bodebrixen – Side 2

Ømme fødder og udmattelsens sørgmodighed

Måske ikke den mest positive overskrift på et indlæg omhandlende den netop overståede SPOT Festival, som undertegnede havde en rigtig god en af. Jeg forlod pladsen for sidste gang i år i en taxa for snart to timer siden med tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen. Måneders forberedelser og resultaterne af disse var blevet leveret og afsluttet. På blot to dage. Mange håndtryk, indtryk og visitkort er blevet delt ud i løbet af to meget hektiske dage og aftener. Pladsen imellem Musikhuset og Ridehuset er vadet tyndt og fødderne dunker nu af smerte. Men alle minderne er bevaret og hjertet er fyldt til renden af kærlighed og kærligheden til musikken. Det er en dejlig fornemmelse der rumler i min mave, når jeg tænker tilbage på torsdag, fredag og lørdag. En fornemmelse af at have opnået netop alle de ting jeg kom for og mere til.

Egentlig oplevede jeg ikke så meget musik i år, men nåede da lige at få Slaraffenklang med i torsdags, hvilket var en smuk og underholdende oplevelse. Jeg kan godt lide at man kan mærke den der venskabelige ping-pong med et blink i øjet eller tre, som de to bands kører imellem hinanden. Både imellem numrene såvel som når musikken spiller og der bliver eksperimenteret på livet løs. Jeg glæder mig faktisk til allerede at opleve dem for tredje gang på torsdag d. 27. maj i Pumpehuset, hvor de skal spille dobbeltkoncert med Marybell Katastrophy og de søde Regnskyer kommer og vender plader (mere info fåes her).

Fredag nåede jeg på trods af travlhed forbi Label Love showcasen for at se Benni Hemm Hemm, hvilket var en fantastisk rar oplevelse. Akkompagneret med tre blæsere og velsignet med lækker lyd i et mørkt og tyst Archauz, var det ikke til at tage fejl af hvem der stod på scenen. Benni Hemm Hemm leverede et hyggeligt og velspillet lille set, og som det så ofte er på SPOT, var det lige kort nok. Så jeg håber at han kommer tilbage til Danmark meget snart og spiller en hel koncert med et størrer band.

Derudover nåede jeg forbi SPOT’s nye scene Pick-Up scenen, fredag aften for at se Twins Twins give den gas. Og det skal jeg da lige love for at de fik gjort! De leverede et tight og energisk set, som umuligt kan have skuffet nogen blandt det talrige fremmøde. Drengene kan roligt være stolte. Senere fik jeg fornøjelsen af at skulle være stand-in for ét af pladeselskaberne i DUP-boden og kunne derfra høre Alcoholic Faith Mission udføre en særdeles fremragende koncert nede i den anden ende af Ridehuset.

Lørdag mistede jeg hurtigt overblikket, og endte derfor kun at opleve snapshots af Betting On The Mouse, Sleep Party People, The Sad Lovers, Hunch Bettors, Marie-Louise Munck og Tremolo Beer Gut. Der var ellers sat ringe rundt om en masse andre navne + spændende seminarer, men prioriterede på starten af dagen nogle andre ting, og da jeg fik tid for mig selv igen, havde jeg mistet overblikket og tog blot tingene som de kom.

Én ting lod jeg dog ikke gå min næse (ører) forbi, og det var SPOT efterfesten nede på Studenterhuset hvor bl.a. Bodebrixen spillede op til dans, smil og sang, i selskab med en masse farverige balloner og intense regnbyger af glitrende konfetti. Det var én stor fest med det efterhånden meget velspillende band, og det gik lige i mit blod og smilebånd og fuldendte den fantastiske SPOT Festival, for mit vedkommende, på den bedst tænkelige måde.

Bodebrixen offentliggør et nyt nummer

Der er gang i Bodebrixen-lejren for tiden. Da de var i London i starten af denne måned mødte de produceren Oli Horton, der driver Dreamtrak Studios hvor bl.a. Foals og Chicks On Speed har indspillet. Horton inviterede Bodebrixen i studiet til en live-video-session, hvor de optog 4 sange. Ét af numrene When You Told Me (It Was Christmastime), er endda splinternyt og endnu ikke udgivet…men kan ses/lyttes til herunder:

Hvis du endnu ikke har oplevet bandet i levende live, er der rig mulighed for det når de lige om snart drager på deres Danmarksturné (som dog indeholder et enkelt, men vigtigt job i London):

27/2 Studenterhuset Klash – Nykøbing Falster
05/3 Stairways Festival – Vanløse Kulturhus
18/3 Ja Ja Ja på The Lexington – London
19/3 Sønderborghus – Sønderborg
20/3 Monorama – Århus
26/3 Beta – København
~~03/4 Viva Lá Revolution – Aalborg~~ Aflyst!
08/4 Båring Efterskole
09/4 Studenterhus – Odense
22/5 Studenterhus – Århus

Yeah Yeah Yeah!

Danmarks nok pt. mest festlige band (og efterhånden mest omtalte herinde), nemlig Bodebrixen. Har netop været i London for anden gang i et forsøg på at bryde igennem lydmuren derovre. Og det ser sørme ud som om at det har virket, for de skal allerede tilbage til d. 18. marts og spille til det fælles nordiske initiativ, Ja Ja Ja (nogen klokke der ringer? “Yeah Yeah Yeah”), som er en international musikplatform.

Det er ikke hr. hvemsomhelst der har valgt bandet, der er nemlig tale om BBC-journalisten Steve Lamacq, som indtil for nyligt har haft radioshowet med den meget passende titel ‘In New Music We Trust‘ kørende på BBC’s Radio 1. Og derudover vil der være omtale i Kruger Magazine og på online-sitet Line of Best Fit, der begge er mediepartnere på Ja Ja Ja-fremstødet.

Det hele kommer til at foregå på klubben The Lexington, hvor Bodebrixen skal dele plakat og scene med de islandske Hafdis Huld og norske Katzenjammer.

Årets danske plader

Enten er det os der er blevet mere opmærksomme på den danske musikscene det seneste år, eller også ER der virkelig røget en hel del flere gode plader på gaden i det foregående år, end normalt. Derudover har det været meget svært at nå at høre alle de plader der er udkommet, så vores lister er baseret på nogle af de plader der er nået igennem mængderne til vores ører og hjerter. Men det har stadig været meget svært at holde sig indenfor en top 10, og det bliver endnu sværer når vi om en lille uges tid vender tilbage med vores udenlandske top 10’er. Indtil da, kan i herunder tjekke blaa vinyl’s to skribenters bud på hvilke danske plader der har været de bedste i 2009:

ÅRETS DANSKE TOP TI PLADER:

RUNES TOP TI:

10. KITTY WU – SOMEONE WAS HERE

En for undertegnede ventet plade, som heldigvis kom ud til det positive. Deres storby-post-punk elementer klæder i højere grad deres sange, og som altid synes jeg, det er i de stille numre Kitty Wu’s sjæl kommer flottest og tydeligst til udtryk. Pladen er dog stadig fremragende og bandet forbliver at være en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder.

9. THE RAVEONETTES – IN AND OUT OF CONTROL

En geni-streg af Sune Wagner og Sharin Foo, at gå i studiet med Thomas Troelsen. Først var jeg lidt skeptisk overfor samarbejdet, men jeg må sige, at de har fundet en fremragende balance på dette album, mellem tilgængelighed og støj. De høster velfortjent også roser i udlandet, samtidig med at bandet er vokset utrolig meget live (jvf. årets koncerter).

8. BALSTYRKO – JAGTEN PAA NOGET

Gode danske sange med charme. Jeg faldt pladask for pladen, og jeg synes at de leverer et meget interessant verdensbillede via deres lyrik. Blæs B. og Ane T. går fint i spænd, og jeg elsker især musikken når der skal hygges, for eksempel når det sner udenfor.

7. SILVER GLEAMING SOUND MACHINE – ALL TOMORROW’S GARDENS

Kraut-pop af første og øverste skuffe. Nummeret Hawk er fantastisk ørehængende, og hvis man giver dette mini-album tid, så kommer de andre sange også op til overfladen. Det er en solid udgivelse, og den har generelt også høstet mange roser. Det er med rette vil jeg mene, og derfor glæder jeg mig også til at opleve bandet live i det nye år. Hør det for din egen skyld.

6. MEW – NO MORE STORIES ARE TOLD TODAY…

Frengers var fremragende, så røg jeg af på And the Glass Handed Kites, men så røg jeg på igen på No More Stories… De præsterer nogle meget overbevisende og originale ting på denne komplicerede prog-pop-plade, med rytmer der ikke er hverdagskost. Jeg ærgrer mig meget over, at jeg missede deres koncerter for nylig, men jeg vil meget gerne se dette album opført live i 2010.

5. KELLERMENSCH – S.T.

En af de mere personlige overraskelse. Undertegnede havnede ved deres koncert i forbindelse med Spot festivalen, og selvom de ligger uden for min vanlige genre, var jeg meget overbevist af deres dystre kælder-æstetik. Albummet er mindst ligeså optimalt, og deres dynamik i forhold til at have to så forskelligartede forsangere, er et stærkt våben til deres udtryk. Jeg glæder mig til at se hvad de tager det til.

4. CHIMES AND BELLS – INTO PIECES OF WOOD (EP)

Cæcilie Triers vokal i Chimes And Bells spænder meget vidt, fra det dybeste dybe til de højeste fine intense toner. Det meget melankolske og indfangende univers bliver gør Into to Pieces of Wood, til dette års bedste danske EP. P.S. Et fuldlængde album næste gang tak!

3. I GOT YOU ON TAPE – SPINNING FOR THE CAUSE

De er Danmarks bedste rock-band, dog ikke med den klassiske jeg-kan-overtage-verden attitude, men med en tilbagelænet dygtighed, og en sangbog fyldt med favoritter. På Spinning for the Cause udvider IGYOT deres spændvidde og deres bredde, både musikalsk, vokalt og arrangementsmæssigt blandet med deres tilbagelænede stil, bliver en stilsigende måde at give resten af verden muligheden for at tage dem til sig. Suverænt album.

2. BAND ANE – TOO AND FREE

Too And Free kan få legesygheds-stemplet lige på midten af coveret, for der er så mange finurlige ting man opdager ved mange gennemlytninger, og de sporadiske og abrupte elementer går op i en meget høj enhed. Jeg håber virkelig Band Ane får succes med dette album, for det er i en elektronisk klasse for sig.

1. OH NO ONO – EGGS

Oh No Onos Eggs er meget svær at komme uden om. Den har vist en helt ny og meget ambitiøs side af den danske musikscene. Der er efter sigende lagt utrolig mange optage-timer i dette album, samtidig med at numrene på pladen er særdeles forskellige. Oh No Ono viser så mange sider af sig selv, og de viser at bare fordi, man kommer fra et lille land, så kan man godt skyde efter toppen af skyerne, også selv det i dette tilfælde er med æg. Dette årtis danske svar på Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band – fremragende præstation.

RIKKES TOP TI:

10. OH NO ONO – EGGS

Oh No Ono plejer ellers normalt ikke at være iblandt mine favoritter. Primært på grund Malthe Fischers heliumsramte Mickey Mouse stemme. Men Oh No Ono er vokset med opgaven, og selvom Fischers stemme stadig dominerer lydfladen til en vis grad, er det alligevel et imponerende værk de har stykket sammen. Det har uden tvivl været de mange mange optagetimer værd, som de har brugt på dem. Det komiske er, at jeg allerede inden jeg havde hørt pladen, så de tydelige Beatles-referencer (pga. coveret) som min med-skribent allerede har været inde på, men når man hører pladen, er man ikke et sekund i tvivl om hvor inspirationen blandt andet kommer fra.

9. TWINS TWINS – UNTIL DAWN

De kære aalborggensiske drenge, har langt om længe fået udgivet deres langspiller, som desværre er udkommet i næsten ubemærkethed, hvilket er en skam. Pladen indeholder alt det en indie-rock plade af denne kaliber skal indeholde; vokal-harmonier, synthezisers, de skæve taktarter og den energiske indie-guitar (ja, jeg misbruger indie-udtrykket her..beklager!) som vi kender den fra det tidlige Figurines.

8. TURBOWEEKEND – GHOST OF A CHANCE

Turboweekend har i år leveret en dejlig plade der er lidt mere afdæmpet end den første, hvilket har passet mig glimrende. De har stadig deres unikke lyd i behold, den er blot blevet meget mere sammenspillet, end på den første plade. Numre som Holiday, Sweet Jezebel, Trouble Is og Almost There! har i hvert fald været med til at farve min hverdag i løbet af 2009.

7. FACTORY45 – WOULD YOU TAKE OFF THE THINGS THAT YOU LIKE THE BEST?

Hvem havde troet at et dansk indie-rock band i den grad kunne bringe 60’erne til 00’erne på en så elegant og underspillet måde?! Ikke jeg. Faktisk, for at være ærlig, havde jeg svært ved at hoppe på vognen til at starte med. Men efter at have oplevet dem live, såvel akkustisk som med fuldt band, blev jeg endelig overbevist af deres charmerende tilgang til musikken, som mest af alt bringer mig tilbage til en moderne udgave af et hvilket som helst 60’er-pop-band med den pæne facade, men de rå rock’n roll hensigter ligger lige under huden og blinker til dig.

6. CODY – SONGS

Den første gang jeg hørte denne plade, bragte den straks tankerne hen på deres danske kollegaer i Larsen and Furious Jane (især på bandets to første fuldlængdeudspil), fordi deres lyd på så mange måder er så ens. Men efter et par gennemlytninger og fornøjelsen af at opleve dem live, kunne jeg alligevel godt slå sammenligningen til side og nyde musikken som den er – sin egen. Mange har kaldt det en country-folk plade, og det kan da også godt være at det er det, jeg synes blot det er en smuk én af slagsen.

5. THE LIBERTY BALANCE – THE LIBERTY BALANCE

Vi er i lidt samme boldgade som Cody, dog i en noget mere nedbarberet form. Jeg spottede dem på sommerens SPOT festival, og har næsten ikke kunne slippe dem siden. Slet ikke efter jeg fik pladen foræret og endelig fik sat titler på nogle af de fantastisk tunge, men svævende og alligevel forskellige numre som Viva (we all sing), You Hold My Hand og When The Whole World.

4. BODEBRIXEN – WHATSINSIDESWHATSOUTSIDE

De var også med på min top 5 sidste år, hvor jeg skrev en meget passende begrundelse som egentlig stadig passer. Og ja, vi kan diskutere hvor vidt en remixed plade gælder som en ny udgivelse eller ej, men jeg ser denne her som deres reelle debut, og synes også at den er langt mere sammenspillet end den første. Man kan ikke sidde stille (eller for den sags skyld lade være med at skråle med) fra ende til anden, og det synes jeg er fantastisk. Efter min mening skal der gerne være mindst én plade af denne slags med på enhver top XX liste. Kom så…frem med tambourinerne og dans!

3. SLARAFFENLAND – WE’RE ON YOUR SIDE

Denne plade er fantastisk fordi den har lige dele melankoli og glade toner, blandet sammen på en vidunderlig måde. Jeg har nydt rigtig godt af at cykle rundt i Københavns gader med denne plade i efterårets mange mørke og regnfulde eftermiddage og aftener. Det perfekte soundtrack på én eller anden finurlig måde. Skøn plade!

2. MOURITZ/HØRSLEV PROJEKTET – BLIK, BANG BANG

Det er de færreste dansksprogede albums jeg giver bare den mindste chance. Måske er det pga. Tue West der i sin tid spolerede denne scene godt og grundigt for mig…det er ikke til at sige. Men af de meget få dansksprogede plader jeg har hørt i år, er denne klart den bedste. Den er alsidig rent musikalsk, lige fra de følsomme ballader, over popnumrene og til de mere støjede elementer (sidstnævnte er jeg dog ikke så begejstret for), men mindst lige så meget også pga. lyrikken. Det er alt i alt en dejlig plade, og selvfølgelig skal der også være plads til en plade med modersmålet som hovedingrediensen, når man laver en dansk topliste.

1. HYMNS FROM NINEVEH – UNCOMPLICATED CHRISTMASSONGS

Det kan måske diskuteres hvorvidt en jule-EP kan indtage pladsen som årets bedste plade. Men jeg har ærligt talt også haft svært ved at placere de forskellige plader på deres rette pladser, og denne plade var den eneste hvor det føltes 100% rigtigt med 1. pladsen, mest fordi den er én af de mest lyttede plader i mit diskotek (bibliotek om i vil) den seneste tid, men også fordi at den er fremadsynet. Forstået på den måde, at jeg slet ikke kan vente med at høre Hymns’ rigtige album, som udkommer til august næste år. Dermed ikke sagt at de andre plader på listen ikke kan det samme…jeg har bare ikke oplevet det i sådan en grad med noget rigtig længe…og det må bestemt være et tegn!

Vi kommer med den udenlandske top 10 inden nytår, so stay tuned!
Glædelig jul 🙂

Bred, bredere, Bodebrix

Bodebrixen udgiver på mandag d. 12/10-2009 deres andet album Whatsinsideswhatsoutside.

Pladen er en genmixning/genindspilning eller en “international version” af bandets selvbetitlede debut plade fra 2008. Derfor er tracklisten næsten identisk med den foregående plade. Der er røget et par numre fra og et par numre til, men ellers er der overensstemmelse.

Bodebrixen består af de to bagmænd, Hr. Aske Bode samt Hr. Andreas Brixen. Når de spiller live, bakkes de op af en række dygtige musikere, som er: Marie-Louise Grund Petersen, Martin Poulsen, Jacob Haubjerg, Magnus Lindgaard og Jens Bach.

Lydmæssigt er der en tydelig optimering og forbedring at finde på Whatsinsideswhatsoutside. Lyden er varmere, og i hørebøfferne lyder bandet ganske enkelt mere nærværende.

Det virker meget ambitiøst, for et stadig ret ungt band som Bodebrixen, at satse, og at have så stor en tiltro til sine sange, ved at ofre tid og kræfter på de samme sange. Som en indskudt bemærkning, klæder det et dansk band, at have den slags selvtillid.

Bodebrixens musik, har for dem der ikke kender det, rod i den svenske indie-pop. Det er glade melodier, du kan nynne med på. Deres musik rammer bredt og har åbenlyst radiopotentiale, og deres førstesingle Suit Your Needs har da også allerede gjort sit indtog på den danske sendeflade. Musikken er yderst tilgængelig og den er gjort af nogle popsnedkerhænder, der ved hvad der virker.

Bandet blev for nylig sammenlignet med danske Alphabeat, som også appellerer til et bredt publikum, og som også har udenlandske ambitioner. Men Bodebrixen har efter vores oprigtigste mening, en seriøs mulighed for nå endnu længere, hos det popglade publikum. Ikke fordi de på nogen måde spiller samme pop-genre for der er alen-stor forskel, men fordi de har et mere defineret udtryk, både på det visuelle, og på det musikalske.

Det bliver spændende, at se Whatsinsideswhatsoutside bære frugt i udlandet, lyden er i hvert fald til det. Den bredere og mere udpenslede varme musikken har fået tilført, skal de nok nå langt med.

Unødig detalje-pilleri vil nogen måske kalde det, men omhyggelighed er så sandelig en kunst og en mangel.

Vi udvekslede forventninger med Andreas Brixen, der foralte om bandets egne forventninger til den nye skive, som du kan læse lige herunder. Hør desuden selv forskellen på de to albums med sangen Year is Dying allernederst i indlægget.

Hvad for nogle forventninger/ambitioner har i til jeres nye skive og glæder i jer?

Ja det bliver sjovt! Jeg glæder mig mest til at se hvad der kan ske i udlandet med pladen. For eksempel virkede folk meget begejstrede på Island, så det bliver spændende at følge.

Hvad var den overordnede grund til, at i har indspillet pladen igen kan i godt lide at være dobbelt så grundige?

Jeg ser udgivelsen som en mulighed for at opdatere pladen til udgivelse i udlandet. Og så ser jeg det som en god mulighed for at spare penge op til jul. Nu har jeg igen en gaveidé til samtlige familiemedlemmer. Så forvent endnu en udgivelse til næste efterår.

Vi har ikke indspillet albummet igen, men genmixet det og indspillet nogle nye numre, samt indspillet nogle flere ting på numrene. Der er kommet to nye numre med (red. Traditional Jazz og Suit Your Needs).

Hvordan har arbejdsprocessen været på det nye album i forhold til det gamle?

Hm..Ikke sådan specielt anderledes.

Hvad for nogle overvejelser har i gjort jer omkring valg og fravalg af de sange der er på den nye cd? (Nævn gerne et eksempel)

Vi ville prøve at skære overflødigheder fra. Det er ikke altid så nemt! Vi har fjernet nummeret What Lennon Said og den gamle intro (red. And The Cows Joined In) er også væk.

Nu er det Year Is Dying vi har fået lov til at streame i forbindelse med interviewet. Hvad for nogle ting er ændret i forhold til den gamle indspilning i forhold til det specifikke nummer?

Der er nye trommer på indspilningen. Nye vokaler. Flere keys og guitarer så lydbilledet er langt bredere end det gamle. Personligt synes jeg selv at det nummer virkelig er blevet “opdateret”.

Hør selv forskel på nummeret Year is Dying herunder:

Year Is Dying (den gamle version – streaming)
[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/bodebrixen-year-is-dying-gammel-version” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ width=”100%” height=”81″ ]

Year Is Dying (den nye version – streaming)
[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/bodebrixen-year-is-dying-ny-version” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″ width=”100%” height=”81″ ]

Hvad for nogle af indspilningerne er i selv gladest for (gamle vs. Nye)?

Trad Jazz (red. Traditional Jazz) og Suit Your Needs. Men det er nok også fordi det er nye numre.

Kalder i det selv for jeres andet album, en genudgivelse, eller noget helt tredje?

Hm.. Ja personlig kalder jeg det for den internationale version. Men jeg ved ikke om alle i bandet er enige.

Hvad har i af planer i forbindelse med jeres udgivelsesdato? Skal i ud og spille en hel masse i Danmark, eller skal i have cd’en smidt over Danmarks grænser?

Meget gerne begge dele.

Hvis du ikke kan vente helt indtil på mandag, så kan hele pladen streames på Bandbase.

Derudover spiller Bodebrixen i aften, den 9. oktober, en natkoncert på Gimle i Roskilde. De går på omkring midnat.

Samt en dobbeltkoncert med Maria Timm på Studenterhuset i Aalborg i morgen, den 10. oktober.

Første og sidste dag

Paradoksalt nok, har denne såkaldte første dag i efteråret, været en sommerdag med temperaturer på over 25 grader. Så snakken om, at sommeren er slut, er ikke helt til at forstå når man cykler rundt i Københavns gader iført sommerkjole og lunt vind i håret. Men det kan nu alligevel mærkes lidt på luften og det bliver hurtigere mørkt. Det er igen tid til at spendere sine aftener i de endnu mørkere koncertsale, og suge en masse lækker livemusik til sig, i den ene eller den anden form. Mit program ser således ud (med forbehold i forhold til den skrantende økonomi):

4. september – Soulfuld og Ghettosoul present: Marc Forrest m.fl., CPH Jazzhouse
7. september – Mouritz/Hørslev Projektet release, Huset i Magstræde 4. sal
12. september – CODY release, Huset i Magstræde
18. september – Fælles Studiestart (Bodebrixen m.fl.), Klostret
30. september – Camera Obscura, Loppen

1. oktober – Malcolm Middleton + The Pictish Trail, Vega
4. oktober – J. Tillman + Pearly Gate Music, Vega
11. oktober – Bowerbirds, Loppen
24. oktober – Forest & Crispian + Factory45, Klostret

10. november – Phoenix + Noah And The Whale, Vega
13. november – Chin & The Ragga Pack, Klostret
15. november – Monsters Of Folk, Vega
23. november – Damien Jurado, Loppen
24. november – Grizzly Bear + St. Vincent, Vega

5. december – Alloy Alloy + 85 dB, Klostret

Pyha, sikke en omgang. Jeg får umuligt råd til at opleve alle de nævnte koncerter, men jeg vil selvfølgelig bestræbe mig på at nå så mange af dem som muligt, da det er et fedt fedt program. Og der er sikkert nogen jeg har overset. Det bliver et begivenhedsrigt efterår på den musikalske front. Uden tvivl.

Mens vi venter…

Der er alligevel lidt tid til d. 12. oktober, men vi har været så heldige at få fingre i et splinternyt nummer fra Bodebrixen’s “nye” album, som udkommer på ovennævnte dato. Så vi tænkte at vi lige så godt kunne gøre jer opmærksomme på dette såkaldte største ukendte band i Danmark endnu engang.

Grunden til at jeg skriver “nye” album, er fordi at det rent faktisk er deres debutplade fra september sidste år, som de har brugt hele foråret på at genindspille. Pladen har fået den mærkværdige titel Whatsinsideswhatsoutside, og indeholder 9 numre fra den selvbetitlede debut, der nu har fået endnu en tur igennem maskineriet og fået tilføjet lidt hist og pist og dermed fået en mindre kantet lyd, som de fik så mange høvl for på debuten. Derudover har de tilføjet 2 helt nye numre, med titlerne Traditional Jazz og Suit Your Needs. Sidstnævnte er førstesinglen, og skulle gerne ramme P3’s sendeflade indenfor den nærmeste fremtid.

Tracklisten ser således ud:
1. Suit Your Needs
2. Dead Man
3. Traditional Jazz
4. Clock Radio
5. Unhappy Countrysong
6. Year is Dying
7. Car Crash
8. Own Company
9. Keychain
10. Shone
11. It’s CBGBA

Aske Bode og Andreas Brixen har ved siden af genindspilningerne, også været et par travle herrer, som udover at have deltaget i årets KarriereKanon, hvor de nåede til de afgørende finalerunder, også har nydt godt med opmærksomhed på både SPOT Festival, Roskilde Festival, Ragnarock festivalen i Milano og sidst men ikke mindst opnået en flot 2. plads i Starfighter konkurrencen på Skanderborg Festivalen.

Det hårde arbejde ser ud til endelig at have båret en smule frugt, i og med at efterårets program ikke alene kommer til at byde på danske jobs, men tilsyneladende også på nogle udenlandsrejser. Præcis hvor og hvornår, melder historien endnu ikke noget om, men det lyder alt sammen meget spændende og yderst fedt for de ambitiøse drenge, som Aske i følgende citat formulerer så fint:

Vi har uendelig store ambitioner. Man kan næsten mærke drømmene bare lægge lige rundt om hjørnet. At komme ud i hele verden og turnére. Roskilde koncerten var allerede en “dream come true”, og der er flere på vej er jeg sikker på. Jeg har også helt klart en forventning om at sangene når mange flere denne gang…
Jeg ser også den plade vi udgiver nu som et slags “hej-verden-her-er-vi”-statement, som skal følges op af noget endnu større og endnu bedre. Derfor går jeg allerede med en masse idéer om vores næste plade. Men hver ting til sin tid…

Og med disse ord vil vi krydse fingre for Bodebrixen’s lyse fremtid og ønske god vind herfra.

Her er det lovede nummer forresten:
Suit Your Needs (streaming)

[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/bodebrixen-suit-your-needs” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″]

Hvis du ikke kunne sidde stille, kan du komme ud og kridte danseskoene her i efteråret:

18/9: Kolding, Klostret – Fælles Studiestart Festival

2/10: Train, Århus – dobbeltkoncert m Maria Timm

7/10: TBA, Nykøbing Falster

8/10: Releasefest/koncert, TBA, København

9/10: Gimle, Roskilde – natkoncert efter Oh No Ono

10/10: Studenterhuset Ålborg, dobbeltkoncert m Maria Timm

12/10: Release: Whatsinsideswhatsoutside

Den "selvstændige" musik

Jeg har tidligere været inde på genrebetegnelsen her på bloggen. Men er det i virkeligheden en genre?

Den er ligesom Rock-genren i sin tid, blevet ret slidt efterhånden. ALT er efterhånden enten Mainstream eller Indie, der er ikke ret meget imellem. Men HVAD er Indie? – Det mest brugte svar er: “Indie musik, er musik der udkommer på et lille uafhængigt pladeselskab.” Aha…ja, men så er det jo hvilken som helst slags musik, der kan betegnes som Indie, bare det udkommer på de rigtige præmisser? Hvad så med de bands der udkommer på et lille såkaldt uafhængigt pladeselskab, som har en distributionsaftale med et større pladeselskab?

Denne lille dokumentar sætter nogle af de samme spørgsmål i søgelyset, og drager USA tyndt for at interview’e diverse såkaldte Indie artister, med disse spørgsmål i rygsækken. Det er der kommet en masse interessante svar ud af. Se traileren herunder.

What Is INDIE? (som kan erhverves her)

Det har længe gået og irriteret mig, at der er så meget der kaldes Indie efterhånden. Det er så nemt. Men jeg ser det ikke længere som en genre, især ikke efter at have set dokumentaren der. Da der nærmere er tale om en filosofi, frem for en bestemt genre. En filosofi om at stå på egne ben igennem så mange processer som muligt og have så meget magt over sine kunstværker som muligt, om du så spiller blues, pop eller rock. DET er Indie. En filosofi, ikke en genre.

Jenny Wilson blev for nyligt kaldt Skandinaviens Indie-dronning, hvilket vel egentlig passer meget godt på hende, eftersom hun gør en stor del af arbejdet selv og udgiver sin plade på eget selskab og alt det der, også selvom hun er ved at være et pænt stort navn, så er hun stadig Indie, for hun står inde for Indie-filosofiens værdier.

Hvis vi skal tale genrebetegnelser i den modsatte boldgade af Mainstream, hvad så med at tage Undergrund og Alternativ mere i brug istedet? Jeg ville da til enhver tid kalde f.eks. Bodebrixen for alternativ pop istedet for indie pop.

Men som jeg var inde på i mit indlæg om Mainstream pop, så er det ikke altid nemt at proppe musikken i kasser, og hvis det stod til mig, så jeg helst at det ikke var nødvendigt. Men det er det så længe vi har behov for at kunne beskrive det med ord.