gæsteindlæg – mads axelsen

Mads Axelsen

Som en ekstra bonus til den 14. Poetry In Mono i morgen, får vi fint besøg af Mads Axelsen (fra Det Elektriske Barometer) som vil spille et 90 minutter langt set efter koncerterne. Så vi håber at i er friske på at blive hængende og feste! Læs mere om arrangementet her og køb din billet i forsalg så du sparer en 10’er til garderoben.
Mads har været så rar at dele nogle af sine yndlingsnumre med os her:

Connan Mockasin – I’m The Man That Will Find You

– Connan Mockasin har altid været lidt af en personlig helt. Hans euforiserende og kalejdoskopiske lyduniverser svæver imellem et virvar af forskellige genrer, instrumenter og vokaler, og bliver smukt flettet sammen til de fineste lydlandskaber man har lyst til at svømme og drømme sig hen i.

Jacco Gardner – The One Eyed King

Fra første gennemlytning har Jacco Gardners nye album Cabinet of Curiosities været min nye favoritplade. Det dufter af forår, spirrende blomstermarker og minder mig om pastelfarvede sommermorgener i en ny forelskelses skær. Åh, alle der kan lide 60er æstetik og dejlige mænd som Nick Drake og Simon & Garfunkel skal, skal, skal høre denne her plade. Jacco Gardner spiller på Loppen i København d. 29 november, og er uden tvivl den koncert i hele efteråret jeg glæder mig allermest til.

Led Zeppelin – Going To California

Umiddelbart tror jeg ikke det er nødvendigt at skrive særlig meget om det her nummer. Det er bare en af de smukkeste ballader der nogensinde er skrevet, og lyder ret præcist som sæsonernes skiften.

TennisCoats – Iso Phase

Et band jeg ikke ved ret meget om, på trods af jeg har været lidt forelsket i hende forsangerinden igennem en længere periode. Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad hun synger om, men jeg sys det er pokkers fint og er et nummer jeg får lyst til at starte forfra igen, når det er slut.

First Hate – In My Dreams

Jeg har lidt et hade/elske forhold til hele denne her lo-fi bølge. På den ene side siger min fornuftige sans mig at det er fjollet, lyder ufærdigt og til tider næsten er komisk. Alligevel siger min mavefornemmelse og mit hjerte mig noget andet for jeg må indrømme at jeg har taget mig selv i at nynne med på det her nummer virkelig mange gange. De danske drenge i First Hate er et godt eksempel på at hårdt arbejde betaler sig, og om man er til denne her fætter BR agtige lyd eller ej, så sys jeg det tydeligt at høre at de har gjort sig umage, tænkt, øvet og fundet frem til et resultat som ikke lyder som ret meget andet. Det kan man kun respektere dem for, og personligt sys jeg det er en skide charmerende drømme melodi.

Pinkunoizu – Down In The Liverpool Stream

Det her er måske det bedste sidste nummer på en plade jeg nogensinde har hørt. Jeg synes Pinkunoizus album The Drop er årets danske udgivelse. Period. Sådan et nummer man ville ønske der aldrig sluttede.

Beach House – I Do Not Care For The Winter Sun

For et par år siden lavede mine to bedste venner, Victoria Legrand og Alex Scully (læs: Beach House), det her nummer der ret godt beskriver den der splittelse man føler i kroppen når sommeren forsvinder imellem ens fingre og vinteren endnu engang overtager krop og sind. På en gang elsker man det, og alligevel frygter man vinterens mørke og melankoli der føles som om den ingen ende vil tage. Hvis jeg nogensinde skulle være med i et band, så måtte det ret godt være Beach House. Og hey, der er bjælder med i. Whats not to like.

Karen O – Worried Shoes

Hvis jeg skulle lave en top ti over irriterende sangerinder i rock verdenen, ville Karen O fra Yeah Yeah Yeahs stryge direkte ind i top tre. Sådan havde jeg det i hvertfald indtil jeg så Spike Jonzes film “Where The Wild Things Are”, hvor Karen O har lavet hele soundtracket til. Det er bekymringsfuldt, fantaserende, barnligt og helt afsindigt fint.

Nina Simone – Baltimore

Bare fordi. Efter efteråret og vinterens mørke, kommer foråret og sommeren jo og lyser det hele op igen.

Godt efterår
Mads Axelsen

gæsteindlæg – scarlet chives

Scarlet Chives

Så nærmer efterårets næste (og denne sæsons sidste) Poetry In Mono sig med hastige skridt. På torsdag lukker vi på Stengade dørene op for den 14. Poetry In Mono i selskab med norske Dråpe og danske Scarlet Chives. De fleste vil nok kunne nikke genkendende til norske Dråpe fra deres besøg på Roskilde i sommers og til Scarlet Chives for deres kontroversielle video til førstesinglen The Timber Will Fall som fik Youtube til at fjerne den efter kun få timer online og gav bandet omtale i Ekstra Bladet. Blot et par måneder efter var bandet klar med en knap så kontroversiel video til anden-singlen Some Days Stay. Se og lyt her:

I forbindelse med koncerten på torsdag, har vi fået bassist Peter Esben fra Scarlet Chives til at give os sit bud på hvad han synes er det fedeste pt. som opvarmning inden det går løs:

Coil – a cold cell in bangkok

De fleste i Scarlet Chives er fjollede med velproducerede elektroniske numre samt remix. Dette er uoverordenligt godt skåret når det kommer netop dette. Coil=mystik

Coctoau Twins and Harold Budd – Sea Swallow me

En fantastisk 80’er samarbejde med Coctoau Twins og avantgardisten Harold budd som stadigvæk holder den dag idag. Dejligt drømmende nummer.

Grimes – Oblivian

Canadieren Clare Boucher er sejeste den enmandshær når det kommer til at lege med sin stemme. Læg mærke til de pitchede stemmer sidst i nummeret! 

Fuck Buttons – The red Wing

Dette nummer hører vi tit i bandet inden vi skal op og spille hvilket får en på dupperne. Det udvikler sig så vildt at man bliver helt høj til sidst! 

Liars – A visit from Drum

New Yorker Indie når det er bedst 🙂 

Vi glæder os til at spille!

Læs mere om arrangementet her og spar iøvrigt en 10’er til garderoben og køb din billet i forsalg her!

gæsteindlæg – dj mexican golf (big oil rec)

Au revoir simone

Så kom dagen endelig! I aften tager vi hul på denne sæsons Poetry In Mono arrangementer. I aften er det den 13. i rækken og det er 3. gang vi har besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec) aka Andreas Nielsen, som i denne anledning har lavet en fin liste over hvad han synes er det fedeste, og som vi sikkert også vil komme til at høre i aften når han vender plader før, imellem og efter koncerterne. Vi havde regnet med 5 numre, men han har ikke så nemt ved at begrænse sig når det kommer til musik, så her er hele 10 sprøde numre som i kan varme op med til i aften, som iøvrigt ifølge Soundvenue er et bud på én af ugens 12 fedeste fester. Læs mere om arrangementet her og glæd dig til en aften i den skæve pops tegn.

Au Revoir Simone – Somebody Who

– Jeg elsker Au Revoir Simone (billedet) og har glædet mig som et lille barn til deres nye plade. Videoen til den nye single Crazy er teknisk set federe, men omkvædet her slår mig bare helt ud… så det var egentlig et ret nemt valg.

Arcade Fire – Reflektor

– Arcade Fire har jo lavet den vildeste jam med Reflektor. Den virker til at have delt folk, men jeg er 100% med på det. Jeg tænker at de har opdaget at Sprawl II var det fedeste på The Suburbs og så arbejdet videre med det in mente. Det håber jeg i hvert fald for resten af pladen.

Chastity Belt – Seattle Party

– Chastity Belt’s debutplade No Regerts (sic) er årets overraskelse for mig og den plade jeg har lyttet til mest. Det er ikke voldsomt kompliceret, men bare charmerende og virkelig catchy indie rock med en god portion humor (lyt f.eks. til Nip Slip eller Giant (Vagina) hvis du gerne vil trække på smilebåndet). Jeg kunne vælge mange numre fra pladen, men har valgt netop denne fordi den indeholder følgende fantastiske kiss-off; “Your tattoos are so deep/ They really make me think”. Ouch!

Earl Sweatshirt – Molasses

– Earl Sweatshirts plade har været i konstant rotation siden den udkom og er klart en af mine favoritter i år. Molasses er lidt mere melodisk end resten af pladen og så elsker jeg RZA’s freestylede hook “I’ll fuck the freckles off your face, bitch”. Det er jo utrolig dumt, men også virkelig sjovt.

Holy Ghost – Dumb Disco Ideas

– Holy Ghost burde være meget større end de er. Deres debutplade fra 2 år siden var proppet med hits og dette er endnu et. Hvis du sidder stille til det her nummer, så er du død indeni. *Død*.

Cut Copy – Free Your Mind

– Soundvenue skrev at bassen på det her nummer var “Disclosure-tung”… ej, hold op. Med al respekt for Disclosure (og deres glimrende plade), så kan Cut Copy sagtens stå på egne ben og lyder her som en endnu mere old-school-houset version af Screamadelica-Primal-Scream (hurra for bindestreger). Det er voldsomt godt og nu vil jeg danse.

Less Win – Blimps

– Jeg snyder her fordi jeg selv udgiver Less Win på Big Oil (skamløs reklame, I know), men det her er endnu et hit. Og så var de på forsiden af iByen fredag, så jeg har stadig optur (je suis stolt, som man ikke siger på fransk). Nummeret er også et totalt hit, men det er noget andet. Det ved du jo godt.

FKA Twigs – Papi Pacify

– Fordi videoen er det smukkeste jeg har set i lang tid og fordi jeg ville ønske jeg udgav hende selv. Young Turks vinder lidt A&R game’t for tiden… og stående klapsalve til Arca, der har produceret nummeret. Han har haft et stort år med Twigs og hans arbejde på Kanye pladen.

Waxahatchee – Peace and Quiet

– 90erne er tilbage! Det er fedt og en super plade at høre på en slatten søndag… eller enhver anden dag egentlig.

Fuck Buttons – Brainfreeze

– Fuck Buttons er et af få bands hvor jeg virkelig glæder mig til hvert nyt album og de har ikke skuffet endnu. Trommerne på dette nummer kan jeg mærke helt ned i maven og så elsker jeg gyser-synthen (fugle sample?), da det minder mig om Salem og dengang witch house var det nye sort (kan du huske det? Det forsvandt sgu hurtigt).

gæsteindlæg: pre-be-un

pre-be-un

Så er det i morgen det gælder og vi glæder os rigtig meget! Vi har her fået Nicolai Koch fra Pre-Be-Un til at komme med sit bud på 5 numre der roterer i hans musikalske univers pt.

Fay – Let it Go
– Hele Fays Din album er super all right, Talk With My Body var en instant PRE-Be-UN hitter, men det her er også sprængstof:

Absolute Body Control – Is there an Exit?
– Jeg er helt tosset med pigestemmen her:

A$ap Rocky – Long Live A$ap
– Jeg blir gladere og gladere for Asap Rocky – først syntes jeg bare det var stylish, men han er ret fun også…

Meat Beat Manifesto – Prime Audio Soup
– Meat Beat Manifesto OG Boards of Canada – to fine bekendskaber der vinder lidt ved hinanden

Lars and The Hands of Lights – Kiss You In The Doorway
– Vi blev simpelthen så overdrevet glade for at Lars skrev os på sin liste at vi gengælder gestusen – Kiss you in the Doorway er overdrevet mesterlig:

I morgen kan i se frem til en liste fra aftenens DJ. Indtil da kan i læse mere om arrangementet her eller tjek det ud på facebook her.

gæsteindlæg – Lars and the hands of light anbefaler

Lars and The Hands of Light

Så er det meget snart, aka på fredag at vi med stolthed i stemmen kan tage hul på denne sæson’s Poetry In Mono aftener! Og i den forbindelse har vi spurgt Lars and The Hands Of Light om de ville komme med et bud på hvad der pt. rocker deres verden. Så her er hvad der rocker forsanger Lars Vognstrups verden pt:

Jimi Hendrix – Manic depressions

All time favorite. Jeg har altid haft lyst til at lave en version af den men, den kan ikke laves federe. Fed tekst, vildeste trommer og selvfølgelig også guitar.

timebox – Beggin’

Især hvis man kan finde det gamle mono mix af den hvor beat og bas er i den ene side, strygere etc. i den anden side. Tror det var Sejerø festival sidste år hvor kim LAS dj’ede den 3 gange.

prodigy of mobb deep – H.N.I.C.

Jeg har fået lysten til at høre rap music tilbage på det sidste. Hvorfor ikke starte med en classic. Det er så lækkert et sample han rapper over. Jeg elsker det lange forløb.

Rihanna – Stay

Min kæreste sagde at hun syntes den var vildt fed, jeg fattede det ikke før jeg hørte den igen dagen efter. Nu er den på repeat i mit hoved og jeg synger den heletiden. Røv irriterende.

pre-be-un – Bicyclist (red. vi har ikke kunne finde nummeret, så i får istedet for Mysteriously in Love)

Hvilket som helst nummer med pre-be-un.. Jeg glæder mig så sygt meget til at se dem spille igen på fredag!

Vi glæder os også. Læs mere om arrangementet her eller tjek det ud på facebook her.

poetry in mono efteråret 2013

poetry in mono logoet

En ny sæson står for døren og undertegnet har knoklet for at få alt på plads, så vi kan nyde endnu en omgang hyggelige aftener i den gode musiks tegn. Det flasker sig så småt på trods af at der stadig er nogle smådetaljer der skal på plads, men overordnet tegner sig dog til at der kommer til at være hele 3 Poetry In Mono aftener i denne sæson. De 2 første er præsenteret herunder. Læs, lyt og sæt kryds i kalenderen!

Den første (eller rettere sagt 13.) af slagsen går ned d. 20. september hvor vi er i det indie-poppede hjørne med album aktuelle Lars and The Hands of Light og PRE-BE-UN, som netop har udgivet hans debutplade. Bag PRE-BE-UN har vi Nicolai Kleinerman Koch (Oh No Ono, Choir of Young Believers og Boom Clap Bachelors), som med dette soloprojekt har kastet sig over den alternative pop med følgende ideologi:
Det er nyttesløst at søge efter en autentisk folkekultur i det kapitalistiske samfund. Med PRE-Be-UN vil jeg gerne etablere forståelsen af netop popkulturen som en autentisk folkekultur og lave et tværsnit, der viser lytteren roden af popmusikken som en kvasimysticistisk folkemusik. Mine tekster har flertydighed som ideal, og jeg tror, man kan tale om en art hyperreferentialitet, der på sætnings-niveau konstant stikker tråde ud til pop- og avantgardekultur. Alt fra Gene Vincent til George Brecht.”

Live-versionen af PRE-BE-UN varierer eftersigende i bemandningen på scenen, så det bliver spændende at se hvilket set-up vi får serveret musikken ved denne aften. Hør PRE-BE-UN’s førstesingle fra albummet clean spasms her:

Det er ligeledes en erfaren herre der står bag Lars and The Hands of Light. Lars Vognstrup (Junior Senior, Money Your Love, Wolfkin mf.l.) dannede i 2009 kvartetten Lars and the Hands of Light, som bl.a. tæller hans lillesøster, Line Vognstrup. De udgav i 2010 debutalbummet The Looking Glass som især fik stor opmærksomhed i Frankrig såvel som Tyskland. Nu er de klar med anden pladen Baby, We Could Die Tomorrow som udkom i april i år. Undertegnede havde fornøjelsen af at opleve dem til Crunchy Frog’s fabelagtige julefest på Pumpehuset i december sidste år, og det kan kraftigt anbefales at kigge forbi denne aften og få mættet sit pophjerte. Lyt selv:

Til at DJ’e før, imellem og efter får vi fint besøg af DJ Mexican Golf (Big Oil Rec) som vil sørge for at kridte dansegulvet op.

Den 14. Poetry In Mono i rækken bliver d. 17. oktober hvor vi byder på både norsk såvel som dansk shoegaze. Danske Scarlet Chives forargede for nyligt på nettet med videoen til deres førstesingle The Timber Will Fall fra deres kommende andet album som udkommer her d. 2. september. Videoen der viser 2 kvinder der holder 3 mænd som en slags slaver og belønner dem med brystmælk blev så hurtigt fjernet fra youtube, at Ekstrabladet blev nødt til at skrive om det. Heldigvis er Vimeo ikke ligeså strikse, så vi har derfor også muligheden for at vise jer den kontroversielle video her:

SCARLET CHIVES – THE TIMBER WILL FALL (OFFICIAL) from Kong Gulerod Film on Vimeo.

Undertegnede er meget begejstret for nummeret og glæder mig til at høre resten af pladen og ikke mindst opleve dem live.
Vi får også fint besøg fra Norge denne aften, når Dråpe slår an med deres lettere støjende shoegaze når det 5 mand høje band betræder Stengades skrå brædder. Lyt her:

DJ’s vil blive offentliggjort senere.

Vi glæder os rigtig meget til at komme igang med den nye sæson og håber rigtig meget at se mange af jer til arrangementerne 🙂

Roskilde Festival 2013 – Rikke fortæller og anbefaler

Roskilde Festival 2013

195 navne på 8 dage. Da jeg skulle finde ud af hvor tætpakket mit Roskilde skulle blive i år blev jeg ganske overrasket. Lørdag skulle vise sig at være den eneste dag jeg har mere end 5 navne på programmet, og rigtig mange af de resterende navne på programmet ringer ikke en klokke i mit musikalske univers, så jeg fornemmer lidt på det hele at mit Roskilde bliver en god blanding af gode gamle kendinge, bekendtskaber man får et større indtryk af og så de navne man ikke anede skulle være en del af éns musikalske univers. Jeg vil i dette indlæg prøve og komme med et par bud på hvad der er anbefalelsesværdigt at se på dette års Roskilde.

Undertegnede har allerede været afsted på festivalen både i lørdags og i går, søndag. Det er første gang nogensinde at jeg når at opleve warm-up dagene og det var vildt at overvære da hegnet væltede og campingområdet rimelig hurtigt blev fyldt op med telte og pavilloner (se billede herunder). Stødte også ind i ét af postbuddene fra Dream City’s postkontor-lejr, som kiggede forbi Stengade baren i Street City og stolt poserede i sit præ-kostume.

Roskilde run + postmand per

Poetry In Mono er iøvrigt også repræsenteret i Stengades bar i år. Dels på drinkkortet, men også med en fin lille tagline på infovæggen i baren (se billede øverst). Vi er rigtig stolte af det og oprigtigt glade for at grafikerne der står bag infovæggen valgte at skrive i blåt, da det står godt til konceptet og bloggen her.

Nå…til musikken. Lad os starte på toppen. Af de bands jeg glæder mig allermest til at se, må det være islandske Sigur Rós som ifølge mig har begået én af årets plader! De kommer ligeledes kommer til at slutte min festival af lørdag nat. Det bliver storslået!

De norske Dråpe som spiller i aften på Pavilion Junior vil jeg også anbefale varmt. Her er tale om drømmende guitarstøj med en snert af pop til den søde tand. I morgen når jeg er tilbage på Roskilde skal jeg helt klart tjekke Travelling Tribes ud, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at opleve live.

I går oplevede jeg Navneløs på Pavilion Junior. Koncerten bar desværre meget præg af at de dels ikke havde deres to cellister med, men i den grad også af at lyden var alt for høj og bas og guitar var alt for dominerende, så deres ellers så detaljeorienterede udtryk druknede. Den knap så gode start på den musikalske del af min festival blev dog hurtigt vendt til det bedre da Rewolmer feat. Lotte Rose fyrede op under deres atmosfæriske ambient på Apollo, som man kunne stå der og vugge til i solen.

Derudover er jeg spændt på at se Vinnie Who åbne Orange torsdag. Og håber på at se følgende: Jake Bugg, Animal Collective, Martin Ryum, Efterklang, Ásgeir Trausti, Indians, The National og Quadron. Hvis min energi stadig er der søndag, ville jeg også meget gerne opleve My Bubba og Black Rebel Motorcycle Club. Og så er jeg spændt på at se hvad jeg ellers løber ind i af musikalske oplevelser. Der plejer som regel at være mindst én uventet overraskelse på Roskilde. Vi ses derude!

hulen

© Niels Ove Kildahl
© Niels Ove Kildahl

Vi beklager at vi ikke er så aktive for tiden. Det skyldes at jeg er druknet i eksaminer og koncerter og Rune har bare generelt travlt. Men vi er stadig i live…bloggen lever stadig! Eksamenstiden er = overspringshandlinger = indlæg om dejlig musik, og sådan er det også i dag.

Til Poetry In Mono’s 10. udgave af slagsen sidste år, havde vi besøg af Soffie Viemose (billedet), som siden har skiftet kunstnernavn til Nanome. Som hun selv beskriver det, er det ikke fordi hendes musik kommer til at lyde anderledes, det giver hende blot noget mere personlig frihed, såvel som kunstnerisk frihed. Derudover kommer det også til at virke mere inkluderende for hendes bandmedlemmer når de står på scenen.

I forbindelse det nye bandnavn, kom også en ny video til hendes seneste single fra hendes kommende album. Det er en sang som undertegnede har været helt vildt forelsket i siden jeg hørte den første gang sidste år, så det er bare skønt at kunne lytte til den lige når jeg lyster nu:


Instrueret af: Niels Ove Kildahl

Eller, det er faktisk løgn. Soffie og bandet lavede allerede sidste sommer en fin lille live video ved badesøen klokken meget tidligt på Roskilde Festival:

Vi har her på blaavinyl, fået adgang til nogle flotte still billeder fra videooptagelserne til Cave videoen, som vi gerne vil dele med jer her:

Jeg glæder mig personligt meget til når pladen engang udkommer, og i det hele taget til at følge hendes videre karriere.