Tag: Death Cab For Cutie

rainy california

the oc soundtrack

Hvis man savner 00’erne, skal man bare sætte en serie som The O.C. på. Den har det hele; klaptelefonerne, en Facebook-fri verden, og ikke mindst det fedeste soundtrack! Én af seriens hovedpersoner, den meget nørdede og lettere neurotiske Seth Cohen (spillet af Adam Brody) er kæmpe fan af Death Cab For Cutie, som også optræder i sæson 2 hvor fede 00’er bands som The Killers, The Walkmen, The Thrills og Modest Mouse m.fl. også optræder. Ydermere er der et afsnit (afsnit 15 i sæson 2) hvor Beck havde premiere på hele 5 numre fra hans daværende nye album Guero, hvor han også spiller Daniel Johnston‘s “True Love Will Find You In The End“;

The O.C. var i det hele taget en meget toneangivende TV serie, hvor flere bands som Coldplay, Imogen Heap, Beastie Boys, The Shins m.fl. havde premiere på deres dengang nye materiale. Og serien hjalp flere bands med at bryde igennem lydmuren. Listen over musikken der er brugt i seriens 4 sæsoner er også kilometer lang, og den indeholder bl.a. danske bands som Efterklang og Blue Foundation.

Én af mine yndlingsafsnit, er afsnit 14 i sæson 2 kaldet “The Rainy Day Women“, hvor seriens karakterer hver især kæmper med lidt hjertekvaler, og det gør det ikke bedre af at det øs-plask-regner igennem hele afsnittet. Det er de færreste scener hvor det regner i teen-serier der foregår i solstaten Californien, hvis man tænker over det, og det gør man når det pludselig står ned i stænger.

Afsnittet starter ud i absolut mol med silende regn og introen af “In Every Sunflower” af irske Bell X1 (som består af store dele af Damien Rice’s tidligere band Juniper) fra deres fremragende debutalbum Music In Mouth (2004):

Sangen går igen senere i afsnittet som virkemiddel til at beskrive de voksne’s hjertekvaler. Hvorimod teenagernes hjertekvaler bliver understreget af Boyz II Men‘s “End Of The Road“;

Afsnittet slutter heldigvis med at de rette finder hinanden i regnen imens “Champagne Supernova” af Oasis kører i baggrunden (yes, det er Seth Cohen der leger Spiderman);

Det her er bare ét eksempel på hvordan musikken på genial vis er med til at fortælle historien om de rige teenagere i Orange County. Så hvis du ikke lige synes at den danske sommer er noget at råbe hurra for, så lav dig en portion popcorn og tænd for Netflix.

Noget om fly

315gfbXGnJL._SS500_

I sommers røg Death Cab for Cuties debut album, Something About Airplanes (1998), ind på hylden til resten af undertegnedes pladesamling (samtidig med at den røg i A-rotation på min pladespiller).

Jeg havde smuglyttet lidt til den, men jeg må sige, at det viste sig at være en af de små juveler, der bare venter på at blive opdaget. Tit kan det virkelig godt betale sig, at gribe tilbage, og udforske de bagkataloger, hvor man ikke har bevæget sig før. Pladen er for nylig blevet genudgivet, med en række live-indspilninger, som eftersigende skal være fra bandets første show på Crocodile Cafe i Washington.

Det er muligvis almindelig kendt, at Death Cab for Cutie har stået med det ene ben på mainstream scenen siden 2003, hvor albummet Transatlanticism udkom. Numre fra den plade har været med i diverse serier (blandt andet Californication, som kan anbefales til enhver drengerøv), og det er formentlig et resultat af, at deres bløde indie-pop er så umiddelbar og følelsesladet. For mange har det måske betydet, at et Death Cab for Cutie album hurtigt kan være overstået – nu kommer der et men. Men – ikke på Something About Airplanes, her vil jeg anbefale, at chancen bliver givet igen.

Debutpladen (der i virkeligheden er nummer to efter Ben Gibbards solo-plade You Can Play These Songs With Chords, men som er første i bandkonstellation) indeholder et utal af perler. President of What?, Amputations, Sleep Spent og Champagne from a Paper Cup. Det er alle numre der kun kan tiltale den indie-lyttende musikinteresserede. Det er sjovt at se, hvilke rødder indie-poppere kommer fra. Og det er sjovt at høre bandet i knap så velpolerede lydmæssige omgivelser, det klæder dem faktisk.

Hele det stykke producer-arbejde der er lavet på pladen, af bandets guitarist Chris Walla, er aldeles fremragende. Især er trommerne fænomenale. På hvert nummer, bliver trommerne tilpasset et nyt rum, og klangen i sig selv, bliver en ting der er ornamenterende i så høj en grad, at jeg ikke kan anbefale et lyt nok.

Jeg vil slutte dette anbefalende indlæg, med to mp3’er som er meget sigende for pladen. Start med at tage et lyt til trommerne på Champagne From A Paper Cup og må jeg anbefale også at anskaffe Sleep Spent, som jeg desværre ikke kunne finde en mp3 på. Amputations starter og slutter med vokal samples, og slutningen: “if everybody’s making fun of you or criticizing, you know you’re on the right track.”, siger vel det meste om hvad Death Cab For Cuties mission har været. En fremragende plade.

Mp3’er:

Death Cab For Cutie – Amputations

Death Cab For Cutie – Champagne From A Paper Cup

Læs i øvrigt en fremragende anmeldelse her.

Og find bandets Myspace her.