Rikkes indlæg – Side 8

højsæson

Det er højsæson for koncerter, og det kan virkelig mærkes på pengepungen her på bloggen. Der er så mange koncerter at man næsten umuligt kan nå til dem alle sammen, eller for den sags skyld kender til dem alle, så derfor har undertegnede kastet sig ud i en lille koncertguide for første halvdel af november (klik på arrangement-billedet for facebook event og link til billet). Som inspiration har jeg samlet de fleste af de omtalte bands på en kronologisk liste her, som man evt. kan lytte til imens man tjekker anbefalingerne ud og sætter krydser i sin kalender:

FREDAG d. 4. NOVEMBER:
Vi starter ud med nu på fredag, hvor der sker så mange gode ting, at det har været svært at holde sig til kun 1 anbefaling, men så er der til gengæld lidt for enhver smag;

Pumpehuset åbner kl. 20 dørene for pladeselskabet Nordic Music (NMS) label night, hvor menukortet med 4 koncerter byder på en hel del forskellige genrer, og der vil være gratis øl fra 20-21. Altsammen for en flad 100 kr seddel:

Samme tid åbner dørene på Kulturstationen Vanløse, hvor vores gode venner hos Musik Mig Blidt, har arrangeret en fed aften med 3 spændende bands. Og så koster det kun 70 kr!:

Vil du hellere bare ud og danse, eller mangler du en efterfest efter de to ovennævnte koncerter, så kan undertegnede anbefale den københavnske northern soul klub, Backstreet’s 25 års jubilæum, som de holder på Søpavillionen fra kl. 21 til langt ud på natten:

LØRDAG d. 5. NOVEMBER:
Lørdag kan du svinge forbi Jazzhouse, hvor The Great Dictators holder release for deres sidste del af deres triologi; “Women” (første del af triologien er fra “Liars” (2014), og anden del hedder “Killers” (2015)). For at fejre deres nyeste skud på triologi-stammen vil bandet fremføre hele det nye album i fint selskab af Kaspar Kaae (CODY, Sleep Party People, Asger Techau, Broken Twins m.fl.) på elektrisk guitar, Christian Ki (Death Valley Sleepers) på elektrisk guitar og Hasse Mydtskov (Kissaway Trail, Slaughter Beach) på trommer. Derudover kommer det nye upcoming talent Thomas Gaist og spiller support. Musikken starter kl. 21, og du kan få en helt sikkert hyggelig aften for intet mindre end 110 kr + gebyr:

MANDAG d. 7. NOVEMBER:
Selvfølgelig skal den mest omtalte koncert herinde det sidste halve år, da også lige med. ENDELIG er det blevet november og undertegnede glæder sig som et lille barn til juleaften til at høre denne her supergruppe live. Det foregår igen på det dejlige Pumpehus, og danske Værket varmer op:

ONSDAG d. 9. NOVEMBER:
Walisiske Cate Le Bon besøger Jazzhouse, og har taget danske PEACH med som support. Et ret godt match hvis man spørger os:

FREDAG d. 11. NOVEMBER:
SVIN og Nils Gröndahl tager på en mindre Danmarkstour her i november hvor de turnéer rundt med konceptet Toner Fra… som går ud på at de, udover at spille eget materiale, også vil fremføre deres egne fortolkninger af nogle af Miley Cyrus’ største hits. De kan opleves både i Aarhus allerede i morgen på Radar, og på Studenterhuset i Aalborg på fredag, og på Studenterhus Odense på lørdag. Fredag d. 11. november rammer de så København og Musikcaféen:

Hvis man hellere vil længere tilbage i tiden, så åbner Ideal Bar dørene op til coverbandet Beat The Meetles, som vil fremføre Beatles’ sidste live-koncert i Candlestick Park fra 1966 + lidt Greatest Hits. Hvorfor anbefale en koncert med et coverband tænker du…well…først og fremmest kan vi jo af mange årsager ikke anbefale en koncert med de ægte The Beatles, og dernæst er bl.a. Søren Koch (Boat Man love, Tim Christensen, Michael Falch m.fl.) med i bandet i rollen som George Harrison. Koch fortalte mig engang en historie om, at han og bandet havde troppet op til en Paul McCartney koncert iført uniformerne fra ‘Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band‘ coveret, og midt i deres vej op til nogle af de forreste rækker, peger McCartney direkte ned på dem, smiler og blinker, og pludselig fangede kameraet dem også, og vupti, så var de på storskærmen. Der er lagt i ovnen til ægte Beatle-mania. Billetter kan erhverves her:

Det er jo heldigvis ikke i København det hele foregår, så hermed også en anbefaling til go’e gamle Pitstop i Kolding, hvor Deadpan Interference spiller op til en god aften i støj rockens tegn:

LØRDAG d. 12. NOVEMBER:
Vi slutter første halvdel af guiden af i Kolding, hvor Childrenn, Roxy Jules og jyske Silhouette spiller op til fest med tråd i. Hvis man ikke lige er i nærheden af Kolding i november, så kan Childrenn og Roxy Jules forresten også opleves på Loppen allerede på fredag d. 4. november:

minor victories

Supergruppen Minor Victories der tæller medlemmer fra Slowdive, Mogwai og Editors, ligger ikke på den lade side. De har turneret lige siden udgivelsen af deres debutplade, som vi tilbage i maj anbefalede, og er i skrivende stund i fuld gang med deres efterårsturné, som bl.a. bringer dem forbi Pumpehuset om præcis 2 uger. Men som om det ikke skulle være nok, så har bandet netop annonceret at de udgiver endnu en plade, som udkommer på vinyl d. 25. november i USA og på vinyl og digitalt d. 27. januar i resten af verdenen. Et nyt album, HURRA, tænker man med det samme…men men men men…det er lidt noget andet, da albummet der hedder “Orchestral Variations” indeholder – som titlen også hentyder til – orkestrale versioner af numrene fra debutpladen. Hør den smukke orkestrale version af nummeret ‘Cogs‘ her:

Der er skruet en hel del ned for tempoet, så det kan være svært at genkende originalen som du kan høre her:

Uha det bliver en smuk plade man kan tilføje til sit vintersoundtrack til januar. Undertegnede glæder sig også enormt meget til at opleve bandet live om 2 uger. Tjek eventet ud her og køb dine billetter til én af efterårets absolutte mest interessante koncerter.

Konkurrence! – Daughter @ Falconer Salen

Om præcis 1 uge, fredag d. 7. oktober spiller indie folk bandet Daughter i Falconer Salen. I den forbindelse udlodder vi her på bloggen 2 styks billetter til koncerten.
Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål senest d. 6. oktober kl. 12, hvor vi trækker lod om vinderen af de to billetter;

Hvor mange medlemmer er der i bandet, og hvad er navnene på dem (fornavn + efternavn)?

Svaret + navnet sendes til blaavinyl(a)gmail.com. Vinderen får direkte svar.

I mellemtiden kan du tjekke undertegnedes favorit fra seneste album ud her;

heldige måne

Havde Poetry In Mono stadig kørt, så havde Lucky Moon uden tvivl været selvskrevet til plakaten, for i dag udkommer deres debut EP i mono, og selvfølgelig på lækker vinyl. Christian Hjelm og Sarah Hepburn (Kloster, Mechanical Bird m.fl.) har siden de mødte hinanden første gang vidst at de en dag ville kreere noget musikalsk, men først nu er det blevet en realitet. EP’en ‘Feed On The Night‘ blev indspillet live over 2 døgn, hvor de gik efter at forfølge det der føltes rigtigt.

Det må man sige har været en god strategi, for når man lytter til EP’en føles det som om at Hjelms og Hepburns stemmer er som skabt til hinanden i en smuk harmoni, og samtidig har EP’en denne her fantastiske autentiske 60’er vibe. Jeg kan ikke vente til at opleve musikken på vinyl. Tjek dem ud her:

Spillestedsloven

Nu bliver det lidt kulturpolitisk her på bloggen. Det er også længe siden sidst. For snart et halvt år siden blev undertegnede færdig med min kandidat på Management of Creative Business Processes på CBS, hvor jeg havde skrevet et speciale om den såkaldte Spillestedslov. De fleste aner ikke hvad jeg taler om når jeg siger ordet ‘Spillestedslov’, og det er der også en god grund til, da der dels ikke er noget der direkte hedder en Spillestedslov, fordi det blot er 2 stykker af en paragraf under loven for rytmiske spillesteder, som hører ind under Musikloven (eftersigende verdens første af sin slags). Musikloven dækker udover de rytmiske spillesteder, også musikskoler og landsdelsorkestrene, og kan findes her.

Den såkaldte Spillestedslov blev, på baggrund af en masse undersøgelser i 1990erne, vedtaget i år 2000, og trådte i kraft pr. 1. januar 2001. Man var kommet frem til 2 støttemodeller som fungerede; honorarstøtte og regionale spillesteder. Det er 16 år siden loven blev vedtaget, og den er ikke blevet revideret siden, hvilket er vildt nok at tænke på, taget de store omvæltninger hele musikindustrien, såvel som resten af verden har været igennem i den mellemliggende tid. Jeg har derfor skrevet specialet med det formål at evaluere på dels hvad dens formål er og var, hvordan den i dag fungerer i praksis, og hvordan den evt. kan udvikles for at være bedre rustet til fremtiden.

Jeg valgte dog af forskellige årsager at mit speciale skulle være fortroligt, men da der har været en overvældende efterspørgsel på mine resultater, har jeg skrevet en rapport som blev offentliggjort for 2 uger siden. Du kan læse og downloade her.

Og nu vi er ved kulturpolitikken, så har Københavns Kommune desværre i denne uge for 3. gang i træk valgt at ignorere Pumpehuset i deres budgetforhandlinger for det kommende år. Det har resulteret i at det kære folk bag Pumpehuset bliver nødsaget til at lukke spillestedet pr. 31.12.2017, hvor de ikke længere har ret til at gøre brug af lejemålet som aftalen er med kommunen på nuværende tidspunkt. Det ville være en stor skam hvis det bliver virkelighed. Undertegnede har de seneste par år virkelig haft mange fede oplevelser i Pumpehusets Byhave, såvel som indenfor i selve Pumpehuset. Pumpehuset har virkelig med den nuværende model, fået fodfæste og dermed en central plads i det københavnske spillestedsmiljø. Skriv under her hvis du også synes det ville være et kæmpe tab for musikmiljøet, hvis Pumpehuset bliver nødt til at lukke.
Hvis du som jeg ikke synes at en underskrift er tilstrækkelig, er der arrangeret en demonstration mod lukningen d. 11. november. Tjek eventet ud her.

byttet

Jeg har været rigtig dårlig til at lytte til andet end velkendte toner her i løbet af juli og august. For hver gang jeg har forsøgt, har jeg på én eller anden måde fundet tilbage til det velkendte og trygge. Men så i går blev jeg lidt træt af det velkendte og trygge og besluttede mig for at prøve Spotify’s relativt nye liste kaldet “Your Release Radar”, som er en liste hvor Spotify samler nye udgivelser ud fra de ting du har lyttet til. De rammer en smule ved siden af med et par stykker, men det gør ikke så meget, for det kunne jo være at det lige pludselig sagde mig noget alligevel. De har dog ramt ganske godt plet med navne som; Beck, Mass Gothic, Placebo, Efterklang, Trentemøller, The Head and the Heart, Ed Harcourt…og ikke mindst Massive Attack med nummeret ‘The Spoils‘ som ramte mig lige i hjertekulen ved allerførste lyt. Så meget at jeg blev nødt til at høre nummeret igen og igen, og har hørt det op til flere gange i træk i dag…det er jo SÅ smukt!
Og selvfølgelig har de smukke Cate Blanchett med i musikvideoen til…

Så, hermed en varm anbefaling (tag høretelefonerne på og skru op og lad dig forføre):

rainy california

Hvis man savner 00’erne, skal man bare sætte en serie som The O.C. på. Den har det hele; klaptelefonerne, en Facebook-fri verden, og ikke mindst det fedeste soundtrack! Én af seriens hovedpersoner, den meget nørdede og lettere neurotiske Seth Cohen (spillet af Adam Brody) er kæmpe fan af Death Cab For Cutie, som også optræder i sæson 2 hvor fede 00’er bands som The Killers, The Walkmen, The Thrills og Modest Mouse m.fl. også optræder. Ydermere er der et afsnit (afsnit 15 i sæson 2) hvor Beck havde premiere på hele 5 numre fra hans daværende nye album Guero, hvor han også spiller Daniel Johnston‘s “True Love Will Find You In The End“;

The O.C. var i det hele taget en meget toneangivende TV serie, hvor flere bands som Coldplay, Imogen Heap, Beastie Boys, The Shins m.fl. havde premiere på deres dengang nye materiale. Og serien hjalp flere bands med at bryde igennem lydmuren. Listen over musikken der er brugt i seriens 4 sæsoner er også kilometer lang, og den indeholder bl.a. danske bands som Efterklang og Blue Foundation.

Én af mine yndlingsafsnit, er afsnit 14 i sæson 2 kaldet “The Rainy Day Women“, hvor seriens karakterer hver især kæmper med lidt hjertekvaler, og det gør det ikke bedre af at det øs-plask-regner igennem hele afsnittet. Det er de færreste scener hvor det regner i teen-serier der foregår i solstaten Californien, hvis man tænker over det, og det gør man når det pludselig står ned i stænger.

Afsnittet starter ud i absolut mol med silende regn og introen af “In Every Sunflower” af irske Bell X1 (som består af store dele af Damien Rice’s tidligere band Juniper) fra deres fremragende debutalbum Music In Mouth (2004):

Sangen går igen senere i afsnittet som virkemiddel til at beskrive de voksne’s hjertekvaler. Hvorimod teenagernes hjertekvaler bliver understreget af Boyz II Men‘s “End Of The Road“;

Afsnittet slutter heldigvis med at de rette finder hinanden i regnen imens “Champagne Supernova” af Oasis kører i baggrunden (yes, det er Seth Cohen der leger Spiderman);

Det her er bare ét eksempel på hvordan musikken på genial vis er med til at fortælle historien om de rige teenagere i Orange County. Så hvis du ikke lige synes at den danske sommer er noget at råbe hurra for, så lav dig en portion popcorn og tænd for Netflix.

ed harcourt

“I think someone needs to come along with a record like this… These are songs about the menace and the threat that men in general pose to everything and everyone: women, children, nature. The record is from a father’s head and heart, sometimes screaming into an abyss, reminding myself and anyone who’s inclined to listen that we need to remember to be responsible for the lives of others.”
– Ed harcourt, Clash

For et halvt års tid siden havde jeg været til en koncert i Ideal Bar, da jeg på vej hen til min cykel støder på denne her gruppe der stod i mørket udenfor Store Vega, og kun ét ansigt lyste op i skæret af en telefonskærm. Jeg var ellers næsten gået forbi, da det slog mig at det oplyste ansigt tilhørte én af mine all-time yndlings musikere; Ed Harcourt. Jeg stoppede op, sagde hans navn, og efter et øjeblik genkendte han mit ansigt og gav mig den største krammer inden han præsenterede mig for resten af gruppen, som viste sig at være en blanding af musikere fra henholdsvis Marianne Faithfull og Thurston Moore’s backingbands. Ed genkendte mig fordi jeg efter hans koncert i Voxhall i 2007 tog mig sammen til på rigtig teenage-fan-agtig måde at finde bagindgangen og få adgang, så jeg kunne møde denne her mand der allerede dengang fyldte meget i mit musikalske univers. Mit mod bar frugt og jeg kunne den aften tage hjem med med en masse signerede album covers og et kæmpe smil på læberne. Igen i 2010 mødte jeg ham i merchandiseboden efter hans koncert på Lille VEGA, hvor han med det samme genkendte mig.

Ikke siden havde vi set hinanden før denne aften i november sidste år hvor vi endte på en bar på Istedgade. Her fik vi os en god lang snak, om alt muligt lige fra gode retter med fisk, fyrværkerikatastrofen i Seest og følelsen af verdens undergang, og ikke mindst om hans nye musik, som han på dette tidspunkt var igang med at indspille ind imellem hans tour med Marianne Faithfull og hans få jobs med The Libertines. Han var meget stolt og talte om at det nye materiale ville blive hårdere og mørkere end vi er vant til…for at citere ham fra den aften: “I’m not making a Rufus Wainwright album!” eller som han har sagt i et interview for nyligt; “I wanted to make a record that people can cry, fuck and fight to. I hadn’t made a record before that has this kind of danger to it.”

Nu er der endelig udkommet hele tre singler på meget kort tid, og mørket kan uden tvivl kan tydeligt mærkes i nummeret ‘Dionysus‘, som ellers starter ud på en meget klassisk Harcourt-måde, men med ét slår over i en noget mere dyster og hårdere karakter;

I nummeret ‘The World Is On Fire‘ ligger dysterheden mere i lyrikken;

Hvorimod jeg synes at titelnummeret ‘Furnaces‘ lyder mere som vi kender Ed Harcourt uden særlig meget mørke;

Pladen udkommer d. 19. august, og er blevet produceret af Flood, som også har produceret for bl.a. PJ Harvey, Nick Cave and The Bad Seeds, og Foals. At dømme ud fra de 3 singler, synes jeg det lyder rigtig lovende og ser frem til at høre pladen i sin helhed. Indtil da kan vi lige nyde en “unplugged” live version af ‘Dionysus‘ her og ellers krydse fingre for at han kommer til Danmark og giver koncert snart (6 år uden er alt for lang tid);