Der er alligevel lidt tid til d. 12. oktober, men vi har været så heldige at få fingre i et splinternyt nummer fra Bodebrixen’s “nye” album, som udkommer på ovennævnte dato. Så vi tænkte at vi lige så godt kunne gøre jer opmærksomme på dette såkaldte største ukendte band i Danmark endnu engang.
Grunden til at jeg skriver “nye” album, er fordi at det rent faktisk er deres debutplade fra september sidste år, som de har brugt hele foråret på at genindspille. Pladen har fået den mærkværdige titel Whatsinsideswhatsoutside, og indeholder 9 numre fra den selvbetitlede debut, der nu har fået endnu en tur igennem maskineriet og fået tilføjet lidt hist og pist og dermed fået en mindre kantet lyd, som de fik så mange høvl for på debuten. Derudover har de tilføjet 2 helt nye numre, med titlerne Traditional Jazz og Suit Your Needs. Sidstnævnte er førstesinglen, og skulle gerne ramme P3’s sendeflade indenfor den nærmeste fremtid.
Tracklisten ser således ud:
1. Suit Your Needs
2. Dead Man
3. Traditional Jazz
4. Clock Radio
5. Unhappy Countrysong
6. Year is Dying
7. Car Crash
8. Own Company
9. Keychain
10. Shone
11. It’s CBGBA
Aske Bode og Andreas Brixen har ved siden af genindspilningerne, også været et par travle herrer, som udover at have deltaget i årets KarriereKanon, hvor de nåede til de afgørende finalerunder, også har nydt godt med opmærksomhed på både SPOT Festival, Roskilde Festival, Ragnarock festivalen i Milano og sidst men ikke mindst opnået en flot 2. plads i Starfighter konkurrencen på Skanderborg Festivalen.
Det hårde arbejde ser ud til endelig at have båret en smule frugt, i og med at efterårets program ikke alene kommer til at byde på danske jobs, men tilsyneladende også på nogle udenlandsrejser. Præcis hvor og hvornår, melder historien endnu ikke noget om, men det lyder alt sammen meget spændende og yderst fedt for de ambitiøse drenge, som Aske i følgende citat formulerer så fint:
Vi har uendelig store ambitioner. Man kan næsten mærke drømmene bare lægge lige rundt om hjørnet. At komme ud i hele verden og turnére. Roskilde koncerten var allerede en “dream come true”, og der er flere på vej er jeg sikker på. Jeg har også helt klart en forventning om at sangene når mange flere denne gang…
Jeg ser også den plade vi udgiver nu som et slags “hej-verden-her-er-vi”-statement, som skal følges op af noget endnu større og endnu bedre. Derfor går jeg allerede med en masse idéer om vores næste plade. Men hver ting til sin tid…
Og med disse ord vil vi krydse fingre for Bodebrixen’s lyse fremtid og ønske god vind herfra.
Her er det lovede nummer forresten:
Suit Your Needs (streaming)
[soundcloud url=”http://soundcloud.com/blaavinyl/bodebrixen-suit-your-needs” params=”show_comments=true&auto_play=false&color=49a9e1″]
Hvis du ikke kunne sidde stille, kan du komme ud og kridte danseskoene her i efteråret:
18/9: Kolding, Klostret – Fælles Studiestart Festival
2/10: Train, Århus – dobbeltkoncert m Maria Timm
7/10: TBA, Nykøbing Falster
8/10: Releasefest/koncert, TBA, København
9/10: Gimle, Roskilde – natkoncert efter Oh No Ono
10/10: Studenterhuset Ålborg, dobbeltkoncert m Maria Timm
12/10: Release: Whatsinsideswhatsoutside