Så nærmer efterårets næste (og denne sæsons sidste) Poetry In Mono sig med hastige skridt. På torsdag lukker vi på Stengade dørene op for den 14. Poetry In Mono i selskab med norske Dråpe og danske Scarlet Chives. De fleste vil nok kunne nikke genkendende til norske Dråpe fra deres besøg på Roskilde i sommers og til Scarlet Chives for deres kontroversielle video til førstesinglen The Timber Will Fall som fik Youtube til at fjerne den efter kun få timer online og gav bandet omtale i Ekstra Bladet. Blot et par måneder efter var bandet klar med en knap så kontroversiel video til anden-singlen Some Days Stay. Se og lyt her:
I forbindelse med koncerten på torsdag, har vi fået bassist Peter Esben fra Scarlet Chives til at give os sit bud på hvad han synes er det fedeste pt. som opvarmning inden det går løs:
Coil – a cold cell in bangkok
– De fleste i Scarlet Chives er fjollede med velproducerede elektroniske numre samt remix. Dette er uoverordenligt godt skåret når det kommer netop dette. Coil=mystik
Coctoau Twins and Harold Budd – Sea Swallow me
– En fantastisk 80’er samarbejde med Coctoau Twins og avantgardisten Harold budd som stadigvæk holder den dag idag. Dejligt drømmende nummer.
Grimes – Oblivian
– Canadieren Clare Boucher er sejeste den enmandshær når det kommer til at lege med sin stemme. Læg mærke til de pitchede stemmer sidst i nummeret!
Fuck Buttons – The red Wing
– Dette nummer hører vi tit i bandet inden vi skal op og spille hvilket får en på dupperne. Det udvikler sig så vildt at man bliver helt høj til sidst!
Liars – A visit from Drum
– New Yorker Indie når det er bedst 🙂
Vi glæder os til at spille!
Læs mere om arrangementet her og spar iøvrigt en 10’er til garderoben og køb din billet i forsalg her!