytmiske opbygning, vokale kvaliteter og energi. Har man set W&P, så vil man også vide, at de er et rigtig fornuftigt liveband – derfor også store forventninger hertil. Derudover er vi jo også begge ret nysgerrige omkring at få hørt Nikolaj Vonsild og Kristian Finne Kristensens nye projekt Cancer. Vi kan jo lide begge de herrer, så mon ikke at de kan diske op med noget ret interessant på Frost i Koncertkirken?

Speaker Bite Me + Broken Twin, den 1. marts, Koncertkirken
Mit (Rikkes) første møde med Speaker Bite Me ligger så langt tilbage at jeg ikke kan huske det helt præcist, men jeg oplevede dem i hvert fald live for første gang på Pitstop i Kolding tilbage i 2004. Senere det forår stiftede jeg bekendtskab med Signe Høirup Wille-Jørgensens soloprojekt, Jomi Massage, da hun i 2004 udgav pladen Aloud, og senere gav en koncert jeg sent glemmer på Pitstop. Det var samme forår både Rune og jeg stiftede bekendtskab med makkeren, Martin Ryum’s soloprojekt som er beskrevet nærmere ovenfor.
Jeg har siden oplevet Speaker Bite Me live et par gange og har været lige begejstret hver gang. Jeg må ærligt indrømme at den plade der har gjort størst indtryk, er deres seneste udspil fra 2007, Action Painting. Men selvom det langt fra er den plade det kommer til at handle om denne aften hvor de fremfører deres album fra år 2000, If love is missing it must be imposed, skal denne koncert stadig anbefales på det kraftigste.

Efter koncerten holder Speaker Bite Me iøvrigt efterfest lige rundt om hjørnet på Stengade i samarbejde med Frost og Poetry In Mono, hvor DJ Rafle fra det såkaldte gamle crew har taget turen hele vejen fra Skotland for at fyre op under dansegulvet.

Colin Stetson + Synd og Skam, den 1. marts, Jazzhouse
Både Colin Stetson og Synd og Skam er to virkelig spændende indslag til dette års Frost. Stetson er kendt fra Bon Iver, og hvis man har været vidne til Justin Vernon og co., så vil man også vide, at Stetson ved koncerterne også har fået stort frirum og spilletid live. De udsyrede jazz-soli og den legesyge tankegang der befinder sig i den mands hoved. Skingre ansatser, der nærmest blot består af ren luft, men også ganske varme klange og universer. Spændende fyr.

Synd og Skam står bare på min must-see-liste indenfor nær fremtid. Jeg har stadig min første koncert til gode, og mens deres Blafret Ør Af Kjoler er et virkelig spændende bekendtskab. Hør den selv her. Derudover spillede de på P6 Beat Rocks, hvor jeg desværre missede dem. Det er dog blevet foreviget med dette fremragende nummer – det er energi i sin pureste form.:

Hør i øvrigt vores favoritter på Spotify ud fra årets program: